Ikke på ferie
17. jun 2009 14:19, HenriemilieJeg er ikke på ferie, jeg er påbegyndt arbejdet med at få en lokal afdeling af LAP op og stå i Nykøbing Sjælland. Det er ikke så nemt, som man muligvis kan tro, der skal vedtages vedtægter - vi skal være nogle stykker, alle psykiatribrugere - nuværende eller forhenværende, som skal varetage psykiatripolitik i vores lokalområde. Alene det at finde egnede mennesker er et stort arbejde, men onsdag d. 24/6 samles vi, alle der kunne være interesserede - kl. 17 - 20 og får støtte fra Paul Bjergager, Landsledelsen, LAP.
Vi er begejstrede for al den støtte, vi kan få i arbejdet, og jeg glæder mig til på onsdag.
Landsforeningen af psykiatribrugere kan også bruge din støtte, både som aktivist - men så sandelig også som menigt medlem.


