Tak til Sindsro, Margot Bache er helt fantastisk - tag det du kan bruge, kvalificeret alternativ behandling - og den kærlighed mine medmennesker, der elsker mig rigtigt bidrager med.
Min hund har det fint - og jeg får trænet med hende i lidt af hvert.
Lægevagten vil ikke komme, medmindre man er uærlig og siger, at man vil indlægges til isolation og konfiskation af sine egne smøger, selvom personalet ryger udendørs er der da flere, der tillader sig ulovlige overgreb, selvom de andre sjældent blander sig, når ens VAGT har væretm rigtig provokerende, og flere af dem er magtprovoer. Så tvinges man til at ryge på pinden, fordi de vil straffe og slå os ihjel, tænker en - i mindre stressende og provokerende perioder af ens liv.
De truer med erstatningskrav, der er horrible - visse er så nedbrudte, at de intet ansvar kan tage i tåger og magtdemonstrationer.
Første gang jeg blev indlagt lå jeg på drivvåde hovedpuder og fik mælk i brysterne - det sidste stod egentlig på i årevis - og tørhed i slimhinderne er ingen ukendt bivirkning.
Vi må ikke holde af hinanden - og rose og knuse eller kramme hinanden lidt uafhængigt af, om vi kender hinanden og en kender ofte en anden - vi må ej heller dukke op på et lillle besøg i rygegården på den åbne afdeling i Nykøbing Sjælland - vi skal naturligvis ikke blot forgiftes og handlingslammes.
Selv mobiltlf. fratages folk, og man provokerer unødigt med straf, det kaldes isolation da i fængselsmiljø, selvom man senere får mulighed for at komminikere med omverdenen - hvis man dømmes.
Vi er manbge, der har ligget fikserede, og det uagtet, at vi ikke er udadreagerende, fordi vi har givet op overfor overmagten - men jeg vil ikke leve forgæves - livet er vel kort for de af os, der mishandles totalt. Og vi skal bare tage imod off label medicin, selvom det er fremstillet til noget andet ( som det betyder - men hvor man har fået noget invaliderende, da man åbenbart ønsker sig handlingslammede mennesker, man må ikke overholde et tlf møde med sin advokat, eller fejre ramadan og bede på tæppe, hvis det er det man har behov for. Der er ingen kondomer, og man kan ikke som i fængsel opføre sig, som man vil - sålænge det foregår under ansvar - ens eget.
De tvinger os fast og tilbageholder os, selvom vi har masser af problemer.
Ingen gør noget, men skytsenglene er her - selvom vi har svært ved at komme i kontakt med dem, så hjælper de os alligevel.
Enkelte mennesker er uudholdeligt negative og gør deres børn og mig bange - skriger ud efter en, at man har sin egen skraldespand, når man har samlet stinkende skodder op på vejen udenfor deres hus - og min skønne sorte schæfer beskyldes uagtet udviddet hundeforsikring - da det er mest hensigtsmæssigt at få god træning. Det har man naturligvis ikke mulighed for - når man ikke har råd til en øse, så hunden og en selv kan komme frem.
Man fratages basale menneskerettigheder, og børn tror ofte maden er det giftige - tænker jeg var et barn - da jeg som 18 årig fik en diagnose - upåagtet man kendte mange grunde til min skrøbelighed. Jeg blev voldtaget og flyttet - raget på af personale, jeg afskyede - og har engang måttet anskaffe mig en rotte - for at komme tilbage på en afdeling, hvor jeg havde haft fin stoffrihed og fået netværk - det var et bosted, men udslusning på 4 mdr. for mig - og jeg kunne ikke fortsætte det hf kursus jeg havde måttet starte med - hvor Johnny S. holdt øje med tiden og fulgte mig til det mørke cykelskur - samt fulgte personale ud om natten til bilen.
Vi har behov for hinanden og tak til alle, der bidrager med at holde mig ovenvande - man må tage det, der virker - men ikke stoppe eller få mindre invaliderende beroligende medicin.
Man brækker sig igen og igen af Truxal, og det betyder, at virkningen - bivirkningerne, som man ikke selv kunne drømme om at indtage. Det er meget værre, når de skærer frugt ud, man skal passe på, hvad man putter i munden - på Dianalund er der Dianalundsyge - kaldte en personale det, der er heldigvis nogle idealister imellem. Det hjælper til at give noget tryghed - mennesker der lytter til alle de ulykker, der via psykiatrien forværres ...
Slutter for nu - livet er for kort ...
Respektløshed råder.
Solidaritet - frihed lighed og søsterskab/broderskab.
Følsomme mennesker behandles inadækvat, uhensigtsmæssigt med mentalisme og passifisering - man må ikke tage alle præparater ude i samfundet, men off label medicin - ja jeg får lyst til at skrive medisvin - der er vanedannende og nedbrydende - ofte fremstillet til epileptikere påtvinges os og vi gøres immune for præparater, der kan hjælpe en anelse på søvnløshed, men vi forgiftes med det på afdelingerne. Og bagefter virker vi som
Slutter for nu - livet er for kort ... - Må man have noget privatliv - eller skal man vænne sig til tortur i psykiatrien, der er jo oftest mange faktorer, der spilller ind ...
Nu skal smøgerne sw'gu også snart droppes igen - STYERKEN har jeg men lige nu ...
Retssagerne skal nok blive kørt for forbedringer for generationerne efter mig ...
Posted By: People for the Ethical Treatment of Animals To: Members in 179 Causes Chinese Fur Farms: Hell on Earth Dear PETA Supporter,
We want to make sure that you know about our brand-new "Skinned Alive" Web site, which is dedicated to ending the suffering of dogs, cats, and other animals on Chinese fur farms. The site features a new video exposing the cruelty of China's fur industry and ideas on simple ways that you can get involved in the fight to help these animals, and it also has a link to a rapidly growing Facebook fan page dedicated to ending the cruelty on Chinese fur farms.
Please take a couple of minutes from your day to join this important campaign and to spread the word to your online circle of friends. Every single voice counts in our effort to help the dogs, cats, rabbits, and other animals who face being skinned alive on Chinese fur farms.
Thank you!
Pulin Modi Action Team Manager People for the Ethical Treatment of Animals ActionTeam@peta.org
As Michael jackson (R.I.P.) sang, they don't care about us ... Don't you black and white me - Don't you mentalize me. How can you judge upon falsified papers and statutory papers gone missing- on psykiatric forced treatment and drugging and restraining me, as being in my interest. How can it be, that straps around hands every night - sometimes also during the daytime, is not registret? It drove me insane not to be able to sleep. Then the doctor says that I was near dying, I felt so too at the time of the abuse - I have even said so to another doctor who has written it down. How can you accuse me of being violent - when I have no lawsues against me from either police or staff. Spittting is enough to get a psykiatric-treatment conviction.
You may have tryed and still do - to make me loose my temper - and you've succecced I've been screaming and crying - at home - when I had no warning - in time to get a person to follow me to the meeting - in whom I trust and knows that the person is aware of the law - though I am not protected as ordinari citizens. - but only by the law of mental ill. I have got agreed with on several issues by the psykiatric appealboard - who now claims full insight as well as I do - and my lawyer does. I've been heavily sedatet - untill speachlessness had accured - does not understand what I'm saying at the time - when my cellphone had been taken away from me - and I've had contiunessly visits from my husband - and once lend his phone - by accident I started the video - for about a minute or so - I does not have any interest in sucker - but that appears to be, what I'm talking about. Guess what I would have said - had I known it was turned on??? But I will not be abused like this again - therefore I have to go through it all once more. Papers by law claimed to justify the 'treatment' -torture used against me - and importent details kept out of them - corruption in not only psykiatri but but against humanity. Zuprexa was their choise, because I was in fact dying - the doctor explained - from psykoses? Guess from neglect and cruelty - the enourmous amount of medication - and not being able to sleep in all the straps!
The world is full of lies - all because of money-interests - power lies in the hands of a few - when will humanity regain control - claim back our rights - and remember to relax - and enjoy in despite - for a little whiel in between.
This is not a matter of religion - everyone can learn from Jesus exsample - a rebel - spreading a message of love, humanity, forgivenes and hope - to be tortured to death.
In our time he would have been called insane - and so would Einstein, Van Gogh and many a genious - is this the world we want to live in - not accepting our differences?
I hope we have a common interest in bringing justice to people who are being killed in the psykiatric system - the psykologists r educated by the industri - that benefits (them self) - though proven to the point - that the average age psykiatric patients die at 51 years: I'm afraid the average living age is about to be reduced even further down. Because of the cemical treatment they drug especially ADHD children - pointing at that particular group of diagnosed children because of the extreme growing amount of children diagnosed - and they ought to have all alternatives proven no improvement - but many just want to relax - children have so many needs - one is not - or ought not be it - sitting down and relaxing too much. There is no doubt that tv as well as pc'es has reduced many childrens possibilities for getting the best upgrowing - or most natural way of living!
Save further psykiatri-victims before it's too late - from a no proven healing treatment! Behavourism!
No doctor must parcipitate in inhumane, cruel and degrading treatment neither passive or actively.
Abdulle is being punished further than all this - he also looses his rights to personal belongings as punishment - and how can this happen in an institution, where most are placed untill their death or otherwise collaps of the body and mind!
Abdulle was hospitalized at the age of 16 and had forced electrochok, cemical treatment and have been restrained for 6 years now! If this is not torture, I don't know what torture is!
Free Abdulle - Let him survive the madness of the system.
At first Abdulle had a backache - and had psykiatric drug instead of painkillers. He became seriously ill from the antipsykotic drug and was with no further warning hospitalized at a mental institution for adults.
There he underwent all kind of unpleasent treatment, but they couldn't break him untill three years later, when he was convicted for selfdefence inside the psykiatric system.
Den nye FN-Konvention om handicappedes rettigheder, som folketinget har tilsluttet sig uden forbehold, er i direkte modstrid med psykiatriloven og den nye særlovgivning vedr. tvungen opfølgning - ambulant tvang.
Vi er lige så udsatte som som åndssvage, der ikke har noget sprog, idet vore ord ikke behøver tages alvorligt. Det er mentalisme at sætte sig til dommer for, hvad vi har brug for - uden at ville høre os - alligevel. Vi vil jo åbenbart ikke vedkende os den medicinske behandling, der iværksættes overfor os, og det kaldes meget nonchelant at vi ikke har sygdomserkendelse. End og enhver psykiater er klar over, at medicinen er hjerneskadende og kan opleves som stort livskvalitetstab!
Kommer vi i en situation, hvor vi er særligt psykisk sårbare, må det da være omsorg og ikke tvangsforanstaltninger, vi har brug for!
Med den nye lovgivning vil færre, i hvert fald af de mange af os, der har ubehagelige assotiationer og erindringer omkring den omfattende tvang, ikke henvende sig frivilligt til støtte længere.
Tvungen opfølgning er et skråplan, og vil udelukkende skabe flere retspsykiatriske patienter.
Folk kan realistisk set blive tvunget til at leve som hjemløse, da vore Grundlovssikrede rettigheder om retten til et privatliv og boligens ukrænkelighed er frataget os - med hjemmel i det ny satspuljeforlig om tvungen opfølgning.
Tvangen er desværre eskalerende og med den ny lovgivning om tvungen opfølgning, er den i endnu større grad et magtmiddel til at underlægge en stor befolkningsgruppe medicinsk spændetrøje. Dette vil skabe større problemer, man burde både se på døgnhuse og refugier, og i større grad forsøge at give magten tilbage til patienten, så vedkommende igen kan blive en person - ikke en patient. Der kan socialpsykiatrien virkelig gøre en stor forskel, men den bliver nedprioriteret ligesåvel som andre mere humane tiltag end retspsykiatri. Mennesker, der ikke er uddannet til at se medicinen som 'behandlingen', men som et hjælpemiddel, hvilket ikke bør presses nedover borgeren af den grund - men den meget vigtige dialog og støtten til at klare presset, som psykisk sårbare er udsat for. Jeg har selv sovet dårligt i en længere periode, jeg plages af tilbagevendende oplevelser indenfor murene - og det faktum, at jeg selv rent faktisk er i risokogruppen for tvungen opfølgning - i nat var det mareridtsagtige tanker om den nyhed, jeg fik inden sengetid - om nedskydningen af den 34 årige - og hans sidste ord... 'I lader mig bare rådne op på en afdeling!' Meget sigende for en mand der sansynligvis har været deprimeret, siden alle naboerne kendte ham for at være et roligt menneske. Alle disse tanker piner mig og er alle angstprovokerende, de fordrer ikke ligefrem ro i sindet, så jeg kan slippe og falde i søvn. Jeg har brug for den del af min hjerne, der ikke er beskadiget af neuroleptika, som jeg har fået i store doser ved flere indlæggelser. Der burde være en grænse for, hvor længe man må udsætte patienten for medicinering, vi taler dog trods alt om hjernegift. Og der burde også være klar lovgivning om, hvornår alle andre muligheder er udtømte, men ressourcerne forefindes ikke i anstaltspsykiatrien., hvor man længe har fulgt den ene ikke-dokumenterede helbredende behandling, den medicinske doktrin!
Det er en udbredt opfattelse, at såkaldt psykisk syge lider af sygdomsbenægtelse, og derfor ikke vil tage deres medicin.
Man end ike overvejer, om borgeren simpelthen får det værre af 'behandlingen', end vedkommende har med sin psykiske sårbarhed!
Jeg blev engang som selvmordstruet udskrevet fra en afdeling - grundet pladsmangel, på trods af, at jeg havde det rigtig svært og ønskede fred. 14 dage efter forsøgte jeg igen, og så blev jeg tvangsindlagt - for det jeg havde søgt hjælp for - efter at være kommet til den erkendelse, at døden ikke var en option - for mig at søge tilflugt i. Det skyldtes en decideret krise, og jeg er sårbar og aldrig har fået mulighed for medicinfri behandling under indlæggelse, derfor er jeg ikke blevet behandlet men opbevaret og skadet for livet med diverse foranstaltninger.
Det er vanvittigt at tvinges medicinsk til ikke at kunne bearbejde sine problemer. Enten tager du det, elllers udskriver vi dig, så kan vi ikke behandle dig. Den besked har mange fået.
I distriktspsykiatrien har man stort set ikke har tværfagligt behandlerteam længere - endskønt psykologer - ergoterapeuter - fysioterapeuter - musikterapeuter - pædagoger - naturlæger og andre med mellemmennneskelig uddannelse og empati - kan hjælpe, bliver vi ofre for svært skadelige og bivirkningsfulde behandlinger, som nedbryder vores recovery-mulighed.
Besparelserne har øget forråelsen på de psykiatriske afdelinger, nu er der ikke ingen alternativer til medicinen overhovedet.
Man fikserer ovenikøbet uden forudgående advarsel eller forklaring. Men det faktum at man tvangsudskrev mig, én, der havde tre alvorlige, med den meget farlige neuroleptika, comatøse selvmordsforsøg indenfor en uge bag sig, for dernæst at sende politiet, endda uniformerede endskønt de færreste af mine naboer vidste, at jeg var psykisk syg - det var frygteligt!
Jeg fulgte dog med efter først at have været kravlet ud på et stillads omkring min lejlighed, jeg boede på fjerde sal, kunne nemt have været død, for jeg blev SÅ bange, da politiet kom sent om aftenen - efter jeg var kommet hjem om formiddagen. De buldrede og bragede på døren - mens de råbte 'Luk op - det er politiet!', så det rungede i opgangen. Da min mand åbnede døren maste de sig ind forbi ham. Jeg var ikke vant til at kravle på stilladser og kunne ikke finde ud af at komme ned gennem det, skræmt derud! Jeg klagede over, at der blev sendt uniformeret politi til min adresse for at tvangsindlægge mig, men det havde ifølge politimesteren ikke været muligt at sende civilklædte, da det var en hastesag, Hvad behager, mange mennesker modtager besøg af politiet, men man rangerer så lavt, at ens privatliv ikke accepteres, det er ikke de oplevelser, hr og fru Danmark oftest udsættes for - medmindre de er mistænkt for noget kriminelt. Så jeg blev ført ned i reklamevognen, til alles undren. Det var svært at komme hjem igen to dage efter - hvor tvangsprotokollen opløstes - uden at kunne forklare noget. Jeg følte min integritet alvorligt krænket - og det tog en rum tid, før jeg hævede mig over mit stigma, og blev den hjælpsomme nabo igen. Og havde politiet og psykiatrien betragtet det som en hastesag - kunne de have sendt dem om dagen, så jeg ikke havde haft ti timer med muligheden for rent faktisk at eksekvere selvmord. Brrandfolk som er vant til at berolige og med magt tilbageholde mennesker, fra at risikere livet ved at løbe ind i brændende boliger til deres kære, har en helt anden indgangsvinkel og kan tale med traumeramte, som psykiatriofre ofte er fra før de blev stigmatiserede og udsat for traumatiserende oplevelser på de psykiatriske afdelinger. Det er os, der risikerer at sætte os til nødværge, de der kender systemet. De fleste behandlingsdømte er dømt for at modsætte sig tvang - for nødværge - men det har åbenbart ikke haft indflydelse på, at man med den ny satspuljeordning - tvungen opfølgning - ved at tvangen vil stige - og dermed satser stadigt mere på resspsykiatri fremfor døgnhuse/refugier. Sådanne kan sætte det holistiske menneske i centrum med åben dialog, som beviseligt hjælper mere end medicin og genopbygger borgeren, fremfor at lægge låg på tanker og følelser med kemi. Det får ikke problemerne til at forsvinde igen, de kommer bare frem, når man trapper ud igen + den tortur man muligvis også døjer med. Og så skal man til at starte helt forfra med sine eksistentielle problemer igen og ens sårbarhed, som ikke er blevet mindre, det kan tage år at komme sig nogenlunde.
Jeg er langt fra kommet mig over sidste års indlæggelse, og det er nu 11 måneder siden jeg blev hasteudskrevet grundet pladsmangel, direkte fra at være frihedsberøvet op til et døgn forinden, men totalt nedbrudt. Man lærer måske at leve med bagagen, men frygten for psykiatrien er virkelig til at tage og føle på - især nu, hvor man kan påtvinge psykiatri ned over mig, i ellers gode perioder. Det tab af livskvalitet, der ofte er oplevelsen af medicinens virkninger og bivirkninger, er vi mange, der risikerer at blive ofre for - uden dom - eller rettere, ettikeret med en 'sygdom', der ikke findes behandling mod, kun passivisering og opbevaring. Sæt vore oplevelser i fokus og forestil dig, det ramte dig eller dine nærmeste - og stem så ikke på Dansk Folkeparti, som ikke har gjort noget for at besværliggøre disse legaliserede overgreb, som regeringen har kæmpet for at gennemføre i tre år.Den indgåede alliance mellem sundhedsordfører Birthe Skaarup og nogle af os psykiatriforkæmpere fra LAP's landsledelse, var den direkte årsag, til at Dansk Folkeparti afstod fra at give regeringen opbakning til ambulant tvang, men med Liselotte Blixt forholder det sig desværre ikke ligeså, og mediernes stigmatisering af os som farlige, har stor indflydelse på vore medmenneskers syn på os, frygt, som var vi terrorister, fremmmedgjortheden og berøringsangsten i befolkningen er medieskabt.
Psykiatrien er skabt til at indordne alt unormalt, hvad det så være? ICD 10 systemet - udviddet med nye diagnoser og underdiagnoser 10 gange - derfor ICD 10, det udviddede psykiatriske diagnistiseringsredskab skaber epidemier af psykiske sygdomme, også barnehjernen udsætter man for de toxiske psykofarmaka og andre overgreb.
Endnu en tragedie i psykiatrien. Endnu et mord begået mod en, i følge naboerne, venlig og rolig mand, som ikke har begået noget ulovligt, men som bare ikke ønsker det magtfulde tvangsapparat iværksat mod ham - igen. Hans sidste ord var - ifølge Nyhederne igår: "I lader mig bare rådne op på en afdeling..." Kun 30 år gammel - jeg føler sorg, vrede og afmagt. Hvordan kan man i psykiatrien anno 2009 tillade, at adfærdsregulere uønsket eller afvigende adfærd med så skadelige virkninger på menneskesindet?
Jeg har selv gjort samme erfaring, som ham, man lades i stikken - frem for at have et tilflugtssted, og kommer man frivilligt risikerer man tvangstilbageholdelse (musefælden) og alle de mangeartede tvangsforanstaltninger, der underminerer de menneskers retssikkerhed, der er stigmatiseret som psykisk syge.
Psykiatri er magt til at bestemme over sind og legeme. Overgrebene opleves som tortur og er tortur - afstraffelse for at være psykisk sårbar. Man stigmatiseres med 'sygdomsetiketter', der oftest er udtryk for livskriser eller andre eksistensielle kriser.
Disse forfærdelige hændelser viser jo bare den ringeagt, der udvises over for psykisk lidende i samfundet. Vi bliver mødt med vold og magt og situationerne eskalerer hurtigt ud af kontrol. Meget sørgeligt for alle parter !
Thomas Szasz - psykiatriprofessor - har haft enorm indflydelse ved at rette opmærksomheden mod psykiateres politiske og sociale magt. Tusindvis af mennesker bliver hvert år ufrivilligt indespærret på sygehuse med den begrundelse, at de er psykisk syge. Szasz' magtfulde analyser gav kritikerne af dette system et intellektuelt fundament.
Psykiatri er magt, magten til at straffe mennesker for uønsket adfærd med forskellige varianter af hjernegift - medicin - electrochok - og fiksering og mangeartede former for personlighedsnedbrydelse. Tortur!
Tvang indebærer tab af frihed og behandlingen underminerer psykisk sårbares retssikkerhed. Man burde mene, at det er en menneskeret ikke at underlægges ufrivillig kontrol af sindet.
Citat Karl Bach (Det mindst onde - forlag Amalie 1993): Szasz er modstander af enhver undtagelsefra almindelig straf overfor såkaldt 'sindssyge'. For de fleste danskere vil hans ekstreme afvisning af strafferetlige særforanstaltninger umiddelbart forekomme at være for inhuman. Imidlertid er tidsubestemte behandlings- og anbringelsesdomme, således som de p.t. praktiseres efter dansk lovgivning, langt mere inhumane straffe end den idømmelse af bøde eller (korterevarende) frihedsberøvelse, som almindelig retssag ofte ville have medført.
Hvad værre er, synes tvangen at gå i en spirende spiral opad indenfor murene, og mange dømmes for at modsætte sig overgreb, mens de er i psykiatriens varetægt. Således også den 26 årige somaliske Abdulle, der nu ligger fikseret på 6. år på Sikringen - forgiftet af medicin og ude af stand til at gå. I det nye satspuljeforlig satses på retspsykiatriske afdelinger, da behovet er stigende, grundet patienter, der modsætter sig tvang Især med indførelsen af tvungen opfølgning. Det på trods af Gennembrudsprojektet, der blev gennemført i et forsøg på at nedbringe tvangen, og på stort set alle afdelinger der deltog i dette projekt faldt tvangen drastisk. Man brugte mere tid på at tale med patienterne og behandlede dem ikke blot som en diagnose, men der er ikke politisk velvilje i regeringen eller Dansk Folkeparti til at videreføre tvangsnedbringelsen, tvært imod.
Psykiatri er magten til at ændre et menneskeliv og medfører ofte, at patienten ender på førtidspension. Et psykiatrioffer dør i gennemsnitsalderen 51 år.
Neuroleptika blev oprindeligt fremstillet til at passificere grise, der skulle transporteres til slagtning. At passificere mennesker med uønsket adfærd syntes at være anstaltspsykiatriens formål.
Men efter at Dansk Folkeparti har givet regeringen muligheden for at tvangsbehandle borgere, der ikke er dømt for noget kriminelt, har man nu flyttet anstaltspsykiatrien ud i folks private hjem - med tvungen opfølgning.
Der sker det, at møder patienten ikke op til behandlingen, afhentes vedkommende i eget hjem af politiet og bliver med magt tvangsmedicineret, dette vil synes mange meget belejligt, men det er ikke blot nedbrydende og angstfyldt at leve med, det skaber en større svag gruppe, hvem man ikke tager alvorligt, da de jo er sindssyge- eller vanvittige - og ligefrem farlige, hvis ikke de tvangsbehandles for deres sygdom, denne vrangforestilling har medierne desværre implanteret i befolkningen. Men faktum er, at med ICD-10 - det udbyggede psykiatriske diagnosesystem, kan enhver kaldes psykisk syg for - af omgivelserne uønsket adfærd.
Livskriser diagnostiseres ofte som hørende hjemme i ICD 10 systemet, hvorpå man risikerer tvangsbehandling - frem for den omsorg og ro, man har behov for. Jeg skulle mene, at det er en billigere metode for samfundet, hvis man rent faktisk støttede op omkring personen med samtaler og støtte, så vedkommende kunne finde ro igen, men man kan stort set diagnosticere en hvilken somhelst adfærd - og ingen er interesserede i den dømte, offerets udtalelser, da de ikke tillægges fornufts- og realitetssans længere. Man kalder det også mangel på sygdomserkendelse.
Psykiatri er stigmatisering og fastholdelse i et sygdomsbillede, hvor recoveryprocessen er lig nul, for de, der fastholdes i medicinsk behandling - endskønt de ikke har symptomer, der i første omgang var begrundelsen for den medicinske behandling.
Psykiatriske diagnoser gives rask væk og beskeden om, at man bliver nødt til at indstille sig på et liv på medicin, hvor mange oplever nedsat livskvalitet, men på grund af pres fra omgivelserne og/eller autoritetstro, fastholdes i et sygdomsbillede, med personlighedsændrende medicin som neuroleptika - antipsykotisk medicin - upåagtet de ikke har symptomerne længere, det giver man hjernegiften æren for - og så er der jo ikke noget ligeværdigt udgangspunkt at argumentere udfra for borgeren.
Når kræftramte ikke ønsker livsforlængende behandling - kan de fravælge dette, når Jehovas Vidner ikke vil modtage blod - har også de rettten til at fravælge dette, men mennesker i krise, har intet at skulle have sagt med hensyn til den behandling, de bliver ofre for. Ej heller selv om de har en forhåndserklæring, skrevet under vidners tilsagn om, at de var fornuftshabile. Et såkaldt psykiatrisk testamente. LAP, Landsforeningen Af nuværende og tidligere psykiarriborgere, har fremstillet et sådant psykiatrisk testamente, men det har ikke opsættende virkning i en retssag, hvor lægens ord igen vejer tungere end den psykiatriramtes.
Alle mennesker har retten til at skrive en forhåndserklæring om, at de ikke ønsker livsforlængende behandling, skulle deres situation være alvorligt invaliderende. Neuroleptika er alvorligt invaliderende. Neuroleptika hæmmer og skader hjernefunktioner, som er grundlag for tænkeevne og ansvarsfølelse.
Den amerikanske terapeut Jay Haley henviser i en bemærkelsesværdig artikel til en undersøgelse, som tre psykiatere, Cortenay M. Harding, Joseph Zubin og John S. Strauss foretog i 1987. De studerede skizofreni i forskellige lande og steder. Resultatet af langtidsstudiet vedrørende 'kronisk skizofrene' var, at chancen for recovery var større end 50%, når dette ikke blev forhindret af hjernebeskadigende psykofarmaka.
Retten til medicinfribehandling har trange udsigter - det burde være ethvert menneskes mulighed at søge tilflugt i en krise uden frygt , men med det nye tiltag tvungen opfølgning, vil mange nok værge sig - her tænker jeg i særdeleshed på de mennesker, der kender systemet indefra - mig selv inklusiv.
Neuroleptika er udelukkende en yderst problematisk adfærdskontrol som hæmmer de menneskelige og sociale forudsætninger for enhver patient, der kræves for personlig udvikling og selvrealisering.
Frivilligt indlagte patienter kan tvangstilbageholdes - så de ikke længere har nogen ret til at modsætte sig medicinsk behandling, dette kaldes også musefælden!
Min advokat Claus Bonnez har sørget for, at jeg har fået erstatning på 1000 kr. for ulovlig brug af tvang på Dianalund i 4 1/2 time.
Nu må jeg blot afvente, at den 1 1/2 måned lange fiksering behandles i patientklagenævnet, hvor jeg endelig har fået overskud til at anmelde den. Jeg var jo på alle måder samarbejdsvillig, men vil ikke udsættes for nedværdigelser - overgreb - overmedicinering - tortur og nedbrydende behandling, som idag praktiseres på psykiatriske afdelinger ofte med loven i hånd, men alt for ofte er det ikke tilfældet - når jeg blev nødt til at gå op i bæltesengen hver dag efter mit bad, for ikke at blive overmandet, og udsat for noget der kun kan opfattes som straffebehandling, når man efterfølgende ligger bastet og bundet, men tortur er det såmænd selv om man samarbejder, min venstre skulder blev skadet, og jeg havde meget svært ved at sove. Fik intet lys - ja alle faktorer for at ende med en depression - i stedet. Det er voldsomt skræmmende, at man hellere udsætter mennesker for tortur, end at tale med dem. Men forråelsen er sket i takt med nedprioriteringerne.
Der satses pludselig kun på retspsykiatri, da det er en kendt sag, at man skal være meget dårlig for at få en sengeplads på en almindelig åben afdeling. Og det der burde være et pusterum for andre menneskers sære tanker og ideer - bliver for visse patienter til et helvede større end det at skulle være i samfundet med sin lidelse.
Man forstår ikke, at al form for aktivering og tværfaglige tilbud er lukket ned og der udelukkende satses på medicin. Dette er især betænkeligt, alene af den grund, at har du fået en psykiatrisk diagnose - får du hurtigt nogle nye af slagsen, og mange er fejldiagnosticerede - mange behandles med polyfarmakologi, der eksperimenteres med menneskeliv.
At psykisk syge har en meget stor overdødelighed og er blandt de mest udsatte i vores samfund - synes ikke at have fået regeringen til at sætte vore liv på dagsordenen, de vil tvært imod have en underlig form for tvang implanteret istedet - nu ikke kaldet ambulant tvang, men frivillig tvungen opfølgning - og nu er DF lige så ligeglade med disse borgere og deres retssikkerhed, som V og K.
Der er ikke ændret i konceptet af ambulant tvang - men fremfører man det som "Kejseren uden klæder" - bliver det åbenbart spiseligt. Frivillig påtvungen tvang.
Recovery bliver nedprioriteret - og at Regionerne har mål om en psykiatri i verdensklasse, som ovenpå alle besparelserne vil kræve to milliarder kroner, lyder da smukt - siden 1984 har vi nedprioriteret sengepladser fra over 16.000 til nu kun omkring 3000 senge.
Det er skræmmende at opleve den form for overmagt og nedprioritering af vor retssikkerhed, når man ensidigt satser på den alment kendte dødelige psykofarmaka, der findes faktisk benzodiazepiner som man kunne sætte ind med i tide, og med samtaler undgå, at personen bliver kroniker og hjernen beskadiges, hvilket den beviseligt gør af antidepressiver og psykofamaka.
At en anonym side ofte er en skjult reklame - irriterer mig!
Jeg vil gerne oplyses - hvis der er fare på færde eller lignende - men jeg har da internetadgangen - hvis jeg ønsker andre oplysninger.
Jeg ser ingen anden udvej - nu - end at vi - der har profilbillede går til angreb på disse opfindsomme forretningsdrivende - hvis vi skal komme dem til livs!
Der er ikke en skid kontrol over det - jeg forsøger med et skift fra denne blog til Henriemilie's Blog - idet jeg ikke længere kan pryde indlæg med fotos - og den på sigt nok vil blive bedre og nemmere at betjene - især med fotos! ;-)
Jeg forsøgte at indsætte en pamflet i Flickr - så den nu er brudt ned!
Jeg ville dække LAP's demonstration på Abdulles 27 års fødselsdag. Filen var for stor til Flickr - og jeg er ingen ørn til teknik - så her er et problem - ingen behøver påpege - også derfor temmelig store problemer med min ny blog!
Glædeligt solhverv til alle - både de, der fejrede den årlige tilbagekomst af solens lys og varme - og god jul, til de der har endnu en hedensk fest tilgode - jule aften!
Vi fejrede - hele familien - lysfesten og nogle skulle feste begge dage - vi skal have ris a la mande, men det er så det!
Et godt grin er ikke af vejen, derfor har jeg lagt en sjov video ind.
Det bør være lovligt at udbyde og bruge sexydelser, og der bliver kun tabere, hvis man griber til stramning af sexindustrien.
Det er ethvert menneskes frie ret at stille deres krop til rådighed for andre, det hele er baseret på tillid omkring akten, skal vi hellere sende en masse turister til Thailand - eller forsøge at være liberale. Der har altid været en seende igennem fingre med det - og det bør vi opretholde.
Nyd den dejlige musik! Diesel forstår at fyre den af og sælger sig selv godt!
Denne ny blog pinges kun på Overskrift.dk, jeg aner ikke, hvad jeg gør forkert, men igår fik jeg første gennembrud på Overskift.dk
Vi skal på ferie i dag, glæder mig.
Dog bekymrer det mig, at man nu vil samle alle sengepladser i den forhadte psykiatri, i Region Sjælland i slagelse.
Netværket er vigtigt for mennesker, der traver rundt på lange gange, ligger døvede i sengene, og de fastspændte, hvem man kan nægte besøg, når man skønner, det er bedst for patienten.
En veninde er indlagt i Herning, hun har 15 min. tlf. tid dagligt. Og det er endda heldigt. Sidste omgang, som hun trods et par års bearbejdning, ikke er kommet sig over endnu, hvor hun oven i købet har klaret at miste sin far i mellemtiden, var hun skærmet. Det vil sige isoleret. Hendes forhold brast, hendes kæreste anmeldtes for trusler mod personalet, men sagen gik i retten og de vandt, trods løgnagtigt sammenhold iblandt de psykiatriske "vagter", personalet. Hun fik med sin advokat medhold, alligevel ingen erstatning, det sker meget sjældent i psykiatri-retssager. Man kan jo ikke stole på de "syge". Det er jo netop et af deres problemer, eller hvad tænker du?
Stigmatiserer du også, måske endda intetanende, dine medmennesker, når du erfarer, at de har en psykiatrisk diagnose. Psykiatriborgere har det svært.
Mange føler sig ødelagt og hjerneskadede af tvangsmedicinering og andre tvangsforanstaltninger, man har sat i værk overfor os, når vi var længest ude eller nede. Nedbrudte og traumatiserede!