Jeg vil stå på sejrsskamlen, det har alle fortjent, der oplever grumme ting mod deres vilje - nu jeg endnu ikke er død af behandling i psykiatrisk regi. Det er individuelt, hvordan kropppen reagerer på psykofarmaka - somme dør første gang, de får en intramuskulær indsprøjtning, noget de ellers ville kaste op af, havde de fået præparatet i pilleform. En indsprøjtning bagi er endnu en straf, som de benytter sig af, endskønt man er mere end villig til at indtage præparatet i pilleform for ikke at risikere at stille træskoene - ren magtdemonstration som straf - og tortur!
Men det er ofte blot en nedbrydning af kropsfunktioner, bivirkninger som skader på organer, Diabetes og medicinen medfører blandt andet deformiteter i hjernen, frontallappen tager også skade ved brug af psyko-farmaka. Desuden skaber psykiatrien sine egne ofre - for plejepersonalet er somme tider voldsomt provokerende - mennesker samles op af politi for at skulle ind og opleve grusomheder, er forsvarsløse - ellers skyder politiet dem måske 'bare', vi er ikke ønskede - og behandlingsdomme er VKO regeringens løsning, zombiefisering - med årelange straffe - helt ude af proportion med, hvad andre samfundsgrupper idømmes for tilsvarende forseelser. Ofte bødestraffe - mens dømte til behandling tvangsmedicineres - til straffen udløber - hvis ikke den er tidsubestemt - og i så fald er det også med forvaring, normalt. Zyprexa-bedrageriet fra Eli Lilly i 1996 har endnu ikke ændret situationen fra andet end rutineudleveringer - stadig i 2010. See Serquel facts:
Diabetes from psykiatric drugs is not unusual - several of these drugs has that effect amongst other serious illnesses caused by antipsykotic-drugs as well as sudden unexplainable death.
Lawsuits against the gigantic companies has no effect - it doesn't change a thing, 2 million $ is nothing compared to thier profits - and though proven seriously damaging - the medicine continues being used - so they can harme even more innocent people - and still make their profit. Zyprexa is just one and nothing has changed since Eli Lilly got exposed. U can see for Ur self ... http://www.slate.com/id/2159880
Det eneste vi ikke er herrer over - er vores frihed.
Frihed begrundet i demokrati - er en illusion.
Mediernes påvirkning af masserne skaber frygt og zenofobi.
Irak krigen var ulovlig, ingen kemiske våben var fundet - 'Men vi skal nok finde dem'. Sagde upålidelige magthavere - oliekrig slet og ret - og at kæmpe for demokrati - når vores eget er smuldret - i lande med helt andre værdier og kulturer, det der s'gu virkelig flot.
Som psykiatrioffer ved jeg alt om den magt, der er i økonomiske interesser. Interesser, der går forud for det enkelte menneskes ret til at fravælge beviseligt skadelige ofte dødelige kemisk fremstillede præparater.
Og gør jeg min - desværre egen erfaring med et psykofarmaka, også kaldet beroligende medicin - klar for personen med sprøjten - undervurderes den på trods af, at jeg har beviser for, at jeg end ikke tåler det oralt, men under alle omstændigheder helere vil have det oralt, når min anbefaling - som er Serenase - også overhøres går der få sekunder og jeg har fået et stof (Zeldox) i kroppen, som skaber en fuldstændig uudholdelig tilstand i min krop indtil stoffets virkning aftager, nogle er så uheldige, at de behandles som prøvekaniner, dvs at de skal have det fuldstændig ulideligt til lægerne vurderer, at et eller flere andre præparater må afprøves. Ofte bruger man polyfarmakologi, så man reelt ingen anelse har om, hvordan de forskellige kemiske sammensætninger, der nu hersker i personens krop og psyke, virker - og vi dør i stribevis - på medicinalindustriens indtægt og i deres magt.
Fortæller jeg behandlerne, at Zyprexa ophober sukker i blodet, og tager et par skefulde sukker - mener de, at jeg er helt gal, men da jeg ikke er på Zyprexa tåler jeg naturligvis sukker lige så godt eller dårligt som alle andre, der endnu ikke lider af diabetes. Det gider jeg dog ikke nedværdige mig til at fortælle dem, da jeg ikke er i deres magt, men har indledt endnu en opslidebnde runde af sager. Jeg vandt trods alt sidst - omend det var lidt af en farce.
Men så er det jeg stiller mig selv spørgsmålet, hvem er det, der er gal?
I Danmark får hver tiende dansker diabetes - hver anden time dør en dansker af diabeters!
Konklussionen er blot den, at de mennesker, der er sat til at forvalte andres liv og helbred, end ikke i deres vildeste fantasi kan forestille sig, at profit går forud for menneskeliv. Og jeg kender den sandhed - alligevel forklarede overlægen - konfronteret med den af mig siddende frit på en stol - til patientklagenævnet, at Zuprexa er et af de bedste beroligende psykofarmaka - han ville ikke høre min snak om ophobning af sukkker i blodet, men snakkede om færrest bivirkninger - tak for kaffe.
Denne retssag indledes hurtigst muligt. Man har dog undladt at skrive om, at jeg var fikseret på både hænder og fødder, samtidig med bælte - således at Det Psykiatriske Patientklagenævn og jeg kræver fuld aktindsigt, det omfatter også kardex!
Det er i strid med konventionen om menneskerettigheder, at en patient på det psykiatriske hospital Sikringen har været spændt fast i bælte stort set hver dag siden 2001. Abdulle Ahmed er blevet behandlet nedværdigende, mener Europarådets Torturkomité, Jeg mødte den omtalte patient i 2002, og da var han i bælte. Jeg mødte ham igen i 2008, seks år senere, og da var han stadig i bælte. Det var en stor skuffelse for mig at se det. Det er nedværdigende at spænde en patient fast i bælte over en så lang periode, og det strider mod menneskerettighedskonventionens artikel 3, som forbyder tortur samt nedværdigende behandling og straf«, siger Petúr Hauksson.
Abdulle Ahmed is a young man, refugee from the civil war in Somalia, who has become victim of Danish totalitarianism. No one, not even those among you, who, unlike me, believe in "mental illness" to be real diseases, can seriously claim the following time line to reflect the history of a person with a "mental illness":
• 1991 - Together with his family, Abdulle comes to Denmark, 11 years old. He lives a normal life, and only dreams about getting an education and a good life. • 1996 - Abdulle suffers from back pain. His physician can't find out what causes it. • 1997 - in March. Abdulle again turns to his physician because of back pain, and is prescribed Zyprexa, which he takes believing it's a pain killer. Abdulle has an adverse reaction to Zyprexa. He's convulsing and suffers from nausea. A doctor is sent for, who admits Abdulle to hospital. • 1997 - Abdulle is admitted, though not to a somatic ward but a psychiatric one [remember: the adverse reaction is caused by Zyprexa, an "antipsychotic"...], where he's administered electroshock without the knowledge of his family. • 2001 - Abdulle's family is told he'll soon be discharged, and come home. • 2001 - Abdulle is not discharged. On the contrary, he has an argument with staff [he continuously rejects the idea that he would be "mentally ill", while staff keeps on trying to convince him, leading to several clashes with staff throughout time with this one being of the louder kind] which results in him being court ordered to receive "treatment" on November 8. • 2001 - eleven days after the court order is released, on November 19, an order of dangerousness is issued against Abdulle, who is transferred to "Sikringen Nykøbing Sjælland", a secured psychiatric hospital. • 2007 - the court order for "treatment" is extended. • Since, Abdulle has been incarcerated at "Sikringen". He's been restrained daily for several years [years, yep!], and forced to take huge amounts of psych drugs, so that he today no longer is capable of walking, hardly can speak, is shaking all over and got his teeth ruined. (translated from Danish, LAP's newsletter, 06-25-09)
Mange er desværre meget autoritetstro, hvorfor de, når deres krop kæmper mod stofferne, alligevel indtager det - som ordineret. Det er en dødsfælde. Der er mange grunde til, at mennesker, der har fået psykiatriske diagnoser dør i en alder af 51 år gennemsnitlig. Vi udstødes ofte. Vi underlægges tvangsbehandling, der opleves som tortur. Vi er stigmatiserede, og visse forventer sig lidt af hvert fra vores side. Medierne har kørt skræk-kampagner mod psykisk syge, hvor såkaldte eksperter bakker op om extremisme udøvet mod os - i modsætningsforhold til nærhed, omsorg og forståelse, bliver man mødt i et paterlistisk behandlingssystem - Psykiatrien. Der avles retspsykiatriske patienter - Grundet alt det traumatiske man udsættes for som indlagt. Pistolkugler er politiets fremgangsmåde, selvom de er 8 - der alle har lært at fravriste våben fra ophidsede borgere. Når vi ikke kan mere, ikke vil tvangsindlægges i det rædselsfulde system, der flytter længere og længere væk, samtidig med at man har alle mulige traumatiske oplevelser - fra grove svigt og overgreb - begået i psykiatrien, så kommer nogle knejte fra politiet og skyder os ned, hvis ikke de kan få os idømt 5 års behandlingsdom - eller tidsubestemt. Det er horribelt. Lad os så få fakta på bordet. Hvem er ofrene? Hvad har de gennemlevet? Hvorfor skulle de underlægges det psykiatriske systems eneste behandlingsmetode - den medicinske ødelæggende behandling! Tendensen er åbenbart stigende...
Med ny og endnu mere indført tvang i psykiatrien, lovforslaget om Tvungen Opfølgning! Fremlagt først som frivillig tvungen opfølgning - DF, som under Bírthe Skaarup ikke var tilfældet, men nu hersker der nærmest en nedbrydningssystematisering af enkelt individer. Det er en særregel - som de, der kan hylde Grundloven - for vi er udelukket fra at have et privatliv og boligens ukrænkelighed - det strider også mod menneskerettigheds-konventioner, som vi har tilsluttet os!
DF har givet V/K Regeringen tilslutning til, at vi må kunne betragtes som andenrangs-mennesker!
Vi har også tilsluttet os den ny FN Handicap Konvention, hvori der står skrevet, at der ikkke må diskrimineres i forskellige handikapgrupper. Altså har vi der en lovgivning, der ikke er i overensstemmelse med dansk lovgivning om tvungen opfølgning!
Thomas Szasz - psykiatriprofessor - har haft enorm indflydelse ved at rette opmærksomheden mod psykiateres politiske og sociale magt. Tusindvis af mennesker bliver hvert år ufrivilligt indespærret på sygehuse med den begrundelse, at de er psykisk syge. Szasz' magtfulde analyser gav kritikerne af dette system et intellektuelt fundament.
Psykiatri er magt, magten til at straffe mennesker for uønsket adfærd med forskellige varianter af hjernegift - medicin - electrochok - og fiksering og mangeartede former for personlighedsnedbrydelse. Tortur!
Tvang indebærer tab af frihed og behandlingen underminerer psykisk sårbares retssikkerhed. Man burde mene, at det er en menneskeret ikke at underlægges ufrivillig kontrol af sindet.
Citat Karl Bach (Det mindst onde - forlag Amalie 1993): Szasz er modstander af enhver undtagelsefra almindelig straf overfor såkaldt 'sindssyge'. For de fleste danskere vil hans ekstreme afvisning af strafferetlige særforanstaltninger umiddelbart forekomme at være for inhuman. Imidlertid er tidsubestemte behandlings- og anbringelsesdomme, således som de p.t. praktiseres efter dansk lovgivning, langt mere inhumane straffe end den idømmelse af bøde eller (korterevarende) frihedsberøvelse, som almindelig retssag ofte ville have medført.
Hvad værre er, synes tvangen at gå i en spirende spiral opad indenfor murene, og mange dømmes for at modsætte sig overgreb, mens de er i psykiatriens varetægt. Således også den 26 årige somaliske Abdulle, der nu ligger fikseret på 6. år på Sikringen - forgiftet af medicin og ude af stand til at gå. I det nye satspuljeforlig satses på retspsykiatriske afdelinger, da behovet er stigende, grundet patienter, der modsætter sig tvang Især med indførelsen af tvungen opfølgning. Det på trods af Gennembrudsprojektet, der blev gennemført i et forsøg på at nedbringe tvangen, og på stort set alle afdelinger der deltog i dette projekt faldt tvangen drastisk. Man brugte mere tid på at tale med patienterne og behandlede dem ikke blot som en diagnose, men der er ikke politisk velvilje i regeringen eller Dansk Folkeparti til at videreføre tvangsnedbringelsen, tvært imod.
Psykiatri er magten til at ændre et menneskeliv og medfører ofte, at patienten ender på førtidspension. Et psykiatrioffer dør i gennemsnitsalderen 51 år.
Neuroleptika blev oprindeligt fremstillet til at passificere grise, der skulle transporteres til slagtning. At passificere mennesker med uønsket adfærd syntes at være anstaltspsykiatriens formål.
Men efter at Dansk Folkeparti har givet regeringen muligheden for at tvangsbehandle borgere, der ikke er dømt for noget kriminelt, har man nu flyttet anstaltspsykiatrien ud i folks private hjem - med tvungen opfølgning.
Der sker det, at møder patienten ikke op til behandlingen, afhentes vedkommende i eget hjem af politiet og bliver med magt tvangsmedicineret, dette vil synes mange meget belejligt, men det er ikke blot nedbrydende og angstfyldt at leve med, det skaber en større svag gruppe, hvem man ikke tager alvorligt, da de jo er sindssyge- eller vanvittige - og ligefrem farlige, hvis ikke de tvangsbehandles for deres sygdom, denne vrangforestilling har medierne desværre implanteret i befolkningen. Men faktum er, at med ICD-10 - det udbyggede psykiatriske diagnosesystem, kan enhver kaldes psykisk syg for - af omgivelserne uønsket adfærd.
Livskriser diagnostiseres ofte som hørende hjemme i ICD 10 systemet, hvorpå man risikerer tvangsbehandling - frem for den omsorg og ro, man har behov for. Jeg skulle mene, at det er en billigere metode for samfundet, hvis man rent faktisk støttede op omkring personen med samtaler og støtte, så vedkommende kunne finde ro igen, men man kan stort set diagnosticere en hvilken somhelst adfærd - og ingen er interesserede i den dømte, offerets udtalelser, da de ikke tillægges fornufts- og realitetssans længere. Man kalder det også mangel på sygdomserkendelse.
Psykiatri er stigmatisering og fastholdelse i et sygdomsbillede, hvor recoveryprocessen er lig nul, for de, der fastholdes i medicinsk behandling - endskønt de ikke har symptomer, der i første omgang var begrundelsen for den medicinske behandling.
Psykiatriske diagnoser gives rask væk og beskeden om, at man bliver nødt til at indstille sig på et liv på medicin, hvor mange oplever nedsat livskvalitet, men på grund af pres fra omgivelserne og/eller autoritetstro, fastholdes i et sygdomsbillede, med personlighedsændrende medicin som neuroleptika - antipsykotisk medicin - upåagtet de ikke har symptomerne længere, det giver man hjernegiften æren for - og så er der jo ikke noget ligeværdigt udgangspunkt at argumentere udfra for borgeren.
Når kræftramte ikke ønsker livsforlængende behandling - kan de fravælge dette, når Jehovas Vidner ikke vil modtage blod - har også de rettten til at fravælge dette, men mennesker i krise, har intet at skulle have sagt med hensyn til den behandling, de bliver ofre for. Ej heller selv om de har en forhåndserklæring, skrevet under vidners tilsagn om, at de var fornuftshabile. Et såkaldt psykiatrisk testamente. LAP, Landsforeningen Af nuværende og tidligere psykiarriborgere, har fremstillet et sådant psykiatrisk testamente, men det har ikke opsættende virkning i en retssag, hvor lægens ord igen vejer tungere end den psykiatriramtes.
Alle mennesker har retten til at skrive en forhåndserklæring om, at de ikke ønsker livsforlængende behandling, skulle deres situation være alvorligt invaliderende. Neuroleptika er alvorligt invaliderende. Neuroleptika hæmmer og skader hjernefunktioner, som er grundlag for tænkeevne og ansvarsfølelse.
Den amerikanske terapeut Jay Haley henviser i en bemærkelsesværdig artikel til en undersøgelse, som tre psykiatere, Cortenay M. Harding, Joseph Zubin og John S. Strauss foretog i 1987. De studerede skizofreni i forskellige lande og steder. Resultatet af langtidsstudiet vedrørende 'kronisk skizofrene' var, at chancen for recovery var større end 50%, når dette ikke blev forhindret af hjernebeskadigende psykofarmaka.
Retten til medicinfribehandling har trange udsigter - det burde være ethvert menneskes mulighed at søge tilflugt i en krise uden frygt , men med det nye tiltag tvungen opfølgning, vil mange nok værge sig - her tænker jeg i særdeleshed på de mennesker, der kender systemet indefra - mig selv inklusiv.
Neuroleptika er udelukkende en yderst problematisk adfærdskontrol som hæmmer de menneskelige og sociale forudsætninger for enhver patient, der kræves for personlig udvikling og selvrealisering.
Frivilligt indlagte patienter kan tvangstilbageholdes - så de ikke længere har nogen ret til at modsætte sig medicinsk behandling, dette kaldes også musefælden!
Sindslidende vil ikke tvinges med medicin. Der er allerede i psykiatriloven mulighed for tvang. Det er kun for at skabe en følelse af retssikkerhed hos befolkningen, at regeringen ønsker mere tvang for den omtalte "lille gruppe" der ikke tager "deres" medicin, og kan ende med at begå personfarlig kriminalitet.
I et svar fra Justitsminister Brian Mikkelsen, som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. maj 2009, er der ikke tegn på vækst i de meget alvorlige forbrydelser, dvs. straffelovens § 237 om drab samt § 245 og § 246 om grov vold begået af sindslidende.
Den særligt alvorlige vold begået af sindslidende er bemærkelsesværdigt faldende med henved 16% gældende fra år 2003 - 2007.
Der kan være en sammenhæng mellem de faldende procenter, da retspsykiatriske patienter i stigende mængder, får så megen tvungen grønsagssaft, at de tumler rundt mod en alt for tidlig død. Trods det at Sundhedsstyrelsen ikke anbefaler at psykiatriske patienter får flere slags medicin under samme behandling, sker dette i reglen.
Det er oftere og oftere, at det er almindelige psykiatriske patienter, der har haft et ubetydeligt håndgemæng med personalet på en psykiatrisk afdeling, der dømmes til behandling. Man kan blive idømt behandling for at spytte en overlæge i ansigtet, fordi man taler for højt, eller modsætter sig bæltefiksering. Psykiatrien skaber i vidt omfang deres egne retspsykiatriske patienter, fordi de straffes for små og ubetydelige forseelser.
Det strider mod FN’s Handicapkonvention Den 28. maj 2009 besluttede et enigt Folketing at ratificere Handicapkonventionen. Den træder dog formelt først i kraft 30 dage efter, at Danmark har overdraget ratifikationsdokumenterne til FN.
I artikel 15 står: 1. Ingen må underkastes tortur eller grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. I særdeleshed må ingen uden sit frit afgivne samtykke underkastes medicinske eller videnskabelige eksperimenter. 2. Deltagerstaterne skal træffe alle effektive lovgivningsmæssige, administrative, retlige eller andre forebyggende foranstaltninger til at sikre, at personer med handicap på lige fod med andre ikke underkastes tortur eller grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.
Misforstået omsorg Det kan undre, at regeringen vil have indført tvungen medicinering, der har så skrappe bivirkninger at patienten kan dø af det. F. eks.af et såkaldt malignt neuroleptika syndrom.
Alligevel vil regeringen have lægerne til med magt og torturlignende metoder at sprøjte medicin ind i kroppen på sindslidende personer, der hverken har vrangforestillinger eller er indlagt på et hospital.
Ønsker regeringen virkelig, at vi hellere dræber de forkerte, for at sikre at de få, får hårde straffe. Det gælder blot 1 - 2 mordere årligt, der i psykotisk tilstand begår forbrydelser, oftest mod nære pårørende, og ikke tilfældige mennesker på gaden. Hvor mange dræbes egentlig efter at en morder har fået afsagt sin dom? Jeg tror, det er alt for mange uskyldige pga. bivirkninger fra polyfarmakologiske cocktails.
I stedet for at være så ensidigt fokuseret på medicin, skulle psykiatrien oppe sig, og bruge mere tid på samtale med deres patienter. Det lykkes faktisk mange velmenende behandlere, at skabe en god behandlingsalliance med deres patienter via inklusion i samfundet og jeg støttende samtaler. Mens resultaterne er temmelig svære at få øje på når tvangsindgreb benyttes.
Mvh Nils Holmquist Andersen
Uddrag fra FN’s Handicap Konvention Artikel 14 Frihed og personlig sikkerhed 1. Deltagerstaterne skal sikre, at personer med handicap på lige fod med andre: a) har ret til frihed og personlig sikkerhed, b) ikke ulovligt eller vilkårligt berøves deres frihed, og at enhver frihedsberøvelse følger lovens forskrifter, samt at eksistensen af et handicap i intet tilfælde kan berettige til frihedsberøvelse. 2. Deltagerstaterne skal sikre, at personer med handicap ved en eventuel frihedsberøvelse i forbindelse med en proces på lige fod med andre har krav på garantier i overensstemmelse med de internationale menneskerettigheder og skal behandles under overholdelse af denne konventions målsætninger og principper, herunder ved en rimelig tilpasning. 11 Artikel 15 Frihed for tortur eller grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf 1. Ingen må underkastes tortur eller grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. I særdeleshed må ingen uden sit frit afgivne samtykke underkastes medicinske eller videnskabelige eksperimenter. 2. Deltagerstaterne skal træffe alle effektive lovgivningsmæssige, administrative, retlige eller andre forebyggende foranstaltninger til at sikre, at personer med handicap på lige fod med andre ikke underkastes tortur eller grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.
Jeg må gribe til min tro, når omverdenen skræmmer mig, det gør sagen fra Sikringen og mange andre ting, der bliver altid mareridt og tænders gnidsel, når jeg giver psykiatrien sønderlemmende kritik.
Pressemeddelelse fra LAP, landsorganisationen af nuværende og tidligere psykiatribrugere.
Vi vil også være med! - Mange kommer sig efter psykisk lidelse
I dag udstødes mange pga. psykiske vanskeligheder fra arbejds-, familie og samfundslivet. 75% af førtidspensioner til unge under 30 gives pga. psykiske vanskeligheder. Hver eneste dag i år 2008 indtager 400.000 danskere en pille mod depression: Nogle som følge af et arbejdsmarked, hvor kravene bliver stadigt skrappere, mens årsagerne for andre er mere personlige.
Vi kan alle rammes af en psykisk lidelse. Heldigvis får mange det godt igen. At komme sig, også efter psykisk lidelse, er en proces, hvor den enkelte igen finder sin vej og sit ståsted i livet.
Familie, arbejde, uddannelse - opbygning af relationer er vigtigt, men endnu vigtigere er det, at mennesker, der har det psykisk svært, ikke udstødes fra væsentlige sammenhænge. Mange kommer sig, men er præget af års samfundsmæssig udstødelse og det, man ikke har nået.
Kriminaliserer psykiatrien? Ofte får mennesker med psykiske lidelser langvarige behandlingsdomme for ubetydelige lovovertrædelser. At modsætte sig overgreb som bæltefiksering eller tvangsmedicinering under en psykiatrisk indlæggelse kan give en behandlingsdom på 3-5 år. Denne domspraksis er menneskeretsstridig og bør ophøre.
Kort om LAP: LAP blev stiftet i 1999. I dag er psykiatrien på vej til at ændre sin forståelse af, hvad psykiske vanskeligheder er, og hvordan de skal tackles. LAP præger denne process. LAP arbejder for, at mennesker med en psykisk lidelse skal behandles som alle andre:
Vi vil gerne tage vores tørn. Men det kræver, vi bliver lukket ind - og accepteret. Vi ønsker at genoptage en meningsfuld plads i livet med samme rettigheder og pligter som andre borgere i samfundet.
Vi både kan og vil gøre en forskel. Det kæmper vi for. www.lap.dk
Lise Jul Pedersen 20 14 24 22 Medlem af Landsledelsen og arbejdsmarkedsgruppen.
Og
Steen Moestrup 28 22 27 65 Medlemmer af Landsledelsen og forretningsudvalget.
