Med livet som indsats bliver mennesker behandlet i psykiatrien, uden at der findes nogen dokumentation for at medicinen helbreder os.
Jeg har fra folkene bag denne blog fået tilbagemelding om, at jeg har skrevet noget, de ikke accepterer og har derfor måttet slette tags, i et forsøg på at få det ud alligevel, jeg vil nu forsøge at udelade også henvisningen til linket og alene linke til min wordpress blog, hvor jeg ikke censureres:
Jeg vil stå på sejrsskamlen, det har alle fortjent, der oplever grumme ting mod deres vilje - nu jeg endnu ikke er død af behandling i psykiatrisk regi. Det er individuelt, hvordan kropppen reagerer på psykofarmaka - somme dør første gang, de får en intramuskulær indsprøjtning, noget de ellers ville kaste op af, havde de fået præparatet i pilleform. En indsprøjtning bagi er endnu en straf, som de benytter sig af, endskønt man er mere end villig til at indtage præparatet i pilleform for ikke at risikere at stille træskoene - ren magtdemonstration som straf - og tortur!
Men det er ofte blot en nedbrydning af kropsfunktioner, bivirkninger som skader på organer, Diabetes og medicinen medfører blandt andet deformiteter i hjernen, frontallappen tager også skade ved brug af psyko-farmaka. Desuden skaber psykiatrien sine egne ofre - for plejepersonalet er somme tider voldsomt provokerende - mennesker samles op af politi for at skulle ind og opleve grusomheder, er forsvarsløse - ellers skyder politiet dem måske 'bare', vi er ikke ønskede - og behandlingsdomme er VKO regeringens løsning, zombiefisering - med årelange straffe - helt ude af proportion med, hvad andre samfundsgrupper idømmes for tilsvarende forseelser. Ofte bødestraffe - mens dømte til behandling tvangsmedicineres - til straffen udløber - hvis ikke den er tidsubestemt - og i så fald er det også med forvaring, normalt. Zyprexa-bedrageriet fra Eli Lilly i 1996 har endnu ikke ændret situationen fra andet end rutineudleveringer - stadig i 2010. See Serquel facts:
Diabetes from psykiatric drugs is not unusual - several of these drugs has that effect amongst other serious illnesses caused by antipsykotic-drugs as well as sudden unexplainable death.
Lawsuits against the gigantic companies has no effect - it doesn't change a thing, 2 million $ is nothing compared to thier profits - and though proven seriously damaging - the medicine continues being used - so they can harme even more innocent people - and still make their profit. Zyprexa is just one and nothing has changed since Eli Lilly got exposed. U can see for Ur self ... http://www.slate.com/id/2159880
Jeg er påbegyndt homøopatisk medicin mod psykiske ubalancer og har fået en fantastisk ro, også på trods af, at jeg nedtrapper benzodiazepiner. Det hjælper mig helt sikkert at få den homøopatiske medicin i forbindelse med nedtrapningen, som går mere smertefrit end jeg nogensinde har oplevet i den forbindelse før.
Jeg oplever, at jeg hviler bedre i mig selv og har mere overskud.
Han er et utroligt sympatisk menneske, og den homøopatiske medicin er faktisk - heldigt og dejligt - ikke dyrere end alt det skidt, jeg er blevet proppet med gennem lange perioder af mit liv.
Naturligvis er jeg også ved at kvitte den psykiatriske medicin, jeg er så langt nede om en måned, at min psykiater siger, at jeg er nærmer mig 'homøopatiske' doser - men jeg skal alligevel trappes ned, det insisterer jeg på, selvom det måske virker underordnet for en fagperson, som ikke mener, at medicinen har nogen effekt i så små doser. Vi ved jo alle, at det er medicinal-industrien, der sætter alt for høje doser - til tider dødbringende.
Jeg har ikke mere travlt end, at jeg ikke for alt i verden ikke vil risikere at miste fodfæste, nu jeg har fået det så godt.
Desuden skubber jeg ofte de, jeg holder mest af fra mig, når jeg bliver for psykisk sårbar. Det vil jeg ikke risikere - igen.
Kemien i psykofarmaka er giftig, og vi ved det, men er man tilvænnet den som jeg, risikerer man - endskønt næsten alle psykiatere vil påstå det modsatte - en form for afhængighed, som kan give sig udslag i ny ubalance og skrøbelighed, hvis man kvitter stoffet for hurtigt.
Mit råd til dig, hvis du er psykisk sårbar eller har andre problemer - er definitivt at kontakte Egon Arved.
Alle er overraskede over, hvor hurtigt jeg nu formår at nedtrappe/udtrappe benzodiazepiner - inklusive mig selv.
I wonder why scientists still looks for a malfunction of the brain, when people get 'out of their minds', due to natural causes, change of life or a world acting totally insane - to wich we ought all wake up and smell the rot of it.
Catastrophes happens, we can't prevent them, but we can stop provoking them to happen.
Polution is a big issue and I do not understand why we have to pay more for ekologic food and non-poluting soap - what ever it might be - the BP-oil spill.
I guess most people must react to the facts of damage effect to the body of animals - when fed with GMO crops like corn, as they have allowed in all of EU, it gives kidney-damages in about a three month period - why is that allowed?
And potatoes have just been added on the EU GMO menu. Grotesque!
And that is only one issue to add to chrisis, we experience.
We are in danger of loosing our lives, if we are caught in psychiatry, the medicine has numeruos "side-effects" that is the effect!
Shame on society, when they force people to change a state of mind - by force and assault.
Cause that's what's going on right know .
A 38 year old woman just burnt down the psychiatric ward to wich I've been submitted twice. She lid up a curtain, and the whole building burnt down to the ground, two people escaped during the fire, both got caught within hours.
We are brought in psychiatry mostly by force, with lillte or no chance of escaping - it cannot be accepted by anyone, that mental volnurability is treated with potent psychiatric drugs that kills.
Psychiatric drugs is involved in many a psychiatry homicide or murder I might as well say.
Psychiatric patients have been labelled dangerous by the media - to divide us from society, using fear to legalize inhumane treatment.
We are forced even fixated, can't sleep due to pain from being forced into an unnatural position of sleeping.
Stigma of psychiatry patients has an enormous power - because of all the retrenchments and old fashioned thinking about psyche and chemical solutions to handle overwhelming feelings or crisis, 'treatment' to wich most would have been better of without is forced upon us.
The doctor defends him self by saying that he had to use high doses of potent brain medicine - due to the fact, that you have been left in straps and not been able to retrieve any sleep for weeks - and he says - you were in fact dying.
What kind of defence is that to crimes done to humanity, torture ?
Then when you have recieved almost no sleep for weeks cause of the straps. It's overruled that you know the "medicine" and that it's directly harming you.
The psychiatrist does not listen to the patient. Perhaps he ought to atleast take a look in the journal, but no, it has to be proven to them too, that this particular poison is real bad and adds to harm the patient.
We face force and laws designed to keep us in medical "treatment".
Zyprexa is still used though everybody know the damage they cause.
Most patients gain atleast ten - forty kilos in three months - now you don't just feel like dying, now you know that they are in fact trying to kill you.
It is not the effect Zyprexa has, that it makes you loose contact with your satietycenter, and makes you hungry, that makes the bloodsugar go up.
Zyprexaincreases theblood sugar.
Kept me in straps for 6 weeks, tortured me with Serenase and mixed zyprexa in the blend - also giving me medicine against gastric juice, that they know reducec the enzymes - that 1/3 of white people don't even have - that demolishes the psychiatric drugs and prevents them from accumulateing in deadly doses.
In Denmark many gets convicted either during forced treatment or when being picked up by police. Craze.
A very nice friend that I met during my last and final period on Dianalund, had tryed escaping from the police through a backdoor, when police showed up in order to submit her to Dianalund, she was unfortanately overwhelmed by an officer at the backdoor.
I really do not know why they had come for her, maybe they just shut us down?
So many are treated against their will, and for what - excisting?
Anyway she made headlines - and got sentenced to treatment - cause she hit the police-officer in the face and bit him - really sets the situation we are in - into perspective.
Can force be avoided, not if you will not accept to be treated with the lethal "psychiatry-medicine. it's dirty business, normally people have ups and downs, but in psychiatry these have to be controlled, so that you don't react naturally to your feelings.
We are not allowed to be angry. It has to be treated ... What?
The stigma of mental patients being dangerous has even been recognized by the staff who ought to be caretakers, but acts like prisonguards - alert and ready to ...kill.
I have a psychiatrist who knows the practise of punishing patients for a mental state of mind. She knows that I have been fixated as punishment.
We have talked about it, she sais that it's impossible to find staff for the mental institutions, who doesn't fear the patients because of the mediacreated stigma.
Force and abuse - torture - a stain of honour to us and all society.
Gotta get this experiments done upon human beings stoppped.
This mental treatment damming to the brain and children has no rights - it takes very strong families to their knees ...
As Abdulle Ahmeds family has been through the cruel and damaging treatment of Abdulle.
Side effects that are totally out of control:
Besides illegal torture unnessacerelli cruelness and brutality and drugging people into drunkness - poisening - in high dozes - some even says - I only get 10 mg - of this or that - most can be treated naturally and with gentle care.
People die in average 20-25 years before they ought to when treated with psykofarmaca.
Tak til Sindsro, Margot Bache er helt fantastisk - tag det du kan bruge, kvalificeret alternativ behandling - og den kærlighed mine medmennesker, der elsker mig rigtigt bidrager med.
Min hund har det fint - og jeg får trænet med hende i lidt af hvert.
Lægevagten vil ikke komme, medmindre man er uærlig og siger, at man vil indlægges til isolation og konfiskation af sine egne smøger, selvom personalet ryger udendørs er der da flere, der tillader sig ulovlige overgreb, selvom de andre sjældent blander sig, når ens VAGT har væretm rigtig provokerende, og flere af dem er magtprovoer. Så tvinges man til at ryge på pinden, fordi de vil straffe og slå os ihjel, tænker en - i mindre stressende og provokerende perioder af ens liv.
De truer med erstatningskrav, der er horrible - visse er så nedbrudte, at de intet ansvar kan tage i tåger og magtdemonstrationer.
Første gang jeg blev indlagt lå jeg på drivvåde hovedpuder og fik mælk i brysterne - det sidste stod egentlig på i årevis - og tørhed i slimhinderne er ingen ukendt bivirkning.
Vi må ikke holde af hinanden - og rose og knuse eller kramme hinanden lidt uafhængigt af, om vi kender hinanden og en kender ofte en anden - vi må ej heller dukke op på et lillle besøg i rygegården på den åbne afdeling i Nykøbing Sjælland - vi skal naturligvis ikke blot forgiftes og handlingslammes.
Selv mobiltlf. fratages folk, og man provokerer unødigt med straf, det kaldes isolation da i fængselsmiljø, selvom man senere får mulighed for at komminikere med omverdenen - hvis man dømmes.
Vi er manbge, der har ligget fikserede, og det uagtet, at vi ikke er udadreagerende, fordi vi har givet op overfor overmagten - men jeg vil ikke leve forgæves - livet er vel kort for de af os, der mishandles totalt. Og vi skal bare tage imod off label medicin, selvom det er fremstillet til noget andet ( som det betyder - men hvor man har fået noget invaliderende, da man åbenbart ønsker sig handlingslammede mennesker, man må ikke overholde et tlf møde med sin advokat, eller fejre ramadan og bede på tæppe, hvis det er det man har behov for. Der er ingen kondomer, og man kan ikke som i fængsel opføre sig, som man vil - sålænge det foregår under ansvar - ens eget.
De tvinger os fast og tilbageholder os, selvom vi har masser af problemer.
Ingen gør noget, men skytsenglene er her - selvom vi har svært ved at komme i kontakt med dem, så hjælper de os alligevel.
Enkelte mennesker er uudholdeligt negative og gør deres børn og mig bange - skriger ud efter en, at man har sin egen skraldespand, når man har samlet stinkende skodder op på vejen udenfor deres hus - og min skønne sorte schæfer beskyldes uagtet udviddet hundeforsikring - da det er mest hensigtsmæssigt at få god træning. Det har man naturligvis ikke mulighed for - når man ikke har råd til en øse, så hunden og en selv kan komme frem.
Man fratages basale menneskerettigheder, og børn tror ofte maden er det giftige - tænker jeg var et barn - da jeg som 18 årig fik en diagnose - upåagtet man kendte mange grunde til min skrøbelighed. Jeg blev voldtaget og flyttet - raget på af personale, jeg afskyede - og har engang måttet anskaffe mig en rotte - for at komme tilbage på en afdeling, hvor jeg havde haft fin stoffrihed og fået netværk - det var et bosted, men udslusning på 4 mdr. for mig - og jeg kunne ikke fortsætte det hf kursus jeg havde måttet starte med - hvor Johnny S. holdt øje med tiden og fulgte mig til det mørke cykelskur - samt fulgte personale ud om natten til bilen.
Vi har behov for hinanden og tak til alle, der bidrager med at holde mig ovenvande - man må tage det, der virker - men ikke stoppe eller få mindre invaliderende beroligende medicin.
Man brækker sig igen og igen af Truxal, og det betyder, at virkningen - bivirkningerne, som man ikke selv kunne drømme om at indtage. Det er meget værre, når de skærer frugt ud, man skal passe på, hvad man putter i munden - på Dianalund er der Dianalundsyge - kaldte en personale det, der er heldigvis nogle idealister imellem. Det hjælper til at give noget tryghed - mennesker der lytter til alle de ulykker, der via psykiatrien forværres ...
Slutter for nu - livet er for kort ...
Respektløshed råder.
Solidaritet - frihed lighed og søsterskab/broderskab.
Følsomme mennesker behandles inadækvat, uhensigtsmæssigt med mentalisme og passifisering - man må ikke tage alle præparater ude i samfundet, men off label medicin - ja jeg får lyst til at skrive medisvin - der er vanedannende og nedbrydende - ofte fremstillet til epileptikere påtvinges os og vi gøres immune for præparater, der kan hjælpe en anelse på søvnløshed, men vi forgiftes med det på afdelingerne. Og bagefter virker vi som
Slutter for nu - livet er for kort ... - Må man have noget privatliv - eller skal man vænne sig til tortur i psykiatrien, der er jo oftest mange faktorer, der spilller ind ...
Nu skal smøgerne sw'gu også snart droppes igen - STYERKEN har jeg men lige nu ...
Retssagerne skal nok blive kørt for forbedringer for generationerne efter mig ...
Posted By: People for the Ethical Treatment of Animals To: Members in 179 Causes Chinese Fur Farms: Hell on Earth Dear PETA Supporter,
We want to make sure that you know about our brand-new "Skinned Alive" Web site, which is dedicated to ending the suffering of dogs, cats, and other animals on Chinese fur farms. The site features a new video exposing the cruelty of China's fur industry and ideas on simple ways that you can get involved in the fight to help these animals, and it also has a link to a rapidly growing Facebook fan page dedicated to ending the cruelty on Chinese fur farms.
Please take a couple of minutes from your day to join this important campaign and to spread the word to your online circle of friends. Every single voice counts in our effort to help the dogs, cats, rabbits, and other animals who face being skinned alive on Chinese fur farms.
Thank you!
Pulin Modi Action Team Manager People for the Ethical Treatment of Animals ActionTeam@peta.org
DR har lavet reportage om førtidspensionister, men undladt at redegøre for, at det alene er førtidspensionister fra efter pensionsreformen 2003, hvor man før skat får godt 200.000 kr. Selv er jeg under den gamle ordning og har jeg før skat ikke 120.000 kr. eller også når den der op omkring i år med en månedlig stigning på ca. 150 kr.
Skriv under mod gensidig forsørgelsespligt for førtidspensionister, det ville da også være underligt om lønnede skulle til at tage stilling til, om de havde råd til at miste halvdelen af den ene ægtefælles løn - hvis de boede sammen eller giftede sig!
Og det er vel at sidestille dermed, jeg må gerne tjene penge, men hvordan skulle jeg klare det?
Tag ikke imod pension, det kan ekskludere dig fra at blive flex-jobber, da stillingerne til flex jobbbere bestemt ikke hænger på træerne.
Kommunen forpligter sig nemlig til at betale halvdelen eller en trediedel af lønnen, så man får den samme løn som alle andre - for 2/3 eller 1/2 tid - efter firmaets lønninger udregnet tilskud.
Kan du arbejde 16 - 20 timer om ugen - få fuld løn - så gør det. Du er også understøttelsesberettiget samt alle andre goder, der er til de på arbejdsmarkedet.
Er du på pension og kan, så kom igang, der er mulighed nu - men der vil blive mange om budet, de bliver stadig flere, og de har det godt - eller får det godt.
D vitamin har, som jeg tidligere har skrevet, stor indvirken på vores helbred og humør.
Tal med din læge, Danmark er det land i verden, der har den måske laveste anbefaling af D vitamin, og mange er endda nervøse for at få for meget.
D vitamin optages derudover kun, hvis også vi får lidt olie til, blot en halv teskefuld eller så.
Depressioner kan afhjælpes med D vitamin, og der er ingen bivirkninger deraf.
Når man siger, at mennesker, f.eks på plejehjem får undetrsøgt, om de er i underskud - er det jo gældende for danske anbefalinger - og dermed ikke sikkert det viser et rigtigt billede. Selv tager jeg omkring 4000 - 4500 enheder dgl. i denne mørke tid!
Jeg har talt med min læge, og det skulle være helt ok - jeg er over 40 og kan derfor sagtens bruge 4500 enheder. Er du under 40 - anbefales 4000 enheder.
Børn bruger kalk til udvikling af skelettet og ældre risikerer at miste knoglemasse uden kalk nok - så vi har meget at vinde ved ikke at tage let på det.
Vitaminpiller man får i helsekost har ikke skadende indholdsstoffer, det kan man ikke være sikker på, mht andre vitaminpiller. At tilsætte madvarer vitaminer er ingen god ide, så aner vi ikke, hvor meget eller lidt vi får, og i det hele taget er der så meget, der er skadeligt, der er tilsat i mange af de ting vi dagligt kommer i kontakt med - lige fra hygiejne og skønhedsprodukter - til alt det, vi ikke kender den langsigtede virkning af i vores fødevarer. Man siger du er hvad du spiser, vi kan nedbryde kød, men er det ikke økologisk, er der måske brugt medicin og tilsætningsstoffer i dyrenes fodder, som vi ikke har godt af.
Det er dyrt at undgå fødevarer og drikke, der indeholder E-mærkede tilsætningsstoffer. Men alt det, du kan købe økologisk, bør du købe økologisk.
ADHD er muligt at behandle med en kostændring - det er nu bevist, og forstår du engelsk kan du se videoen under ADHD og nutrition, ellers kan du få en bog om det i helsekost - eller låne den på biblioteket. ADHD og kost, det samme gør sig desuden gældende for andre af de sværest håndterbare psykiske sygdomme som skizofreni og bipolar lidelse.
Nu skal jeg have en hyggelig aften med Bayka.
Vi har afholdt voers første ustrukturerede arbejdsmøde i LAP Odsherred idag - det var min skyld, da jeg er bagud med nogle ting - nu vil vi gerne snart have lidt sol og varme, allesammen, tror jeg!
God aften til dig og tak fordi du kiggede forbi, du er altid velkommen til at kommentere, sidder du inde med en viden om noget, jeg skriver om, eller en mening - din mening tæller.
Vi skal netop undersøge tingene for at kunne komme med alternativer - bl.a. hvorfor de overhovedet tror, at de gør nogen godt med tvang - redder 'dem' ( de / vi perspektivet - stigmatiseringen og afstandtagen fra os) fra noget - det gør de beviseligt ikke !!!
Og de kan selv blive syge - så egentlig er mange af dem rigtig knald i låget, for hvad de byder os, ville de da i de fleste tilfælde ikke selv underkaste sig!
Hvorfor man symptombehandler og hvorfor man ikke fjerner problemet i stedet er mig en gåde?
Hvofor man ikke sætter mennesker sammen om at støtte en person - ikke lemlæste vedkommende med lænker - medicin - electrochok - nedværdigelse og undermenneskeliggør andre mennesker.
Mentalisme - Vi ved, hvad du har brug for - mentaliteten er en barriere mere, vi skal have revet ned.
Støt op - vær venlig - bed personen lægge sig ned, hvis personen er oprevet.
Lad et team klare hver patient, der er særligt forstyrrende eller traumatiseret, på skift - det vil betyde ca. 5-6 vagter for en patient i akutperioden (afhængigt naturligvis af, hvor længe den varer, men at der kommer enkelte nye kræfter til undervejs budre ikke være et problem) der skiftevis kan møde ind og tage vagter - og der findes mennesker, der gerne vil lytte og være der for andre - uden at føle sig hævede over os - vi har jo alle mødt også netop den gruppe, men de holder ikke længe, hvis der ikke rettes op på forholdene - de enkelte, der gør, gør det netop med og på trods mange steder desværre, som forholdene er idag.
Åbne døre - og de andre patienter kan jo bare have kontakt med dem, der normalt kan varetage at have dem overmedicinerede eller i bælte eller helt deprimerede og lign. samtidig med at de plejer at være der for dem - eller som det desværre er rigtig mange steder er kontor og møderum flittigt brugt, af et personale med lim i røven - også er der for dem, selvfølgelig koster det lidt penge, men er det ikke at foretrække fremfor at producere flere førtidspensionister - eller invalidere folk, direkte - og så lade der være de sanseterapirum, hvor sjælen kan få en liese - samt alt andet, der er naturligt og behageligt - sjovt og godt! Mulighed for at få lov til at sove, hvis man har behov for det - gerne med hjælp af sanseterapi - SI - som ergoterapeuterne gør godt.
Jeg tror ikke nogen har set et sanseterapirum, som det de har på Dianalund og en fantastisk ergoterapeut, Rita er absolut lige så digtig - hun arbejder som ergoterapeut på Birkehus, Annebergparken, og hendes sanseterapirum udvikles ikke længere, da det hele jo skal lukkes ned.
Det er naturligvis meget henvendt til de psykotiske og de maniske, men det er vist også også os, der er i størst fare - sådan lige umiddelbart, undtagen naturligvis mod ect.
Men jeg er ikke i tvivl om, at også deprimerede vil have godt af hele omsorgsprocessen og alt det smukke og fantastiske, man kan sanse i den behandling - freden og velværen!
Retarderede - i mere eller mindre grad lider svært - som vi under, at man overhører deres signaler, også selv om de er helt klare og tydelige, det behøver de ikke være for en ikke ekspert, men man er ofte ikke selv i tvivl, om at man fejler noget - men så er det forsent - somme tider - lidt for ofte - også mht. dødsfald i psykiatrien!
Det bør vi tage op på næste LL-møde om ikke vi skal have taget fat i - det er et meget stort problem næsten overalt, hvor man medicinerer folk fra troværdighed eller ikke krediterer klager over smerter med en undersøgelse - for det må være sådan de, der ikke er vi med os, ser det.
HØJAKTUELT også for os - medicinen 'kuren' er den samme:
En 20 årig lettere retarderet venlig, imødekommende og hjælpsom ung mand har fået tidsubestemt bevaring på bemandet døgninstitution for nogle småbrande - fordi han er fascineret af ild - og det faktum, at han ikke har været alene om det er man skide ligeglad med, men hvad sker der med de resterende - de får en bøde og søgsmål for en skoles cykelskur - en container et par bænke, drengestreger, og de er da ikke klogere end den kun lettere retarderede, der først blev kaldt det efter mentalitetsundersøgelsen - han bliver måske nærmest dømt til døden ...
Den tyve årige er nu idømt en behandlingsdom på en sikret afdeling for personer med vidtgående psykiske handikap på ubestemt tid. Stakkels knægt.
Hans forsvarer Lars Flyvholm forsøgte at få tidsbestemt - forgæves!
Han har sat ild til en tomt et par gange eller fem, hvis det overhovedet er ham, der har antændt den brand, hvad han indrømmer at have gjort i et enkeltstående tilfælde.
Jeg vil få kontakt til Venstrebladets journalist Thomas Rye omkring sagen, kan godt bruge input!
Måske kan I læse om det i www.nordvestnyt.dk Brug søgefelt - Granhøjen også, samt forvaring på ubestemt tid for brandstifter!
Vi må nok have flere møder med forskellige journalister vil naturligvis også gerne, at I andre måske lige giver et nap med, vi har ikke rigtig vildt mange kræfter/medlemmer - endnu!
Else Hermansen er fra vort næste bestyrelsesmøde næstformand, Toke Jensen kasserer og jeg stadig, hvor jeg gerne vil være - indtil videre i hvert fald.
Man skulle jo tro medlemmerne ville strømme til i et så hårdt belastet område, men kan vi bare blive hørt, er det rigtig godt gået !!!
As Michael jackson (R.I.P.) sang, they don't care about us ... Don't you black and white me - Don't you mentalize me. How can you judge upon falsified papers and statutory papers gone missing- on psykiatric forced treatment and drugging and restraining me, as being in my interest. How can it be, that straps around hands every night - sometimes also during the daytime, is not registret? It drove me insane not to be able to sleep. Then the doctor says that I was near dying, I felt so too at the time of the abuse - I have even said so to another doctor who has written it down. How can you accuse me of being violent - when I have no lawsues against me from either police or staff. Spittting is enough to get a psykiatric-treatment conviction.
You may have tryed and still do - to make me loose my temper - and you've succecced I've been screaming and crying - at home - when I had no warning - in time to get a person to follow me to the meeting - in whom I trust and knows that the person is aware of the law - though I am not protected as ordinari citizens. - but only by the law of mental ill. I have got agreed with on several issues by the psykiatric appealboard - who now claims full insight as well as I do - and my lawyer does. I've been heavily sedatet - untill speachlessness had accured - does not understand what I'm saying at the time - when my cellphone had been taken away from me - and I've had contiunessly visits from my husband - and once lend his phone - by accident I started the video - for about a minute or so - I does not have any interest in sucker - but that appears to be, what I'm talking about. Guess what I would have said - had I known it was turned on??? But I will not be abused like this again - therefore I have to go through it all once more. Papers by law claimed to justify the 'treatment' -torture used against me - and importent details kept out of them - corruption in not only psykiatri but but against humanity. Zuprexa was their choise, because I was in fact dying - the doctor explained - from psykoses? Guess from neglect and cruelty - the enourmous amount of medication - and not being able to sleep in all the straps!
Man må betale prisen for at få en vindmøllepark i havet, det vil være miljøvenligt på alle måder, med menneskabte rev - ikke blot i vores egen fremtid. Men hensyntagen til miljøet - for børnenes skyld - og hvis de er i stand til at videreudvikle sig med alt det der tilsættes i vore fødevarer.
Det vil nok tilsidst udvikle sig til noget meget alvorligt, hvis ikke vi begynder at leve økologisk - og ikke kun lade det være en mulighed for folk med penge.
Men som øverste led i fødevarekæden, er det da underligt, at vi forgifter os selv - og risikerer total mangel på at videreformere os naturligt. Især bør vi nok fokusere på børnene der udvikler ADHD og andre kemiske forgiftninger alene i vore fødevarer.
ADHD børn kan helbredes alene ved en omkostningsfuld kostomlægning.
Her kunne være endog en meget stor miljøgevinst i den oprindekigt udtænkte store park i havet.
Vi bruger uden videre penge til at opruste, hvad med at fremtidssikre vores egen art og livet i havet, som vi nyder så godt af.
De må anse os for at være idioter, men profit kommer før alt andet ingen skånsel. For besparelser er der altid ofre, og det har toppet forlængst!
Ritalin er ikke en løsning - fjern det der forgifter børnene!
Selv ikke light produkter kan indeholde kunstigt sødestof. Vi skal altså lære at undgå alt det giftige, have en É - liste, indtil vi har lært det og købe økologisk overalt, hvor vi kan.
Det eneste vi ikke er herrer over - er vores frihed.
Frihed begrundet i demokrati - er en illusion.
Mediernes påvirkning af masserne skaber frygt og zenofobi.
Irak krigen var ulovlig, ingen kemiske våben var fundet - 'Men vi skal nok finde dem'. Sagde upålidelige magthavere - oliekrig slet og ret - og at kæmpe for demokrati - når vores eget er smuldret - i lande med helt andre værdier og kulturer, det der s'gu virkelig flot.
Som psykiatrioffer ved jeg alt om den magt, der er i økonomiske interesser. Interesser, der går forud for det enkelte menneskes ret til at fravælge beviseligt skadelige ofte dødelige kemisk fremstillede præparater.
Og gør jeg min - desværre egen erfaring med et psykofarmaka, også kaldet beroligende medicin - klar for personen med sprøjten - undervurderes den på trods af, at jeg har beviser for, at jeg end ikke tåler det oralt, men under alle omstændigheder helere vil have det oralt, når min anbefaling - som er Serenase - også overhøres går der få sekunder og jeg har fået et stof (Zeldox) i kroppen, som skaber en fuldstændig uudholdelig tilstand i min krop indtil stoffets virkning aftager, nogle er så uheldige, at de behandles som prøvekaniner, dvs at de skal have det fuldstændig ulideligt til lægerne vurderer, at et eller flere andre præparater må afprøves. Ofte bruger man polyfarmakologi, så man reelt ingen anelse har om, hvordan de forskellige kemiske sammensætninger, der nu hersker i personens krop og psyke, virker - og vi dør i stribevis - på medicinalindustriens indtægt og i deres magt.
Fortæller jeg behandlerne, at Zyprexa ophober sukker i blodet, og tager et par skefulde sukker - mener de, at jeg er helt gal, men da jeg ikke er på Zyprexa tåler jeg naturligvis sukker lige så godt eller dårligt som alle andre, der endnu ikke lider af diabetes. Det gider jeg dog ikke nedværdige mig til at fortælle dem, da jeg ikke er i deres magt, men har indledt endnu en opslidebnde runde af sager. Jeg vandt trods alt sidst - omend det var lidt af en farce.
Men så er det jeg stiller mig selv spørgsmålet, hvem er det, der er gal?
I Danmark får hver tiende dansker diabetes - hver anden time dør en dansker af diabeters!
Konklussionen er blot den, at de mennesker, der er sat til at forvalte andres liv og helbred, end ikke i deres vildeste fantasi kan forestille sig, at profit går forud for menneskeliv. Og jeg kender den sandhed - alligevel forklarede overlægen - konfronteret med den af mig siddende frit på en stol - til patientklagenævnet, at Zuprexa er et af de bedste beroligende psykofarmaka - han ville ikke høre min snak om ophobning af sukkker i blodet, men snakkede om færrest bivirkninger - tak for kaffe.
Denne retssag indledes hurtigst muligt. Man har dog undladt at skrive om, at jeg var fikseret på både hænder og fødder, samtidig med bælte - således at Det Psykiatriske Patientklagenævn og jeg kræver fuld aktindsigt, det omfatter også kardex!
Watch this danish highly rewarded documentary movie of fraud and conspiracy towards human beings! The most uneasing is - this is all proven information - not for the people to know or population in general.
An elite has the control - and the enimy is not terrorists from oilrich contries. The enimy is some people born into royalty and some people placed in high positons as well - the BB society was no illusion - we're there - and this has even been said by a close friend to Nicholai Rockefeller - who has diseased resently. He sayd that he was warned about something major big going to happen in Afganistan soon about three month before it it took place:
And it seems the ones ruling loves war - weaponindustri - and diagnocing people to be treated with damaging medicine - making laws - that forbids the natural alternatives - or makes it impossible to small alternative companies to get their proven effect and patent claimed to have just that effect!
Is that giving the right to the individual to chose the best treatment or healtheffect proven?
Money is power - and money rules the world - not at all compassion with human beings.
Most are marionets - U can fool some people - and these are the ones U focus on, said by George Bush - my new assistent told me, that Abraham Lincoln said it first!
Bob Marley sang it - he also sang:
How long shall we kill our profets while we stand aside and look, some say it just a part of it u got to ...
Open yours eyes ...
We know whwre we going ... and many a critical text !!!
The world is full of lies - all because of money-interests - power lies in the hands of a few - when will humanity regain control - claim back our rights - and remember to relax - and enjoy in despite - for a little whiel in between.
This is not a matter of religion - everyone can learn from Jesus exsample - a rebel - spreading a message of love, humanity, forgivenes and hope - to be tortured to death.
In our time he would have been called insane - and so would Einstein, Van Gogh and many a genious - is this the world we want to live in - not accepting our differences?
I hope we all share a common interest in bringing justice to people who are being killed in the psychiatric system - the psychiatrists are educated by the industri - that benefits (Big Pharma) - though proven to the point - that the average age psykiatric patients is 51 years, and all the lifequality-reducing side-effects are commen knowledge too.
I'm afraid the average living age is about to be reduced even further.
The cemical treatment they drug especially ADHD and ADD children (and adults) - pointing at that particular group of diagnosed children because of the extreme amount of children diagnosed.
Focus on better nutricion, lifestyle, and alternatives has never been in Big Pharmas interest, they win nothing from a healthy population.
Save further psykiatri-victims before it's too late - from a no proven healing treatment! Behavourism!
I can no longer link from this blog, here is a danish link to the country campaign 2010 by LAP and Død i Psykiatrien sending very clear messages full of sorrow ..!
Jeg er desværre ikke enig med lægerne i, at man kan bruge psykiatriske diagnoser til noget som helst - andet end til at udstøde og stigmatisere mennesker, de oplever noget unormalt - eller kommer i krise - og reagerer normalt.
Medicinen er hjerneskadende, hvorfor jeg på det kraftigste vil anbefale dig, at du begynder at tage 4000 enheder D3 vitamin dagligt - husk lidt olie til, da det er et olie-opløseligt vitamin, vi ingen gavn har af, hvis ikke olien er tilstede til optagelsen.
Det vitamin får vi fra solen, og det giver os overskud og løfter humøret. Køb 180 stk MEGA D i en helsekost, fra Natur Drogeriet og tag tre til fire - dagligt, afhængigt af, hvilke vitaminer og mineraler du ellers tager. De koster 75 kr.
Underligt nok er Danmark blandt de lande i verden, der anbefaler mindst D vitamin. Se dronning ingrid, hvor skidt det gik hende, fordi hun ikke fik nok kalk. Kalk kan ikke optages uden D vitamin - særligt udsatte er kvinder og mennesker, der bruger cannabinol!
Er du nedtrykt bør du nok overveje, at trappe forsigtigt ud af antidepressivt og overgå til prikbladet perikum fra A.Vogel, men de er nok ikke helt billige - jeg fik et glas af en god veninde fra Ålborg, for jeg har prøvet depression, men på en helt anden måde, og den bed sig ikke slet så fast, som det jeg oplevede og oplever - nu.
Det hele er efterreaktioner på den tortur, der overgik mig under indlæggelse sidst i 2008.
Psykofarmakaen tog ti måneder ca. at udtrappe - men det medfører en øget bevidsthed - og så kan det være svært, for ikke at sige ubærligt at forstå, hvordan fremmmede mennesker kan behandle én, et medmenneske, så koldblodigt.
I humanitetens navn: Slip søerne fri - det er højt intelligente dyr, som landmænd ofrer for pattegrisenes overlevelse - indtil slagtning.
Køer på græs!
Nå, tilbage til psykiatrien.
Alkohol er altid af det onde, men det er der mange, der tyr til, men det forværrer det vist nærmere - i hvert fald over tid. Så er der tørsprit, som ikke opløser organer, men som er lige vanedannende, det kan man omgås, men med omhu - og aldrig tage en anbefalet dosis kontinuerligt. Derved opnår man, at det faktisk kan have en dæmpende effekt, hvis man har vågne mareridt - når man skal sove. Hvis man kan administrere det, og det kan nok de færreste, der ikke har prøvet de 'depressionersnedture', der følger en stor benzodiazepinafhængighed - ved udtrapning. Og selv gamle psykiatrioverlevere kan have problemer med disse præparater, for de skal virkelig omgås med forsigtighed. Ellers har de hurtigt ingen eller meget ringe effekt, når de kunne være et alternativ, hvor der ikke var bivirkninger, for er der det, er dosis for høj. De skal helst undgås i forbindelse med depression.
Men ved depression kan der være lige så store søvnproblemer, som ved psykose eller mani.
Desværre har medicinalindustrien en alt for stor magt, nu er kosttilskuddet melatonin - som før solgtes i helsekost som 'sovemedicin', blevet taget patent på af Lundbeck, så de nu koster fire gange så meget, og desuden virker som depotmedicin (Hvordan hænger det dog lige sammen?), men det kan stadig købes udenfor EU, over internettet, jeg fik nogen af en anden god ven! Jeg er lidt bange for, at der er noget vanedannende i det fra Lundbeck, for jeg får typisk ingen søvn, hvis jeg bare glemmer det en aften - også selv om jeg er udkørt.
Men melatonin på recept - Cirkadin - er stadig et bedre valg, nu vi ikke kan få andet i Danmark. Det er et godt valg at supplere et benzodiazepinpræperat med - da man derved får et mindre behov for benzodiazepiner, hvis man overhovedet tør benytte dem - men så igen mennesker er ikke oftest bange for at hælde organisk opløsningsmiddel lige ned i organerne - hvortil det bringes rundt og oveni dræber hjerneceller.
Benzodiazepiner ( valiun, stesolid - etc) kan fastholde en depressiv tilstand - men omvendt - ingen søvn kan frem kalde en psykose eller mani.
Psykisk helse værn er nødvendigt, når man har oplevet eksistensielle kriser, der naturligvis kan opleves som en paranormal oplevelse, det kender jeg desværre udmærket fra min ungdom. Igen desværre, oplever jeg, at venner behandles, som var de pestbefængte, fordi omverdenen ikke kan følge med i den tankegang, som er nødvendig - for overhovedet at kunne føre en konstruktiv dialog og være ærlig. Jeg oplever, at mennesker i svær krise, der er påståelige og overbeviste om, at dette eller hint er hændt, og som søger svar - får en ordentlig dosis Zyprexa, så sover de, og sålænge systemet opretholder tvangen, er de fleste for autoritetstro, glemmer alt, hvad de har lært, i tågerne af medicin - og indordner sig, til de enten er knækkede eller stadig har de samme ubesvarede spørgsmål rumsterende - og at tvinge sådanne mennesker i tvungen medicinsk spændetrøje, er egentlig blot at dødsdømme dem - for udviklingen går meget trægt, om overhovedet der foregår nogen, når de er medicinerede til tavshed - protestér!
Ja, mennnesker, der er maniske er lige så irriterende som depressive, fordi der ingen pille er, der kan kurere dem, det kan kun de selv - i samklang med deres nærmeste, hvad enten det er forældre, børn, søskende, kæreste og eller venner. Der er kun en, der ved, hvem der er dine nærmeste - dig selv.
Åben dialog er vejen frem, men mennesker er så berøringsangste, at det psykisk skrøbelige, vi alle har, tabuiseres frem for at vi får talt om tingene. Og man er bare den ene eller anden diagnose, så skal omgivelserne forstå diagnosen - ikke personen!
Al den fremmedgørelse.
Hver 10. dansker får diabetes, hver 2. time dør en dansker af diabetes, Zyprexa ikke blot får dig til at æde, det ophober sukker i blodet, hvilket Eli Lilly vidste, da de markedsførte det, det er stadig top tre - muligvis top et - foretrukne antipsykotiske præparat i Danmark - fanme´usselt, så er det nemt at sige, at psykiatribrugere dør af livsstilssygdomme, når uhørt meget af den medicin der udskrives medfører voldsom appetit. Men direkte at sende dem i døden - bevidst - hvordan er det gået til, at medicinalindustrien uddanner vore psykiatere - og man beviseligt forgiftes af deres anbefalede doser og vidunder-medicin ... For de, der profiterer på det!
Stop aldrig brat med medicin, det kan komme til at koste dyrere end en årelang nedtrapning, hvis det er det, der skal til, fordi intet i virkeligheden er bearbejdet - og intet har ændret sig - blot er man muligvis selv lidt mere invalideret, hvis ikke man har en virkelig god ven, der kan passe på en, så man ikke risikerer at blive - skudt - voldtaget - tvangsmedicineret eller hvad ved jeg?
Desuden er det meget hårdt for kroppen, hvis man skal i behandling på ny, for alle de bivirkninger, der aftager i styrke, aftager fordi kroppens alarmsystem er trådt i kraft, til at bekæmpe giften - så at sige.
Dette lange svar offentliggører jeg på min blog, hvor du ikke behøver bevæge dig for meget rundt, jeg gider ikke læse tilbage - slettede den forrige grundet den fejltagelse - og nej - jeg kan ikke altid skrive, men jeg ved, hvad der står, og det gør de, der kender mig også! Men genopleve det hele i vrede detaljer - nej tak - jeg har så rigeligt at kæmpe med - og også i retssystemet, men nu er jeg ingen jetset-dronning, så jeg kan kun kæmpe med næb og kløerne fremme - og det gør jeg!
Psykiatrien har givet mig en lille englevinge, skal jeg sige tak, genoptræning mulig - måske. Der kan blive behov for viden fra RCT - Rehabiliteringscenter For Torturofre - da det er normal procedure at tvinge mennesker til ikke at kunne sove, i ubehagelige stillinger under al form for tortur.
Fysioterapeuten var sød at tale med - neurologen blev lidt forskrækket over at jeg græd, da hun viste, at det kan ses - og at jeg næsten ingen muskler har i overkropen - da de sygnede hen, og armen/skulderen har jo været et problem lige siden, så jeg måtte opgive den træning, jeg var vant med. Og jeg er trættes meget hurtigt - bedre gør det det naturligvis ikke, at jeg både lider af astma og KOL.
Jeg har måttet stille mig tilfreds med at kunne meget mindere end før, men det kan jeg ikke leve med i længden! Jeg trættes af for lidt fysisk arbejde!
Fysioterapeuten er neurologisk uddannet, og han virker ret ok - i øjenhøjde, og siger tingene ligeud - så bliver jeg forhåbentlig ikke skuffet, men reddet - ja, jeg skal jo kæmpe kampen, han skal anvise den - men det bliver med små skridt, man må ikke forsøge at gennemtvinge det, sagde han - det modsatte af, hvad den fysioterapeut på Dianalund sagde - 'Gør alt, hvad der gør ondt.' Og så gad han ikke gøre mere, man skulle da tro, at en sådan - ansat et sted, hvor fiksering er dagligdag - kunne andet end trække i elastikker, og da jeg ikke kunne ... Tjae, hva' faen?
Alt er gået til at genvinde styrke i benene - især det næsten amputerede - dengang for 15 år siden, da jeg som narkoman fejlfixede i lysken.
Alle ved, at det gælder om at få de syge op og ud - men er diagnosen ikke somatisk, er det nok bedre at spænde den fast i et kors - alle må vel ofre sig på en eller anden måde ...
Jeg ved, at dette ser temmelig spøjst ud, men tro mig - det virker!
Alle kan have gavn af denne øvelse, som er målrettet til børn.
Man skal nok gøre det nogle gange, før man har effekt af det, men jeg fik det allerede anden gang, man får det behageligt, men skal måske også lige vænne sig til følelsen.
Jeg ved, at nogle har effekt første gang og at det tager lidt længere tid for andre. At man skal krydse over for at give øjenbryn og ører akupressur, hænger nok sammen med måden, man bedre kan få fat omkring meridianerne, der passerer hen over øjnene og de i ørerne!
Det virker vist lige så stærkt som akupunktur, fordelen er, at du kan bruge det lige på stedet og selv gøre det - ganske gratis!
Det er ikke acceptabelt, at mennesker med psykiske problemer, stuves sammen uden hensyntagen til den enkelte og dennes behov.
Hvis der ligefrem er tale om voldelige beboere, udsættes de andre beboere for omsorgssvigt. Det er ikke ok, at de slår personalet, men hvis de er voldelige, slår de vel også deres medbeboere, og så hører de til et sted, hvor der er mandsopdækning. Hvis de ikke slår de andre beboere, bør personalet revurdere deres indsats.
Det er psykisk terror ikke at vide, om man får en på skallen, når man går ud af sin bolig. Eller det banker på døren ...
Hvordan kan man tvinge mennesker til behandling med bevist dødelig medicin?
Hvad har vi gjort, siden vi, som en særgruppe kan tvinges i behandling, for symptomer, der end ikke er dødelige. Jehovas vidner kan nægte at modtage blod, selvom de kan dø af det... De overlever dog oftest, blot med saltvand i årerne og jernindtagelse.
Kræftsyge, der vil dø uden behandling, kan også selv vælge, det er da også mest menneskeligt, da behandlingen er voldsomt ubehagelig.
Psykiske problemer skal derimod adfærdsreguleres for enhver pris, også selvom medicinens bivirkninger er horrible og behandlingen end ikke helbreder.
Vi har haft en dejlig weekend. Jeg er på penicillin og er ved at komme mig fra en lungebetændelse. Jeg tror ikke mine egne ører, når jeg konstant hører om fyringer i det offentlige - om sygehuse, der mister deres patienter, fordi regeringens ønske er privatisering af sektoren. Og det gilde de er ved at berede sig selv - og andre med penge på kontoen, har intet med at højne levestandard, levevis eller højne gennensnitslevealderen for den gennemsnitlige dansker at gøre.
Obama ønsker at bedre forholdene, så alle kan få gavn af sundhedsvæsnet.
Herhjemme er det nærmest modsat. Tre skridt tilbage - og se, hvor svært det er at rette op på.
Psykiatriens udvikling eller afvikling rettere, synes at lade det være rimeligt, at vi skal behandles så dårligt og forgiftes - intet mindre - at man bare må dømme os til behandling, også selv om vi allerede er helbredsmæssigt skrøbelige.
Der synes at være evidens for, at mennesker, der ikke behandles kemisk, kommer sig bedre og ikke bliver kronisk syge i langt de fleste tilfælde. I Nordvest-Lapland praktiseres 'Åben Dialog', hvor pårørende involveres fra starten. Dem personen opfatter som sine pårørende deltager, og mennesker kommer gennem kriser styrkede i sammenholdet og personlig udvikling, som noget mere naturligt og ikke straffende og yderligere traumatiserende, som tilfældet er for rigtig mange patienter, der har det dårligt, grundet de underbemandede, nedprioriterede psykiatriske afdelingers afmagt, som resulterer i magtanvendelse og straffeforanstaltninger. Tonen er blevet hård, mange steder, og man skal helst evne at gøre sig usynlig.
Holistisk tankegang og en sammenhængende behandling med flere individuelle alternativer, og ikke mindst de tilbud, der har eksisteret og som man bare har lukket ned.
Nævnes skal i særdeleshed to fysiske muligheder, for vore mest udsatte hjemløse, som med et snit med sparekniven blev frataget de allersvageste i vores samfund:
Gaderummmet, som var et sted for de mest udsatte unge hjemløse og psykisk sårbare.
Sygeafdelingen på Sundholm, som var eneste alternativ for de mest udsatte hjemløse, når de blev alvorligt syge.
Hvad har vi egentlig gjort galt?
Livsfarlig medicin, tvang og retspsykiatri?
Vor Herre Bevar Os Vel
Et samfund kan bedømmes på, hvordan det behandler de svageste...
Det er i strid med konventionen om menneskerettigheder, at en patient på det psykiatriske hospital Sikringen har været spændt fast i bælte stort set hver dag siden 2001. Abdulle Ahmed er blevet behandlet nedværdigende, mener Europarådets Torturkomité, Jeg mødte den omtalte patient i 2002, og da var han i bælte. Jeg mødte ham igen i 2008, seks år senere, og da var han stadig i bælte. Det var en stor skuffelse for mig at se det. Det er nedværdigende at spænde en patient fast i bælte over en så lang periode, og det strider mod menneskerettighedskonventionens artikel 3, som forbyder tortur samt nedværdigende behandling og straf«, siger Petúr Hauksson.
Abdulle Ahmed is a young man, refugee from the civil war in Somalia, who has become victim of Danish totalitarianism. No one, not even those among you, who, unlike me, believe in "mental illness" to be real diseases, can seriously claim the following time line to reflect the history of a person with a "mental illness":
• 1991 - Together with his family, Abdulle comes to Denmark, 11 years old. He lives a normal life, and only dreams about getting an education and a good life. • 1996 - Abdulle suffers from back pain. His physician can't find out what causes it. • 1997 - in March. Abdulle again turns to his physician because of back pain, and is prescribed Zyprexa, which he takes believing it's a pain killer. Abdulle has an adverse reaction to Zyprexa. He's convulsing and suffers from nausea. A doctor is sent for, who admits Abdulle to hospital. • 1997 - Abdulle is admitted, though not to a somatic ward but a psychiatric one [remember: the adverse reaction is caused by Zyprexa, an "antipsychotic"...], where he's administered electroshock without the knowledge of his family. • 2001 - Abdulle's family is told he'll soon be discharged, and come home. • 2001 - Abdulle is not discharged. On the contrary, he has an argument with staff [he continuously rejects the idea that he would be "mentally ill", while staff keeps on trying to convince him, leading to several clashes with staff throughout time with this one being of the louder kind] which results in him being court ordered to receive "treatment" on November 8. • 2001 - eleven days after the court order is released, on November 19, an order of dangerousness is issued against Abdulle, who is transferred to "Sikringen Nykøbing Sjælland", a secured psychiatric hospital. • 2007 - the court order for "treatment" is extended. • Since, Abdulle has been incarcerated at "Sikringen". He's been restrained daily for several years [years, yep!], and forced to take huge amounts of psych drugs, so that he today no longer is capable of walking, hardly can speak, is shaking all over and got his teeth ruined. (translated from Danish, LAP's newsletter, 06-25-09)
Vedtagelse om lov om tvungen opfølgning, vil medføre, at ikke psykotiske - behandles som sådan - og det ganske respektløst.
Vi, der lider under smerter i livet, bør vel også have noget at skulle have sagt om vore liv... Eller hvad?
Hvordan underlægge mennesker tvangsforanstaltninger, som også hvis de blev brugt mod dyr, ville være at betegne som den tortur, det er? Alt det der foregår, med voldsom medicinering, som mennesker bukker under for - alt for ofte.
Hvorfor tvinge mennesker til at tage en medicin, de beviseligt får det dårligt af på mange måder?
Man lover jo ikke - at mennesket ikke får andre kriser i sit liv, hvor den medicin, de behandles med fungerer. Og det er en voldsom belastning af kroppen, al den uønskede medicinske behandling.
Nedenstående er en politisk og fagpolitisk erklæring. Meld din modstand mod nedskæringer på din arbejdsplads og i dit land, og/eller meld din interesse til græsrods-gruppen af læger, patienter og pårørende, der arbejder på anklageskrift om sundhedsvæsnets øverste ledelses forbrydelser mod menneskeheden.
Kære kolleger, der tager Lægeløftets human-etiske aspekter alvorligt,
Vi er nogle yngre læger, der i 2010 vil tage initiativer til at efterforske vores sundhedsvæsens massakre på patienter, der kunne reddes ved 21. århundredes evidens-baserede "good clinical practice" (god klinisk arbejde) i dagens Danmark; Vi vil som yngre læger, patienter eller pårørende gøre vores borgerlige og medmenneskelige pligt at forhindre massakren. Hvis vi finder, at der er strafferetlig og international-retslig grundlag for det, vil vi melde massakren til politiet og desuden arbejde på at indbringe det danske sundhedsvæsens øverste politisk-administrative ledelse og de passive sundhedsfaglige tilsynsmyndigheder for nationale eller internationale domstole for planlægning, udøvelse eller medvirken til "crimes against humanity" (forbrydelse mod menneskeheden). For at gøre vores pligt, vil vi studere og bruge alle de eksisterende love, rettigheder, græsrødder, folkeoplysning og instanser af "tilsyn og balance" - system of checks and balances" - til liberal-demokratisk beskyttelse af medborgernes liv og helbred mod vold og tortur.
En konkret anledning til, at vi indledte arbejdet nu og ikke efter veloverstået juleferie er Danmarks Radios Tekst TV rapporter d.17.12.09 om, at ledelsen ikke vil omgøre planer om irrationelle og destruktive nedskæringer i Region Hovedstadens hospitaler:
"Hospitalerne i Region Hovedstaden kommer ud af året med et underskud på 300 millioner kroner. Ni ud af hospitalerne har brugt for mange penge, og en af årsagerne er, at de har behandlet for få patienter. Kun Rigshospitalet har overskud, skriver Politiken. Herlev Hospital får et underskud på 135 millioner kroner, mens Hvidovre Hospitals ligger på 70 millioner. Herlev Hospitals direktør, Helge Kjersem, arbejder på en spareplan, som formentlig indebærer, at der skal nedlægges 400-500 stillinger."
Under Juni-massakren i 1996 blev 614 personer afskediget fra Rigshospitalet og tre måneder efter kom direktøren Jørgen Jørgensen og sagde til personalemødet, at Personale-Økonomisk Tilpasningsplan ikke havde medført forbedring af økonomien. En thoraxkirurg spurgte sarkastisk, hvordan kunne det være, at nedlæggelse af stillinger og lukning af operationsstuer og reduceret service og produktion havde medført færre indtægter for hospitalet?! Alle personale grinte hånligt mod den betuttede, kølige og kyniske karriere-embedsmands JJ! Men inde bagved latteren lå en tragedie: flere hundreder var blevet traumatisk presset ud af deres arbejdsplads, patienter og deres pårørende, inklusive hjertebørn havde lidt død og ulykke, der kunne have været forebygget, en verdensklasses og etisk hjerte-thoraxkirurg, Gösta Pettersson var blevet fyret og gået som følge af hans protester mod de irrationelle og inhumane nedskæringer...
Men ledere, der underkaster sig "rystende" ledelses-adfærd, er medansvarlige for fatale følger af deres beslutninger eller mangel på samme. Sådan er det at være leder eller mellemleder, som vi læger alle er. Vores integritet bliver undergravet af vores overordnede ledelser, og vi kan desværre ikke vaske hænderne rene ved at brokke os i en intern e-mail. Vi bliver nødt til at finde nye allierede, bl.a. patienter og pårørende, helt lovligt, og absolut kollegialt acceptabelt, og fuldstændigt i tråd med Lægeforeningens etiske regler, Lægeløftet og sundhedslovgivningen og Grundloven. Dette er for at stoppe den pågående systemfejl-betingede massakre på uskyldige medborgere, som vores sundhedsvæsen er medskyldig i.
Professor Niels Høiby, der er en af de få læger, der redder vores professionelle ære ved at råbe os op om uretfærdige, forebyggelige masse-død pga. nedskæringer i sundhedsvæsenet. Han underestimerede endda tabstallet i det danske sundhedsvæsen i sin debatbog "Pengene eller Livet!", når man sammenholder med tal fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed, der estimerer forebyggelige dødsfald til 2500-6000 ved fejl i sundhedsvæsnet. Her er citaterne om den massakre vi læger er med til at fortie ihjel, men som vil dukke op og annullere vores troværdighed og professionelle integritet, uanset hvad vi synes om os selv. Det er objektive tal, der taler deres eget sprog.
"Igennem de seneste 20 år er der blevet sparet i det danske sundhedsvæsen, så meget at det har kostet 100.000 dødsofre.""Det er dødsfald der kunne være undgået, hvis disse mennesker i stedet havde levet i Sverige". "Det danske sundhedsvæsen var for 30 år siden blandt de 4 bedste i verden målt efter befolkningens middellevetid. I dag ligger Danmark på en 34. plads efter lande som Den Dominikanske Republik."
Seniorforsker Knud Juel Syddansk Universitet, Statens Institut for Folkesundhed forsøger virkelig meget at smøre overdødeligheden af på andre faktorer, men må give sig lidt her (Ugeskr Læger 2008;170(33):2423), især faldet af dødelighed pga. blodprop i hjertet efter massiv investering i personaleuddannelse og specialisering, præ- og inhospital akut vurdering, transport og visitering og tidsbestemt behandling har haft ufravigeligt effekt:
"Sundhedsvæsenet nævnes ofte som en væsentlig faktor for en nations sundhedstilstand. Imidlertid er sammenhængen mellem udgifterne til sundhedsvæsenet og middellevetiden vanskelig at dokumentere. En analyse af relationen mellem sundhedsudgifter og sundhedsindikatorer i 15 EU-lande viste således, at øgede sundhedsudgifter kun helt marginalt var associeret med en øget middellevetid [17]. Den foreliggende evidens på området er dog fortsat sparsom, og sammenligninger mellem lande er metodisk vanskelige. Med resultaterne fra det foreliggende studie kan man ikke udtale sig om sundhedsvæsenets betydning for den relativt lave middellevetid i Danmark, og det kan derfor heller ikke afvises, at f.eks. flere penge til sundhedsvæsenet ville kunne reducere dødeligheden for visse sygdomme i Danmark, og det kan heller ikke afvises, at der er mulighed for større forbedringer i Danmark end i Sverige, hvad angår behandlingen. Siden starten af 1990'erne er der i Danmark gennemført en række effektivitetsfremmende og sundhedsfaglige foranstaltninger, f.eks. hjerteplanen, frit sygehusvalg, kapacitetsfremmende bevillinger, aktivitetsafhængige bevillinger, behandlingsgaranti og kræftplan I og II [8]. Disse tiltag har ikke umiddelbart betydet, at vi i Danmark har reduceret middellevetidsefterslæbet, men på visse punkter er der dog sket forbedringer, f.eks. er overlevelsen efter en blodprop i hjertet siden 1990'erne forbedret meget i Danmark og er nu næsten på niveau med overlevelsen i Sverige [18]." (min understregning - pk)
De rapporterede 300 millioners underskud i Region Hovedstadens hospitalsvæsen burde ikke medføre nedskæringer, men en investering og en liberal-politisk stop for ulovlig overbetaling og ulovlig overhenvisning til private profit-hospitaler. Selvsamme, tilsyneladende korrupte Region Hovedstads embedsværk har overhenvist patienter til private profit-hospitaler i den grad, at operationskapaciteten på bl.a. Gentofte Hospitals ortopædkirurgiske afd. var uudnyttet! Skattefinancieret politisk-administrativ korruption er meget sandsynlig, og efterforskes og straffes og stoppes før nogen nedskæringer presses ned over hovedet på hospitaler, der uretmæssigt er frarøvet indtægter på denne måde, af samme Region Hovedstads embedsværk, der pålægger dem nedskæringer.
Vores tidligere indenrigs- og sundhedsminister, den forfalskede "liberal", egentlig fører alt andet end liberal politik ved at have overbetalt private sygehuse på skatteborgernes regning; han fik "næse" for denne form af top-politisk financiel korruption fra Folketingets revisorer, men skaden var sket. En minister med en lang "næse" var i mellemtiden blevet forfremmet til at blive Danmarks statsminister og dette i sig selv udsendte et politisk-administrativt signal til sit embedsværk, at denne anti-liberale skatte-financiering af den private sektor skulle fortsætte og belønnes med forfremmelse; alle omkostninger sulle blot skrivers på multi-milliard-regningen til skattebetalende lønmodtageres og de mindre-bemidlede medborgere. Samtidig har regeringen og Folketinget aktivt medvirket til, at alene Roskilde Banks ledelse kunne have frarøvet os skattebetalende medborgere 10 milliarder kroner, der ad kringlede veje nok finder vej i røvernes private konti. Flere hundreder af milliarder kroner skattepenge er stadig bundet i det pyramide-spil, de kalder privat bank- og finanssektor, hvor der fortsat gambles på skatteborgernes regning og udbetales millioner kroner i "bogus" bonusser til privat-personer, ud af vores skattepenge. Denne lukkede cirkel af korruption fortsætter og staten og Folketinget spiller aktivt med skatte-finacierede ludomaner og røvere, alt imens Region Hovedstaden vil nu tvinge os læger og andet sundhedspersonale til medvirken til tiltagende masskare-via-fejl på skatte-betalende og fattige patienter, der ikke har råd til private betalingshospitalers særtjenester i og udenfor Danmark. Nedskæringer vil medføre personaleflugt fra det forarmede offentlige hospitalsvæsen, forstærke den onde, inhumane cirkel af forebyggelige patient-lidelser, forebyggelige patient-dødsfald, psykisk og fysisk tortur af de ramte patienter og deres pårørende, og inhuman overbelastning af sundhedspersonalet, måske mest af alle de yngre læger og sygeplejersker. Mandlige hospitalslæger har allerede, iflg. Danmarks Statistik 2006, tre gange større risiko for selvmord ift. alle andre erhvervsgrupper i Danmark, og blandt kvinderne har sygeplejerskerne en høj overdødelighed af selvmord, jvf. Danmarks Statistik, www.dst.dk/publikation.aspx?cid=9720. - tror man, at de udsatte kolleger får det bedre efter nye nedskæringer? Den kyniske ledelse véd nok, at konsekvenserne er forudsigelige: selvmord, udbrændthed, strejker og flugt vil forværre personale-manglen og "out-sourcing" af opgaven til private, midlertidige vikarbureau-personale med tvivlsom uddannelses-standard og endda infiltrering af sundhedsvaesenet med kriminelle falske "læger" kunne inficere vores sundhedsvæsen for bestandigt; et sørgeligt faktum er, at undersøgende journalister i Danmark og Sverige allerede har påpeget store huller i Sundhedsstyrelsens- og hospitalledelsernes tilsyn af "out-sourcing" i sundhedsvæsenet. Neglekten i at kryds-kontrollere "credentials" og CV oplysninger ved ansættelser skyldes delvist, at ledelserne ser gennem finger med dette blot for at dække vagterne.
Tror man mon, at den tiltagende epidemi af tarmbaketerier på hospitalsafdelinger i Region Hovedstaden vil forebygges i fremtiden ved flere nedskæringer på rengørings-området og på plejeperosnalet? Næppe. Patienterne er ved at dø af dårlig hygiejne i Region Hovedstadens hospitaler mens disse linjer nedfældes! tiltagende hyppige hospitalsinfektioner, fejl og ulykker vil koste liv, lemmer og megen smerte, og alligevel skærer de ned til benet, og så aggressivt, at de er ved at amputere det offentlige sundhedssvæsen.
Det er ikke umuligt at gøre modstand mod disse nedskæringer. Vi har stadig, og så længe vi passer på det og burger det aktivt, et liberalt demokrati, og dermed har vi ret og pligt til at forhindre massemord og destruktiv embedsmands- og politikeradfærd. Hitler blev valgt ved demokratisk valg og brændte selve Reichstag af, afskaffede demokratiet og kuppede Tyskland til en totalitær, inhuman statsform for derefter at slave-binde og gasse millioner af civile og derefter kaste 50 millioner i døden ved at indlede en Verdenskrig. Hitler's "mismanagement of change" minder på nogle punkter den "creative destruction" -doktrin, som doceres på Copenhagen Business School, Harvad Business School og advokeres af de førende politiske partier. Hvis det Tyske folks græsrødder havde grebet ind overfor deres ledelse og udvist civil courage og civil ulydighed mod der Führer og hans bøller, bl.a. mod Gestapo, SS, SA, og Nazi-lægerne, ville det ikke gå så vidt. Flertallet af lægestanden, tav eller endda medvirkede til forbrydelserne af hensyn til egen karriere og påtog sig dermed et kriminelt medansvar. De politikere og embedsfolk, der er ved at tvinge og opmuntre vores læger til at blive inhumane, kyniske Nazi-læger eller forlade erhvervet ved at tvinge inhumane, dødelige nedskæringer på hospitalerne, er historisk og faktuelt ikke bedre end Nazi-embedsmænd og politikere, der i deres fine kontorer, udvalg og commissioner planlagte massemord og undertrykkelse. At have et embede eller et politisk mandat er ikke blanco-check til destruktiv adfærd ledende til lovbrud, vold med dødelig udgang eller overlagt massemord.
Vi er nogle yngre læger, der i 2010 vil arbejde på at efterforske vores sundhedsvæsens massakre på patienter, der kunne og stadig kan reddes ved 21. århundredes evidens-baseret "good clinical practice" (god klinisk arbejde) i dagens Danmark, og hvis vi finder, at der er strafferetlig og international-retlig grundlag for det, vil vi melde dette til politiet og desuden arbejde på at indbringe det danske sundhedsvæsens øverste politisk-adminstrative ledelse inklusive de skyldige, nævennyttige øverstebefalende overlæger og oversygeplejesker, for nationale eller internationale domstole for "crimes against humanity" (forbrydelse mod menneskeheden).
Meld din modstand mod nedskæringer på din arbejdsplads, dit lokale og nationale hospitaler og mod andre lignende destruktive, inhumane nedskæringer i Danmark, og/eller meld din interesse til yngre læger, patienter og pårørendes græsrødderne, der arbejder på anklageskrift ved sundhedsvæsnets ledelses forbrydelse mod menneskeheden.
Med venlig hilsen og God Jul til de human-etiske kolleger, til den tiltagende forarmede middelklasse og til de tiltagende antal fattige i dagens Danmark og til de medlemmer af overklassen og aristokratiet, der er uheldige nok at blive patienter og pårørende og vidner til følger af deres egne nedskæringer. Vi læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, radiografer, bioanalytikere, portører, forskere, rengøringsfolk etc. forsøger vores bedste at redde vores patienter fra system-betingede fatale fejl skabt af vores topledelse, men vi har brug for alle græsrøddernes samlede modstandkraft og civil courage for at kunne lykkes.
Copyright Pedram Kazemi-Esfarjani, yngre kirurg, skibslæge og pårørende; aktiv liberal-sekulær medborger af Danmark.
Mange tak for venligheden med at lade mig bringe denne manifestation vederlagsfrit Pedram.
Bayka har det godt, vi har luftet hende i hundeskoven og nu skal vi så lige om på den anden side af midnat, så vi kan få noget søvn.
Jeg fik en julekurv og er meget taknemmelig. Jeg havde ikke søgt om den, men min økonomi er synligt elendig. Jeg tilberedte maden og den var vellykket, ja vejen til mange hjerter går gennem god mad.
Bayka er afslappet og glad. Jeg har noget 'champagne' fra Aldi, håber den smager godt. Så sover jeg forhåbentlig godt og tiltrængt længe.
Jeg SKAL til frisør i det nye år - først i det nye år! Det har jeg kun haft råd til to gange de sidste tre år - og det betyder noget.
En af nabolagets småpiger spurgte mig en dag, om jeg altid gik med kasket.
Jeg har min elskede og Bayka - vi er...
Man må vælge sine kampe med omhu, når man har kæmpet hårdt og længe.
Jeg har lige mistet en veninde - Dorte Raffenberg - hun fik kun 40 år at leve i. Hun lavede Stand Up Recovery og skrev i Outsideren, hvor jeg har en del gode venner endnu.
Jeg fik det at vide gennem Outsideren - En kæmpe er segnet.
Farvel du kære Dorte...
De mange der ikke længere er hos os fysisk - er der i vores erindring. De, der har den største sorg, er også dem, der har de bedste minder.
No doctor must parcipitate in inhumane, cruel and degrading treatment neither passive or actively.
Abdulle is being punished further than all this - he also looses his rights to personal belongings as punishment - and how can this happen in an institution, where most are placed untill their death or otherwise collaps of the body and mind!
Abdulle was hospitalized at the age of 16 and had forced electrochok, cemical treatment and have been restrained for 6 years now! If this is not torture, I don't know what torture is!
Free Abdulle - Let him survive the madness of the system.
At first Abdulle had a backache - and had psykiatric drug instead of painkillers. He became seriously ill from the antipsykotic drug and was with no further warning hospitalized at a mental institution for adults.
There he underwent all kind of unpleasent treatment, but they couldn't break him untill three years later, when he was convicted for selfdefence inside the psykiatric system.
Thanks a lot to all of you, who links to my page - and all of you who comes by from time to time!
Lets have a song:
I'm now 45 years of age, and has been hitten by the psykiatric system starting up and dealing with this - sinse I was 18 years old - at first!
I'd already been homeless at that time starting up, when I was 16 years old and had lived protected from getting to have experienced poverty - or the many consequence from it!
I'd never imagined the ignorance, I was met with, when I was hospitalized 18 of age! They spoke to me like you'd talk to a 3 to 5 year old child. I kind of felt sorry for them - very young as most of them where were - figured from their treting me like a baby - that they were absotlutely innocent - never had had any hardcore expreienses in their life.
But it also began to annouy me - I looked as if I was - well maybe like 15 years of age - until three months later, where I had gathered 34 kilo
I weigh about 59 kilo, but ought to weigh about 63 kilo.
When I was hospitalized I only had 40 kilos left - but the enourmos increase of weight, about 2/3 kilos gain of weight of less than three month, that looks no good, but it feels even worse!
Your selfestime is lost in many a connexion when this happens to you, and all the sudden they focus on everything you do, to figure out, what they can come up with of diagnosises - but ever since It has gone from one to another - one even claiming - that is not a mental desease. Maybe because he got to know me well enough to observe reacktions, in stressed situations.
However my center of sleep has been serious damaged, wonder if it's because I was operated and not recieving painkillers, strong enough, so I guess it's dangerous for an drugaddict to have surgery done, if not the caretakers make sure - that you are not experiencing torture from pain - and impossible abilityes of getting any sleep!'
> Forslag til forbedringer af forhold for psykisk syge skrevet i samråd med tre med erfaring indenfor området. Alle forslagene har i år ( 2009) fået grønt lys som i overensstemmelse med LAP´s politik. LAP er landsforeningen af psykiatriske brugere og ex-brugere. > > Flere af forslagene drejer sig om holdningsændring frem for penge. > > Psykiatriske institutioner og tiltag for psykisk syge er meget hårdt ramt af nedskæringer de senere år. At det at have været underlagt psykiatrisk behandling fortsat er et tabu gør, at det er taknemmeligt at nedskære skånselsløst netop her. Nedskæringerne er yderst kortsigtede. Når en kvinde i mit nabolag 3 gange blev afvist fra hjælp på Glostrup psykiatricenter og blev så syg, at hendes indlæggelse varede 5 måneder heraf nogle måneder på lukket afdeling er det svært at se besparelsen. Et halvt år efter begik hun selvmord. 3.juni 2009 kunne vi i Berl. Tidende læse om en 14-årig kvinde, der blev fastspændt 180 gange. En retssag fastslog de 89 gange var ulovlige. Disse tilfælde er desværre ikke enkeltstående. > > > > 1. Opprioritering af livgivende aktiviteter > > Her tænkes på kreativitet, motion, deltagelse i gartneri og samtaleterapi, bevægelsesterapi mm. > > 2. Systematisk ressourcejournal ved siden af sygejournal > > 3. Der skal indføres en ny personalestruktur. Flere uddannet indenfor personlighedsudvikling (Her tænkes på psykologer, pædagoger, terapeuter), kreative fag og håndværksfag og færre med udgangspunkt i sygdom (Her tænkes på psykiatere, læger, sygeplejersker og sosu´er)
> 4. Patienter skal skrive deres egen cardex (= dag til dag journal)
> - Udfra et princip om at der skal tales med frem for om patienten og at der skal stilles relevante krav til både patienter og personale. Personalet har her mulighed for at skrive supplerende bemærkninger som kommentar/ dialog med patienten.
> 5. Psykisk syge skal ikke isoleres fra det øvrige samfund
> 6. Ansatte skal have evaluering af indsatsen ud fra vurdering lavet af klienter / patienter > Der er mennesker, der med deres væsen og deres indsats fortjener særlig påskønnelse. Der er også mennesker, der ikke egner sig til deres arbejde. Dette har fatal betydning indenfor omsorg.
> Ad. punkt 1. Meget psykisk sygdom og sikkert også selvmord har udgangspunkt i manglende selvtillid… > > På Risskov psykiatriske hospital ved Århus er kreativitet og aktivitet kernen i behandlingen, hvor Gallo virksomheden rummer mange tilbud – også efter indlæggelse. Dette ser vi som livgivende aktiviteter.
> Ad. punkt 2 Ved udelukkende at fokusere systematisk på sygelige sider opnås, at mennesket bliver gjort mere syg.
> Psykologen Kirsten Agerskov(også uddannet socialrådgiver) skrev i 1981 speciale om ressourcejournal, hvor hun fik 13 (højest mulige karakter). I sin fremlæggelse af specialet fortalte hun bl. andet om en kvinde, personalet vurderede som håbløs at få i tale. Blot det at bede kvinden om at nævne 10 positive sider ved sig selv var nok til at opnå den såkaldt umulige kommunikation. Kirsten Agerskov sammenlignede et menneske i kørestol med stærke arme og en med slappe som eksempel på værdien i at undersøge ressourcer.
> Ad. punkt 3 Dette er sandsynligvis nødvendigt for at gennemføre punkt 1. og 2 Med relevant uddannet personale undgås unødigt spild af ressourcer .
> Ad. punkt 4 Det er gennemført på Bornholms psykiatriske afdeling i 1983(og andre) Her fik patienter ved indlæggelsen udleveret en mappe at skrive i og besked om at de enten ville få den med hjem ved udskrivelse eller den ville blive brændt. Personalet hjalp patienter, der havde svært ved at formulere sig, med at skrive i mappen. På Bornholm betød indførelse af dialog og demokratisering af afdelingen, at man som noget konkret helt ophørte med at benytte elektrochok (=elstimulation).
> Til sammenligning benytter man sig i dag (2008)af elektrochok(= elstimulation) i flæng på Glostrup psykiatricenter. Det kan være afmagt i kølvandet på såvel nedskæringer som personaleflugt herfra. (Jeg har spurgt forskellige, hvorfor de fik det uden de kunne svare og en indlagt med stærk depression vidste ikke, hvorfor han ikke fik det).
> Ad. Punkt 5 Frivillighedscentre er en god ide. Her kommer flere forskellige mennesker og i Albertslund er der vejledning og hjælp til at søge småjobs, der evt. kunne blive egentligt arbejde og der er andre aktviteter af livgivende art på alle frivillighedscentre. Idet det er borgerne selv, der sætter aktiviteterne i gang opnås en stor ansvarlighed overfor sig selv og situationen. For psykisk syge kan det føre til opblomstring af selvværd, at deres fysiske reccourser kan komme til nytte for de fysisk syge. Jeg overhørte for nylig 2 mænd i 40´rne (førtidspensionister)tale med begejstring om at de via Frivillighedscentret som kontaktcentrum kunne hjælpe andre med småreparationer og havehjælp, de var i gang med at organisere. Som en sagde: "Jeg vil gerne bruges."
> En meget fin illustration af det socialistiske princip:"At yde efter evne og nyde efter behov" > Fountainhousemodellen blev opfundet i 1980´rne i New York. Den består i at 2-3 mennesker deles om et job og derved kan garantere imod for meget sygefravær. Med mobiltelefonen er der i dag større mulighed for at gennemføre dette. Den arbejdende kunne f.eks. få 70 % løn og den/de andre kunne deles om 30% med indbygget flexibillitet i at bytte roller eller evt. gå over til 100%
> Derudover skal pårørende inddrages mere i et givent forløb.
> Ad. Punkt 6 Efter en pointskala eller via mulighed for udtalelser/evaluering lavet af patienter/klienter – gerne med økonomisk belønning for de medarbejdere, der gør særlig indsats efter patienters vurdering.
> Personale, der ikke egner sig til omsorgsarbejde idet de kritiseres af flere patienter uafhængigt af hinanden i evalueringen må have mulighed for forflytning og omskoling til arbejde, der ikke har direkte med mennesker at gøre. > Der findes faktisk flere eksempler på grov chikane udført, når mere humant personale ikke var på arbejde. >
Med venlig hilsen, Lise Vestergaard, hvem jeg er taknemlig for har givet mig dette enestående materiale til min blog.
A definitive review and close reading of medical peer-review journals, and government health statistics shows that American medicine frequently causes more harm than good.
The number of people having in-hospital, adverse drug reactions (ADR) to prescribed medicine is 2.2 million. Dr. Richard Besser, of the CDC, in 1995, said the number of unnecessary antibiotics prescribed annually for viral infections was 20 million. Dr. Besser, in 2003, now refers to tens of millions of unnecessary antibiotics.
The number of unnecessary medical and surgical procedures performed annually is 7.5 million. The number of people exposed to unnecessary hospitalization annually is 8.9 million. The total number of iatrogenic deaths shown in the following table is 783,936. It is evident that the American medical system is the leading cause of death and injury in the United States. The 2001 heart disease annual death rate is 699,697; the annual cancer death rate, 553,251.
ANNUAL PHYSICAL AND ECONOMIC COST OF MEDICAL INTERVENTION
Klagemål mod folkedrab og andre forbrydelser mod menneskeheden begået i forbindelse med den farmaceutiske "handel i sygdom" og den nylige krig mod Irak
Dette klagemål anlægger sag ved den internationale kriminaldomstol (ICC) vedrørende de største forbrydelser, der nogensinde er begået i menneskehedens historie. De anklagede tiltales for at have voldt millionvis af mennesker fortræd og død gennem “handelen i sygdom”, krigsforbrydelser og andre forbrydelser mod menneskeheden. Disse forbrydelser falder under den internationale kriminaldomstols domsmyndighed.
De anklagede ved, at de vil blive holdt ansvarlige for disse forbrydelser, og de har derfor kastet sig ud i en global kampagne med det formål at underminere ICC’s myndighed med henblik på at kunne stille sig selv hævet over international ret og fortsætte deres forbrydelser til ulykke for hele menneskeheden.
Derfor bør dette klagemål behandles af ICC snarest muligt. Desuden opfordres alle fysiske personer samt alle regeringer hermed til at slutte op bag dette klagemål med det mål én gang for alle at standse disse forbrydelser.
Better go check it out, and vote for Larry, I also submitted a comment or two to Larry - hope that encourages you - if you like seing things through my eyes - through my experiences of having being given different diagnoses from time to time - or as one of my former psykiatrists concluded 'You are not mentally ill'.
All that may be true, but my center of sleep is damaged, maybe because I was suffering server pain for don't know how long - after an operation - where I allmost lost my right leg. I was a junkie at that time, and at the hospital I was mistreated destressed in pain.
Not being able to sleep is torture, and I was submitted to mental care after being at the surgery hospital in three weeks, could hardly walk ten steps and was in a really bad condition, when I was sent to psykiatric 'care', where they tormented me, strapping me down and given me forced injections - with braindamaging medicine. Yet no painkillers, but paracetamol, as they gave me at the somatic hospital - didn't relly help much - but given the choise of having none or that, I had no choise.
I'm back at my feet again, doing fine, trying to make the best of every given day.
Det er rædselsfuldt at leve i et land, hvor politiet skyder på psykisk syge for at dræbe. Det påvirker mig meget stærkt, hver gang, der er endnu en tragisk sag om psykisk syge, og jeg hører godt nok en del flere rædselsberetninger end befolkningen gør gennemsnitligt. Jeg lever midt i det. Jeg har været fri for psykofarmake i snart to måneder.
PYH...
Det var en meget drøj omgang at komme ud af det - med søvnløshed og uro om natten - virkeligheden kom pludselig meget tæt på - Og det er en gevinst nu. Angsten for at miste herredømmet, mens der har været så rigeligt at se til oveni. Men Toke er og har altid, i 12+ år, været mig en fantastisk støtte. Bayka led ingen afsavn, selvom jeg var noget mast i flere omgange. Jeg fik lov at sove længe om morgenen og få fred, så luftede han Bayka første gang, hun vækkede ham, og igen efter hun havde fået sin morgenmad, hvorpå han ofte tog hjem til sig selv, så sov eller hvilede jeg videre og kunne klare den lidt igen. Jeg fik masser af motion og udfordrede mig selv rigeligt i løbet af en dag, men da jeg for små tre uger siden begyndte på Melatonin gik det for alvor fremad.
Melatonin er fra Helsekost, men Lundbeck har taget patent på det i Danmark, jeg mener, jeg gav 158 kr. for 21 stk - det er godt nok dyrt. Det er 'noget helt nyt', horribelt, at det skal være så dyrt - har kun været markedsført - som medicin i ½ år - Circadin, kalder de det. Det forhandles dog over internettet, til ca. 2 kr. for en tablet, fra helsekost i udlandet - og man kan bestille det hjem - visse helsekostforretninger tager det ligefrem hjem til deres kunder på bestiling.
Men det er virkelig en sejr at komme ud af den hjerneskadende neuroleptika, som har særdeles mange meget ubehagelige bi- og følgevirkninger af - ved behandling gennem længere tid. Og man ved aldrig, hvornår ens hjerte har fået nok - eller om man får nogle irreversible bivirkninger - bivirkninger, der ikke forsvinder ved ophør med medikamentet. Som ved Suprexa, hvor det bl. a. er sukkersyge, er det her bl. a. parkinsonisme - gumlen og gnasken, savlen eller generende ukontrolable bevægelser - hvor man nemt kan komme i bås med udviklingshæmmede - og tales ned til, fordi folk har svært ved at forholde sig til symptomerne - når man sidder med kaffe- og madplettet tøj - fordi hjernen har taget skade i bevægecenteret.
Jeg har bare været tvunget voldsomt højt op under tvangsmedicineringen sidste år, det har næsten taget 11 mdr. at kvitte skidtet. Men det er naturligvis voldsomt angstprovokerende overhovedet at skulle tage medicinen, endskønt jeg trappede 5/6 ned straks ved udskrivningen.
Men hvornår har kroppen fået for meget, der er ingen retningslinjer overhovedet, men man ved at des længere tid - jo større skade - og pludseligt hjertestop er også en ikke ubetydelig bivirkning.
Jeg har været forsøgskanin - har næsten prøvet alt, hvad der ikke skulle virke peppende af ny neuroleptika, men ikke engang det, er der nogen garanti for, at de ikke er. Jeg har prøvet at blive syg, fordi det ophober sig i kroppen, og den peppende effekt aftager ikke uden videre, selvom alle alarmklokker ringer og man er stoppet med at indtage det - risikerer man at en medicinændring kan medføre behov for en indlæggelse - ligefrem.
Men nu går alt godt - jeg er ikke under nogen form for tvungen opfølgning, endskønt jeg er målgruppe, men jeg frygter de nye tvangstiltag, hvor mennesker ikke kan få fred i eget hjem og retten til at bestemme over eget sind og livsbetingelser/ livskvalitet fratages én.
Medicin tager man for at blive rask, men det bliver man ikke af neuroleptika, tværtimod har langtidsstudier i forskellige lande og kulturer vist, at recoveryraten ryger under 50%, hvis man behandles med psykofarmaka. Desværre avler brugen af den meget skrappe medicin førtidspensionister. Man sederes (døves stærkt) fremfor at få bearbejdet sine traumatiske oplevelser - eller livskriser. Men man tager jo ikke hovedpinepiller førend man har hovedpine, medmindre man har fået et afhængighedsforhold af paracetamol eller kodein. Og det er bestemt ej heller omkostningsfrit, hvis man er blevet hovedpinepilleafhængig - noget sært noget, at man bare sælger dem i håndkøb i ubegrænsede doser.
Lige så underligt er det, at medicinalindustrien får lov at sætte dagsordenen, så voldsomme overdoseringer under indlæggelse er svære at komme uden om. Man tvangsmedicineres jo uden videre med medicinalindustriens anbefalede maksimale doser.
Det er svært at være menneske - ingen har lovet os, at livet skulle være en dans på roser, men for alle de fremtidige stakler, der ryger ind under tvunden opfølgning, og kommer ud på den anden side som førtids-pensionister, er der ikke håb, før vi får en ny regering.
At man kan være så fremmedfjendsk og ligeglad med anderledes tænkende menneskers skæbne er mig en gåde.
Vi kan ikke skabe noget nyt og unikt uden mennesker, der tænker anderledes. Hvad med Einstein - Dali - Van Gogh for at nævne enkelte alle kender, der via deres særlige talent har skabt noget til gavn og glæde for mange andre - og en udvikling for dem selv? Var de endt i psykiaterens konsultation, havde alt set anderledes ud.
Sindssyg - en psykiatrisk diagnose - er blot en bekvemmelig etiket at nedbryde mennesker med, og den har stor stigmatiserende effekt og medvirker til at psykiatrisk diagnostiserede ekskluderes i rigtig mange sammenhænge. Stigmatiseringen får mange mennesker til at miste livslysten, selvværdet og følelsen af samhørighed udvandes desværre ofte, når man behandles som en diagnose og ikke med et helhedsorienteret menneskesyn.
Vi er ofrene for den forbrugsfest, til hvilken vi end ikke var inviterede, finansieret af V/K regeringen og deres støtteparti - DF.
Angst for det fremmede/ukendte kører mange medier desværre stadig på, at befolkningen lider af - også kaldet zenofobi - og alle vi der er stigmatiserede må kæmpe bravt for at komme ud af den bås, det kan tage årevis - for mange lykkes/ lykkedes det aldrig.
Angående, at jeg sendte klage over frihedsberøvelse - tortur - tvangsfiksering - overmedicinering og anden unødig 'behandling' af mig på psykiatrihospitalet Nykøbing Sjælland og Dianalund, begået mod mig sidst i juli fremtil midt i december måned 2008.
Jeg sendte klagen, som har opsættende virkning, d. 10-11 2009, men jeg har ikke fået nogen tilbagemelding, hvilket jeg har krav på, også hvis der går længere tid end en uge, men 14 dage må vel påregnes, da jeg ikke er indlagt og i akut fare for myndighederne og den horrible 'behandling', man risikerer at blive offer for?
Jeg har et stærkt behov for at fremføre mit ærinde, da jeg mange gange, desværre, har været udsat for grov mishandling og mange forskellige overgreb og svigt i psykiatrien. Jeg har dog ikke fået nogle betingelser for at kunne fremføre min sag, kun én gang har jeg nu kunnet gennemføre og få medhold, idet jeg har været meget hårdt belastet som misbruger, og jeg direkte er blevet stillet hindringer i vejen for at kunne fremmøde i patientklagenævnet, over en udsædvanlig grov sag, hvor man simpelthen provokerede mig alle tre gange - inden jeg skulle afsted, så jeg endte i bælte, eller fik at vide, at jeg var for ophidset, til at kunne få tilladelse til at komme afsted med den bestilte bil. Og det går helt tilbage til jeg var i tyverne, nu er jeg 45 år.
Jeg er stærkt traumatiseret. Jeg må arbejde på at få fjernet de tiltag, der betyder, at der begås endnu flere og stadig grovere overgreb i psykiatrien. Både omkring min egen situation - måske nok - især, men så sandelig også for at få afklaret nogle Grundlovsrettigheder, som jo er gældende, i humanitetens navn og uafhængig af, at vi tvinges ind under Psykiatriloven. Hvert enkelt menneske skal, selv i krig, kunne leve med og stå til regnskab for, hvorledes man har håndteret sin bemyndigelse.
Mange er desværre meget autoritetstro, hvorfor de, når deres krop kæmper mod stofferne, alligevel indtager det - som ordineret. Det er en dødsfælde. Der er mange grunde til, at mennesker, der har fået psykiatriske diagnoser dør i en alder af 51 år gennemsnitlig. Vi udstødes ofte. Vi underlægges tvangsbehandling, der opleves som tortur. Vi er stigmatiserede, og visse forventer sig lidt af hvert fra vores side. Medierne har kørt skræk-kampagner mod psykisk syge, hvor såkaldte eksperter bakker op om extremisme udøvet mod os - i modsætningsforhold til nærhed, omsorg og forståelse, bliver man mødt i et paterlistisk behandlingssystem - Psykiatrien. Der avles retspsykiatriske patienter - Grundet alt det traumatiske man udsættes for som indlagt. Pistolkugler er politiets fremgangsmåde, selvom de er 8 - der alle har lært at fravriste våben fra ophidsede borgere. Når vi ikke kan mere, ikke vil tvangsindlægges i det rædselsfulde system, der flytter længere og længere væk, samtidig med at man har alle mulige traumatiske oplevelser - fra grove svigt og overgreb - begået i psykiatrien, så kommer nogle knejte fra politiet og skyder os ned, hvis ikke de kan få os idømt 5 års behandlingsdom - eller tidsubestemt. Det er horribelt. Lad os så få fakta på bordet. Hvem er ofrene? Hvad har de gennemlevet? Hvorfor skulle de underlægges det psykiatriske systems eneste behandlingsmetode - den medicinske ødelæggende behandling! Tendensen er åbenbart stigende...
Med ny og endnu mere indført tvang i psykiatrien, lovforslaget om Tvungen Opfølgning! Fremlagt først som frivillig tvungen opfølgning - DF, som under Bírthe Skaarup ikke var tilfældet, men nu hersker der nærmest en nedbrydningssystematisering af enkelt individer. Det er en særregel - som de, der kan hylde Grundloven - for vi er udelukket fra at have et privatliv og boligens ukrænkelighed - det strider også mod menneskerettigheds-konventioner, som vi har tilsluttet os!
DF har givet V/K Regeringen tilslutning til, at vi må kunne betragtes som andenrangs-mennesker!
Vi har også tilsluttet os den ny FN Handicap Konvention, hvori der står skrevet, at der ikkke må diskrimineres i forskellige handikapgrupper. Altså har vi der en lovgivning, der ikke er i overensstemmelse med dansk lovgivning om tvungen opfølgning!
Den nye FN-Konvention om handicappedes rettigheder, som folketinget har tilsluttet sig uden forbehold, er i direkte modstrid med psykiatriloven og den nye særlovgivning vedr. tvungen opfølgning - ambulant tvang.
Vi er lige så udsatte som som åndssvage, der ikke har noget sprog, idet vore ord ikke behøver tages alvorligt. Det er mentalisme at sætte sig til dommer for, hvad vi har brug for - uden at ville høre os - alligevel. Vi vil jo åbenbart ikke vedkende os den medicinske behandling, der iværksættes overfor os, og det kaldes meget nonchelant at vi ikke har sygdomserkendelse. End og enhver psykiater er klar over, at medicinen er hjerneskadende og kan opleves som stort livskvalitetstab!
Kommer vi i en situation, hvor vi er særligt psykisk sårbare, må det da være omsorg og ikke tvangsforanstaltninger, vi har brug for!
Med den nye lovgivning vil færre, i hvert fald af de mange af os, der har ubehagelige assotiationer og erindringer omkring den omfattende tvang, ikke henvende sig frivilligt til støtte længere.
Tvungen opfølgning er et skråplan, og vil udelukkende skabe flere retspsykiatriske patienter.
Folk kan realistisk set blive tvunget til at leve som hjemløse, da vore Grundlovssikrede rettigheder om retten til et privatliv og boligens ukrænkelighed er frataget os - med hjemmel i det ny satspuljeforlig om tvungen opfølgning.
Det er det spørgsmål LAP, Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere må stille efter tragedien 13./11. 09 i Ålborg.
Og spørgsmålet stiller vi til sundhedsministeren, justitsministeren og samtlige partiers psykiatri ordfører.
For tredje gang inden for 9 måneder har politiet anvendt skydevåben ved assistance til tvangsindlæggelse. To gange med døden til følge.
LAP må forlange, at alle aspekter omkring disse episoder bliver fremlagt for offentligheden.
LAP må forlange en klar forklaring på hvorfor politiet optræder uniformeret i disse situationer, uagtet det hedder sig, at de så vidt muligt skal være civilt klædt.
LAP må stille spørgsmålet: Hvor mange psykiatribrugere skal miste livet endnu?
Ikke mindst i lyset af det fireårige forsøg med Tvungen opfølgning, som ligger i satspuljeforliget. Faktisk burde der i forsøget have været indskrevet et krav om, at politiet skal optræder i civil, så de ikke blot kan undskylde sig med travlhed etc.
LAP udtrykker sin dybeste medfølelse med de efterladte til de to dødsofre.
Udarbejdet af Bo Steen Jensen i samarbejde med FU
Hanne Wiingaard og Steen Moestrup 55 50 01 51 28 22 27 65 Medlem af Landsledelsen og FU
www.lap.dk Landsorganisation af nuværende og tidligere Psykiatribrugere.
Tvangen er desværre eskalerende og med den ny lovgivning om tvungen opfølgning, er den i endnu større grad et magtmiddel til at underlægge en stor befolkningsgruppe medicinsk spændetrøje. Dette vil skabe større problemer, man burde både se på døgnhuse og refugier, og i større grad forsøge at give magten tilbage til patienten, så vedkommende igen kan blive en person - ikke en patient. Der kan socialpsykiatrien virkelig gøre en stor forskel, men den bliver nedprioriteret ligesåvel som andre mere humane tiltag end retspsykiatri. Mennesker, der ikke er uddannet til at se medicinen som 'behandlingen', men som et hjælpemiddel, hvilket ikke bør presses nedover borgeren af den grund - men den meget vigtige dialog og støtten til at klare presset, som psykisk sårbare er udsat for. Jeg har selv sovet dårligt i en længere periode, jeg plages af tilbagevendende oplevelser indenfor murene - og det faktum, at jeg selv rent faktisk er i risokogruppen for tvungen opfølgning - i nat var det mareridtsagtige tanker om den nyhed, jeg fik inden sengetid - om nedskydningen af den 34 årige - og hans sidste ord... 'I lader mig bare rådne op på en afdeling!' Meget sigende for en mand der sansynligvis har været deprimeret, siden alle naboerne kendte ham for at være et roligt menneske. Alle disse tanker piner mig og er alle angstprovokerende, de fordrer ikke ligefrem ro i sindet, så jeg kan slippe og falde i søvn. Jeg har brug for den del af min hjerne, der ikke er beskadiget af neuroleptika, som jeg har fået i store doser ved flere indlæggelser. Der burde være en grænse for, hvor længe man må udsætte patienten for medicinering, vi taler dog trods alt om hjernegift. Og der burde også være klar lovgivning om, hvornår alle andre muligheder er udtømte, men ressourcerne forefindes ikke i anstaltspsykiatrien., hvor man længe har fulgt den ene ikke-dokumenterede helbredende behandling, den medicinske doktrin!
Det er en udbredt opfattelse, at såkaldt psykisk syge lider af sygdomsbenægtelse, og derfor ikke vil tage deres medicin.
Man end ike overvejer, om borgeren simpelthen får det værre af 'behandlingen', end vedkommende har med sin psykiske sårbarhed!
Jeg blev engang som selvmordstruet udskrevet fra en afdeling - grundet pladsmangel, på trods af, at jeg havde det rigtig svært og ønskede fred. 14 dage efter forsøgte jeg igen, og så blev jeg tvangsindlagt - for det jeg havde søgt hjælp for - efter at være kommet til den erkendelse, at døden ikke var en option - for mig at søge tilflugt i. Det skyldtes en decideret krise, og jeg er sårbar og aldrig har fået mulighed for medicinfri behandling under indlæggelse, derfor er jeg ikke blevet behandlet men opbevaret og skadet for livet med diverse foranstaltninger.
Det er vanvittigt at tvinges medicinsk til ikke at kunne bearbejde sine problemer. Enten tager du det, elllers udskriver vi dig, så kan vi ikke behandle dig. Den besked har mange fået.
I distriktspsykiatrien har man stort set ikke har tværfagligt behandlerteam længere - endskønt psykologer - ergoterapeuter - fysioterapeuter - musikterapeuter - pædagoger - naturlæger og andre med mellemmennneskelig uddannelse og empati - kan hjælpe, bliver vi ofre for svært skadelige og bivirkningsfulde behandlinger, som nedbryder vores recovery-mulighed.
Besparelserne har øget forråelsen på de psykiatriske afdelinger, nu er der ikke ingen alternativer til medicinen overhovedet.
Man fikserer ovenikøbet uden forudgående advarsel eller forklaring. Men det faktum at man tvangsudskrev mig, én, der havde tre alvorlige, med den meget farlige neuroleptika, comatøse selvmordsforsøg indenfor en uge bag sig, for dernæst at sende politiet, endda uniformerede endskønt de færreste af mine naboer vidste, at jeg var psykisk syg - det var frygteligt!
Jeg fulgte dog med efter først at have været kravlet ud på et stillads omkring min lejlighed, jeg boede på fjerde sal, kunne nemt have været død, for jeg blev SÅ bange, da politiet kom sent om aftenen - efter jeg var kommet hjem om formiddagen. De buldrede og bragede på døren - mens de råbte 'Luk op - det er politiet!', så det rungede i opgangen. Da min mand åbnede døren maste de sig ind forbi ham. Jeg var ikke vant til at kravle på stilladser og kunne ikke finde ud af at komme ned gennem det, skræmt derud! Jeg klagede over, at der blev sendt uniformeret politi til min adresse for at tvangsindlægge mig, men det havde ifølge politimesteren ikke været muligt at sende civilklædte, da det var en hastesag, Hvad behager, mange mennesker modtager besøg af politiet, men man rangerer så lavt, at ens privatliv ikke accepteres, det er ikke de oplevelser, hr og fru Danmark oftest udsættes for - medmindre de er mistænkt for noget kriminelt. Så jeg blev ført ned i reklamevognen, til alles undren. Det var svært at komme hjem igen to dage efter - hvor tvangsprotokollen opløstes - uden at kunne forklare noget. Jeg følte min integritet alvorligt krænket - og det tog en rum tid, før jeg hævede mig over mit stigma, og blev den hjælpsomme nabo igen. Og havde politiet og psykiatrien betragtet det som en hastesag - kunne de have sendt dem om dagen, så jeg ikke havde haft ti timer med muligheden for rent faktisk at eksekvere selvmord. Brrandfolk som er vant til at berolige og med magt tilbageholde mennesker, fra at risikere livet ved at løbe ind i brændende boliger til deres kære, har en helt anden indgangsvinkel og kan tale med traumeramte, som psykiatriofre ofte er fra før de blev stigmatiserede og udsat for traumatiserende oplevelser på de psykiatriske afdelinger. Det er os, der risikerer at sætte os til nødværge, de der kender systemet. De fleste behandlingsdømte er dømt for at modsætte sig tvang - for nødværge - men det har åbenbart ikke haft indflydelse på, at man med den ny satspuljeordning - tvungen opfølgning - ved at tvangen vil stige - og dermed satser stadigt mere på resspsykiatri fremfor døgnhuse/refugier. Sådanne kan sætte det holistiske menneske i centrum med åben dialog, som beviseligt hjælper mere end medicin og genopbygger borgeren, fremfor at lægge låg på tanker og følelser med kemi. Det får ikke problemerne til at forsvinde igen, de kommer bare frem, når man trapper ud igen + den tortur man muligvis også døjer med. Og så skal man til at starte helt forfra med sine eksistentielle problemer igen og ens sårbarhed, som ikke er blevet mindre, det kan tage år at komme sig nogenlunde.
Jeg er langt fra kommet mig over sidste års indlæggelse, og det er nu 11 måneder siden jeg blev hasteudskrevet grundet pladsmangel, direkte fra at være frihedsberøvet op til et døgn forinden, men totalt nedbrudt. Man lærer måske at leve med bagagen, men frygten for psykiatrien er virkelig til at tage og føle på - især nu, hvor man kan påtvinge psykiatri ned over mig, i ellers gode perioder. Det tab af livskvalitet, der ofte er oplevelsen af medicinens virkninger og bivirkninger, er vi mange, der risikerer at blive ofre for - uden dom - eller rettere, ettikeret med en 'sygdom', der ikke findes behandling mod, kun passivisering og opbevaring. Sæt vore oplevelser i fokus og forestil dig, det ramte dig eller dine nærmeste - og stem så ikke på Dansk Folkeparti, som ikke har gjort noget for at besværliggøre disse legaliserede overgreb, som regeringen har kæmpet for at gennemføre i tre år.Den indgåede alliance mellem sundhedsordfører Birthe Skaarup og nogle af os psykiatriforkæmpere fra LAP's landsledelse, var den direkte årsag, til at Dansk Folkeparti afstod fra at give regeringen opbakning til ambulant tvang, men med Liselotte Blixt forholder det sig desværre ikke ligeså, og mediernes stigmatisering af os som farlige, har stor indflydelse på vore medmenneskers syn på os, frygt, som var vi terrorister, fremmmedgjortheden og berøringsangsten i befolkningen er medieskabt.
Psykiatrien er skabt til at indordne alt unormalt, hvad det så være? ICD 10 systemet - udviddet med nye diagnoser og underdiagnoser 10 gange - derfor ICD 10, det udviddede psykiatriske diagnistiseringsredskab skaber epidemier af psykiske sygdomme, også barnehjernen udsætter man for de toxiske psykofarmaka og andre overgreb.
Endnu en tragedie i psykiatrien. Endnu et mord begået mod en, i følge naboerne, venlig og rolig mand, som ikke har begået noget ulovligt, men som bare ikke ønsker det magtfulde tvangsapparat iværksat mod ham - igen. Hans sidste ord var - ifølge Nyhederne igår: "I lader mig bare rådne op på en afdeling..." Kun 30 år gammel - jeg føler sorg, vrede og afmagt. Hvordan kan man i psykiatrien anno 2009 tillade, at adfærdsregulere uønsket eller afvigende adfærd med så skadelige virkninger på menneskesindet?
Jeg har selv gjort samme erfaring, som ham, man lades i stikken - frem for at have et tilflugtssted, og kommer man frivilligt risikerer man tvangstilbageholdelse (musefælden) og alle de mangeartede tvangsforanstaltninger, der underminerer de menneskers retssikkerhed, der er stigmatiseret som psykisk syge.
Psykiatri er magt til at bestemme over sind og legeme. Overgrebene opleves som tortur og er tortur - afstraffelse for at være psykisk sårbar. Man stigmatiseres med 'sygdomsetiketter', der oftest er udtryk for livskriser eller andre eksistensielle kriser.
Disse forfærdelige hændelser viser jo bare den ringeagt, der udvises over for psykisk lidende i samfundet. Vi bliver mødt med vold og magt og situationerne eskalerer hurtigt ud af kontrol. Meget sørgeligt for alle parter !
Thomas Szasz - psykiatriprofessor - har haft enorm indflydelse ved at rette opmærksomheden mod psykiateres politiske og sociale magt. Tusindvis af mennesker bliver hvert år ufrivilligt indespærret på sygehuse med den begrundelse, at de er psykisk syge. Szasz' magtfulde analyser gav kritikerne af dette system et intellektuelt fundament.
Psykiatri er magt, magten til at straffe mennesker for uønsket adfærd med forskellige varianter af hjernegift - medicin - electrochok - og fiksering og mangeartede former for personlighedsnedbrydelse. Tortur!
Tvang indebærer tab af frihed og behandlingen underminerer psykisk sårbares retssikkerhed. Man burde mene, at det er en menneskeret ikke at underlægges ufrivillig kontrol af sindet.
Citat Karl Bach (Det mindst onde - forlag Amalie 1993): Szasz er modstander af enhver undtagelsefra almindelig straf overfor såkaldt 'sindssyge'. For de fleste danskere vil hans ekstreme afvisning af strafferetlige særforanstaltninger umiddelbart forekomme at være for inhuman. Imidlertid er tidsubestemte behandlings- og anbringelsesdomme, således som de p.t. praktiseres efter dansk lovgivning, langt mere inhumane straffe end den idømmelse af bøde eller (korterevarende) frihedsberøvelse, som almindelig retssag ofte ville have medført.
Hvad værre er, synes tvangen at gå i en spirende spiral opad indenfor murene, og mange dømmes for at modsætte sig overgreb, mens de er i psykiatriens varetægt. Således også den 26 årige somaliske Abdulle, der nu ligger fikseret på 6. år på Sikringen - forgiftet af medicin og ude af stand til at gå. I det nye satspuljeforlig satses på retspsykiatriske afdelinger, da behovet er stigende, grundet patienter, der modsætter sig tvang Især med indførelsen af tvungen opfølgning. Det på trods af Gennembrudsprojektet, der blev gennemført i et forsøg på at nedbringe tvangen, og på stort set alle afdelinger der deltog i dette projekt faldt tvangen drastisk. Man brugte mere tid på at tale med patienterne og behandlede dem ikke blot som en diagnose, men der er ikke politisk velvilje i regeringen eller Dansk Folkeparti til at videreføre tvangsnedbringelsen, tvært imod.
Psykiatri er magten til at ændre et menneskeliv og medfører ofte, at patienten ender på førtidspension. Et psykiatrioffer dør i gennemsnitsalderen 51 år.
Neuroleptika blev oprindeligt fremstillet til at passificere grise, der skulle transporteres til slagtning. At passificere mennesker med uønsket adfærd syntes at være anstaltspsykiatriens formål.
Men efter at Dansk Folkeparti har givet regeringen muligheden for at tvangsbehandle borgere, der ikke er dømt for noget kriminelt, har man nu flyttet anstaltspsykiatrien ud i folks private hjem - med tvungen opfølgning.
Der sker det, at møder patienten ikke op til behandlingen, afhentes vedkommende i eget hjem af politiet og bliver med magt tvangsmedicineret, dette vil synes mange meget belejligt, men det er ikke blot nedbrydende og angstfyldt at leve med, det skaber en større svag gruppe, hvem man ikke tager alvorligt, da de jo er sindssyge- eller vanvittige - og ligefrem farlige, hvis ikke de tvangsbehandles for deres sygdom, denne vrangforestilling har medierne desværre implanteret i befolkningen. Men faktum er, at med ICD-10 - det udbyggede psykiatriske diagnosesystem, kan enhver kaldes psykisk syg for - af omgivelserne uønsket adfærd.
Livskriser diagnostiseres ofte som hørende hjemme i ICD 10 systemet, hvorpå man risikerer tvangsbehandling - frem for den omsorg og ro, man har behov for. Jeg skulle mene, at det er en billigere metode for samfundet, hvis man rent faktisk støttede op omkring personen med samtaler og støtte, så vedkommende kunne finde ro igen, men man kan stort set diagnosticere en hvilken somhelst adfærd - og ingen er interesserede i den dømte, offerets udtalelser, da de ikke tillægges fornufts- og realitetssans længere. Man kalder det også mangel på sygdomserkendelse.
Psykiatri er stigmatisering og fastholdelse i et sygdomsbillede, hvor recoveryprocessen er lig nul, for de, der fastholdes i medicinsk behandling - endskønt de ikke har symptomer, der i første omgang var begrundelsen for den medicinske behandling.
Psykiatriske diagnoser gives rask væk og beskeden om, at man bliver nødt til at indstille sig på et liv på medicin, hvor mange oplever nedsat livskvalitet, men på grund af pres fra omgivelserne og/eller autoritetstro, fastholdes i et sygdomsbillede, med personlighedsændrende medicin som neuroleptika - antipsykotisk medicin - upåagtet de ikke har symptomerne længere, det giver man hjernegiften æren for - og så er der jo ikke noget ligeværdigt udgangspunkt at argumentere udfra for borgeren.
Når kræftramte ikke ønsker livsforlængende behandling - kan de fravælge dette, når Jehovas Vidner ikke vil modtage blod - har også de rettten til at fravælge dette, men mennesker i krise, har intet at skulle have sagt med hensyn til den behandling, de bliver ofre for. Ej heller selv om de har en forhåndserklæring, skrevet under vidners tilsagn om, at de var fornuftshabile. Et såkaldt psykiatrisk testamente. LAP, Landsforeningen Af nuværende og tidligere psykiarriborgere, har fremstillet et sådant psykiatrisk testamente, men det har ikke opsættende virkning i en retssag, hvor lægens ord igen vejer tungere end den psykiatriramtes.
Alle mennesker har retten til at skrive en forhåndserklæring om, at de ikke ønsker livsforlængende behandling, skulle deres situation være alvorligt invaliderende. Neuroleptika er alvorligt invaliderende. Neuroleptika hæmmer og skader hjernefunktioner, som er grundlag for tænkeevne og ansvarsfølelse.
Den amerikanske terapeut Jay Haley henviser i en bemærkelsesværdig artikel til en undersøgelse, som tre psykiatere, Cortenay M. Harding, Joseph Zubin og John S. Strauss foretog i 1987. De studerede skizofreni i forskellige lande og steder. Resultatet af langtidsstudiet vedrørende 'kronisk skizofrene' var, at chancen for recovery var større end 50%, når dette ikke blev forhindret af hjernebeskadigende psykofarmaka.
Retten til medicinfribehandling har trange udsigter - det burde være ethvert menneskes mulighed at søge tilflugt i en krise uden frygt , men med det nye tiltag tvungen opfølgning, vil mange nok værge sig - her tænker jeg i særdeleshed på de mennesker, der kender systemet indefra - mig selv inklusiv.
Neuroleptika er udelukkende en yderst problematisk adfærdskontrol som hæmmer de menneskelige og sociale forudsætninger for enhver patient, der kræves for personlig udvikling og selvrealisering.
Frivilligt indlagte patienter kan tvangstilbageholdes - så de ikke længere har nogen ret til at modsætte sig medicinsk behandling, dette kaldes også musefælden!
LAP - Landforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere - finder det oprørende, at samtlige folketingspartier undtagen Enhedslisten - som en del af satspuljeaftalen på sundhedsområdet - har besluttet at etablere forsøg med tvungen opfølgning over for psykiatriske patienter.
Tvungen opfølgning vil i praksis betyde, at et antal borgere, som ikke er aktuelt sindssyge, vil kunne afhentes af politiet i eget hjem, bringes til den nærmeste psykiatriske afdeling, sprøjtes med stærkt virkende hjernemedicin og derefter blive overladt til sig selv. Dette på baggrund af en enkelt overlæges beslutning. Det er ikke nogen værdig måde at behandle svært stillede psykiatriske patienter, og helt i modstrid med grundlæggende menneskerettigheder om boligens ukrænkelighed og retten til selvbestemmelse.
Vi kan kun se dette som en afmagtshandling fra sundhedsministerens side, bundende i en naiv tro på ensidige medicinske løsninger.
LAP har i årevis efterspurgt en seriøs forskning vedrørende såkaldte ”svingdørspatienter”, herunder undersøgelser af, hvorfor nogle psykiatribrugere ophører med at anvende ordineret medicin. Det eneste svar har været et postulat fra lægefaglig side, om at patienterne mangler sygdomsindsigt.
Der kan være mange og helt legitime grunde, til at den enkelte fravælger stærkt virkende hjernemedicin. Medicin som påviseligt kan føre til pludselig død, grundet hjertesvigt, til livs- og helbredstruende tilstande såsom diabetes, overvægt og hjerte-/karsygdomme og til generelt forringet livskvalitet og funktionsevne.
Folketinget kunne have valgt at anvende satspuljemidler til helt anderledes og for den enkelte relevante tiltag: hjælp til at leve et liv uden psykofarmaka, hvis det er det, man ønsker, adgang til solid hjælp og støtte i døgnets 24 timer i eget hjem eller dertil indrettede døgnhuse mv.
I LAP frygter vi, at forsøget udvikler sig til en sovepude. Forsøget kan betyde, at der ikke bliver forsket i eller forsøgt andre løsningsmodeller.
På trods af de i aftalen indarbejdede retssikkerhedsgarantier ser vi det som en fare for den almindelige psykiatribruger, at der overhovedet åbnes for forsøg med ambulant tvang. I dag en ”lille” gruppe på 60 personer på landsplan. I morgen! Hvor mange?
LAP finder det klædeligt, hvis forsøget hurtigst muligt trækkes ud af Satspuljeaftalen.
Min advokat Claus Bonnez har sørget for, at jeg har fået erstatning på 1000 kr. for ulovlig brug af tvang på Dianalund i 4 1/2 time.
Nu må jeg blot afvente, at den 1 1/2 måned lange fiksering behandles i patientklagenævnet, hvor jeg endelig har fået overskud til at anmelde den. Jeg var jo på alle måder samarbejdsvillig, men vil ikke udsættes for nedværdigelser - overgreb - overmedicinering - tortur og nedbrydende behandling, som idag praktiseres på psykiatriske afdelinger ofte med loven i hånd, men alt for ofte er det ikke tilfældet - når jeg blev nødt til at gå op i bæltesengen hver dag efter mit bad, for ikke at blive overmandet, og udsat for noget der kun kan opfattes som straffebehandling, når man efterfølgende ligger bastet og bundet, men tortur er det såmænd selv om man samarbejder, min venstre skulder blev skadet, og jeg havde meget svært ved at sove. Fik intet lys - ja alle faktorer for at ende med en depression - i stedet. Det er voldsomt skræmmende, at man hellere udsætter mennesker for tortur, end at tale med dem. Men forråelsen er sket i takt med nedprioriteringerne.
Der satses pludselig kun på retspsykiatri, da det er en kendt sag, at man skal være meget dårlig for at få en sengeplads på en almindelig åben afdeling. Og det der burde være et pusterum for andre menneskers sære tanker og ideer - bliver for visse patienter til et helvede større end det at skulle være i samfundet med sin lidelse.
Man forstår ikke, at al form for aktivering og tværfaglige tilbud er lukket ned og der udelukkende satses på medicin. Dette er især betænkeligt, alene af den grund, at har du fået en psykiatrisk diagnose - får du hurtigt nogle nye af slagsen, og mange er fejldiagnosticerede - mange behandles med polyfarmakologi, der eksperimenteres med menneskeliv.
At psykisk syge har en meget stor overdødelighed og er blandt de mest udsatte i vores samfund - synes ikke at have fået regeringen til at sætte vore liv på dagsordenen, de vil tvært imod have en underlig form for tvang implanteret istedet - nu ikke kaldet ambulant tvang, men frivillig tvungen opfølgning - og nu er DF lige så ligeglade med disse borgere og deres retssikkerhed, som V og K.
Der er ikke ændret i konceptet af ambulant tvang - men fremfører man det som "Kejseren uden klæder" - bliver det åbenbart spiseligt. Frivillig påtvungen tvang.
Recovery bliver nedprioriteret - og at Regionerne har mål om en psykiatri i verdensklasse, som ovenpå alle besparelserne vil kræve to milliarder kroner, lyder da smukt - siden 1984 har vi nedprioriteret sengepladser fra over 16.000 til nu kun omkring 3000 senge.
Det er skræmmende at opleve den form for overmagt og nedprioritering af vor retssikkerhed, når man ensidigt satser på den alment kendte dødelige psykofarmaka, der findes faktisk benzodiazepiner som man kunne sætte ind med i tide, og med samtaler undgå, at personen bliver kroniker og hjernen beskadiges, hvilket den beviseligt gør af antidepressiver og psykofamaka.
De uanstændige forhold, der har eksisteret gennem mange år – på Granhøjen i Odsherred – bør have større opmærksomhed. Forholdene skal ændres – og borgerne skal have indflydelse på eget liv og levned, og repræsentanter blandt brugerne skal vælges af deres egne – til alle større og mindre beslutninger, som i sidste ende har alt at sige for oplevelsen af livskvalitet – for den enkelte.
Vi – psykiatribrugere er en meget sårbar og udsat gruppe. Men vi er ikke mindre begavede, selvom medicin kan lægge en tung dyne over et menneske – og medføre – at vi kommer til at se tossede ud. Alle der har levet et såkaldt normalt liv – ville vel nægte at lade sig overmedicinere – og få alle mulige ubehagelige bivirkninger – mens vi som en særdeles sårbar gruppe – ofte påtvinges medicin.
Vi vil ikke leve med de stigma og fordomme, der huserer om os.
Vi har behov for medindflydelse – det er essentielt for os – lige såvel som mange ældre har indflydelse på valget af plejehjem – bør vi have mulighed for at kunne vælge et sted med gode værdier – såsom ligeværd, respekt og menneskelighed.
Men berøringsangsten er stor – også blandt vore folkevalgte – så stor, at man nu vil insistere på endnu en forringelse af psykisk sygere medborgeres rettigheder – og øge muligheden for tvangsbehandling – desuagtet det vil kunne slå ned hvorsomhelst. Alt imens vi sidder rundt omkring – ude i samfundet eller på Granhøjen – og undres såre, over at ingen synes at have tiltro til os – endskønt det langtfra ville være et pilotprojekt at give os medindflydelse i beslutningsprocesserne.
Jeg savner virkelig at høre, at alt det skriveri – kan ophøre. Men det har jeg endnu ingen grund til at tro på. Og det er svært for mig – at lade være at kaste med mudder – for der er meget, der skal rettes op på – endnu.
Det er et tab for Odsherred Kommune, hvis flere kommuner lukker pengekassen og ikke længere vil benytte tilbuddet – som Lolland Kommune har gjort det. Men det synes ikke at være gået op for nogen, at det meget vel kan blive konsekvensen, medmindre der skrides ind – og forholdene forbedres.
Psykiatribrugere kommer fra alle lag og aldersgrupper i samfundet – mange har udannelse og arbejdserfaring – men det synes ikke at tælle for de cirka 380 beboere på Granhøjen.
At Granhøjen ikke vil udtale sig længere er både groft, ondskabsfuldt og ulovligt, Og vi savner at høre, at de gør nogle tiltag og ændrer deres adfærd markant overfor borgerne i deres varetægt.
Visse burde nok se sig om efter andet arbejde – eller arbejde med sig selv – før de begyndte at overfuse voksne mennesker – så de ikke kan få ørenlyd - fordi Kluddermiklen - sønnen - vil have tomgangslejen på deres nye instution i Odsherred - den står næsten tom - Tjørneparken - i Nr. Asmindrup!
Det er uhyggeligt, at ingen synes at have vilje eller lyst til at understøtte psykisk syge og sårbare, der er endt op i Granhøjens kløer – hvor terminologien er ”Han skal bare have pisken!” og en totalt forfejlet professionalisme – eller rettere udebleven og ikke ønsket i i Granhøjens regi, hvor medarbejderne tilsyneladende mener, at deres egne unger kan gøre deres arbejde – hvorfor sådanne gentagne gange har været ansat – og også med konsekvenser for voksne mennesker, der pludselig ser sig dirigeret og kommanderet rundt med af en nittenårig, der end ikke har kunnet fuldføre sin gymnasietid. Eller, som det skete – én blev omgående fyret grundet samkvem med beboer, men at man end ikke reflekterer over sådanne grove fejl og svigt – under eksisterende yderst kritisable forhold på Granhøjen i Odsherred – ikke blot foruroliger mig på mine venners vegne – det er indignerende og særdeles groft.
Bjarne Birk skulle hugge brænde tre timer grundet sukkersyge, siger de, kunne man ikke finde mere motiverende og hyggelig motionsform. Nej, for brændet skal bruges. Han får ikke et egentligt skulderklap, men en ekstraregning på 21.000 kr. efter han stod frem – som han skal betale ud af egen lomme. For lidt opkrævet husleje – sikke'n redelighed!
Bjarne birk blev også forsøgt tvunget ind på deres ny plejehjem for færdige psykiatribrugere, men én der er vant til at hugge brænde og lave mad - gøre indkøb og gøre rent - der er noget galt i danmark!
Hvem skal ofres næste gang, en stikker hovedet ud af busken. For man kan ikke leve under sådanne forhold, uden at blive hårdere belastet - som psykisk syge i forvejen er det!
Jeg skriver dette brev for egen regning – så kan I fortælle mig, at rønnebærrene er sure – og jeg skal tro jer – rønnebær har ikke min interesse – men andre til modsætning kerer jeg mig om skrøbelige udsatte, der ikke ved, om de skal vælge gaden, eller det helvede de lever i hele deres liv – isolerede og fortabte et sted, hvor visitationssamtalen videooptages, hvilket synes mig groft og siger mig en del om Granhøjens mangel på forståelse for målgruppens vilkår. Og empati med samme!
Vi der er kastebolde og forsøgskaniner i det danske psykiatriske regi – bliver også interessenter, hvilket alt sammen indebærer, at vi og vores sager får økonomisk karakter og bliver attraktive for markedet. På det marked står og falder visse familiers økonomiske sikkerhed – også og måske især – her i Odsherred!
Vi må underlægge os alle mulige og umulige livsomstændigheder. I lommen på de – der får en form for almægtighed over vort liv og levned!
Det er ingen nyhed – at Granhøjen får lov at skalte og valte med borgere – var jeg én af dem – ville jeg nok ikke være i stand til at nå hertil, hvor jeg får udtrykt min utilfredshed over mine venners skæbne – og et rædselstilbud om ”behandling” – på Granhøjen.
Selvfølgelig kunne jeg gøre mig umulig – og blive indlagt – men det ville jo være i Granhøjens regi – så hvor blev min retssikkerhed af – Vupti!
Nu er jeg og mange andre efterhånden kommet dertil, hvor vi er klar over – at de ansvarlige i Odsherred er bange for den brandvarme kartoffel. Og hvor ”krydrer man røv”? Nej sådan ville jeg aldrig sige til nogen, som jeg kommanderede med – og til en timeløn – der dårligt modsvarer beboernes mulighed for at købe en sodavand. Dette er pure alvor – på Granhøjen er al respekt en by i Tvind! At de krydrer røv – svarer til at de fiser husleje af – eller noget tilsvarende, men siger man vitterlig sådan til voksne mennesker?
Eller er det kun på Granhøjen, at man fuldstændig har mistet respekten – for individet?
Hvor længe vil I feje os af banen – vi lever og føler – visse underlagt Granhøjen og total mangel på empati og medfølelse. Underlagt deres udtalelser – om ens person, hvis man er i kløerne på dem og udtalelserne kan følge én. Selv Bjarne Larsen forsøgte de at få anbragt på deres endestation for folk der slet ikke kan klare sig selv, mærkeligt nok, for lige nu modtager han ikke hjælp, det svarer jo til at tage en velfungerende og sætte ham ind på et totalomsorg – ville jeg mene, men det er nok ej heller tilfældet der alligevel?
Efterhånden tænker jeg, at de er fuldstændig vanvittige på Granhøjen og i Odsherred Kommune – i deres underlegne forhold til stedet og udeblevne tilsynspligt.
Varslede tilsyn og hvad ved jeg – nu må I altså efterhånden blive voksne eller vedstå, at I opfører jer tilsvarende dårligt overfor en lille stigmatiseret og udsat samfundsgruppe.
Sæt så slaverne fri - og ansæt efter kvalifikationer og ikke familiære relationer.
At en anonym side ofte er en skjult reklame - irriterer mig!
Jeg vil gerne oplyses - hvis der er fare på færde eller lignende - men jeg har da internetadgangen - hvis jeg ønsker andre oplysninger.
Jeg ser ingen anden udvej - nu - end at vi - der har profilbillede går til angreb på disse opfindsomme forretningsdrivende - hvis vi skal komme dem til livs!
Der er ikke en skid kontrol over det - jeg forsøger med et skift fra denne blog til Henriemilie's Blog - idet jeg ikke længere kan pryde indlæg med fotos - og den på sigt nok vil blive bedre og nemmere at betjene - især med fotos! ;-)
Jeg forsøgte at indsætte en pamflet i Flickr - så den nu er brudt ned!
Jeg ville dække LAP's demonstration på Abdulles 27 års fødselsdag. Filen var for stor til Flickr - og jeg er ingen ørn til teknik - så her er et problem - ingen behøver påpege - også derfor temmelig store problemer med min ny blog!
Det er sommerferie, det mærker man rigtigt her på landet, hvor man får besøg snart hver anden weekend! Og det er hyggeligt, men det er dyrt at få så mange gæster!
Jeg er efterhånden mere til secondhand og foræringer!
Men det har måske været udmærket at blive fattig - bare det ikke fortsætter meget længere. Jeg har lært at forbrugerræset er et ligegyldigt flop - efter jeg er fraflyttet hovedstaden!
Jeg har klaget over min alt for dyre husleje - til huslejenævnet, de regnede ud, at jeg betaler 900 pr m2, i leje! Godt gået af min udlejer!
Hun er ikke til at forhandle med, så må hun selv om det, hun påstod, at hun havde lovet mig en ny udestue, men det har ingen nogensinde hørt om. Heller ikke jeg! Vandet fosser ind i min udestue, og på en dag som igår sejler den - der har jeg opmagasineret tyve flyttekasser med ting der ikke er plads til indendørs!
Hun ville have, at jeg skulle lade sagen falde og ikke indgå forlig - hvilket jeg havde foretrukket, men det var en ny udestue og 4800 pr måned!
Jeg betaler selv for alt - vandafgifter og andet oveni. Mine naboer betaler 3600, men de har professionel havemand oveni, og behøver ikke selv bekymre sig om hække og affald derfra!
Jeg er ligeglad med, at hun sagde, at hun så blev nødt til at sige mig op! Det kræver godt nok nogle tungtvejende argumenter! Men hun truede dog alligevel ikke desto mindre, jeg ved at huslejenævnet kan få min leje helt ned omkring 3200 højest, hvis ikke hun kan bevise, at det er dyrere for hende at holde det! Det blev hun selvfølgelig sur over!
Men jeg kan ikke blive ved med at lave overtræk i banken - og låne dyre penge! Jeg lever for 2500 kr om måneden, uholdbart - når jeg også har Bayka - min sorte schæfer!
Tusindvis af danske sæler ser dagens lys for første gang i denne tid. Det sker samtidig med, at feriefolket flokkes i vandkanten, og det er ikke nogen god kombination.
Folk, der tror, de har hjertet på rette sted, begynder af misforstået medlidenhed at flytte rundt på det tilsyneladende forladte nuttedyr og endda tage den med hjem i sommerhusets badekar. Hvert år er ser Skov- og Naturstyrelsen eksempler på, at strandgæster griber ind. Men det er både ulovligt og kan koste sælungerne livet.
Moderen er ofte ude efter føde - Det er jo et rørende syn med sådan en unge, der ligger alene på strandbredden og måske oven i købet hyler for at få moderens opmærksomhed. Og folk gør det i den bedste mening. Men lad mig kraftigt understrege, at man som strandgæst skal blande sig helt udenom, siger vildtkonsulent Niels Worm fra Skov- og Naturstyrelsen.
Han slår fast, at efterladte sælunger er et helt naturligt fænomen, som typisk skyldes, at moderen er ude at jage føde.
Gå ikke tæt på for at fotografere Kun hvis man flere dage i træk ser ungen ligge mutters alene, bør man kontakte Skov- og Naturstyrelsen. Men det er en dårlig idé selv at begynde at slæbe rundt på ungen. Forstyrrelserne kan få en række negative følger, siger vildtkonsulenten.
- Går man for tæt på for at tage fotos f.eks., kan det være med med til, at moderen holder sig væk. Så får ungen for lidt modermælk, hvilket kan forhindre den i at opbygge et livsnødvendigt spæklag, siger Niels Worm.
På det af LAP nyligt afholdte landsmøde, som sluttede, den 23. maj, blev der af flere medlemmer stillet forslag til, at LAP sætter mere fokus på bivirkningerne ved psykofarmaka, og der blev vedtaget følgende resolution:
"I betragtning af at mange med psykiske problemer ikke får et reelt valg med hensyn til at tage medicin, eller hvilken medicin, de ønsker at tage, er det rimeligt at kræve overfor de politiske ansvarlige, at konsekvenserne af denne behandling, det være sig overvægt, dårlige tænder, hjerteproblemer, tardive dyskinesier (ufrivillige bevægelser), problemer med seksuel driftsudlevelse, og mange andre mindre kendte bivirkninger, som en selvfølge fuldt ud behandles med den nyeste og mest effektive og bivirkningsfrie behandling, udelukkende på det offentliges regning."
Forslaget blev eenstemmigt vedtaget, og der var bred enighed om, at LAP nu vil arbejde på, at der bliver afholdt en høring om de indtil nu hemmeligholdte bivirkninger ved behandling af psykofarmaka, som efterhånden har stået på i flere decennier uden at befolkningen er blevet orienteret om, hvad den risikerer og med alvorlige konsekvenser af de behandlede til følge, i værste fald invaliditet og døden (malignt neuroleptika syndrom).
LAP's arbejdsgrupper er straks gået i gang med at arbejde på at stable en høring på benene og vil i den kommende tid kontakte politikere for at få en sådan iværksat.
En dejlig ferie er snart forbi - og trangen til at putte et par souvenirs i kufferten er kun naturlig. Men vær opmærksom, for mange kommer fra truede dyrearter og bliver solgt ulovligt.
Smykker med vedhæng af elfenben. Farverige skaller og skildpaddeskjold fra havet. Tilbuddene om souvenirs bugner på feriestederne. Desværre bliver mange souvenirs solgt ulovligt, for de kommer fra dyrearter, der er beskyttet af international lovgivning.
Truede dyr er typisk beskyttet af den lokale lovgivning i ferielandene men også af CITES (Convention on International Trade in Endangered Species). Konventionen blev netop indgået i sin tid på grund af den stigende, internationale handel med vilde dyr og planter, simpelthen for at forhindre nedgang i bestandene hos mange arter og i sidste ende udryddelse.
Vær opmærksom – pakker du kufferten med souvenirs, som er fremstillet af truede dyr er du med til at udrydde dem i naturen. Bliver du stoppet i tolden, kan du desuden få problemer.
Selvom feriestederne sælger souvenirs, sker det altså ikke altid lovligt.
Souvenirs du ikke bør tage med hjem
Smykker og pyntegenstande lavet af elfenben, tænder, kæber, knogler, gevir, horn, poter, skaller og skildpaddeskjold
Produkter fra vilde dyr som skind, læder, pels og fuglefjer
Trofæer, udstoppede dyr og tørrede dyr som søheste, søstjerner og koraler
Levende dyr som fugle, padder og krybdyr
Listen er ikke udtømmende, men indeholder blot eksempler på typer af souvenirs, som dyrevenlige turister bør undgå.
Jeg er så ked af, at Henrik Landler har lukket sin blog ned.
Henrik har i de år jeg har skrevet - under Henriette Emilie og denne, der efter en nærmere granskning - lige så godt kunne slettes - med flere rodede usammenhængende oplevelser - og kommenteret, nu har jeg ikke den fornøjelse længere. Henriks blog derimod - den var til UG med kryds og slange i hans filmanmeldelser.
Men jeg er også glad - heldigvis.
Igår fik jeg den gode idé at få Toke til at komme ud på min arbejdsplads og tage billeder af dyrene - i den sidste time af min arbejdstid.
Åse og jeg klarede besætningen alene igår. Vi havde det så godt og hyggeligt. Der var meget der skulle laves, men vi holdt en meget lang frokostpause, brunch, hvor en dejlig frivillig, Rosemary, kom og vi sludrede længe - og drak kaffe.
Jeg er stadig røgfri - så at sige, tobakken er droppet, jeg får igen min nikotin med microtabs, resoribletter fra microtabs. Selvmedicinering, men jeg regner med at kunne slippe dem igen - snart!?! Uh, hellere lige hænge i, så må den omgang tages senere.
Men efter vores break skulle vi lige have ordnet nogle pil, som vi skal have sat til pilefletning.
Så tilbage til dyrene.
Jeg skulle ordne mange ting, også hønsehuset. Jeg åbnede døren - og vupti sprang en lille pjevset kylling ud under mors vinge.
Jeg røg ud og fortalte Åse om vores nytilkomne kylling. Ind med os begge og nej - Åse grinede!
Vi har for nylig mistet vores andrik, en dejlig hvid moskusand, de spiser dræbersnegle, dem vil vi ha'. Og han er altid velkommen hjem igen, vi savner ham selvfølgelig. Ude af øje er ikke ude af sind!
Men vi tror ræven har taget ham, derfor går anden, vores hun, nu sammen med hønsene. Det går så godt...
...Og Åse grinede himmelhøjt, da hun så "min" fine kylling, den er platfodet og sikke et fladt næb - du har gættet rigtigt - en hønemor har taget over - og vi har fået en smuk, lille ælling!
Efter at have talt med Jesper idag, er jeg nu ikke så sikker på, at det holder helt stik, det jeg skrev igår - om kamphunde.
Nu er også en 4 årig dreng blevet skambidt af "kamphund".
Hundekampe og anden form for dyremishandling - er udtryk for fattigdom i mere end en forstand.
Man avler bevidst på aggressive usikre dyr. Dyr, der har en abnormitet. Denne form for avl burde forbydes, men i fattige miljøer er uvidenhed en af faktorerne for, at det trives. Det er ulovligt mange steder, hvor det foregår, men det er ofte indbringende - og at berige sig på dyrs elendighed er desværre ikke usædvanligt, hvis det enten er dyrene - eller en selv, der skal gå til.
Intet oplyst menneske ville ønske sig en hund, som de forventer at kunne lege med og som holder vagt og hyrder, jager eller hvad instinktet byder den, som pludselig vender sig mod eksempelvis ejerne, hvad der jo også sker af og til. I ét tilfælde jeg erindrer - i Danmark - skød politiet muskelhunden - efter ejeren svært forbidt havde kæmpet med den - og kæmpet sig ud efterfølgende. Det var igen en muskelhund. Og den havde overtaget magten fuldstændig - eller var blevet sindssyg.
Jeg mener stadig, at der findes gode muskelhunde, men jeg tror desværre, der er flere med dårlige end gode egenskaber. Måske fordi det vælter ind over grænserne med småskravl, der på allle måder lider under det.
At sikre, at man har en basisviden og - at man via DKK får stamtavle gør, at man kender ophavet, det er rart, men koster rask væk 7000-10.000 mere for en stambogsregistreret hvalp. Når så talen falder på muskelhundene, tjae... så ville jeg tænke mig godt om og få alt at vide, hvad der er at vide, jeg ville kræve megen baggrundsviden og aldrig købe en direkte billig hund. Men Bayka har trænet med en dejlig muskelhund - eller rettere to, på hvert sit hold. Hun har også gået sammen med en i et stykke tid, da hun var lille, og hun forstår deres kropssprog udmærket, så vi har heldigvis aldrig mødt en kamphund, men flere dejlige muskelhunde.
Hvis jeg var ejer af en muskelhund, ville jeg se at komme til træning med den, hvor også hundetræneren har et godt øje for hundens karakter og egenskaber, jeg ville simpelthen ikke føle mig sikker - i særdeleshed ikke nu, hvor småbørn to gange - på to dage er blevet så voldsomt skambidt - medmindre jeg havde gået til træning og fået hundens karakter vurderet.
Hundens Tarv så gerne, at vi fik indført hundekørekort, og det tilslutter jeg mig helt og holdent. Det er bedre at forebygge end at helbrede.
Fredag (Pladsen åbner kl. 13): Ankomst og indkvartering. Små sjove konkurrencer for voksne, børn og hunde om eftermiddagen. Introduktionsmøde og fællesspisning: Menuen står på "Grethes hundegryde" (garanteret uden hund!). Boder med salg og information. Om aftenen, foredrag: Laust Jacobsen og Politihunden Qato - kendt fra Station2. Bered jer på en spændende aften. Vi slutter med fælles aftentur sammen med hundene.
Det er uvidenhed og mangel på grundlægggende hundekendskab, der er årsag til, at en hund begår en skade. Nu hører vi forfærdede, at en lille 5 årig dreng er blevet overfaldet.
Der findes mennesker, der i uvidenhed (det har ikke noget med sagen om den femårige dreng at gøre) ikke socialiserer eller træner deres hunde korrekt. Der har været et helt boom med muskelhunde i et årti vil jeg tro, og mange unge - især - har anskaffet sig dem, og er det første hund, de opdrager selv, så er der brug for hundeskoler som SOR Hundeskole, hvor vi har trænet givtigt selv.
Men hundene skal ikke diskrimineres udfra, om de er muskelhunde, for alle store hunde er muskuløse - de kræver stor aktivitet og stimuli af deres sanser og kunnen. De skal have en konsekvent og kærlig opdragelse.
Det er ej heller korrekt, at muskelhunde og andre familiehunde er kamphunde - per automatik - men der er kommet mange "dårlige hunde" hertil østfra, for små og dårligt behandlede. Det er bedst, hvis man kan købe sin hund et sted, hvor man kan følge dens opvækst, så man ved at den ikke er voldsomt traumatiseret. Man kan sagtens tage en voksen hund til sig, men det kræver af og til endda lidt mere af den kommende ejers evner for lederskab, men vi kommer nok aldrig af med problemet omkring ulovlig importerede og ofte stærkt svækkede hvalpe.
22.000 hunde aflives årligt - fordi deres ejere ikke kan have dem mere - vi taler altså om et familiemedlem - hunden - det kan Danmark ikke være bekendt.
Bayka er kun blevet bidt sådan halvalvorligt i kæben - én gang - og det var en temmelig lille nabohund - og Bayka er altid lidt forsigtig, til hun ved, hvor hun har en anden hund. Så man ved altså aldrig.
Meeeeeeeen hvor ville jeg gerne selv have haft et hundekørekort, det har krævet mere træning af os - end af Bayka - i realiteten. Man skal tale hundsk!
Toke har taget sig meget af Bayka altid, hun er min, men hvor jeg dog elsker dem begge. Først Toke så Bayka osv.
Bayka er ved at blive voksen, hun tilpasser sig altid pænt, men hun har ikke krævet megen motion, i de dage, der - som idag - havde strålende sol og kun lettere skyet. Hun har decideret strejket - sat sig ned, og insisterer man så på at hun skal gå med videre lægger hun sig helt fladt, så må man være ekstra opmærksom på at hun får en god skovtur - HVER DAG - der er skyggefuldt og hundene nyder en hundeskov. Ved Nykøbing Sjælland er der hundeskov - ved lystbådehavnen. Også ved Høve Strand, så der begge steder også er mulighed for en dukkert, det får pelsen til at skinne. At få så flot og velduftende hund hjem - det er også lykken. Toke og jeg har fundet lykke i Bayka, hun kræver meget, mere end noget andet dyr jeg kan forestille sig. Men hun er krævende og Toke hjælper mig meget med hende, det er så ganske vist også lykke.
Så jeg skal ikke pive, dog er jeg ikke topmotiveret - lige for tiden - så jeg skyder noget vigtigt arbejde foran mig, noget mange lever med dagligt, men jeg ved, hvor vigtigt, det er at give sig selv fri, man har det dog bedst, når bordet er ryddet - so to speak!
Facebook er masser af sjov og god kontakt til mange mennesker, jeg spiller på Farmtown - havde aldrig forestillet mig, at et spil skulle fange mig sådan igen, det er gået stærkt. Jeg havde det store held, at Floridan først inviterede mig ind og siden forærede mig alt muligt - ligesom mine andre nuværende naboer gør, og det betyder meget, specielt når man er nystartet. Det kan betyde forskellen på, om du får et ben til jorden eller ej. Dyr og planter kommer dumpende - som gaver, man kan sælge eller selv benytte.
-Herligt!
Facebook er så personlig eller så upersonlig, man gør den
Jeg er glad, for jeg er blevet kontaktet via en gammel veninde fra Espergærde, Chrissi, jeg har dog altid kaldt hende - Chriss.
Mange år er gået - det bliver vildt spændende at møde hende igen.
Hun har åbenbart fundet mig via min blog, det bliver hyggeligt - Chriss ;-)
Jeg har bevidst haft hemmelig adresse, har det stadig, men kan da efterhånden mødes her og der.
Livet går op og ned for os alle, jeg har haft nogle gode år - længe nu - og jeg er igen blevet ikke-ryger - skønt og heldigt, for jeg tåler ikke tobak - er der tobak i en pibe mærker jeg det øjeblikkelig - i form af vejrtrækningsbesvær.
Så oprandt dagen, hvor mine støttekontaktpersoner, Toke og jeg havde aftalt at lave havearbejde i min lille have.
Eva havde taget en trailer med, og hun manøvrerede den rundt, som havde hun gjort det ofte før.
Uanset hvor lille haven end er, så har der i årevis boet en gammel dame, som ikke beskæftigede sig med den overhovedet. Ifølge naboerne har den stået som en ufremkommelig jungle. Det gjorde bedene også nu - på trods af, at Toke har fjernet et hav af tidsler og brændenælder var det helt tilgroet. Jesper mente, at mine skvalderkål stod til en præmie, de var unægtelig store og blomstrede med deres store hvide skærmblomster.
Toke har også fjernet et kæmpe morads, der voksede op af udestuen. Den tyngede udestuen ned, så man kunne frygte, den ville brase helt sammen under dens vægt. Den havde jeg sagt ham, at vi ikke skulle forarbejde til den kunne samles i sække, den ville også have fyldt tyve sække, den fyldte det meste af et trailer-læs. Han har også holdt græsset nede og fik færdigklippet hækken idag.
Nu har vi anlagt græsplæne - så der ikke er tonsvis af havearbejde, hvor der før groede et sammensurium af ting, er de nu samlet, løgene under græs, og smukt bliver det. Græsset er sået. Jeg gemte roser, pæoner, lille opstammet pil, julerose og min sommerfuglebusk. Eva havde gode ideer til, hvordan de kunne anbringes. Det er blevet rigtig godt.
Vi afsluttede med at få en frikadelle med kartoffelsalat og nogle flæskesvær som tilbehør. Det var rart, vi sludrede og Jesper fortalte om vilde oplevelser - fra hans rejseliv.
Han har nok fået blodforgiftning - forhåbentlig ikke borelia, men han var helt rød i et stort område - men følte sig heldigvis ikke rigtig syg. Og vejret var med os. Lettere skyet - 20-23 grader. Godt arbejdsvejr!:-)
Det synes så ligegyldigt at søsætte en demonstration, hvis ikke der er repræsenteret noget presse.
Det skete på LAP's demonstration for Abdulle, som ligger fastspændt på Sikringen, Nykøbing Sj., han fyldte 27 år igår. Svært at sige tillykke - umuligt for hans nærmeste familie - undtagen moderen.
Jeg havde selv svært ved at kapere de nyheder, jeg blev konfronteret med - det faktum, at det udelukkende er såkaldte omsorgspersoner, der er blevet ofre for Abdulles frustration, at det ikke er sket før indlæggelsen, og at man ikke har forsøgt at forklare familien, hvad der reelt foregik. At man udsatte Abdulle for electrochok - uden familiens samtykke - i en alder af 17 år. Det er et groft tillidsbrud og kan ikke bane vej for en dialog, hvor Abdulles liv og helbred er blevet prioriteret - for mig giver det i hvertfald ingen mening - og min mistænksomhed overfor systemet forstærkes. Jeg tænker uvilkårligt på, hvordan man kan forsvare at nedbryde et ungt menneske til ukendelighed, og den store sorg, familien må føle over deres tab.
Lad ikkke mennesker blive behandlet med tvang i årevis, det nedbryder individdet - fremfor at bygge det op.
Vi, der lever livet udenfor låste døre, bør tænke i alternativer - fremforl at lænke en person, som end ikke kan gå mere, hvad bygger man farlighedsdekretet på?
LAP, Landsforeningen af Psykiatribrugere, er gået ind i sagen - såvel som Europarådets antitorturkomité har udtalt sig mod "behandlingen" eller rettere mishandlingen. Det er uhyrligt, at Abdulle har skullet miste alle sine kompetencer i hospitalspsykiatrisk regi.
Psykisk syge og skrøbelige mennesker er i hænderne på Granhøjen, som fuldstændig selv har fået lov til at skalte og valte med en svagt og dårligt stillet gruppe af medmennesker. Som det ser ud, er der ikke blevet stillet krav om journalføring - og korrekt behandling af de omkring 140 beboere.
Jeg er glad for, at Steen Moestrup, Landsforeningen af Psykiatribrugere - forretningsudvalget - har udtrykt sin frustration over for Odsherreds ligegyldighed med deres tilsynsfejl.
Jeg er et udsat menneske selv, derfor kunne jeg risikere, at jeg ville ende på Granhøjen og under de retsvilkår - min dagligdag og mit liv.
Man har eget hospitalsregi - og beboerne slider og slæber for ingen eller ringe løn.
De erhverver sig en helikopter - øjensynligt til stedets "Ghostbusters", hvordan man så vil definere det begreb? De stærke mænd - der åbenbart går til den, hvis bukserne ryger af, eller der opstår noget, de kan gi' sig i kast med.
Jeg er overrasket over, hvor meget der foregår i det åbne og ses bort fra.
Man kan vel ændre tingene til det bedre, men det er uhyggeligt, når udvalgsformand Herluf Forchhammer (SF) ikke mener, at kommunen har lavet fejl, selv om han erkender, at det er nyt for ham, at der ikke har været ført tilsyn.
140 mennesker, der alle har store problemer - ellers ville de aldrig være endt på Granhøjen - og nogle er simpelthen sluppet væk derfra - efter egne udsagn.
Ligefrem igen at tvinges til at leve på gaden, som det skete for Steffen Ibsen.
Hvad er det for en retsbevidsthed, hr. Forchhammer tillader disse mennesker at leve med? De er syge og mange særdeles skrøbelige, hvilket Granhøjens pressetalsmand også udtrykker - og nemme at udnytte, som hun også erkender.
De lever med en eller flere trusler i deres dagligdag, de voldsomme Ghostbusters, en egenhændig psykiater, der kan indlægge dem, i et system - der synes at have lukket sig mere og mere om sig selv - og det må ikke ske.
Der har efterhånden været en del beboere, der har udtalt sig til pressen, alvorlige anklager kommer fra både tidligere og nuværende beboere. Det er da betænkeligt - efter min bedste overbevisning. Alene det faktum, at det er en meget udsat gruppe mennesker, der har hele deres liv i Granhøjens regi, burde mane til betænksomhed og omtanke.
At påstå, at kommunen har udført deres tilsyn tilfredsstillende - når de slet ikke har været der?
Hvad synes folk i kommunen om, at signaler - som at kalde et udrykningsteam Ghostbusters - over for en yderst stigmatiseret gruppe af mennesker - synes så nedladende og perfidt. Nu må der ske noget, det kan ikke være rigtigt, at 140 mennesker må leve under sådanne barske vilkår i institutionsmiljø i Danmark anno 2009.
Indtil videre er to forberedende møder afholdt - Lokalforeningen Af (nuværende og tidligere) Psykiatribrugere Odsherred ser nu ud til at blive en realitet - og det med støtte fra landsledelsesmedlem Paul Bjergager, som støtter os i det rent praktiske og administrative.
Vi havde et godt og hyggeligt møde, vi spiste medisterpølse med nye kartofler og en stuvning af ærter og gulerødder, som vi fik støtte til af min ven Jesper, der også er værestedsarbejder og min SKP'er.
Vi afholdt mødet på værestedet KIK IND i Vig.
Mht. vedtægterne havde vi det nemt, også Bruno Madsen, formand LAP Holbæk-Odsherred, mødte frem. Det var også en stor hjælp, idet vi næsten kan kopiere deres vedtægter og bruge deres erfaringer og nøjes med få ændringer.
Bruno var indforstået med, at deres lokalforening nu må hedde LAP Holbæk, så det får en lille effekt - i hvert fald umiddelbart på deres navn, og nu kan vi nu samle vores kræfter til det arbejde, der ligger foran os, allesammen i fred og fordragelighed.
Vi vil bestræbe os på at gøre vores indsats for at forbedre forholdene for psykiatribrugere, hvor vi kan.
Det er allerede vedtaget, at vi vil holde Granhøjen fast på at forbedre forholdene for deres beboere - da Granhøjen har været den egentlige motivation for at starte foreningen. Også efter Landsforeningen er gået ind i problematikkerne, da det synes vigtigt, at de borgere, der lever deres liv der, kan se og høre, at de bliver taget yderst alvorligt.
Jeg påtager mig gerne formandsposten, for to år - så skulle der gerne være modnet en interesse og opnået den tillid, som foreningen behøver, for at andre vil tage over, da det er et tillidshverv - uagtet det er på frivilligt basis. Diverse samarbejdsparter skulle også gerne ønske at se og høre os, som vi siger i LAP - Intet om os uden os - det må være et godt udgangspunkt for så udsat eller sårbar en gruppe af befolkningen, mange nuværende og tidligere psykiatribrugere tilhører.
Nu er der det store arbejde umiddelbart forestående med ansøgninger af midler.
Nu tumler jeg snart i seng - en arbejdsdag venter igen i morgen.
Tak fordi du kiggede forbi - læs mere om LAP på lap.dk
Jeg er glad for mit beskæftigelsestilbud hos Åse Christensen på Dyregården.
Jeg er der to dage ugentligt, og vi lærer en del om dyrehold, pasning og træning af dyr. Det er meget givende at arbejde med dyr - og klienterne er en blandet gruppe indtil videre alle af hunkøn.
Jeg har kastet min kærlighed på geder og kaniner, og jeg føler, jeg får et stort ansvar, dog aldrig større - end at det er Åse, der har det overordnede ansvar.
Åse har venner alle steder - i psykiatrien og hos dyrefolk. Således har vi fået introduktion i klikkertræning, ved hundetræner og veterinærsygeplejerske Ann, hun er også en kanon pige.
Vi har fået to føl i denne tid, og de er yndige.
Vi træner dem i ting der ligger lige for, som nu føllet her viser evner for fodboldspil.
Det er en besøgsgård, og hos os har dyrene det godt, vi kan ikke beholde alle de nytilkomne dyr, men de ender ikke på slagteriet, Åse finder gode hjem til dem, der ikke bliver plads til, når vinteren kommer og flere skal indendørs.
Det er et dejligt givende arbejde, og vi trives med dyrene - og de med os.
Med udgangspunkt i læserbrev fra onsdag den 17. juni i Venstrebladet med overskriften: "Hvem tager vare på beboerne?", underskrevet af Maria Olsen på vegne af det pædagogiske personale, umiddelbart bestående af ca. 30 personer, hvoraf kun fire synes at vedkende sig en egentlig uddannelse! må det helt indlysende svar da være: Det gør Granhøjen naturligvis!
Beboerne på Granhøjen har formodentlig, som jeg i hvet fald har forstået det, fået deres ophold betalt af deres respektive hjemkommune - i henhold til gældende lovgivning på området.
Beboerne er således under værdig og trængende behandling, idet de ikke selv er i stand til - på egen hånd, men naturligvis gerne efter endt behandling på Granhøjen, som må formodes at være hele ideen med anbringelsen på stedet - at klare sig i den pulserende hverdag i Danmark.
Det må derfor undre undertegnede, når Maria Olsen i sit læserbrev mener, at "Personalet på stedet har ingen problemer med, at beboerne kommer til orde i den offentlige debat, når bare de kan overskue deres egne handlinger".
Hvis beboerne på Granhøj var i stand til at overskue deres egne handlinger var der nok ingen grund til et ophold på stedet. Og dermed ingen indtægt for Granhøjen!
Det er simpelthen for billigt, når Maria Olsen, efter mine begreber i hvert fald, tager beboerne på Granhøjen som gidsler i den verserende meningsudveksling om behandlingstilbuddene på Granhøjen.
Hvis personalet på Granhøjen virkelig mener, at stedet er et godt tilbud for beboerne, må personalet naturligvis være indstillet på at støtte beboerne i alle forhold - også når det gælder interesserede udefra. Det være sig journalister, pårørende eller andre, der kerer sig enten om pengestrømmen til Granhøjen eller beboernes vé og vel.
Og netop interessen udefra synes vigtig, når Maria Olsen så ganske betydeligt bekymrer sig om beboernes reaktioner på den herværende avisomtale - beboerne synes alle at få det værre efter at have udtalt sig til avisen.
Her ville onde tunger nok mene, at det da var heldigt for Granhøjen, idet et langt og (for Granhøjen) givtigt ophold synes at være den helt naturlige følge af disse interviews til avisen. Et genialt træk fra Maria Olsens side. Den selvopfyldende profeti. Men det skal undertegnede naturligvis helt afstå fra at påstå.
Jeg nøjes med at fornemme noget, jeg før har oplevet i forbindelse med anbringelse for offentlige midler. Da Mogens Amdi Petersen følte sig besværet af offentlig interesse og kritik af sit skaberværk Tvind, blev han ganske bekvemt udsat for et attentatforsøg, hvorefter han forsvandt for offentligheden i ganske mange år. Mange har i øvrigt haft meget besvær med at finde beviser for denne hændelse, og rigtig mange flere, inkl. undertegnede, opfatter hændelsen som et stunt - et dårligt et, fordi det jo senere menes at være blevet afsløret som arrangeret, eller simpelhen er fiktivt. Interesserede henvises til litteratur af bl.a. Frede Farmand og Jes Fabricius Møller.
Det forekommer derfor uforståeligt, når Maria Olsen opremser en hel række for beboerne uheldige følgevirkninger af Venstrebladets dækning af forholdene på Granhøj med appel til journalisternes etik. Hvad med etikken hos personalet på Granhøjen? Rækker denne etik til en på beboernes præmisser fyldestgørende behandlig - her må jeg atter henvise til personalets uddannelsesoplysninger?
Når Maria Olsen hævder, at beboerne udgør en sårbar gruppe, der nemt kan misbruges, må det naturlige spørgsmål jo være: Af hvem?
Når jeg læser om forholdene for nogle af beboerne på Granhøjen, som de er beskrevet i herværende avis, må jeg spørge mig selv: Hvori består det værdige og især pædagogiske ved opholdet under usle beboelsesforhold eller meget beskeden timebetaling for udført arbejde? Naturligvis den høje opholdsbetaling taget i betragtning.
Med løftet om fremtidig dialog, vil jeg personligt gerne have mere at vide om Granhøjens indtægter, formuefordeling og personaleuddannelse samt de pædagogiske målsætninger og metodikken i arbejdet på Granhøjen.
Jeg har fulgt dramaet om Granhøjen i Venstrebladet med forbavselse.
Det fremgår af en artikel fra 11. juni, at Granhøjen modtager 30.000 kroner for hver af de to omtalte patienter, og at de alligevel selv må afholde de med kost og logi forbundne udgifter. Det kan da ikke være rigtigt, rimeligt eller lovligt.
Hvis det er rigtigt, er Granhøjen virkelig en pengemaskine. De to kunne leve i luksus for de penge, og i så fald kunne de måske - som terapi - arbejde helt gratis.
Det ligner udplyndring af såvel patienter som kommune. Er der nogen, der har sovet i timen?
Helle Boie Rasmussen
Sophievej 6
Rørvig
Svar fra Henriemilie:
De penge Granhøjen har lov at tage er for husleje og kost af den enkelte beboers pension, de 30.000 kr er til det store ansvar, det er at holde et sobert team af veluddannet personale, der støtter beboerne - i ordet miljøtereapeutisk behandling ligger også inddirekte, at målet er, at beboeren på længere sigt bliver i stand til at klare sig selv bolligmæssigt og socialt. Det kan dog også opfattes således, at beboeren opretholder sine kompetencer og opøver nye kompetencer.
Nogle penge må også påregnes administrationen af institutionen.
Det er bare trist, at visionerne vokser beboerne over hovedet og fortjenesten er målet, hvilket jeg tvivler på var mottoet, da Granhøjen så dagens lys. Nu er Granhøjen nærmere en koncern end et egentligt bosted.
Det er direkte uetisk og usmageligt, når Maria Olsen fremstår nedladende over for de beboere, der hidtil har udtalt sig negativt til Venstrebladet.
Jeg erindrer en anden artikel fra Granhøjen, hvor tre beboere stod frem med billede og fortalte, hvor glade de var for Granhøjen. Selv en lykkeligt afvænnet narkoman stod frem med ønske om at komme i lære som voksenlærling - tømrer, mener jeg, han ville være. En anden havde lært at forstå Nygårdens kunder bedre, en tredje var glad for at være fyrpasser. Ren idyl, men virkelighedens verden er en anden.
Nu kender jeg selv de implicerede, og det ville være synd at sige, at de ikke er bange for at blive smidt ud, men derudover har kritikken haft stor positiv effekt i deres liv, de har nu fået en bedre kontaktperson - Søren, som ikke står som medunderskriver på Maria Olsens brev, og hvorfor ikke? Søren er måske etiker i forhold til sandheden og behandler den ikke efter eget forgodtbefindende.
De ting, der skulle repareres er under reparation, noget Bjarne Larsen og Bjarne Birk havde påklaget i månedsvis, nu er de blevet hørt.
De føler sig muligvis udsatte, det er de i sagens natur, men de fortryder ikke.
Jeg er glad for at have fået flere venner på Granhøjen, og jeg ser frem til at møde flere end dem, jeg allerede kender, da jeg ved, hvor svært det er for beboerne at tage bladet fra munden. De frygter - forhåbentlig ikke med rette -repressalier fra Granhøjen, og alle ved, at udtaler de sig anonymt, vil de alligevel blive genkendt via Granhøjens kendskab til deres situation - hver især.
Det er det frygtelige, at det er sådan fat på Granhøjen.
Tak til Venstrebladet for sobert og etisk forsvarligt,journalistisk arbejde.
I den sidste tid har en lille del af vores beboere været i kontakt med journalister fra Venstrebladet, der efterfølgende har skrevet kritiske artikler om forholdene på Granhøjen. Personalet på stedet har ingen problemer med, at beboerne kommer til orde i den offentlige debat, når bare de kan overskue deres egne handlinger.
Vi har stor forståelse for at en eventuel kritik skal frem, og at det i denne forbindelse er Venstrebladets opgave at sætte fokus på forhold, som, de mener, er kritisable.
Vi indgår gerne i en dialog omkring dette, og vi vil utrolig gerne stå frem og fortælle om Granhøjen og måden, vi arbejder på. Sådan, som vi også har gjort den seneste tid i avisen.
Men vi er bekymrede over de eftervirkninger, det har på de beboere, der har været i kontakt med Venstrebladet. Personalet på Granhøjen har oplevet, at de beboere, der er blevet interviewet, fortryder det bagefter.
Det er vores oplevelse, at beboerne får det dårligere af, at deres diagnose og sygdomsforløb bliver beskrevet i avisen. Den enkelte beboer har efterfølgende en oplevelse af at have udleveret sig selv.
Hvem beskytter beboerne og varetager deres sag? Gør Venstrebladet?
Der er stor forskel på de problematikker beboerne på Granhøjen har, og stor forskel på den behandling, de ønsker. Men en stor del af beboerne har massive problemer, og de kan være svært selvskadende, med en tendens til at handle impulsivt og uoverlagt. De har ofte hurtige følelsesmæssige svingninger og voldsomme følelsesudbrud. Ud over det er det en gruppe af mennesker, som har meget få relationer. Ofte har de lidt eller slet ingen kontakt til familie. De er samtidig udstødt af de fleste offentlige systemer. Det er en sårbar gruppe, der nemt kan misbruges.
Vi mener, der er grund til at sætte spørgsmålstegn ved, om det er etisk i orden at bruge svage, psykisk syge mennesker til at lave en form for journalistik, som beboerne ikke altid selv kan gennemskuet konsekvensen af. Og som de ofte fortryder.
Vi har som behandlere svært ved at beskytte vores beboere i en sådan situation og sikre at de bliver behandlet på en respektfuld og værdig måde. Vi kan bagefter være der til, at bakke op omkring dem, der har det dårligt med at have udtalt sig til avisen. Men vi kan ikke forhindre at det sker - det er myndige borgere, der udtaler sig. Derfor appellerer vi til journalisternes etik.
I vores øjne, er der et ulig magtforhold mellem Venstrebladets journalister og vores beboere.
Og man kan stille sig selv spørgsmålet: Hvem får mest ud af dette forhold, beboerne eller Venstrebladet?
Maria Olsen
Granhøjen
Algade 1
Nykøbing Sj
På vegne af det pædagogiske personale på Granhøjen:
Helle Johnston, Bjørn Kaldan (psykiater), Mac Møller (psykiater), Kit Kjærsgaard (sygehuschef), Betina Evald (psykolog), Anne Mønsted, Lizette Hillestrøm, Charlotte Nielsen,Nicky Andersen, Michelle Dyhrfjeld,Mia Egholm, Gitte Hillestrøm,Marie-Louise Mobeck, Malene Ehlerts, Tina Rasmussen, Birgitte Hem, Vinni Holst, Dorte Mobeck, Helene Hvid, Mie Nielsen, Heidi Holm, Ruth Andersen, Simone Svendsen,Tor Mikkelsen, Tina Kaspersen, Torben Jespersen, Peter Iversen, Leo Hansen, Tine Fischer.
Svar:
Ansatte på Granhøjen stiller i deres læserbrev spørgsmålstegn ved, om vores journalistiske etik er i orden. De hævder, at de beboere, som har udtalt sig kritisk om forholdene på Granhøjen, er for syge og ude af stand til selv at gennemskue konsekvenserne af deres udtalelser.
Dette er ikke sandt. Vi har foreløbig bragt historier om seks beboere og deres pårørende, som alle har kritiseret arbejdsforhold, boforhold og manglende behandling på Granhøjen.
Historier, der alle har samfundsmæssig relevans og stor væsentlighed, fordi de omhandler psykisk syge menneskers forhold, og samtidig stiller spørgsmålstegn ved, om Granhøjen leverer de ydelser, som landets kommuner årligt betaler millioner af kroner for.
Det er ikke korrekt, når dele af Granhøjens personale forsøger at give udseende af, at vi har været på rovdrift blandt beboerne.
Ud af de seks personer, vi har omtalt, har den ene handlet om en afdød kvinde, hvor kritikken blev rejst af hendes forældre, der ikke har været eller er i behandling på Granhøjen. Deres kritikpunkter blev i overensstemmelse med god journalistisk etik dobbeltchecket og bekræftet i skriftlige kilder.
Èn historie omhandlede en tidligere beboer, og hans historie blev dobbeltchecket hos hans hjemkommunes sagsbehandlere samt fagligt personale, der hjalp ham væk fra Granhøjen. Alle bekræftede vores histories validitet. Én kvinde var beboer på et af Granhøjens bosteder, og den seneste historie omhandlede to mænd, der bor i en selvstændig bolig ejet af Granhøjens boligselskab, for personer, der kan klare sig selv og som ikke kræver hverken behandling eller opsyn. Det er i hvert fald, hvad Granhøjen fortæller de kommuner, der betaler for personernes ophold.
Herudover "glemmer" Granhøjens personale at oplyse om, at de i flere situationer bruger beboernes meget personlige historier, når det forekommer bekvemt at få "solgt" en god historie. Blandt andet blev vi inviteret til en af Granhøjen planlagt interview-aftale om deres borderline-behandling. Interviewet foregik onsdag den 3. juni på Granhøjens hovedkontor i Nykøbing, og til lejligheden havde personalet fundet en kvinde, hvis personlige historie skulle vise, hvor dygtige Granhøjen er. Trods otte års behandling på Granhøjen og Granhøjens eget ønske om at få hendes historie bragt frem, så endte vi med ikke at kunne bringe historien, fordi kvinden ikke kunne klare at få historien frem trods personalets forsikringer om det modsatte.
Granhøjen er en af Odsherreds største virksomheder, de tjener mange millioner offentlige kroner på tilbud til psykisk svage mennesker. Det er mennesker, der som alle andre har ytringsfrihed, og hvis holdninger og oplevelser i vores optik har mindst lige så stor vægt og betydning som Granhøjens ret til at ytre sig.
Til orientering har historierne om Granhøjen betydet henvendelser fra rigtig mange mennesker, der kan bekræfte, at der fortsat er god grund til at interessere sig indgående for Granhøjens arbejdsmetoder.
Man kan vel også sætte spørgsmålstegn ved, om det for Granhøjen er etisk i orden at bruge svage, psykisk syge mennesker i bestræbelserne på at imødegå kritik.
Jeg er ikke på ferie, jeg er påbegyndt arbejdet med at få en lokal afdeling af LAP op og stå i Nykøbing Sjælland. Det er ikke så nemt, som man muligvis kan tro, der skal vedtages vedtægter - vi skal være nogle stykker, alle psykiatribrugere - nuværende eller forhenværende, som skal varetage psykiatripolitik i vores lokalområde. Alene det at finde egnede mennesker er et stort arbejde, men onsdag d. 24/6 samles vi, alle der kunne være interesserede - kl. 17 - 20 og får støtte fra Paul Bjergager, Landsledelsen, LAP.
Vi er begejstrede for al den støtte, vi kan få i arbejdet, og jeg glæder mig til på onsdag.
Landsforeningen af psykiatribrugere kan også bruge din støtte, både som aktivist - men så sandelig også som menigt medlem.
Sindslidende vil ikke tvinges med medicin. Der er allerede i psykiatriloven mulighed for tvang. Det er kun for at skabe en følelse af retssikkerhed hos befolkningen, at regeringen ønsker mere tvang for den omtalte "lille gruppe" der ikke tager "deres" medicin, og kan ende med at begå personfarlig kriminalitet.
I et svar fra Justitsminister Brian Mikkelsen, som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. maj 2009, er der ikke tegn på vækst i de meget alvorlige forbrydelser, dvs. straffelovens § 237 om drab samt § 245 og § 246 om grov vold begået af sindslidende.
Den særligt alvorlige vold begået af sindslidende er bemærkelsesværdigt faldende med henved 16% gældende fra år 2003 - 2007.
Der kan være en sammenhæng mellem de faldende procenter, da retspsykiatriske patienter i stigende mængder, får så megen tvungen grønsagssaft, at de tumler rundt mod en alt for tidlig død. Trods det at Sundhedsstyrelsen ikke anbefaler at psykiatriske patienter får flere slags medicin under samme behandling, sker dette i reglen.
Det er oftere og oftere, at det er almindelige psykiatriske patienter, der har haft et ubetydeligt håndgemæng med personalet på en psykiatrisk afdeling, der dømmes til behandling. Man kan blive idømt behandling for at spytte en overlæge i ansigtet, fordi man taler for højt, eller modsætter sig bæltefiksering. Psykiatrien skaber i vidt omfang deres egne retspsykiatriske patienter, fordi de straffes for små og ubetydelige forseelser.
Det strider mod FN’s Handicapkonvention Den 28. maj 2009 besluttede et enigt Folketing at ratificere Handicapkonventionen. Den træder dog formelt først i kraft 30 dage efter, at Danmark har overdraget ratifikationsdokumenterne til FN.
I artikel 15 står: 1. Ingen må underkastes tortur eller grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. I særdeleshed må ingen uden sit frit afgivne samtykke underkastes medicinske eller videnskabelige eksperimenter. 2. Deltagerstaterne skal træffe alle effektive lovgivningsmæssige, administrative, retlige eller andre forebyggende foranstaltninger til at sikre, at personer med handicap på lige fod med andre ikke underkastes tortur eller grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.
Misforstået omsorg Det kan undre, at regeringen vil have indført tvungen medicinering, der har så skrappe bivirkninger at patienten kan dø af det. F. eks.af et såkaldt malignt neuroleptika syndrom.
Alligevel vil regeringen have lægerne til med magt og torturlignende metoder at sprøjte medicin ind i kroppen på sindslidende personer, der hverken har vrangforestillinger eller er indlagt på et hospital.
Ønsker regeringen virkelig, at vi hellere dræber de forkerte, for at sikre at de få, får hårde straffe. Det gælder blot 1 - 2 mordere årligt, der i psykotisk tilstand begår forbrydelser, oftest mod nære pårørende, og ikke tilfældige mennesker på gaden. Hvor mange dræbes egentlig efter at en morder har fået afsagt sin dom? Jeg tror, det er alt for mange uskyldige pga. bivirkninger fra polyfarmakologiske cocktails.
I stedet for at være så ensidigt fokuseret på medicin, skulle psykiatrien oppe sig, og bruge mere tid på samtale med deres patienter. Det lykkes faktisk mange velmenende behandlere, at skabe en god behandlingsalliance med deres patienter via inklusion i samfundet og jeg støttende samtaler. Mens resultaterne er temmelig svære at få øje på når tvangsindgreb benyttes.
Mvh Nils Holmquist Andersen
Uddrag fra FN’s Handicap Konvention Artikel 14 Frihed og personlig sikkerhed 1. Deltagerstaterne skal sikre, at personer med handicap på lige fod med andre: a) har ret til frihed og personlig sikkerhed, b) ikke ulovligt eller vilkårligt berøves deres frihed, og at enhver frihedsberøvelse følger lovens forskrifter, samt at eksistensen af et handicap i intet tilfælde kan berettige til frihedsberøvelse. 2. Deltagerstaterne skal sikre, at personer med handicap ved en eventuel frihedsberøvelse i forbindelse med en proces på lige fod med andre har krav på garantier i overensstemmelse med de internationale menneskerettigheder og skal behandles under overholdelse af denne konventions målsætninger og principper, herunder ved en rimelig tilpasning. 11 Artikel 15 Frihed for tortur eller grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf 1. Ingen må underkastes tortur eller grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. I særdeleshed må ingen uden sit frit afgivne samtykke underkastes medicinske eller videnskabelige eksperimenter. 2. Deltagerstaterne skal træffe alle effektive lovgivningsmæssige, administrative, retlige eller andre forebyggende foranstaltninger til at sikre, at personer med handicap på lige fod med andre ikke underkastes tortur eller grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.
Jeg kender flere på Granhøjen, som ikke tør stå frem, nu har beboer eller slave Bjarne Larsen der er 69 år og på folkepension, samt beboer Bjarne Birk stået frem.
Jeg vil ønske nogen ville udrede den institution, da den er bundrådden nu. Det der forhåbentlig har været gode intentioner, engang i Gravhøjens opspiren, er desværre forvandlet - også ifølge beboerne - til en pengemaskine.
Hvor skulle de penge, Granhøjen har investeret i en helikopter, have været brugt til gavn for beboerne?
At være i Granhøjens net - nej føj...
Tænk om man var paranoid og fik at vide, at nu har tæskeholdet en helikopter, på den psykiatriske koncern, så har man om muligt endnu mere at frygte, hvis man overvejede andre alternativer end arbejdslejren.
Jeg kender Bjarne Larsen, der fik at vide, at han ikke var noget værd, måske har det noget med hans alder at gøre, men han slæbte brænde ind og fyrede af uden at få en krone. Det kunne han dog ikke få noget for, men han kunne ligge på alle fire - og klippe kanter med en køkkensaks for 4 kr i timen.
Bjarne Birk får 4 kr i timen før skat. Det er grov konkurrenceforvridning, når man erindrer at koncernen opkøber boliger og har håndværkere ansat til at lede beboerne gennem husrenoveringer, men hvad kan beboerne egentlig bruge disse erfaringer til - hvis ikke der arbejdes målrettet fremad med egentlig recovery. Granhøjen ejer således ca. 50 huse i deres "Skæve boliger" - udover de 8 bofællesskaber. 140 mennesker er i deres kløer, og jeg finder det uhyrligt - så meget koncernen udvider sig konstant i nye investeringer. Er - og skal - psykisk syge ofres på et sådant marked?
Beboere på Granhøjen er bange for, at en nyindkøbt helikopter skal bruges af institutionens udrykningshold Ghostbuster, der, mener de, fungerer som Granhøjens eget politi. Granhøjens talskvinde beroliger skeptikerne.
Nykøbing
Lysebrune lædersæder, en skarp duft af nyt interiør og en slank sortglinsende krop, der smyger sig elegant gennem luften over Nykøbing. Et let vip med styrepinden, så er den i luften og med små skarpe træk får piloten den smækre helikopterkrop til at vende og dreje sig lystent i vinden over Nykøbing. Vi er med i den pædagogiske koncern Granhøjens nyeste påfund, en 2.4 millioner kroner spritny Robinson R44 Raven II helikopter i USA.
Helikopteren er købt af Granhøjens firma Ghostbuster, som består af fire mænd, der rykker ud, når tingene eskalerer i et af Granhøjens mange bosteder, institutioner eller virksomheder spredt rundt omkring i Odsherred.
Bjarne Birk og Bjarne Larsen har været beboere på Gravhøjen i flere år og har set lidt af hvert. Men de er utrygge ved Ghostbuster.
- Ghostbuster er Granhøjens eget politi. Store brød, som bare kommer og endevender lejlighederne. Og nu kommer de måske med helikopter, når en stikker af, siger de.
Ghostbuster ApS er et af Granhøjens selskaber og står registreret som vagt- og sikkerhedstjeneste. Men det er også Ghostbuster ApS, som ejer helikopteren. Og det er samtidig lederen af Ghostbuster, Mikkel Helmig, som skal være helikopterens pilot.
Ifølge Maria Olsen, talskvinde for Granhøjen, er helikopteren købt af Ghostbuster-selskabet, men den har ikke noget med de øvrige aktiviteter i selskabet at gøre. Hun oplyser desuden, at det endnu ikke er afgjort, hvad helikopteren skal bruges til.
- Den er købt nu, fordi dollar-kursen er lav. Men den skal måske bruges til rund- eller taxiflyvninger. Det er dog indtil videre kun en idé, siger hun.
Ghostbuster er ifølge Maria Olsen et akut kriseberedskab.
- Ghostbuster skal køre ud, når nogle beboere bliver dårlige, får brug for hjælp eller går amok. Ghostbuster kan dysse beboeren og hjælpe i forhold til de problemer, der er opstået. De kan også hjælpe i situationer, hvor vi har brug for at få en beboer indlagt akut, så kan vi ikke vente på, at politiet når frem fra Køge, forklarer hun.
Leder: "Vi skal støvsuge problemer væk"
Hun fremhæver, at politiet ofte ikke ved, hvad de skal gøre, når de står over for en psykisk syg person, der er gået amok.
- Vi har et godt samarbejde med politiet, for vi kan for eksempel hjælpe den syge med at blive indlagt.
37-årige Mikkel Helmig er leder af Ghostbusters, og han forklarer firmanavnet ved at henvise til en gammel film.
- Vi skal som i filmen "Ghostbusters" støvsuge problemerne væk. Vi kender beboerne og har derfor nemt ved at tale med dem, og så kan vi sætte dem i forbindelse med for eksempel deres kontaktperson, siger Mikkel Helmig, som afviser, at Ghostbuster er en uropatrulje.
- Vi beskytter personalet og beboerne, men vi benytter ikke magt. Vi kan undgå fysisk power, fordi vi kender beboerne, siger han.
Mikkel Helmig er en høj muskuløs mand med tatoveringer glidende op ad nakken, og han oplyser, at endnu et af gruppemedlemmerne ligner ham af statur.
- Men de to andre er begge af mere almindelig størrelse, griner han.
Mikkel Helmig fik sit flyvercertifikat sidste sommer. Ved siden af sit arbejde som leder af Ghostbusters, er han ansat som flybrandmand i Københavns Lufthavn.
Granhøjen vil tjene penge
Maria Olsen og Mikkel Helmig vil ikke afvise, at Ghostbuster skal sælge ydelser til andre institutioner og opholdssteder.
- Det kunne være en idé, for der er mange problemsituationer, som Ghostbuster kan løse, siger Maria Olsen.
Hun håber at Ghostbuster-selskabet kan tjene penge på helikopteren.
- Vi kunne for eksempel tilbyde rundflyvning, det kunne være omkring Trundholm Mose, eller flyselskaber kunne også leje helikopteren, siger Maria Olsen.
Hun oplyser også, at helikopteren ikke har noget med de aktiverede at gøre. Men på Granhøjens ejendom Regnbuegården er der bygget en landingsbane og hangar til helikopteren.
Idag har været en rolig dag med svigerfamilien i centrum. Vi er glade og lidt trætte - selv Bayka er faldet sammen nu. Jeg sidder med et kæmpekrus kaffe og blogger lidt mens fuglene synger aftenen ind med høje fuglestemmer.
Vi kørte mod København og nåede at besøge gamle venner, på NABO Center Amager. De var glade for at se os igen, men efter jeg er trådt ud af bestyrelsen, har de vedtaget, at hunde og børn slet ikke må komme der - så kan vanviddet ved denne beslutning vist ikke være klarere, end at de har gjort det til et reservat.
Never mind, vi hyggede os i haven og flere var dejlige at se og tale med igen, jeg har godt nok fået mange knus idag.
Vi tog ud til (sviger)far, hvor (sviger)mor stødte til os - helt fra Bornholm.
På plejehjemmet mødte vi mange af de efterhånden velkendte mennesker - beboere og personale - Bayka lod sig ivrigt vise sig frem over hele linjen.
Vi gik en tur i de narurskønne omgivelser, der endnu ikke er udstykket til ejerlejligheder - Gud forbyde det.
Hvorfor skal udsatte grupper sendes ud i nybyggeri tæt ved store befærdede veje i kold arkitektur efter stramme linjer? Spekulation - naturligvis.
Far havde det godt, mor så også godt ud - endskønt hun havde fået en tandbyld, det opdagede jeg slet ikke, men den havde været mere hævet, så hun var vist over det værste.
Det var så hyggeligt - vi fik talt længe - og lidt længere endnu - før vi mættede tog hjemad.
Hjemme løb vi en god tur - så jeg - jeg kunne slå mig selv hårdt - afstår dog fra det - var helt stakåndet - grundet de forbandede smøger - der som en form for selvmedicinering har sneget sig ind på mig igen.
Der begås hver anden dag ulovligheder af læger alene, men hvor mange andre "fejl" begår det samlede plejepersonale ikke, når de i reglen sætter dagsordenen for patienterne i døgnets 24 timer?
Hvilke patienter har overskuddet til at gennemgå sager i patientklagenævnet?
Erstatning er et almindeligt krav, der modsvarer den smerte, man har forvoldt sagsøger.
Det gælder dog ikke psykisk syge og det er en syg indstilling, at psykisk syge ikke får erstatning for uretsmæssig tvangsmedicinering - de risikerer rent faktisk at dø - nedværdigende fastspænding til en gummimadras og fratagelse af enhver funktion, som også kan medføre forskellige komplikationer i form af somatiske sygdomme, stress symptomer ikke at forklejne det psykiske belastningspres, der følger.
Jeg har direkte fået besked om, at der ikke udbetales erstatning til psykisk syge, som er blevet mishandlede til ukendelighed - eller nedbrudte af systemet. Hvis staten skulle betale erstatninger til os, ville der være for mange krav, endskønt medicinalindustrien af og til lukker munden på sagsøger med store summer - f. eks for tab af lemmer, som sukkersyge ofte forvolder. Eli Lilly lukkede således munden på adskillige suprexa-ofre i staterne, men har ikke til dato udbetalt erstatning til danske ofre. Danmark har ej heller sagsøgt Eli Lilly, men fortsætter samarbejdet endskønt det er kendt, at suprexa øger sukkerkoncentrationen i blodet.
At det er med livet som indsats, at man er psykiatrisk patient - og udsættes for mere grænseoverskridende behandling end ludere, soldater, terrormistænkte og andre grupper i samfundet, som oplever tilsvarende tilspidsede situationer, de andre dog for deres løn eller idealisme, psykisk svage grupper for deres handikap.
Hvor bevæger vi os hen? På afgrundens kant har vi befundet os længe.
Hvem gider spilde kræfter på et system, hvor det maksimale man kan få er ret, og man behøver end ikke selv møde op, for systemet er fuldstændig uacceptabelt, og ingen vil vide af det.
Nej, det er ok, at rockergrupper og bandemedlemmer kan klage uretsmæssig indespærring i fængslerne, og nærmest leve af det, psykisk syge ville blive ligeså dyre - sikkert dyrere, i erstatningskrav, for samfundet, skulle vores rettigheder sidestilles med såkaldt almindelige menneskers.
Knap hver anden dag bryder en læge på en psykiatrisk afdeling loven og udsætter en patient for ulovlig tvang
En gennemgang af de netop offentliggjorte årsrapporter fra landets psykiatriske patientklagenævn viser, at lægerne i 167 sager handlede ulovligt.
Brugen af tvang mod psykisk syge har længe været genstand for debat herhjemme, og nu bliver det altså dokumenteret, at lægerne ikke altid har loven på deres side, når de spænder en patient fast i bælte eller foretager andre tvangsindgreb.
»Det her kan vi som politikere slet ikke acceptere«, siger Preben Rudiengaard (V).
»Karidinalpunkt i vores demokrati« Som formand for Folketingets Sundhedsudvalg kræver han nu, at regeringen indskærper reglerne over for de psykiatriske afdelinger:
»Vi har lavet loven om tvang i psykiatrien for at sikre patienterne nogle grundlæggende rettigheder. Det er et kardinalpunkt i vores demokrati, og derfor skal lægerne selvfølgelig holde sig til reglerne. Når klagenævnene når frem til så højt et tal, så er der virkelig noget galt«.
Klagenævnene afgjorde 1.738 sager sidste år. I de fleste tilfælde fik lægen ret i, at det var i orden at bruge tvang mod patienten.
Men i de 167 sager slog nævnene altså fast, at lægerne handlede ulovligt, da de imod patienternes vilje lagde dem i bælte, sprøjtede medicin ind i deres krop eller indlagde dem på en lukket afdeling.
Svære situationer for lægerne Loven slår fast, at lægerne kun må tvangsindlægge en patient, hvis han er farlig eller risikerer at tage alvorligt skade uden behandling. Og lægerne må kun spænde en patient fast, hvis der er »nærliggende« fare for, at patienten skader sig selv eller andre, hvis patienten groft forulemper sine medpatienter eller udøver voldsomt hærværk.
Endelig må en patient kun tvinges i behandling, hvis hans lidelse udsætter hans »liv eller helbred for væsentlig fare«. Og det er svære skøn for lægerne at foretage, siger Bent Hansen, formand for Danske Regioner, der driver sygehusene:
»Det er komplicerede situationer, lægerne står i, og der er ingen klar manual for det. Det er lægernes vurdering, og jeg har meget stor tillid til personalet og deres arbejde på de psykiatriske afdelinger«.
Patienter orker ikke at klage Rapporterne er offentliggjort et halvt år efter, at Europarådets Torturkomité rejste kritik af brugen af tvang på de psykiatriske afdelinger.
Hver femte psykiatriske patient bliver udsat for tvang, og de 167 sager med ulovlig tvang er formentlig kun toppen af isbjerget, da »langt de fleste patienter ikke orker at klage«, vurderer Preben Rudiengaard. Samme melding kommer fra generalsekretær Thorstein Theilgaard fra foreningen Bedre Psykiatri:.
»Der er et kæmpe gab mellem borgernes forventning til behandlingen og så det, de ender med at komme ud for«.
Minister: Klagesystemet virker Det var i går ikke muligt at interviewe sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K). Han skriver i en mail, at i de tilfælde, hvor lægen vurderer galt, »er det godt, vi har et patientklagesystem, der virker, og som vi kan lære af«.
Psykisk sygdom berører halvanden million danskere og rammer høj som lav.
Alligevel befinder psykiatrien anno 2009 sig i en negativ spiral, som har alt for store menneskelige og samfundsmæssige omkostninger. Denne udvikling skal vendes, og det kræver, at der tages livtag med tre store udfordringer:
1. Der er brug for væsentlig flere penge i sammenhæng med en markant politisk prioritering,
2. Der er brug for et opgør med tabuerne og den manglende viden om psykiske sygdomme,
3. Endelig er der brug for en ny tilgang til de psykisk syge, hvor mulighederne for og håbet om at komme sig fra selv alvorlige lidelser er i fokus.
Den danske psykiatri befinder sig i dag i en negativ spiral af tabuer, myter, løsrevne mediehistorier, dårligt image, manglende ressourcer og problemer med at rekruttere medarbejdere.
Den har et dårligt ry, og folk vil ikke kendes ved den. En aktuel undersøgelse fra Capacent Epinion for ’BEDRE PSYKIATRI’ viser, at kun 1 procent af den danske befolkning har et meget positivt indtryk af behandlingen af psykisk syge i Danmark, og 16 procent nøjes med at have et positivt indtryk. Mere end 40 procent har et meget negativt eller negativt indtryk. Tallene siger en del om den enorme udfordring, psykiatrien står i.
Trods de snævre rammer og de dårlige vilkår er alle velkomne. Høj som lav – ministre og embedsmænd, journalister og politikere, de arbejdsløse og de erhvervsaktive, de kendte og Maren i kæret, gamle som unge.
Alle har en aktie i psykiatrien, som trods de givne vilkår fagligt set udvikler sig hele tiden. Mere end hver tredje dansker opfatter sig i dag som pårørende til en psykisk syg.
Alle har vi i virkeligheden en arbejdskollega, en nabo eller et familiemedlem, som er eller har været bruger af psykiatrien. Alligevel virker det, som om psykiatrien er et fremmed element; som om psykisk syge er de ’andre’.
Vi vil eller tør ikke kendes ved den. Måske er det for skræmmende at tænke på, at man selv kunne komme tæt på angsten og dybe følelser, som kan tage magten fra en.
Eller måske er det bare, fordi de billeder, vi ser i pressen, og de ting, som vi hører om psykiatrien, ikke ligner vores nabo eller vores familie. Psykiske sygdomme og psykiatrien er nemlig belagt med tabu og stigmatisering.
Fortsætter den negative spiral, bliver behandlingen af psykisk syge også derefter. Der bliver en ringere service, og der vil være mere tvang.
Det giver mere stigmatisering og et endnu dårligere ry. Og så forstærkes den negative spiral. Det får konsekvenser for både de psykisk syge, deres pårørende og medarbejderne i psykiatrien. Og et eller andet sted for alle danskere, for vi kan alle få brug for psykiatrien. Enten som psykisk syge eller som pårørende.
Et af de mest troværdige estimater af, hvor mange der lider af en psykisk sygdom, er lavet af Region Syddanmark i samarbejde med Syddansk Universitet.
I ’Kvalitativ og kvantitativ status og vurdering af psykiatrien i Region Syddanmark’ summeres det på baggrund af udbredelsen af psykisk sygdom i Region Syddanmark, at 560.000 danskere i hele spektret – fra det mildeste til det mest alvorlige – lider af en psykisk lidelse.
Det svarer til, at en ud af hver ti danskere har et psykisk problem af en karakter, hvor det må betragtes som en sygdom/lidelse. Det tyder på, at psykiatrien er et af de områder i det moderne velfærds Danmark, som berører allerflest mennesker, hver eneste dag året rundt.
Ud over dem, der direkte er berørt, kommer den psykisk syges sociale netværk – det vil sige de pårørende – i spil. Pårørende kan være ægtefællen, forældre, børn, søskende m.v., men også den gode ven, naboen, kollegaen og lignende.
Capacent Epinion har for BEDRE PSYKIATRI gennemført undersøgelser af, hvor mange danskere der opfatter sig som pårørende til en psykisk syg: Det gør ikke mindre end 37 procent af danskerne. Det svarer – forsigtigt vurderet – til mere end én million danskere, der i bredeste forstand opfatter sig som pårørende til en psykisk syg.
Samlet set er altså mere end halvanden million danskere (1.500.000) således berørt af psykisk sygdom, og hver anden familie kommer på et eller andet tidspunkt i berøring med psykiatrien.
Derfor kan det også kun undre, at psykiatrien i bund og grund fylder så lidt på samfundsdagsordenen, og at det alt for sjældent er om de gode historier, når psykiatrien popper op i mediernes dækning. Et aktuelt eksempel er den norske forfatter og psykolog Arnhild Lauveng.
Hun var i ti år indlagt med skizofreni på psykiatriske afdelinger. Hun var psykotisk og selvdestruktiv og knuste glas for at skære sig til blods. Arnhild Lauveng overvandt skizofrenien og udtaler sig i dag som fagperson og som tidligere psykisk syg.
Hun fortæller på sin helt egen måde om en verden med stemmer og hallucinationer og om sin kamp for at blive rask, hjulpet af psykiatrien og en mor, der nægtede at opgive håbet. Det er spændende og positiv læsning om det at være psykisk syg. Og det kommer os alle ved.
Misforstå os ikke. Vi advokerer på ingen måde for, at de dårlige historier, der vitterligt også findes, skal fejes ind under gulvtæppet. De skal skrives og bringes, men der er også brug for, at succeshistorierne bliver fortalt.
Vi er heller ikke på jagt efter at placere skylden for psykiatriens nuværende problemer. Vores mål og håb er at være med til at skabe en positiv udvikling inden for psykiatrien. Kort sagt: En bedre psykiatri til gavn og glæde for hele samfundet.
Når vi taler om den samfundsmæssige prioritering af et område, der berører så mange danskere, som tilfældet er, ja, så kan det ikke holdes hemmeligt, at hele området er blevet stedmoderligt behandlet fra politisk side i mange år. Der er glimtvise lyspunkter rundt omkring i den politiske sfære, men det lange og systematiske ryk har vi endnu til gode.
Lidt frækt sagt giver det ikke prestige og politiske ’point’ at skrive psykiatrien på sit politiske curriculum. Det er langt mere populært at sætte politiske fingeraftryk på behandlingstilbuddene for hjertesygdomme og kræft. Det forstår alle jo, hvad er. Og det er ikke stigmatiseret og tabubelagt.
Det er nemlig sådan, at hvis en otteårig pige får konstateret leukæmi, så står det danske velfærdssamfund parat med øjeblikkelig og professionel behandling, mens hendes otteårige tvillingesøster, der lider af tvangstanker, kan risikere at blive parkeret på en alenlang venteliste med det sikre resultat, at hun bliver mere og mere syg.
Hun vil oven i købet også kunne iagttage, at pengene fra ’Hvem vil være millionær’ doneres til børnekræftafdelingen og aldrig til den børne- og ungdomspsykiatriske afdeling i den modsatte ende af hospitalet.
Med dette eksempel ønsker vi at sætte fokus på, at psykiatriens negative spiral også handler om politikernes bevågenhed og vilje til at finde de nødvendige ressourcer. Danske Regioner har udregnet, at for hver gang, der mellem 2000 og 2008 er givet en krone ekstra til den somatiske del af sundhedsvæsenet, så er der givet mindre end 25 øre til psykiatrien.
Sat i relation til den løbende pris- og lønudvikling er det ensbetydende med, at der i realiteten ikke er tilført én eneste ekstra krone til at udvikle en bedre psykiatri. Og alt tyder på, at danskerne er klar over, at skoen trykker; midt i en global krise og daglige nyheder om afskedigelser i Danmark mener 72 procent ifølge Capacent Epinion for BEDRE PSYKIATRI, at der skal bruges flere penge på psykiatrien.
Flere økonomiske ressourcer ændrer ikke den negative spiral alene, men er en del af forudsætningen for, at vi kan vende udviklingen og sætte en positiv udvikling i gang.
Der er også brug for at kigge på selve synet på psykisk sygdom og psykiske syge i Danmark. Der er brug for at aflive tabuerne og myterne og at udbrede en større viden om psykiske sygdomme. I dag er der os bekendt ingen, der ved, hvor meget tabuerne betyder, og hvor udbredte de egentlig er.
Der er forbavsende nok aldrig lavet en tilbundsgående undersøgelse af en sådan karakter i Danmark. Dog er der på det seneste kradset lidt i overfladen mht. viden om psykisk sygdom.
Fra en nylig undersøgelse fra Danske Regioner ved vi, at 65 procent af danskerne ikke mener, de ved nok om psykiske sygdomme, samt at tre ud af fire har den opfattelse, at det er mere socialt acceptabelt at lide af en fysisk sygdom end en psykisk sygdom.
I England har man gravet noget dybere i befolkningens syn på og (manglende) viden om psykiske sygdomme og påvist, at 35 procent mener, at det er selvforskyldt, hvis en ung pige lider af en spiseforstyrrelse, og at 38 procent mener, at hun blot skal tage sig sammen.
Og næsten hver fjerde af de adspurgte englændere mener, at man ikke kan blive helbredt for en depression, og mere end halvdelen har samme opfattelse i forhold til skizofreni. 23 procent mener endvidere, at mennesker med depression er farlige for andre mennesker.
I forhold til skizofreni forholder det sig ifølge en række anerkendte internationale undersøgelser tværtimod sådan, at mellem 25 og 50 procent bliver helt eller delvist raske over tid, og helbredelsesprocenten er endnu bedre med hensyn til depression.
Vel at mærke, hvis man sætter hurtigt ind med et behandlingstiltag, der rækker. Både hos den praktiserende læge, i distriktspsykiatrien og på sengeafdelingerne.
Erkendelsen af, at psykiske sygdomme – også i den svære ende af diagnosespektret – ikke nødvendigvis er kroniske, har vidtgående implikationer for psykisk syge, deres pårørende og psykiatrien som sådan.
Og bør være med til at ændre det negative syn på psykisk sygdom og fjerne de mange tabuer og myter, som området fortsat er underlagt, og som uden tvivl er med til at fastholde området i en spændetrøje af dårligt image, negative historier, rekrutteringsproblemer, manglende politisk bevågenhed og dermed manglende økonomisk prioritering.
Eksempelvis vælger mange unge i dag at læse medicin, fordi de gerne vil helbrede mennesker. Og hvis de undervejs i studiet får en fejlagtig opfattelse af, at psykiske sygdomme ikke kan helbredes, kan man jo godt forstå, at så mange medicinstuderende vælger psykiatrien fra.
Og når vi er ved forkerte opfattelser om helbredelse og behandlingsmuligheder, så mener vi, det er uomgængeligt i behandlingen af psykisk syge at lade sig inspirere af tankerne om recovery.
Håbet om at komme sig – recovery – defineres og anvendes på forskellige måder, hvilket kan skabe forvirring. Det er både et begreb, et fænomen, som finder sted i den virkelige verden, og en tilgang, hvor mulighederne for og håbet om at komme sig fra alvorlige psykiske lidelser fremmes.
Det er denne sidstnævnte tilgang, som her er indfaldsvinklen, og som vi ønsker mere af i behandlingssystemet – og i samfundsdebatten.
Skåret ind til benet betyder recovery:
• At der et håb om, at den enkelte kan komme sig helt eller delvist selv efter meget svær psykisk sygdom.
• At det at komme sig sker i kraft af den syges egen aktive indsats.
Det siger sig selv, at både behandlingssystemet og de pårørende spiller en aktiv og væsentlig rolle i forhold til den syges ’recovery-proces’.
Det understreger vigtigheden af at fastholde håbet for mennesker med psykiske sygdomme, også dem, som befinder sig i den svære ende af skalaen. Det er et budskab og en ambition, som det desværre ikke altid er lykkedes for psykiatrien at videregive.
Recovery understreger, at psykiske sygdomme også bunder i det enkelte unikke menneske, og der derfor også i forhold til den bedst mulige behandling er behov for og meningsfuldhed i at inddrage den syges ressourcer og mening samt den syges sociale netværk, når et fremadrettet og konstruktivt samarbejde skal etableres.
Der er altså tale om en holdning til at inddrage andre aspekter end de rent faglige, at fokusere på det hele menneske samt at formidle håb. De bedste betingelser opstår nu engang, når den syge og den pårørende føler sig mødt og behandlet svarende til oplevet behov ud fra en fælles respekt og i en fælles dialog.
Lad os i øvrigt slå fast, at vi ikke opfatter recovery som en form for konkurrent til den nuværende psykiatri eller for den sags skyld som en slags antipsykiatri.
Vi er heldigvis vidner til en tiltagende recovery-orientering i psykiatrien. Og flere af principperne har altid været der. Det handler derfor om at fortsætte, om at sætte denne tilgang i system og om at styrke denne udvikling.
Vi ser recovery som en naturlig – og nødvendig – udvikling af den eksisterende psykiatriske behandling i Danmark i takt med den øvrige samfundsudvikling: Velfærdssamfundet har betydet, at danskerne generelt er kritiske og myndige borgere med egne meninger, der forventer at blive taget alvorligt, lyttet til, inddraget og mødt på et ligeværdigt plan – uanset om man er psykisk syg eller pårørende.
Kort sagt er det af afgørende betydning, at psykiatrien hele tiden er i stand til at afspejle samfundets udvikling og dermed brugernes og de pårørendes forventninger som myndige og kritiske medborgere i en moderne velfærdsstat.
Lad os slutte af med, at der også er solid samfundsøkonomi i en prioritering af psykiatrien. Det koster, men der er også store penge at hente. I dag er det sådan, at mere end halvdelen af dem, der får tilkendt førtidspension, får det med baggrund i en psykiatrisk diagnose. Også sygemeldinger koster det danske samfund – på årsbasis mindst 37 mia. kr.
Hvis den negative udvikling vendes. Hvis der tilføres markant flere økonomiske midler og dermed prioriteres anderledes.
Hvis vi får gjort op med tabuerne og får udviklet psykiatriens tilgang til de psykisk syge.
Så vil man alt i alt med statsgaranti kunne nedbringe sygefraværet markant, både for de syge selv og for pårørende til psykisk syge.
Hovedbudskabet hos den norske psykolog og tidligere psykiatriske patient Arnhild Lauveng er at »se mennesket bag den psykiatriske diagnose«.
Alle mennesker bliver mere eller mindre, som de bliver behandlet.
Bliver man udelukkende opfattet og behandlet som en patient med en bestemt diagnose, så bliver man som denne diagnose.
På et tidspunkt bliver diagnosen måske ligefrem brugt til at forklare, hvorfor vedkommende føler og handler som han/hun gør: »Arnhild hører stemmer, altså er hun skizofren. Hvorfor hører Arnhild stemmer? Fordi hun er skizofren«.
Kontrol og overblik Når den psykiatriske patient reduceres til en diagnose, forsvinder det individuelle særegne ved dette menneske, eller som Lauveng formulerer det: »... når et menneske reduceres til én del alene, den syge del, kan det dræbe personens menneskeværd og muligheder for udvikling«.
Diagnoser er nødvendige som arbejdsredskaber i psykiatrien, men rummer den risiko, at man glemmer eller overser alt det andet, der ikke lige passer ind i diagnosen.
I behandlingssystemet er man ofte mere fokuseret på kontrol og overblik end på at forstå og se personligheden bag sygdommen.
Arnhild Lauvengs anden bog om livet som psykiatrisk patient hedder ’Unyttig som en rose’, og den handler om alt det gode, men også tilsyneladende unyttige, fordi det ikke indgår i den direkte behandling i det psykiatriske system.
Tegn på menneskelighed Ligesom rosens duft i sig selv ikke er nyttig, men dejlig og noget, som er med til at gøre livet værd at leve, så kan det i psykiatrien f.eks. være en ung læge, som sidder og taler med en det meste af en nat og dermed giver tid, eller det kan være tilladelse til at gå en tur i regnvejret, selv om man er indlagt på en lukket afdeling, eller andre ting, der signalerer, at man først og fremmest er et menneske og ikke bare en patient.
Det, hun skriver om, er de tegn på menneskelighed, hun har mødt i det psykiatriske system, som har gjort en forskel for hende, fordi de signalerer, at hun ikke kun er sin sygdom eller sin diagnose.
Forfatteren har haft disse problemstillinger tæt inde på kroppen, fordi hun har været indlagt i ti år på forskellige psykiatriske afdelinger.
Ikke plads til optimisme Her har hun oplevet at blive opfattet som lidende af en kronisk sygdom, og når hun i perioder havde det bedre, talte hendes behandlere om ’gode faser’, men underforstået, at når hun en gang har fået en skizofrenidiagnose, så vil hun altid være skizofren.
Der var ikke plads til optimisme eller drømme om et andet og bedre liv.
Lauveng beskriver en afdeling, hvor der blandt patienterne var en tyk stemning af resignation, afmagt og sygdomsoplevelse.
På denne afdeling var det, hun kalder for klikteorien, meget populært både blandt patienter og ansatte.
Teorien går ud på, at alle indlagt er syge og har en diagnose, som kan forklare deres symptomer.
Indimellem slår det ’klik’ for dem, og de får angst, begynder at høre stemmer eller bliver deprimerede, uden at de kan gøre andet end at lade stå til og give efter for symptomerne.
Det er således ikke mærkeligt, at hele atmosfæren på afdelingen var præget af afmagt og håbløshed.
Lidelsen kan bedres Denne teori, der heller ikke levner rum for håb og forandring, præger selvfølgelig både personalets holdning og patienternes selvforståelse.
I virkelighedens verden er psykiske lidelser ikke så statiske og upåvirkelige af, hvad der følelsesmæssigt og socialt sker i og omkring patienten.
Ofte kan de selv gøre noget for at påvirke deres tilstand og få det bedre, men dette fordrer, at også det omgivende miljø tror på det.
Arnhild Lauveng tilhører den tredjedel af skizofrene, der bliver raske, og i dag er hun klinisk psykolog uddannet på Oslo Universitet.
Følelsernes konkrete udtryk Der er ingen tvivl om, at hun har været meget syg, og hun beskriver, hvorledes hun i perioder var ude af stand til at forstå og regulere sine følelser, som derfor forekom overvældende, kaotiske og ordløse.
Hun kunne f.eks. ikke sige, at ’nu har jeg det så dårligt, at jeg kunne rive mig i håret’ – hun rev sig i håret.
Eller hun kunne ikke sige, at ’situationen er så fastlåst, at det er som at banke hovedet ind i væggen’. Hun bankede hovedet ind i væggen og gav dermed følelserne et meget konkret udtryk, som ikke umiddelbart kunne forstås af andre mennesker.
Lauveng er en meget præcis iagttager og gør sig mange relevante tanker om psykiatrisk behandling, som alle ansatte i psykiatrien kan bliver klogere af.
Hendes første bog, ’I morgen var jeg altid en løve’, der udkom sidste år, cirkulerer på mange psykiatriske afdelinger, og mon ikke ’Unyttig som en rose’ vil få samme skæbne? – Når man har læst hendes første bog, er der ikke så meget nyt at hente i den anden, men hun skriver godt med humor og overskud, der gør det til en fornøjelse at læse om et tungt emne.
HUNDENS TARV AFHOLDER DOG-CAMP Fredag d. 31 juli - søndag d. 2 august På Ringsted firmasports arealer Eilekiersvej 17 4100 Ringsted. Fredag (Pladsen åbner kl. 13): Ankomst og indkvartering. Små sjove konkurrencer for voksne, børn og hunde om eftermiddagen.Introduktionsmøde og fællesspisning: Menuen står på "Grethes hundegryde" (garanteret uden hund!). Boder med salg og information. Om aftenen, foredrag: Laust Jacobsen og Politihunden Qato - kendt fra Station2. Bered jer på en spændende aften. Vi slutter med fælles aftentur sammen med hundene. Lørdag: Gåtur for de morgenfriske. Lydighed, rallylydighed og sjove hundetricks (Hundens Tarv, Team Hjørring). Hundesprogskole og alternativ lydighed (Erling Nielsen, Slagelse DCH). Mentaltest af din hund (Hundekonsulent Karsten Malmstrøm). Fotografen er på pletten, og for børnene kører slædehunde ture rundt på pladsen. Vi slutter aftenen ved den store grill og spiser/hygger sammen, og når vi tror vi skal sove: Aftenens overraskelse. Søndag formiddag: Gåtur for de morgenfriske. Derefter Ringsted Agility på banen, med dygtige agilityhunde, få en smagsprøve med verdens dejligste hund. (din egen, naturligvis). Efter frokost: Afslutning og præmieoverrækkelser. Kl. 15: Pladsen lukker. Skiftende aktiviteter alle dage: Snusekonkurrence. Test din hundeviden. Boderne åbne for salg og information. Sjove konkurrencer: Sporgang, men du får bind for øjnene. Ringridning uden hest, men med din hund i line. Sækkevæddeløb med din hund i line? Eller kan du lægge en poteforbinding? For børn: Rollespil, børneagility, børneringridning, boldspil, legetelt og meget mere. Bemandet legestue for hundene. Praktisk information Køkkenet er åben alle dage, hvorfra du kan nyde alt hvad hjertet begære. Morgenmad og aftensmad kan Forud bestilles. Plads til campingvogn (ingen strøm), eller telt. Det er også muligt at leje et telt for kr. 200,- (begrænset antal). Pris (excl. forplejning) pr. person for deltagelse i Dog-Camp: kr. 300,- for voksne og kr. 150,- for born. Hunde deltager gratis. Udstillere kan få stadeplads for 300 kr. kontakt os for aftale. Programmet med forbehold for ændringer. Yderligere information, tilmelding med mere: Telefon: 6070 4152 e-mail: info@hundenstarv.dk Web: www.hundenstarv.dk
Efterhånden har jeg fået opbygget en rimelig dagligdag - med et passende indhold. To dage om ugen tilbringer jeg mellem dyr, som et beskæftigelsestilbud, jeg er glad for. Dyrene trives og vi har ikke mistet vores mindstemand, et lille kid der vejede langt under halvdelen af, hvad de skal veje, han er meget lille og livlig - nu.
Jeg arbejder sammen med andre i samme situation som mig, men de er alle yngre, hvilket er hyggeligt - og de er ikke bange for at tage fat.
Første prioritet er at dyrene og vi trives, der er mange udflugter rundt omkring - og her er så smukt heroppe i Vestsjælland.
Jeg får mange input i min dagligdag, og det er rart at have noget at stå op til. Jeg glædes over, at jeg har været så heldig at komme et godt sted, det er privat drevet af en dygtig kvinde, Åse, der selv klarer det hele, når vi andre har fri. Hun stod naturligvis også op om natten, da det lille kid skulle have hjælp til at overleve den første uge.
Jeg er holdt op med at ryge igen, lidt træls, men jeg betaler en for høj pris, hvis jeg fortsætter, så der er kun den løsning. Nu har jeg også været røgfri 6 ud af 7 år, med enkelte tilbagefald når jeg indlægges og skal gå i røgfyldte miljøer, personalet holder ikke op med at ryge mange steder, selvom det er pålagt dem. Det betyder at der lugter af røg, selv på kontoret, hvor man henvender sig mange gange på en dag, da det er der, de hovedsagligt opholder sig, og så fristes jeg over evne, så det er endnu en grund til at holde sig fra dem.
Danskere med psykiske sygdomme som skizofreni og depression risikerer at dø af den medicin, de får af lægerne.
Lægemiddelstyrelsen har de seneste 12 år modtaget rapporter om 46 dødsfald, hvor læger mistænker psykofarmaka for at være årsag til, at deres patienter døde. Det viser dokumenter, som Politiken har fået aktindsigt i. Men både Lægemiddelstyrelsen, læger og organisationer vurderer, at det reelle antal medicinrelaterede dødsfald blandt psykisk syge er højere.
»Det her er et meget alvorligt og skjult problem i psykiatrien. Der er ingen tvivl om, at de 46 dødsfald kun er toppen af isbjerget, for i den grumme, barske verden er det svært at finde den eksakte forklaring på, hvorfor psykisk syge dør uventet. Det er indlysende, for de obduceres sjældent«, siger Thorstein Theilgaard, der er generalsekretær i Bedre Psykiatri, en forening af pårørende til sindslidende. Uventede dødsfald bør undersøges Han mener, at samtlige uventede dødsfald blandt psykisk syge gennem de seneste ti år skal kulegraves – myndighederne kan begynde med de 46 sager, de allerede kender til, siger Theilgaard.
»Vi er nødt til at få grusomheden på bordet. Det er forudsætningen for at give patienterne en bedre og mere sikker behandling«, siger han.
På Rigshospitalets hjerteafdeling forklarer overlæge og dr.med. Steen Pehrson, at det er kendetegnende for nyere antipsykotisk medicin, at præparaterne kan påvirke hjerterytmen – det kan i værste fald føre til besvimelse og hjertestop.
»Psykiatere ved meget om psykiske lidelser og behandlingen. Problemet er, at de anvender lægemidler med bivirkninger, som det kan være vanskeligt for psykiatere helt at have styr på. Der er brug for bedre samarbejde mellem fagfolk«.
Bivirkninger skal holde op mod forpinthed Formanden for psykiaternes faglige selskab, overlæge og klinikchef Anders Fink-Jensen, understreger, at det er vigtigt at holde bivirkninger op mod, hvor forpinte patienterne ville være uden medicin.
»Medicin er selvfølgelig ikke det eneste saliggørende, men der er bred enighed om, at det er centralt placeret i behandlingen af mennesker med psykotiske tilstande. Der er en del terapiformer, du slet ikke kan komme igennem med, hvis patienten er så psykotisk, at han hører stemmer hele tiden«, siger han.
I Lægemiddelstyrelsen understreger overlæge Doris Stenver, at de 46 dødsfald skal ses i forhold til, hvor mange patienter der gennem årene har været i behandling med psykofarmaka. Hun tilføjer, at det ikke er alle sager, der indberettes.
Centralt at lægerne indberetter dødsfald Når I ikke ved, hvor mange psykisk syge der dør af medicinen, hvordan kan I så vurdere, om medicinen er sikker nok?
»Vi overvåger bivirkninger i Europa og kan også gribe ind på den baggrund. Men det er rigtigt, at det er helt centralt, at læger altid indberetter et dødsfald, hvis de har mistanke til patientens medicin«.
Julie Duelund Mortensen døde 34 år gammel på en psykiatrisk afdeling for et halvt år siden. Dødsfaldet blev indberettet som en formodet bivirkning ved den medicin, hun fik mod skizofreni.
»Lægerne har ansvaret for vores datters død«, siger hendes mor, Helene Duelund Mortensen.
Da jeg blev bæltefikseret af personale og politi - fik injektion af en nervegift - jeg havde afprøvet før - og det upåagtet, at jeg sagde det, og der er mange andre gifte, man kunne have valgt, valgte jeg at ligge død.
Personalet sad og snakkede om ligegyldigheder, fra deres privatliv, mens jeg lå bæltefikseret i sengen bag dem.
Jeg fik den ide at ligge død, noget som min hund, Bayka, er god til. Det gjorde jeg, fordi de havde sprøjtet gift i mig - velvidende jeg ikke kunne tåle det.
Jeg holdt op med at trække vejret og lå musestille, de prøvede lidt formålsløst at tjekke min tilstand med knoerne på mine ribben, men de virkede sikre på, at jeg nok havde fået malignt neuroleptikasyndrom.
(Der gik under 30 sekunder fra jeg så sprøjten til jeg havde giften i kroppen. De nægtede at give mig medicinen oralt, selv om jeg gjorde, hvad jeg kunne for at minimere skaden, jeg får det meget psykisk dårligt af den gift. De fortsatte med denne gift, også intramuskulært, til de indså, at det vitterlig var en rigtig dårlig ide. Så valgte de en anden gift, og da jeg havde ligget vågen så længe, at det ikke kun var mig, der mente, at jeg var døende. Så satte man ind med Zyprexa. Stadig opretholdt man fikseringen, som opstod da politiet ulovligt tilbageholdt mig i deres bil, upåagtet, at jeg ikke var arresteret og havde været stille og rolig under hele forløbet, jeg havde ikke just været snaksaglig, men jeg havde under ingen omstændigheder selv fremprovokeret situationen, det blev den af ligegyldighed og uforstand.
Den ene gik for at tilkalde et genoplivningshold, mens jeg fik lidt luft i lungerne, gik den anden lidt rundt på stuen og satte sig tilbage på sin plads.
Da genoplivningsholdet ankom stod de begge ved sengen og virkede interesserede i en genoplivning, som mildt sagt ville have efterladt mig som en grøntsag - med den lange tid, der var passeret fra jeg lå død - til de opdagede det, og så endelig til teamet mødte op.
Klar over, at dette kunne jeg ikke gennemføre åbnede jeg øjnene pludseligt og spurgte "Hvem er det?" Jeg fik svaret, "Genoplivningsholdet", men havde indtil da ikke været klar over, at man overhovedet havde et sådant i psykiatrisk regi, der stod en kvinde med en orange "boks", så det var ingen joke, de vendte da også rundt på hælen hurtigt derpå, for dem havde jeg øjensynligt ikke behov for. De stod i døren indtil stuen, og sygeplejerskerne må have tænkt deres, da den døde vågnede op igen.
Frivillig tvangsopfølgning stresser psykisk syge Tvang kan aldrig være frivillig
Venstres psykiatriordfører, Sophie Løhde, vil lancere et forslag om frivillig tvangsopfølgning på patienterne ved udskrivning. Skriver Ekstra Bladet, søndag.
20 procent af danskerne får brug for psykiatrisk hjælp i løbet af et liv. At tvinge hen ved en million mennesker til psykiatrisk behandling, ville gøre psykiatrien mindre attraktiv end den er i forvejen. Patienterne tør ikke søge indlæggelse af angst for tvungen behandling.
En psykiatri i verdensklasse er en psykiatri uden tvang. En psykiatri hvor efterbehandling er tilbud, som man ikke har lyst til at sige nej til, fordi det virker attraktivt at efterkomme de behov og ønsker, som vi mennesker har brug for. En passende blanding af omsorg og udfordringer. Et samfund kendetegnes på, hvordan det behandler sine svageste borgere. Danmark skal være foregangsland og afprøve nye og værdige behandlingsformer. Flere støttende samtaler, zoneterapi og andre alternative, anerkendte behandlingsformer.
I tråd med psykiatriaftalen mellem regeringen og amterne for 2003 til 2006, hvor der var enighed om at fremme metodeudvikling til nedbringelse af brugen af tvang, blev der på Amtsrådsforeningens konference "Tvang - hvor meget eller hvor lidt?" udtrykt enighed om, at arbejde for at etablere et nationalt projekt med det formål at minimere behovet for tvang. Ved afslutning af fase 1 i det såkaldte Nationale Gennembrudsprojekt kunne man konstatere en sænkning af anvendelse af tvang på de deltagende afdelinger på ca. 20 procent.
Tallet er igen stigende, og projektet er afsluttet. Det er ærgerligt at psykiatrien som institution ikke får politisk opbakning – og mulighed for at følge op på succeshistorierne. Det ser ud som om, at de politisk valgte, fokuserer meget mere på psykiatriens enkelte nederlag. Tvang kan aldrig blive frivillig. Under visse omstændigheder, kan frivillig tvang, kaldes for skjult tvang. Sophie Løhdes forslag vil sikkert vinde sympati i den brede befolkning, fordi det handler om frivillighed. Men det er jo blot Kejserens nye klæder hun i fører sig. Der kræves omstrukturering i psykiatrien, ikke vanetænkning. Med venlig hilsen LAP www.lap.dk
Jeg havde besluttet mig for at hente noget rent tøj, shampoo o.a., da jeg stank fælt af lort, efter at have været tvangsfikseret uden opsyn - hvorved mine ord om bækken, gækken eller dækken ingen betydning havde.
Jeg måtte hjem og komme mig lidt over alt det, jeg havde været igennem, tænkte lidt på min bizarre beklædning af hospitalsundertøj, men blev klar over, at i denne stank, kunne jeg umuligt sove, og at det var bedst for alle parter, om jeg kom mig hurtigt, kunne tage en lur bagefter.
Således tænkt - således gjort.
Jeg begav mig afsted i mine gummistøvler, hvori der lå fede indlæg, så mine - ellers bare - fødder havde det bedre end min krop. Psykiateren, der havde modtaget mig, havde virket forstående. Dog havde jeg ikke lige fortalt ham, at jeg intet medbragte - udover mig selv - og min lortelugt.
Jeg blev relativt hurtigt stoppet af to betjente, spurgte pænt om jeg var anholdt, det var jeg ikke, men der var sikkert en afdeling, der manglede en patient, mente de. Ganske rigtigt, de er klogere end man tror, og så dummere end flertallet, jeg var jo ikke arresteret, hvorfor jeg mente, at jeg havde ret til at komme ud af bilen igen. Men jeg spurgte pænt den tilbageblevne betjent, om der var børnesikring på bilen, ja, det er der. Mens jeg kunne se chaufføren stå og fortælle personalegruppen, hvem jeg ikke kendte, da jeg jo lige var ankommet. Ergo sparkede jeg dørene i bilen skæve i raseri, over at jeg ikke blev hørt, mens det hele drejede sig om mig.
Så blev det åbenbart besluttet at tvangsfiksere og tvangsmedicinere mig, endda med et stof, jeg har afprøvet, og som har en særdeles ubehagelig virkning, der drev mig langt ud en gang før.
Betjentene måtte naturligvis hjælpe de små kvinder med så en voldsom patient som mig. Da jeg ingen kendte, udpegede jeg for mig selv en kvindelig asiat og ansat, som jeg spurgte om det var sikkert at søge tilflugt hos. Det var det råbte hun og smilede beroligende og sikkert glad midt i vrimlen af mennesker. Kvinder.
Politiet slap mig og jeg løb mod hende, for at blive overfaldet af dem alle, slæbt afsted med og til min rædsel ikke i retning af min stue, men den modsatte, en fikseringsseng var parat, kampen indledtes. Jeg ålede mig rundt - forgæves. Politiet fik ansvaret for mine hænder og arme jeg.
Der lå jeg mens de var helt vilde allesammen.
Betjentene var voldsomme, den ene slog sit ur lige op i munden på mig, så jeg begyndte at bløde, av råbte han. Bed hun dig? Nej. Fair nok, men ideen med at bide forplantede sig langsomt i min bevidsthed og den anden betjent fik sin hånd faretruende nær min mund, hvorpå jeg forsøgte, der skete dog ingenting med de små betjente eller kvinderne.
Jeg selv fik nok lige munden på gled, da de kom med sprøjten, jeg tåler ikke dette præperat. Ligemeget tænkte de, hun kommer ikke fri foreløbig, nej det skal jeg love for. Aldrig har jeg oplevet så megen afstumpethed, som i psykiatrien, i min tid.
Jeg skulle i bil transporteres til den lukkede afdeling, og det gik voldsomt for sig, mine hænder stak ud og jeg kunne narurligvis ikke beskytte dem. Jeg blev kørt langs væggene i den tunge seng, og i bilen sagde jeg, det gør ondt i hænderne. En kvindelig ansat påstod så, at netop mine hænder var med til at stabilisere sengen.
Tilbage på den lukkede nu med en mere virkelig begrundelse for at beholde mig der, blev jeg skrækslagen, da jeg så de samme hoveder, som jeg havde taget afsked med dagen før forsamle sig for at "møde" mig. Jeg forlangte at min medicin skulle være det, jeg havde aftalt med den bedre psykiater på den åbne afdeling.
Ingen kunne kere mindre, end de gjorde. Jeg lå der i 1 1/2 måned og fik svære skader i den ene skulder. Den sov sagde fysioterapeuten, den skulle vækkes fra de døde.
Mit sprog - talens brug - forsvandt med medicineringen.
Min veninde Gitte fra Herning kom mig til undsætning til sidst. Ingen kunne tale så tydeligt og vredt - som Gitte gjorde. Indtil hun blev nødt til at tage hjem, hun blev nemlig selv dårlig af det hun så.
Hvorfor skal svage sjæle sørge for at andre svage sjæle, får en mere menneskelig behandling? Hvor er alle de store kanoner, når man glammer derud af? Som en gal hund! Er vi for gale og for forkerte, er vi ikke mennesker med følelser, forståelse og empati? Har vi ingen rettigheder, fordi vi tænker... Det går nok, så ulejliger jeg heller ikke andre!?!
Det er de grove tilfælde af dyremishandling, der chokerer og bedrøver, når de rammer avisernes forsider og glider over skærmen.
Men ifølge landets dyrlæger og dyrevelfærdsorganisationer er det en ganske anden form for vanrøgt af dyr, der de seneste år har markeret sig mest voldsomt i statistikkerne. Det skriver Kristeligt Dagblad
- Det er de fede og uformelige skødehunde, der ligger i vindueskarmen døgnet rundt, og ligesom ejerne aldrig rører sig ud af flækken, som vi desværre ser stadig flere af. De bliver ikke anmeldt, for der er jo ikke tale om ondskabsfuld dyremishandling. Det er ikke desto mindre kvælende omsorg, som kan være lige så fysisk skadelig, fordi dyret får lov at æde og sove sig ihjel, siger dyrlæge i Dyrenes Beskyttelse Jens Svenningsen.
Dyr med livsstilssygdomme Ifølge Kristelig Dagblad bliver flere dyr i dag diagnosticeret med 'livsstilssygdomme', som tidligere var forbeholdt mennesker: For eksemepel fedme og sukkersyge, der kræver insulinbehandling.
Grunden er, at mennesket i stigende grad deler deres lade livsstil og dårlige spisevaner med dyrene, fordi de også vil have at dyret skal 'hygge sig' og have det godt.
I Den Danske Dyrlægeforening kalder man fænomenet for 'disneyficering', fordi dyret tillægges menneskelige egneskaber og behov på linje med nuttede tegnefilmsfigurer.
- Det foregår i den bedste mening og er udtryk for stor, men misforstået kærlighed. Ejerne bliver ofte forbløffede over, at deres behandling og omsorg for kæledyret rent faktisk kan være skadelig, siger foreningens fagpolitiske konsulent, dyrlæge Johanne Østerbye til Kristelig Dagblad.
Det vi i LAP (Landsforeningen af nuværende og tidligere Psykiatribrugere) har kæmpet imod ser nu ud til at skulle bringes op i Folketinget igen grundet en dement psykotisk kvinde, til hvem man ikke har ulejliget sig med at finde en læge, hun kan stole på.
Ambulant tvang er faktisk det, der i denne sag åbenbart praktiseres, uden om loven. Det vil ramme bredt, hvis det først gennemtrumfes.
Denne gamle kvinde, der tvangsindlægges til medicinering hver tredie uge synes ikke at få den mest adækvate behandling. Hun stoler åbenbart på den psykiatriske overlæge, men i dette regi er der ikke ressourcer til at færdigbehandle hende. Presset på de få sengepladser der resterer er så stort og stadig stigende, det er åbenbart begrundelse for endnu en forbrydelse mod menneskeheden i lovens navn.
Ambulant tvang er gennemført i Norge og har vist sig at ramme bredere, end man overhovedet kunne forestille sig i en ressoursesvag tid.
Psykiatrien er blevet forrået, et sted de fleste med rette frygter, hvis de er psykose-risikogruppe.
Hvad der udløser psykosen eller hvordan man færdigbehandler en svært psykotisk patient synes underordnet, bare folk zombiefiseres og ikke er til fare for andre, så kan de gå til grunde hjemme, og det er måske også det nemmeste for omgivelserne, men det sidste pip er ikke hørt i denne sag.
LAP vil ikke finde sig i, at disse overgreb nu også skal legaliseres - med vold og magt. Vi vil slås for de svagere medmennesker og os selv til sidste blodsdråbe.
41 gange har politi og læger måttet rykke ud til et plejehjem i Esbjerg for at tvangsindlægge en 77-årig psykotisk dement kvinde, som nægter at tage sin antipsykotiske medicin. Kvindens praktiserende læge vil have psykiatriloven lavet om
En ældre kvinde skriger højlydt, slår omkring sig og stemmer benene imod gulvet, mens to politibetjente slæber hende ned ad plejehjemsgangen.
Denne scene oplever beboere og personale på et ældrecenter i Esbjerg hver eneste måned.
Kvindens praktiserende læge, Mogens Lyngshøj, må ifølge loven ikke tvangsmedicinere hende på stedet, og derfor må kvinden hver eneste gang, hun nægter at tage sin antipsykotiske medicin, tvangsindlægges for at få en depotindsprøjtning.
»Jeg har strittet imod og sagt, at jeg ikke synes, at det skal foregå på denne her måde. Det er traumatisk både for kvinden selv og de øvrige beboere på afdelingen for psykotiske og demente, hvor hun bor. Jeg mener, at psykiatriloven bør laves om – det skal op i Folketinget, det her,« siger Mogens Lyngshøj.
Han er stærkt imod reglen om, at man kun må tvangsmedicinere, hvis patienten er tvangsindlagt.
»Man kunne i stedet sige, at hvis patienten havde fået stillet en diagnose og været tvangsindlagt f.eks. tre gange, så måtte man godt tvangsmedicinere på stedet. Enten ved at patientens praktiserende læge eller en psykiater kørte ud på stedet, og politiet mødte op for at holde patienten fast, mens vedkommende fik indsprøjtningen,« siger Mogens Lyngshøj, som ud over at være praktiserende læge har arbejdet som politilæge i de fleste af sine 25 år som læge.
Det samme hver gang Den 77-årige kvinde har siden 1. juni 2007 været tilmeldt Mogens Lynghøjs praksis, og siden da har Lyngshøj hver anden-tredje uge tvangsindlagt hende, i alt er det blevet til mindst 27 gange.
Gennem de seneste tre-fire år er kvinden i alt blevet tvangsindlagt 41 gange. Hver gang med samme resultat.
»Jeg kører ud til hende og tilbyder hende medicin. Jeg trækker mig gerne to-tre meter væk, så snart jeg har åbnet døren, for hun kommer som en trold. Hun nægter at tage imod medicinen, smækker døren hårdt i og kalder mig alt muligt. Hun siger f.eks., at jeg er i ledtog med Hizbollah, og at jeg ikke er læge.
Den eneste rigtige læge er en overlæge på psykiatrisk hospital, som hun er gift med,« siger hun. Så kører jeg hjem og skriver de gule papirer, og så tvangsindlægges hun,« fortæller Mogens Lyngshøj.
En jurist ved politiet siger god for papirerne, hvorefter politiet henter kvinden inden for syv dage.
En lille psykiatrisk afdeling for ældre sindslidende bliver lukket 1. november. De seks beboere har fået brev om, at de nu er raske og skal flytte. Afdelingens præst og de pårørende er i oprør og frygter for patienternes liv.
Psykiatrien skal flytte fra Nykøbing, så nu er du er rask, og derfor kan du flytte, så vi kan lukke den psykiatriske afdeling, der har været dit hjem i 70 år.
Fra Nordvestnyt.dk
En nu 90 år gammel kvinde har via sin værge fået brev om, at hun nu er rask og kan bo i egen bolig. Hun og de 5 andre psykisk syge ældre mennesker må vige for omdannelsen af Anneberg til privatboliger for såkaldt normale mennesker, der herved får de pragtfulde, attraktive nye boliger i det gamle hospital - for sindslidende.
Det er en svinestreg så stor, at jeg ikke kan forestille mig, at det kan gå sådan til, er der da ingen grænser for dumheder og mangel på empati for disse stakkels mennesker?
Hvor ender vi overhovedet under denne regering?
Lars Løkke Rasmussen må da kunne se, at svage, sårbare sjæle ikke kan smides på porten i den hellige grals navn?
Jeg er forlængst kommet hjem fra hospitalet igen, heldigvis. Jeg har nemlig ikke særligt godt af at blive der for længe. Tre døgn og jeg forlangte mig udskrevet. Jeg kunne ikke sove der.
De vækkede mig bare om morgenen, og da de endelig efter at have tvangstilbageholdt mig sidste aften, så jeg måtte vente på min elskede gav sin vurdering overfor lægen, lovede mig, at jeg ville få lov at sove den efterfølgende morgen - så vækkede de mig alligevel. For det er så vigtigt man står op til kaffe og smøger. Morgenmøde, det må de morgenfriske for min skyld gerne deltage i, aftenmøde til mig - tak.
Jeg gav de mennesker, jeg havde sat i gidselsituationen - en ordentlig undskyldning. Kom med en tidlig orkide, som blomstrer netop nu, den gav jeg manden, og han lovede, de ville passe godt på den. Selv har jeg haft den meget længe og set dens smukke blomster igen og igen. Jeg har stadig flere orkideer - og jeg hæger om dem.
Det var pænt af dem, de modtog undskyldningen og takken for at have hjulpet mig. De havde bestemt ikke sagt det til politiet, som min veninde fik at vide af de pågældende betjente i telefonen. Og Finn, taxachaufføren, får naturligvis sine 120 kr. Betjentene kørte dog trods alt en form for taxakørsel.
Det er skammeligt, at omsorgspersoner og embedsmænd ikke vil sætte sig ind i de frygtelige vilkår, som både psykisk sårbare og psykisk udviklingshæmmede medmennesker udsættes for af livsbetingelser.
Som nu Granhøjen, der har ca. 140 psykisk belastede beboere i deres hule hånd.
Hvad forestiller man sig, når alt, man tilbyder beboerne, er kammerater, der kan hjælpe og vejlede dem i, hvordan de renoverer huse, driver café, hotel, frugtgård og andet praktisk arbejde.
Der er intet fokus på netværksdannelse i nærmiljøet, hvor de beboere, der overlever i det regi, kommer til at skulle leve, stadig under Granhøjen, hvis de ikke kommer derfra ved hjælp ude fra.
De lejer store boliger forholdsvis billigt, og tilhører derved stadig Granhøjen - med andre ord, de er stadig i lommen på deres "redningsmænd".
Medarbejderne rejser med beboerne på ferie, men her er de hævet over beboerne, de sætter dagsordenen og scorer kassen med en fed hyre.
Efter, ved LAP's fredelige demonstration på Bjørn Kaldans fødselsdag, at have hilst på et par af de rødder, der er ansat på Granhøjen, er jeg ikke spor overrasket over, hvor svært det er - og må have været - for nogle beboere at komme ud af kløerne på udbytterne.
Jeg kunne nemt forestille mig, at mb'ere, medarbejdere med brugerbaggrund, ville dåne over forholdene på stedet. Personligt er jeg indigneret og sørgmodig over at opleve menneskelig fattigdom i en så udbredt grad, som i dette tilfælde.
Det kan synes umuligt at trænge igennem til det omgivende samfund med den forståelse, der hersker nederst i hierarkiet af Granhøjen.
Man er anbragt, man har et hjem, noget det ikke er alle forundt. Man kommer ud at se mere end Lalandia med de mennesker, til hvem man har knyttet bånd. Hvordan skal man forråde dem? Sine venner og overordnede.
Nu må det stoppes, det er konkurrenceforvridning og skammelig udnyttelse af sårbare sjæle.
Henriette Buemann Jensen
Landsforeningen af nuværende og tidligere Psykiatribrugere
Jeg ringede forgæves til lægevagten flere gange, jeg ringede 112 to gange, jeg ville indlægges, mens jeg stadig havde styr på mig selv og kunne undgå voldsomme episoder - tvangsmedicinering og bæltefiksering.
Det endte med, at jeg måtte vække nogle folk, de var sure, men jeg sagde, at jeg ikke ville gå før politiet kom. Det varede det meste af en evighed for os alle.
Nu har mine naboer sagt, at jeg skal komme til dem. Mine gidsler var vrede og sagde, at jeg var kendt for at være en kegle, (læs Sys Bjerre). Jeg truede med at komme igen, hvis jeg ikke blev indlagt. Det blev jeg ikke fordi lægevagten også overhørte, at jeg ville begå selvmord, hvis ikke jeg fik hjælp. Nå nå, nu må jeg lægge på, jeg har andre patienter, der venter.
Præst Henning Hansen var en uvurderlig støtte. Jeg ringede fra en veninde, hvorfra politiet ikke regnede med at jeg ville tage fra. Hun har sin kæreste og mor på besøg, de sad oppe hele natten - for min skyld. Henning Hansen tog telefonen, da jeg regnede med, at han var oppe kl 6.30.
Han kørte mig hjem fra hospitalet, så jeg kunne pakke og hvile. Min kontaktperson, Eva, kom og pakkede for mig tørrede borde af og klarede opvasken. Hun sagde, at jeg trængte til at sove, men at jeg kæmpede imod. Det hjalp! Jeg sov i 1 1/2 time.
Jeg kunne først komme ind kl. 16. Henning hjalp igen med transporten og sagde - med et smil, at han nu også var blevet flyttemand.
Jeg bliver pænt behandlet, særligt af en sygeplejeelev, Steffen. Han bringer ro og har givet mig fif, udover det medicinen gør ved mig.
Har haft besøg, korte - indskærpet af personalet. Min darling har været her to gange idag og venninderne i en time. Bayka er blevet opereret igår, alt er gået godt. Men hun gik konstant rundt om bilen, for at "finde mor". stillede sig i position ved bagsmækken, hver gang hun skulle luftes.
Jesper ringer i aften! min anden SKP'er.
Jeg er rimeligt tryg her.
Jeg må kun sidde her i 15 min. de render hurtigt. Tik tak, ellers går alt stille for sig! Undskyld jeg ikke besvarer kommentarer idag, jeg er træt.
Sommerfuglene er på vingerne igen, så her får I et billede af sidste års høst!
Fuglene kvidrer, blomster titter frem overalt også den lille anemone, så er det tid for en skovtur, hvis du kun har været på stranden i ferien.
Bayka er glad og frejdig, glammer gerne af naboer og katte, så jeg bliver helt forpustet i kampen for at tysse på hende. Hun har lige været på penicillin og fik tynd mave, det rettede vi op på med youghurt, men afføringen var svær at samle op - trods de gode hundeposer.
Vi fik meget skældud i starten, vi havde lort og ikke rent mel i poserne. Men folk troede, at Bayka gik og sked alle steder - især udenfor deres egne boliger, det gjorde hun muligvis også, men det endte med at vi ryddede hele vejen for lorte, man gider jo heller ikke selv trampe rundt i hundelorte. Min kærling fjernede mere end halvdelen af en stor bærepose af andre folks efterladenskaber. Selv har jeg skiftet mange bleer, det er langt værre end at fjerne skidtet fra hunden - også selvom det er tyndt, så jeg forstår simpelthen ikke hvordan problemet opstår, er folk for fine til at bære lorten til nærmeste skraldespand - eller med hjem? Åbenbart!
Nå, det er historie nu, jeg har delt skideballer ud til de mistroiske og pågående, talt venligt og bestemt, så nu er vi accepteret - tror jeg, det virker i hvert fald sådan.
Bayka skal opereres d. 17/4, hun har fået en knude i nakken, og den vokser. Føj da.
Heldigvis har vi en dyrlæge i Grevinge, Sanne, hun elsker dyrene, så det koster mindre end alle andre steder - Fint Sanne, Tak.
Vi er glade og nyder vejret og haven kalder på en hånd, der er meget at se til, i morgen sår jeg i min have. Bedre sent end aldrig.
Jeg har haft det lidt svært, så jeg er faldet i med smøger, de skal snart kvitttes, men jeg gør, hvad jeg kan - og min elskede er stabil og god til at støtte op. Endskønt der er rigeligt for ham at se til, så meget, at han ikke får brugt sine kreative evner til andet end hårdt arbejde, men vi arbejder jo for os selv, så det er også os, der høster.
Jeg har fået nogle dejlige kontaktpersoner, SKP'er, Jesper og Eva. De er rare at have ved hånden, og jeg kan få kram og knus, når det passer mig.
Nye piercinger og vægttab gør, at jeg nu igen vil få lavet et nyt profilbillede, men det bliver, når arnfoto får tid igen.
Det var en ordentlig omgang jeg var igennem på hospitalet, jeg tør ikke komme der frivilligt igen, så jeg får lidt medicin til at komme ned på og har indrettet mit hjem til hospital - med kugledyne og det hele! Hvad de ergoterapeuter ikke finder på af rare ting! Dem elsker jeg også.
Påske er et gammelt udtryk, faktisk fra før Jesus blev korsfæstet - helt tilbage til det gamle testamente - hvor Gud sendte de ti plager over ægypten.
Den tiende plage er, da alle førstefødte skal dø, Israels folk blev advaret og skulle smøre deres indgang med lammets blod, der gik den hævnende engel forbi. Farao derimod mistede sin søn den nat som mange andre, og der knækkede han og sendte slaverne hjemad.
Påske betyder gå forbi, men det håber jeg ikke fridage med venner og familie, gør for dig - altså går dig forbi!
Når nu der i anledning af overlæge og psykiatrisk medarbejder ved Granhøjens bosteder Bjørn Kaldans 70 års fødselsdag af Granhøjen ifølge indbydelse i Venstrebladet den 28. marts indbydes til åbent hus på Hotel Du Vest, mon så beboerne, der arbejder på Granhøjens projekter til maksimalt den fyrstelige løn af 12 kr. i timen også kan få fri til at deltage i festlighederne. Eller har de ikke råd til at undvære gagen, som de modtager som motivation i arbejdslejren Granhøjen.
Noget for noget. Altså Granhøjen indbyder til fest for Bjørn Kaldan, der i indlæg i Venstrebladet i marts måned kalder sognepræst Henning Hansen for demagog og i fortsættelse deraf roser Granhøjens indsats for de psykisk syge.
Det hævdes, at der ydes de psykisk syge, der er i Granhøjens varetægt, optimal psykologisk og anden hjælp. Hvorfor fremlægges der ikke bevis herpå for eksempel ved fremlægges af beboernes journaler, der til det brug om nødvendigt kunne gøres anonyme. For øvrigt har beboerne ret til at se egen journal ifølge loven.
Der registreres og noteres formentlig alle samtaler med psykolog, psykiater eller andre, husbesøg, medicinering og alt andet, der vedrører den enkeltes behandling i dennes journal. Dette bør der i hvert fald gøres. Jeg har noteret mig, at der er tvivl, om hvorvidt sognepræst Henning Hansen og andre, mig måske, er misundelige. Det er vi ikke, ellers tak, vi er bekymrede medborgere, som stiller os på øretævernes holdeplads for at støtte op om psykisk sårbare sjæle. Facaden er måske friseret, men der kan gemme sig ondt i alle hjem, uanset det er blikskure eller slotte. Og lad os lige slå fast med syvtommer søm, det er ok at tjene penge, men ikke i humanitært arbejde på udsattes bekostning.
LAP Vestsjælland vil afholde en mindre happening i anledning af psykiater Bjørn Kaldans 70 års fødselsdag på Hotel Du Vest i Nykøbing i morgen fredag mellem kl. 15-17. Bjørn Kaldan er overlæge på Granhøjen i Odsherred, venligst se debatindlæg i Holbæk Amts Folkeblad – se evt. www.henriemilie.dkeller www.Nordvestnyt.dk . Henning Hansen og Bjørn Kaldan har også skrevet her, der har også været artikler af journalister. Vi vil ikke finde os i, at Granhøjen udnytter samfundets svageste til hårdt fysisk arbejde – for flere beboere i 37 timer om ugen til en maksimal timeløn på 12 kr. Ligeværd – ligeret – værdighed og respekt savnes i det store imperium! Kontakt Henriette for info i dag inden 14.00 via LAP: 6619 4511
Jeg ser ikke andre muligheder for Granhøjen, end, i den nuværende situation, at acceptere vilkår og udstukne retningslinjer, der bl. A. er til for svagere grupper i samfundet, som ikke skal udnyttes af myndigheder.
Konkurrenceforvridning er vist ordet og i reference til Nete Zajaczkowska SIND, er åger et andet mindre vellidt udtryk.
Temmelig overrasket læste jeg Bjørn Kaldans angreb på Asmindrup sognepræst, Henning Hansen.
Jeg må sige, at mit indtryk af hans manglende viden og empati, bringer mig i tvivl om hans egnethed til at bestride så stort et ansvar, når han ikke tilbageviser kritikken eller retter op på forholdene. Det er vel ikke mindst hans pligt Og spørgsmålet må vel stilles, er han overhovedet kvalificeret til sit arbejde, jeg hører ingen tale højt om medicinfrihed, recovery eller menneskerettigheder. Arbejdstilsyn og fagforeninger. Tavse.
Hvorfor tør de ikke forholde sig til kritik?
Jeg er bekendt med beboere, via medier og kontakter, men hvor er alle de andre medmennesker?
Permanent medicinering – og overmedicinering af svage borgere i vores land, under lægetilsyn. Havde jeg været tidligere eller nuværende beboer under psykiatriloven, ville jeg da forvente at man også fulgte denne og andre lovgivninger. Ikke mindst ville jeg da forvente, at de tog min kritik alvorligt. Det har man gjort andre steder. Også i oppositionen og DF er jeg gået kækt med oprejst pande,og, endskønt jeg ikke selv har de fedeste referencer, medvirket til at psykisk syge ikke skal behandles værre end dyr og under ambulant tvang, forslag stillet af hr. Lars Løkke Rasmussen.
Bjørn Kaldan og Maria Olsen fremstår næsten som glade… hvad ved jeg, når de blot lader al kritik prelle af – hvilket er foregået – åbenbart i årevis. De tolererer ikke regulativer eller kritik og griber både til ufine personangreb og anfægtelser af overordnede medlemmer til beskyttelse af samfundets udsatte psykisk syge og sårbare.
Hvor er de ansvarlige embedsmænd at finde?
Lad Granhøjen betale deres formue tilbage til de, der retsmæssigt har knoklet den op – og det med tilbagevirkende kraft. Se så hvor mange, der stadig vil ønske sig i Granhøjens kløer.
Det er mig et harmdirrende vredt indlæg til debatten om hele Granhøjen og dens eksistensberettigelse.
At knække svage mennesker er for nemt, og at love dem guld og grønne skove og inklusion på arbejdsmarkedet er vel vildledning, men jeg har måske bare ikke set de mere positive sider af hverken Granhøjen, eller, jeg referer til Venstrebladet, Granhøjens dronning.
Personligt klarer jeg mig fint i nogle år, mellem to og otte år uden dyssende psykofarmaca, efter en stabilisering, i hvilken jeg aldrig ville deltage, hvis jeg fik medicinen pålagt af en psykiater med et så unuanceret menneskesyn og derudover mangel på svar og modsvar til debatten. Husk lige på, at det uanset diagnoser, er levende mennesker, deres drømme og ambitioner ser fra mange åbenbart klare og retmæssige ud, eller lukker alle blot øjnene – uden omtanke for, at virkeligheden blandt andet består af de billeder vi spejler os i.
Inkompetence ser her ud til at have medvirkende årsag, ikke kun indirekte. Bevidst også fra et omgivende samfund, hvor Guds blinde øje hersker, og tillader uhyrligheder. Det minder mig lidt om Stieg Larssons højaktuelle triologi. Det må det omgivende samfund nok forberede sig på, hvis Granhøjen får et oprigtigt gennemsyn og den store kompetence og faglighed, som kommunen roser dem af, når de fleste der arbejder på stedet har en jeg contra de holdningsattitude, og desuden er uden mellemmenneskelig uddannelse. For dette tvivler jeg dog på, at professionelle behandlere – i længden ville affinde sig med.
Der er altid folk med kolde hjerter, mange svigter, når det virkelig gælder, men lad os se det lidt nedefra, for en gang skyld. Giv slaverne fri.
Det er åbenbart Ok, at der ikke sættes normer for værdier og identitet, det er smagløst efter min bedste vurdering. Og hr. Bjørn Kaldan identificerer åbenbart de udsatte borgere, i hans varetægt, efter hvilken diagnose og andre svagheder, han kan finde hos sine medmennesker, hvem han har svoret lægeløftet for.
Nej, Jeg er rystet over den stærke tobak, som læsning af Venstrebladet er, når talen falder på Bostederne i Granhøjen. Det startede i Ekstra Bladet og endte som et lokalt anliggende - upåagtet sagens alvor.
139 medmennesker, der kunne være mine venner, bor på stedet. Selv ville jeg nok knække ned og makke ret, hvis jeg på den måde skulle indordne mig, som de udsættes for – og det oven i købet i lovens navn.
Rådet for socialt udsatte vil blive orienteret om dette. LAP handler efter tro på de udsatte, ikke de profiterende.
Det er tragikomisk, at hr. Bjørn Kaldan går i blækhuset, når han trues på sit levebrød, og angriber sognepræst Henning Hansen på omtaltes ”tro” eller mangel på samme, når Henning Hansen angriber Granhøjen for omsorgssvigt af beboere, som er veldokumenterede.
Personligt kender jeg selv de to beboere, der har været omtalt i pressen. Mette beskrev det som, at hun var sluppet væk fra Granhøjen, det samme gør Gert, han nyder nu at kunne komme i kommunens socialpsykiatriske tilbud, noget der ikke var dem forundt, da de var i Granhøjens regi. Underligt at kommunen finder sig i, at private ”omsorgspersoner” forbyder dem, der er under deres herredømme, at benytte kommunale socialpsykiatriske tilbud.
Selv var jeg indstillet til at skulle bo i en af deres boliger efter en indlæggelse, hvor min psykiater, Kate Pugé, endte med at opsige sin stilling, da pladskapaciteten på psykiatriske sengepladser tvang hende til at udskrive mig og andre patienter, der endnu ikke var klar til at komme hjem. Mit største problem var dog, at jeg fik at vide, at jeg skulle på Granhøjen, hvor der stod et værelse og ventede på mig og min schæferhund. Jeg var dybt rystet. Selv var jeg fraflyttet en sundhedsskadelig bolig med skimmelsvamp, pakket og opmagasineret under min indlæggelse, så jeg anede ikke mine levende råd. Den dag stod vi to kvinder med al vor oppakning – stadig rystede over den pludselige udskrivning. Jeg var tvangsindlagt indtil dagen før, de udskrev mig næste dags formiddag.
Men jeg var heldig, jeg fik lov at sove hos en ven, der afhentede mig udenfor Birkehus – Nykøbing Sjælland, Annebergparken.
Jeg skulle flytte ind på en ikke nærmere angivet adresse i Granhøjens regi indenfor en uge, jeg var langt nede psykisk i forvejen og kunne end ikke passe min hund selv - i over en måned – jeg anede ikke mine levende råd. Alligevel pløjede jeg avisernes boligannoncer igennem. Jeg fandt ét lejemål, som var på under 5000 kr. om måneden, altså halvdelen af min pension, som kommunen anså for den maximale husleje, jeg ville kunne betale. 64 gode m2. Jeg turde ikke spørge udlejeren om det var tilladt at holde husdyr, tænkte at jeg nok ville have de bedste chancer, hvis hun fik syn for sagen og tog af sted med hunden, som min ven ellers passede for mig. Tænk hun sagde ja, og jeg gik fri i denne omgang.
Det er dundrende forkert og dybt suspekt, at mennesker, der er anbragt i privat regi, tvinges til at udføre hårdt fysisk arbejde uden aflønning, for 4-7 kr. i timen er vel lommepenge at regne. Var det en offentlig institution ville der være ordentlige beskæftigelsestilbud – og en rimelig betaling. Granhøjens beboere strejker ikke, så her sidder et ægtepar og profiterer på psykisk svage personer, som ikke kan sige fra i forvejen, som har oplevet svigt og tillidsbrud – mange siden den tidligste barndom – de har end ikke ressourcerne til at sige fra, men de behandles værre end øst-arbejdere – det oven i købet i deres eget hjem, for hvilket de naturligvis betaler husleje som alle andre mennesker.
Ressourcesvage psykisk syge mennesker kæmper i forvejen mod udstødelse og den stigmatisering, der forbinder dem med kriminalitet og de to, der nu har stået frem stigmatiseres nu underforstået med misbrug, idet Bjørn Kaldan ublu skriver, at han ikke kan udtale sig om de tidligere beboeres diagnoser, misbrug og svagheder, de lyver vel bare. Eller hvad er snart op og ned på disse sager – og får det nogensinde en ende?
At sammenligne stedet med Tvind er helt oplagt, en familie tjener fedt og har en nærmest ophøjet status i deres imperium. Hr. og fru Mikkelsen har vist en ræv bag hvert øre, det er i hvert fald sært, at de aldrig selv har nogle kommentarer, men bliver beskyttet af talsmænd – helt i tråd med Tvindsagen, hvor Poul Jørgensen beskyttede Tvinds blakkede ry i årevis. De er måske Herredets svar på Amdi Petersen.
Det er også sært, at Bjørn Kaldan ikke mener, at Henning Hansen må udtale sig om andet end religion og teologi, betyder det, at hr. Kaldan ikke vil udtale sig om andet end psykiatri – som f. eks. politik.
Trist er det også, at hr. Kaldan mener, at det er helt naturligt, at man anmelder tilsyn med stedet i forvejen, det minder jo om ”Affæren i Mølleby”, hvor revisionen anmeldes i forvejen. Morten Korchs danske folkekomedie har vist sneget sig ind i psykiatrien, og det er absolut ikke grinagtigt.
Det er notorisk svært at forholde sig til psykiatrien – uden at miste sin tro på den eller Bjørn Kaldan.
Lad mig nu være Du kan ikke frelse mig fra mig selv jeg føler ikke din påtrængenhed som en hjælp Jeg er den som intet ser jeg er dog der hvor alting sker men har ikke plads til andre her Jeg er blevet kynisk - kold fuck din mor gå hjem og bol jeg er kun til hor Ingen bånd skal binde mig i lænker er jeg allerede lagt du kan ikke frelse mig så er alt og intet sagt Heroin din gamle skøge du min faste følgesvend overalt jeg vil dig søge heroin du er min bedste ven Glemsel bringer du enhver livet ses som gennem dis leve for at ha’ dig nær ønsker ej at være viis
Vi nyder livet til fulde, endskønt det klinger hult i sparegrisen. Januar, februar og marts er dyre måneder, men er ikke de fleste måneder det, når det kommer til stykket?
Det er heldigt, at vi kan tøjle vores udlængsel - længselen efter noget anderledes og dejligt varmt med solskin.
Her ses II kapitel af Bayka i sneen, oj oj... vi nød det da allesammen til fulde!
Bayka løber glad afsted!
Bayka skuer ud over stranden efter netop at have smadret en snemand med poter, klør, næse og kroppen, med hvilken hun fik ham til at tørne først.
Her er snemanden, eller hvad der er tilbage af ham efter Baykas hærgen!
Her er en lille forsmag på de mange dejlige billeder, vi har skudt i dag af Bayka på en lækker snehvid strand. Vores smukke unghund har det pragtfuldt med sne, hun vil være ude næsten hele tiden, kun afbrudt af små ture ind for at hvile eller lige få varmen, når hun får lov at være i hundegården - ja, sådan en har hun godt af at have, det er utroligt så glad hun er for sin lille løbegård, der ligger hun ude og gnaver store ben - nærmest upåvirket af kulden, og hun er ikke længere ked af "dårligt vejr", hun elsker at komme ud og lege med sine schæfer veninder, Kiki og Ronja, som vi har lige i nabolaget. Intet kan dog hamle op med strandturen, hvor alt er uforudsigeligt, mht. hvem vi møder på vores tur, eller hvad der sker på den - mellem 3 kvarter til en time - lange gåtur.
Lise Lindegaard Andersen underviser i Pack Bonding, og er utroligt dygtig til at støtte ejer og hund i videreudvikling af deres forhold. Således er også Bayka kommmet godt med i lydighedstræning, og idag oplevede jeg for første gang, at Bayka adlød mig over lang afstand. Det kan for nogen ses som et minus, at vi først er kommet dertil nu, men vi er deltagere på vores andet hold på SOR Hundeskole og har kun trænet i tre måneder. Vi er kommet langt fra det vilddyr, jeg vendte hjem til efter endt indlæggelse.
Dengang havde hun næsten spist min kærestes overtøj på ham, og jeg blev dagligt bidt i ansigtet - omend blidere - dog stadig med risiko for skader. Hun var utroligt dominernde, vi fik en time hos Lise - enetræning, det rettede op på en del, men der er stadig langt at gå. Bayka oplevede et svigt, da jeg røg afsted, jeg havde dog taget ansvaret for at sende hende afsted til Ølsmose hundeinternat og pension, den lille unge. Det var utroligt hårdt at være adskilt fra Bayka og vide, at selvom hun fik alt, hvad hun behøvede, så manglede hendes mors stemme og kærlige omsorg, det er også kærlig omsorg, når jeg irettesætter hende konsekvent, det er sådan, hun lærer, hvordan hun skal agere i en uforudsigelig verden. Og krav er der nok af, også til mennesker, men især med store stærke hunde kræves der diciplin, ellers styrter folk til jorden, bliver bidt i og lignende uønskede ting.
Bayka er på slankekur, så der kommer nok snart nye smukke billeder af den dejlige legeglade tæve. I øjeblikket er solen langt væk, så det bliver dejligt i næste uge, hvor der spås om solskin - rigtigt nordisk fotolys.
Vi går en meget lang tur hver dag, Bayka har fået løbegård, og vi går så mange ture i løbet af dagen, at hun slet ikke skal have klippet andet end sin tommelklo, det fik hun hos dyrlægen igår. Og vores dyrlæge får svømmebassin til hende, det er dejligt at komme hjem med en rigtig træt krudtugle, som så kan sove nogle timer. Aftenerne er dejligt fredelige!
Det er for dårligt, når borgere skal frygte for deres liv i forbindelse med, hvordan politiet og omsorgspersonale skrider råt frem overfor mennesker, der af en eller anden grund kommer i.f.m. dem.
Kulturelle forskelle - selv indenfor al danskheden - er udprægede i forskellige sociale klasser og kulturmønstre. Det må og skal accepteres, at der er afgrundsdybe skel, og kan politi og omsorgspersonale ikke forstå dette, må de sendes på efteruddannelseskurser. Der desværre, mildt sagt, ikke mange eksempler på - at disse personer er klædt på til deres arbejde, så de også evner at forstå, at de er voldsomt provokerende, angstprovokerende og stigmatiserende at have haft kontakt med, hvorfor det burde tjene mere som en regel end en undtagelse, at politiet kommer i civilbil, hvis de er hidkaldt og ikke dramatiserer situationen til at eskalere - det samme gælder for psykisk sårbare sjæle, mennesker skal ikke frygte at en krise i deres liv skal kunne udmunde i mord eller selvmord, fordi der ikke er et velorienteret personale med en vifte af kompetencer - og ej heller ikke fysisk set plads til at rumme personen nogen steder.
Politiet er lakajer for den berøringsangste befolkning, der har valgt en hær som regering, hvor fremmedhad og zenofobi accepteres.
I Danmark har vi fristaden, den er nu politiopdækket af krigsudrustede pansere i flere af døgnets timer. På det punkt må jeg have lov at sige, at jeg hellere havde set Christiania dømt røde på landkortet - som risikozone, da der hersker en udbredt selvjustits i den lille stat i staten - udenfor EU, som skrevet står. Der sker ikke andet end at folk tager en joint eller pibe - i stedet for en øl. Regeringens inkompetence må stå tydelig for enhver, der kigger nøgternt på hele problematikken. Nu køber mange i stedet hash andre steder i byen, hvor der tilfældigvis også er coke eller andet skidt i lommmen og det foregår i langt mere gedulgte miljøer. Fælt og fatalt!
Passiv modstand er ikke en mulighed, for borgere med psykiske problemer i Region Sjælland. For i fremtiden risikerer de at ende på ét psykiatrihospital i Slagelse, hvor man agter at sammenstuve mennesker med behandlingsbehov på et stort centralisteret hospital, som for flertallet vil være svært at nå frem til, om ikke umuligt, når man påtænker, at vi er ude på landet hvor offentlige forbindelser mildt talt lader meget tilbage at ønske, hvorfor rigtig mange har en bil, mens kun en svindende procentdel af psykisk syge borgere er bilejere, desuden kan det være svært at køre sikkert i stærkt oprevet eller svært depressiv tilstand.
Det er uværdigt, at psykisk syge skal ud på en decideret rejse til et fremmed område, hvor de ingen kender i miles afstand, hvorfor også pårørende får større problemer med at holde en kontinuerlig kontakt til deres nærtstående, det være sig forældre, ægtefæller/kærester, anden familie og venner.
Når folk er så dårlige psykisk, har de brug for at have de samme muligheder som alle andre, der bliver indlagt pludseligt på et hospital, deres netværk og en rolig vant gænge - inden for rimelighedens grænser af afstand til deres hjem med muligheden for at kunne hente en varmere jakke, eller hvad det sig være, ikke en utryg rejsen land og rige rundt i timevis.
Det er en meget stor region, og det må uværgeligt blive et hospital af dimensioner, når man påtænker, hvor stort behovet er - ikke mindst i børne- ungepsykiatrien.
Det er et udtryk for total ligegyldighed med os og vores situation, uagtet at psykiske nedbrud rammer bredt i alle samfundslag, er der ikke nogen velvilje, hverken politisk eller i befolkningen, så vi, der er ofret på den borgerlige regerings privatiseringspraksis og nedprioriteringspolitik, er de, ofte i forvejen dårligere stillede borgere, psykisk syge, med hvem man nødigt vil slås i hartkorn, da vi har fået et dårligt rygte via mediernes fortolkninger af enkeltstående negative begivenheder, men i farten glemmer man helt, at hvis vi reagerer i afmagt mod systemet og alle de løgne, man fylder den resterende befolkning med, risikerer vi at blive skudt ned af politiet i en Seven Eleven.
Mens de velbjergede og de heldige boligejere forbrugsfestede, nedlagde man de mindre enheder i nærmiljøet - altså sengepladserne som vi har og havde brug for - allerede da. Dog ikke i deres eksisterende form med tvang og medicin, men nu er forbrugsfesten forbi, vi var ikke inviteret, men det havde vi heller ikke forventninger om, vi ville blot gerne have haft lov til at slikke vores sår under sygdom, i stedet er vi blevet lagt i lag på gangene, i motionsrum og patientkøkkener og smidt ud, når presset på sengepladser blev for stort. Vi har stort set mistet alle beskæftigelsesmuligheder, det være sig ergoterapi, fysioterapi og samtaleterapi, som er røget ud med badevandet. Dette uagtet man beviseligt har det bedre, jo mindre man tænker på sin situation og koncentrerer sig om noget andet, mens det er rart at have et professionelt menneske at læsse af på under indlæggelse. Det er ingen glæde, at man kan påklage behandlingen, når først den er overstået. Jeg har påklaget og vundet, og nu skal jeg i retten med min advokat, men selv om jeg har fået medhold i patientklagenævnet, ender det oftest ikke med erstatning, og de groveste anklager har jeg faktisk opgivet, fordi jeg var for syg, da alt det allerværste ramte mig.
Man kan da også regne med, at man kan forvente sig hvad som helst under indlæggelse og det ganske upåagtet, at man er kommet af egen fri vilje, mens man endnu resonerer fornuftigt, og før der er sket uoprettelige skader med en selv og ens forhold til gode relationer. Således mistede jeg min naboveninde, da hun ikke sov om natten i tre dage, fordi hun var så engageret i mig, og hun har hele tiden været klar i sine udmeldinger, så jeg på intet tidspunkt har næret tvivl om hendes gode intentioner, selvom hun ikke kendte psykiatrien indefra selv, var jeg alligevel glad for, at hun forsøgte at hjælpe mig ind i "sikkerhed". Da hun måtte opgive kunne hun ikke klare mere, hun havde også børn, og jeg vil ikke belaste nogen, hvis jeg kan blive fri, så nu har jeg gjort op med mig selv, at jeg ikke vil risikere, at nogen andre bliver så engagerede, med mindre det er professionelle indenfor psykiatrien, for det andet skaber også nederlag i mig og gør ondt. Det kan lade sig gøre ikke at komme for tæt på folk, fordi jeg er flyttet et fremmed sted hen og nøjes med at hilse pænt, som man nu gør herude på landet. Det kan godt virke lidt ensomt, men i længden har jeg nok mest at vinde, når kun mine nærmeste venner får noget at vide, de kan bare forholde sig til det over telefonen og er man så heldig som jeg, får man besøg fra så fjern en egn som Herning, fordi man har en veninde der, som kender systemet for godt, og da hun blev i tvivl om hvorvidt det, der foregik kunne passe, hun forsøgte at få lov til at tale med mig i dagevis, og tilsidst spurgte hun personalet, om jeg overhovedet var i live mere. Men man kunne ikke tale med mig, hun havde dog aldrig oplevet nogen, der, som hun siger, var skide fulde på medicin. Og det upåagtet at også hun udsættes for tvang og tvangsforanstaltninger derovre. Men hun er ikke så forgiftet, at hun ikke kan tale forståeligt, selvom hun naturligvis ikke er glad når de skruer op for hjerneskadende medicin. Hun er så ganske min åndelige søster, og jeg er ked af, at der er så stor afstand, men en telefon gør underværker, undtagen når man fratager et menneske selve taleevnen medicinsk. Slemt frustrerende.
Idag besøgte jeg min psykiater i distriktet her, hun blev bekymret, selvom jeg principielt ikke har noget imod små doser hjerneskadende medicin - i kortere perioder, hvis grunden, under en, er ved at skride helt sammen, men ikke bare en eller anden lallende vedligeholdelse, til hvilken man alligevel tilvænner sig og paradoksalt nok også risikerer sygdomsudbrud, hvis der sker for meget skidt i ens liv på en gang, selvom man er på den livskvalitets-nedsættende medicin.
Men jeg har som alle andre været uhyggeligt autoritetstro, og en vægtøgning på tredive kilo var en realitet indenfor ca. tre måneder engang jeg fik suprexa, som lige var kommet på markedet - og som, man nu ved, ophober sukker i blodet foruden at fjerne enhver kontakt til personens mæthedscenter i hjernen, så man er konstant sulten.
Den medicinalmastodont, Eli Lilly, der står bag præparatet sagsøges pt. af amerikanske delstater, hvis borgere med sukkersyge og vanvittig overvægt er blevet en belastning. Desuden er psykiatriens ofre heller ikke stille i USA, således er der fra Eli Lilly betalt millioner af dollars til suprexa-ofrene, da det kunne bevises, at man allerede inden præparatet blev godkendt kendte den uheldige bivirkning, at det ophober sukker og øger koncentrationen af sukker i blodet - altså udover at medføre vægtøgning, for det behøvede de ikke undlade at oplyse om. At man derforuden sover til langt op af dagen og knalder brikker, når medicinen begynder at virke synes nærmest at være en gevinst for samfundet, for så hører de ikke fra borgeren, førend der kommer et sygdomsudbrud igen. Jeg var et par og tredive år gammel, og selvom jeg mistede min selvrespekt, mit netværk og de fleste interesser i døsen og besvimede på køkkengulvet, når jeg kom til at stå op og rydde køleskabet, så lagde jeg mig bare ned, når jeg kunne mærke det komme. Det skete, hvis jeg var vågen, når medicinen tog for godt fat. I søvne hentede jeg mad ind i sengen og kunne vågne med en klump eksempelvis franskbrød i munden og eller mad i sengen. Alligevel var jeg næsten på det i tre til fire år, selvom jeg ikke undgik indlæggelser og selvmordsforsøg, i den tro, at det var farligere end at kunne tænke klart og stå op om morgenen og sørge for at kontakte en læge, hvilket ikke er realisabelt for et menneske, der ikke kan vågne endsige stå op. Idag tror jeg ikke på forebyggende behandling i de tre-fire år, man får at vide, man skal vente for ikke at risikere tilbagefald, recidiv i fagsprog. psykiaterne tror ikke medicinen er vanedannende, men det ved man, har man først oplevet det.
Nå, jeg fik beroliget min psykiater, jeg havde jo netop søgt hjælp i tide, førend jeg reelt var manisk, men jeg græd meget fordi min verden var styrtet i grus og jeg stod alene med en hvalp, som jeg havde sendt væk, da jeg også fik helvedesild i en lejlighed der var sundhedsskadelig, og hvorfra jeg stadig ikke har fået mit depositum retur, endskønt jeg er berettiget til det, har jeg nu måttet hyre min advokat også til den opgave - rædselsfuldt!
Men tilbage til sagen om erstatning for frihedsberøvelse og tvang begået mod mig mens jeg var, af overlægen, erklæret ikke-psykotisk eller manisk. Men man bildte mig i hvert fald ind, at jeg ikke kunne få en fast vagt, det ville være en klar fordel for mig, om jeg fik en sådan, som jeg kunne tale med. Jeg var endog meget skeptisk, for man kunne tildele mig en sådan, hvis jeg frivilligt lagde mig i bælte. Jeg var alt for tynd til at ligge i bælte, og da aftalen havde været, at jeg kunne komme fri, at jeg kunne komme på toilettet og at der intet var at frygte, lagde jeg mig på bæltet. Jeg lå der et par timer, til jeg skulle på toilettet, så ville jeg gerne løsnes. Men nej, jeg måtte da tro om igen, og vi havde oven i købet givet hånd på aftalen, så jeg vred mig ud, nu vagten alligevel ikke var hos mig mere men sad udenfor døren og talte med dem, der var derude. Stort postyr, jeg slog heldigvis ikke nogen, men jeg vred mig som en ål, mange mennesker om at tvinge mig op igen, nu med fodrem, jeg tog turen den anden vej ud af bæltet og væltede mig ned på gulvet, hvorpå de kom rendende igen og fikserede mig behørigt, hånd- fodrem og bælte, så tissede jeg i bukserne og fik lov at ligge i det så længe at jeg ikke behøvede skifte bukser den week-end. Men overlægen kom om mandagen, og så var jeg fri igen. Han var sympatisk, men han ses jo sjældent på afdelingen, hvor en hvis anarki hersker, fordi man er i ingenmandsland og personalet plejer egne interesser, og de interesser har desværre ikke meget med omsorg at gøre.
Overlægen lyttede til min historie om helvedesild, et brud med min kæreste og min arme hundehvalp, som jeg havde måttet sende på ferie hos sin gamle familie, jeg følte det hele var brast sammen om mig. Et groft seksuelt overgreb havde også fundet sted, jeg havde kæmpet i tavshed, for der var ingen at råbe hjælp til og Bayka var så lille, hun sov igennem det, og manden var stangstiv, men vi var på fremmed grund, og jeg ville ikke ødelægge min hund. Overlægen syntes, det hele var betænkeligt og at jeg burde blive et par dage og slappe af, jo tak, jeg turde ikke blive der mere, havde heller aldrig været der før, men arriverede nogen måneder efter i bælte, fordi jeg havde søgt et andet lokalt hospital, Nykøbing Sjælland, hvor kapaciteten desværre røg da man i 2007 nedlagde over halvdelen af sengepladserne, så de har fjorten tilbage - hovedsagligt til selvmordstruede depressive og en stue til isolerede, i den stue endte min rejse gennem psykiatrien, og jeg fik en kvindelig psykiater, hun blev tvunget til at smide mig og en anden pige ud samme dag, selvom jeg knækkede sammen i gråd for et godt ord og overhovedet intet magtede mere. Jeg fik en uge til at finde en bolig, ellers var der en plads til mig i en arbejdslejr, der hedder Granhøj, for 50.000 kr. om måneden. Mærkelig måde at bruge ressourcer på!
Den kvindelige overlæge er holdt op for en uge siden!
Jeg fik heldigvis ny sagsbehandler, han er god. Han har sørget for, at jeg får den fornødne hjælp til at komme i orden i den lejlighed, han var glad for, jeg fandt til mig og Bayka, og det er et lille hus 64 m2 med have, så vi er bare glade nu, hvor jeg igen kan mønstre at tage mig af Bayka. For min genvundne kærlighed, min kæreste gennem nu godt 12 år, tog sig af hende da Ølsmose Hundepensions ejer kontaktede mig via et brev om, at hun måtte trænes meget snart, da havde hun levet det vilde hundeliv der i en hel måned, og hun var for træt til at gå tur om aftenen. En lille hvalp blandt velvoksne hunde tager sin tørn, også fordi hun er utroligt dominerende, også som helt lille ville hun bestemme, og så har sorte schæfere et noget højere aktivitetsniveau end de almindelige, så hun er en stor mundfuld, men den smager af friluftsliv i al slags vejr, leg og træning, jeg vil aldrig mere være stavgangsgænger for at få motioneret, livet som førtidspensionist er tomt uden hund.
Jeg har heldigvis opbakning til at have Bayka hos min kæreste og jeg mister ham ikke igen, så meget er sikkert nu vi bor hver for sig, og man kan trække sig.
Desværre orker jeg ikke at arrangere flere demonstrationer lige pt., men jeg håber, det går op for borgerne, at den er helt gal - både med systemet og med planerne. Vi psykiatriborgere kan ikke demonstrere med vold mod politiet og få vores vilje på den ene eller anden måde, desuden er rigtig mange decideret bange for panserne, som har mishandlet dem, mens de var syge i forvejen.
Det er daglig kost, at man torturerer sindssyge mennesker, begrundet i normalitetens navn og inden for lovens rammer. Mennesker, hvem livet har givet en syngende lussing, får den usleste behandling på store centraliserede institutioner, hvor deres nærmeste hægtes af, når tvang og medicin har forvandlet deres kære til ukendelighed.
Man får det indtryk, at sindssygen, der er symptomer på, hvor galt det står til, er farligere for patienten, end det der forårsager sygdommen. Det være sig krig, død og ødelægelæggelse. Sindet må vel have lov at udvise symptomer, uden at man af den grund skal bombes tilbage til stenalderen.
Hjerneskader opstår ikke begrundet i psykosen, den kan dog være farligt for mennesket, når det udmunder i selvskadende adfærd, ofte fører det til selvmord eller forsøg derpå, og det er jo mildt sagt ikke ønskværdigt.
Men at påstå, at man arbejder på højtryk for at forhindre yderligere skade, det er vel lige i overkanten, når man burde vide, at det mennesker behøver er fred og hvile, ligesom dyr, når de er stressede. I stedet stresser man alt og alle i personens netværk med underlige foranstaltninger. Og den, der er midtpunkt for al virakken ligger fastspændt i sit eget lort, når vagten er gået fra sin plads og tror virkeligheden er gået helt amok, som om der ikke var lort nok i personens liv uden filter, men nu skal virkeligheden overgå sig selv, og pleje og omsorg bliver tilbage at ønske. Hvorfor man skal være hardcore for at arbejde i systemet. Min psykiater under indlæggelsen er ikke sådan, derfor er hun nu holdt op.
Presset på sengepladser øger omsætningen og omkostningerne er kolosale for det enkelte menneske, men ingen tør åbenbart se klart og lade personens ituflåede blottede sjæl få den ro og fred, der burde være forbundet med reconvalesens ved ulykker og sygdom.
Og ulykligvis ser vi, der troede os problemer nok, at mennesker går amok, således at man tvinges til at tro, at det er menneskerne, der er for skrøbelige og sårbare, der gør noget irrationelt eller reagerer på realiteterne, som er barske nok i forvejen.
Nu stigmatiseres psykoseramte yderligere grundet mediernes klamme fortolkninger og med deres bagage er der intet til hinder for at kalde dem fredløse. Intet retssystem til at hindre overgreb, nærmere tværtimod.
Og den medicin der tvinges i patienten, er ofte nok til at slå en hest omkuld, udover at den er hjerneskadende i sig selv!
Og alligevel er lykkepiller og andet stads i højsædet som aldrig før. Folk propper sig med medicin uden at der af den grund synes meget forandret ved deres situation udover altså at de har fået et sært "filter" at se verden igennem, det kræver tilvænning at fastholde mennesket i en så unuanceret verden, som tilfældet kan være. At kæmpe sig tilbage til sig selv kræver overvindelse og meget mere mod, end man forestiller sig. Risikerer man et tilbagefald eller er det "kun" hjernen, der er i fare, mens man fungerer som keminova!
Og er det sært at situationer kan tilspidse sig med spidsbelastede borgere, der lider under sparekniven og almenvældets intolerance og berøringsangst.
Thor Buch Grønlykkke, læge og socialpolitisk ordfører for soc. dem. i Københavns Borgerrepræsentation har skrevet kronik i Politiken idag om omsorgssvigtet af psykisk syge borgere også i Hovedstadsregionen.
Det bliver vel til nogen større hospitaler enorme centraliserede mammutinstitutioner, som borgerne slet ikke ønsker sig.
I Region Sjælland påtænker man at et gigantisk psykiatrihospital i Slagelse, hvem der sidder 70 km derfra vil nok betænke sig en ekstra gang, førend man bliver indlagt, det alene, altså det faktum at man ublu nedlægger sengepladser i nærmiljøet dysses bare ned, så man ingen kender under indlæggelse, der kan besøge den indlagte, også pårørende bliver allerede her udsat for urimeligt pres! Bruger- (LAP og Galebevægelsen) og pårørende-foreningerer (bl.a. Bedre Psykiatri og Sind) bør høres!
Thor afslutter sin kronik med ordene: "Det er uværdigt og utrygt, at vi i et land som Danmark ikke tager ordentligt hånd om de svageste i samfundet. Vores problemer i København er på ingen måde enestående. De psykisk syge er nu sat på dagsordenen. Den larmende politiske tavshed må ikke fortsætte."
Men hvad er V/K regeringens ønske - først forsøgte de at gennemtrumfe ambulant tvang med Lars Løkke i front, det nedstemte oppositionspartierne, men vægten tyngede for alvor, da også DF sagde nej tak til en yderligere forringelse for psykisk syge og deres retsstilling i samfundet!
Det havde ellers været noget af en besparelse, det indså vi også i LAP samtidig med, vi så på, hvor mange menneskers retsbevidsthed lovforslaget ville knække fuldstændig for. For er man så syg, at man skal tvangsmedicineres, så er man vel indlagt, men nej, det er der hverken ressourcer eller omsorgspersonale til. I stedet afviser man mennesker på psykiatiske sengeafsnit, og eller udskriver dem for hurtigt. Hvem husker ikke sagen fra Sverige, hvor Anna Lindt blev dræbt - der er problematikken vist heller ikke ukendt, gerningsmanden havde søgt om hjælp kort forinden, men var blevet afvist som vi kender det herhjemme. Ellers indlægger man folk, og netop når tvang er en mulighed, tages den i brug, et offer kan indlæggges. Systemet er oldgammelt og Thor fremhæver da netop også dette i sin kronik, at der skal noget nytænkning til bl. a. recovery, som LAP har haft på dagsordenen gang på gang også i Dialogforum i København. Inklussion på arbejdsmarkedet og det er LAP også fortalere for. Bedre socialpsykiatri, men der rammer mange hovedet mod en mur, for det svinger helt utroligt fra kommune til kommune, hvad der står på "menuen" om noget overhovedet!
Brugerinddragelse er lige så vigtig - på alle planer og det burde være en selvfølge!
Psykisk syge ønsker lige så meget som alle andre ordentlige forhold, men ingen vil påtage sig ansvaret, når de bliver kriminelle og eller hjemløse, selv blev jeg afvist indtil man kunne tvangsbehandle mig i bælte og remme på en ulækker og ubekvem gummibriks og smidt ud til ingen bolig, da køen i den anden ende var vokset betragteligt!
Det er frysende koldt, men ikke på hundepension og internat Ølsmose hundeformidling. Der er varme og hjerterum til alle "uønskede" hunde. Men det er ikke gratis og parret og deres datter har nok at se til. Hunde passer ikke sig selv! Og et hundeinternat er dyrt at køre, lad dem overleve, 22.000 aflives årligt og der er mange, der vil af med deres hunde!
De har belånt deres ejendom, for at få råd til at bygge pensionatet, det var dyrt! Nu knokler de for at få en dagligdag til at hænge sammen. Christian er lige blevet opereret, nyt knæ, så de kan måske få en af de "raketter", du havde tænkt at fyre af - lige ud af bukselommen, men netop her er der i stedet gavn af dine penge, de falder sikkert et tørt sted!
Glædeligt solhverv til alle - både de, der fejrede den årlige tilbagekomst af solens lys og varme - og god jul, til de der har endnu en hedensk fest tilgode - jule aften!
Vi fejrede - hele familien - lysfesten og nogle skulle feste begge dage - vi skal have ris a la mande, men det er så det!
Et godt grin er ikke af vejen, derfor har jeg lagt en sjov video ind.
Det bør være lovligt at udbyde og bruge sexydelser, og der bliver kun tabere, hvis man griber til stramning af sexindustrien.
Det er ethvert menneskes frie ret at stille deres krop til rådighed for andre, det hele er baseret på tillid omkring akten, skal vi hellere sende en masse turister til Thailand - eller forsøge at være liberale. Der har altid været en seende igennem fingre med det - og det bør vi opretholde.
Nyd den dejlige musik! Diesel forstår at fyre den af og sælger sig selv godt!
Her står jeg lidt fjern men ikke forlegen jeg venter på ”ham” for ”han” leder legen. Mine hænder er kolde mit tøj lidt for tyndt for fristelserne er mange og aftenen lige begyndt. Af samme grund er det måske lovlig kort. Jeg signalerer, at jeg kan og gerne gør det hårdt. Blev tidligt hvirvlet ind i dette liv behandles ofte som en vare en pige man knepper og –hvis man vil –ender hendes liv med en kniv.
En "overlever" kan føje sig Tie - ”when silenced” Tale "when permitted"spille et spil efter hans regler regler , som opstår efterhånden reglerdu bryder,allerede inden de eksisterer regler du aldrig vil lære. Misbrugt, lemlæstet og langt fra alfarvej tror du nogensinde igen nogen finder dig – min ven.
Skrevet til påmindelse
om de mange prostituerede derudsættes for mord og voldelige overgreb verden over – hver eneste dag. Henriette Buemann
Jeg bliver rigtig rundkindet her i vinterens sul, så må vi hellere lige tage et kig tilbage - til sommerens varme, hvor jeg egentlig troede det var min lever, der var ved at sætte mig ud af spil, det var den ikke, tallene lå pænt, men min madlede var udtalt! Tilbage er en masse især bukser i x-small!
Det var en hård eftersommer og vinterstart med indlæggelse - for mit vedkommende, mens min lejlighed blev ryddet, men det skal lægges bag mig nu, og da man alligevel ikke kan bruge Patientklagenævnet til noget, bliver jeg fri for dem og deres!
Landsforeningen af psykiatriborgere vil have stoppet tortur af psykisk svingende brugere. Vi kan ikke længere tåle vanviddet mod os i psykiatrien nedslidt, forsømt, som den er - og med næsten bortsparet rekreation!
Blot 15 psykisk syge blev i 1995 dømt til psykiatrisk behandling for at slå, sparke eller true tjenestemand i funktion - mod 104 sidste år, det er rekord for den type sager, men man forventer måske, at vi skal lade os føre frivilligt til pinebænken!
Vi tvinges ind under behandling og diskrimineres helt unødigt, som også Karl Bach, LAP siger, så drives vi til det - under umenneskelige forhold!
Vi vil ikke have så underprioriterede forhold, hvor folk bliver underlagt en sekundær lovgivning, fordi de psykiatriske afdelinger forsvinder/bliver lukkede retspsykiatriske - til de boomende eksplosive forhold, fordi vi bli'r behandlet værre end kvæg!
Området er gammelt og nedprioriteret på alle områder, og det der praktiseres er kritisabelt grundet de urimelige arbejdsvilkår, folk er for dårlige og arbejdspresset påvirker behandlingen i helt urimelig grad, der bliver ikke tid til humanitet -men medicin og/eller tvangsovergreb.
Vi kan heller ikke længere tillade os at ignorere, at tvang og medicin er næsten det eneste, der står på dagsordenen. Vi må straks have ændret praksis, modernisere og ændre tankekegang! Psykisk syge skal ikke ligge i dårekister på gummibrikse bundet fast med alskens remme som giver nerveskader i skuldrene og er ualmindeligt uhyggeligt og helt galt!
5 års behandlingsdomme er de mest almindelige straffe, hvor enhver anden ville have fået en lille straf, vi regnes slet ikke, selv om flertallet lever i fredelig sameksistens ude i samfundet!
Sulten, tørstig og uden skjul for solens brændende stråler - hverdagen var horribel for bjørnen Ursula, der var spærret inde i det samme trange bur i 26 år. Mange bjørne i Rumænien lever kummerlige liv som Ursula. Indespærret i bure og cementgrotter. Og langt fra naturen, hvor de hører til. Hver eneste dag er tortur for disse smukke dyr. Hjælp med at stoppe mishandlingen. Det er faktisk muligt. Læs mere om Ursula og hvordan du kan hjælpe http://wspa.dk/
Grundet min lange indlæggelse, har hun, og jeg især, ikke fået al den træning, vi skulle have haft, men hun har det fint og vi kæmper lidt med at holde husfreden.
Hun er fabelagtig - nu træner vi hver dag!
Hun har aldrig ødelagt andet end gamle aviser - hmm og enkelte dokumenter, det tager sortfodsindianere ikke højtideligt!
Der bliver ikke tid til så meget andet end at holde hende i ørerne! Alligevel vil vi fejre solhverv i familiens skød d. 21/12.
Bayka er min sovebamse! Hvordan kan man undvære den? Det kan man bare ikke! Mit vilddyr til og med! Hun forstår fri og ja og nej - sit, giv pote og dæk - men er svær i indkald, kommer stormende, når man siger gå tur!
Jeg har fået ny permanent bolig igår! Hurra det lykkedes for os - vi er lykkelige selvom Bayka ikke forstår så meget!
et skræmmebillede hvor intet er gemt bag kulisserne et helvede i sig selv dybt inde flænset igennem som en kanyle der raver sig frem gennem kødet blodbestænkte cowboybukser øjne der flammer op af længsel en intens længsel efter dette så medrivende farlige helvedes liv hvor intet er hvad det syner. Fyldes hver dag af denne verdens tomme klicheer men mit liv er et helvede der blot veksler i intensitet. Men nu er det hele fortid og du kender mig ikke bedre end jeg kender min fremtid.
Kærester narkomaner abstinenser dødsønsker den endelige Fred kærlighed og tårene løber To pumper to kanyler anbragt i hver sin åre med blodudtræk kun luft 20 ml. Angst vil det lykkes for os begge dør vi samtidig. Pludselig på 1 flår jeg kanylen ud af hans arm og fjerner den i min åre. Han må ikke dø fra mig og kunne vi begge gennemføre det hvis ikke ville en af os være efterladt til elendigheden helt alene en umulig tanke. Og aftalen 1 – 2 gør det på 3 annulleres men gråden stilner ikke. Så tæt på og alligevel opgav jeg i sidste sekund at vælge den måske letteste udvej.
Når man lider - rent fysisk - og det gør man sluttelig, når man ingen hvile kan finde, siger det da sig selv, at man ikke har brug for op til uge og månedlange tvangsfikseringer og anden form for tortur. Eller har jeg en helt forkert opfattelse i min anskuelse.
Isolation er en anden udbredt misforståelse af tæmning af psykisk svagere medborgere i vort samfund! Vi ser flere og flere af dem i gadebilledet, de fratages deres ekspertiser - kontrolleres hårdt medicinsk, så enhver kan blive en grøntsag!
Mennesker udskrives til hjemløshed i dagens Danmark, som i næsten alle andre empatisk fattige lande!
Jeg blev udskrevet i dag til håbet om en bolig!
TAK
Derfor denne udgydelse og håbet om en god week-end i denne travle tid!
Klare regler for dyreforsøg Man skulle tro, at den 21. oktober var dyrenes dag. I dag er der sket gode ting for dansk dyrevelfærd.
Dyrenes Beskyttelses udmeldelse af Rådet for Dyreforsøg gav hurtig reaktion fra Christiansborg. Der bliver nu stammet op på lov om dyreforsøg, så færre dyr kommer til at lide.
Samtidig har Enhedslisten fremsat beslutningsforslag om fritgående søer. Folketinget pålægger regeringen inden 30. juni 2009 at fremlægge en plan, der sikrer, at det fremover bliver forbudt at fiksere søer under faring og diegivning. Det sker på baggrund af de mange underskrifter for frie søer.
Jeg lider godt nok af PTSD grundet mange grumme oplevelser i barndom og teenageår - stærk psyke endnu derpå. Fortsatte videre ud i narkomiljøet, hvor jeg startede som kurer, derpå dealer, så tvangsforflytttede man mig fra Hillerød, hvor 3400 er postnummeret til Mørke i Jylland, husker ikke postnr.
Der var stiknarkomaner fra bl.a Ballerup, faldt pladask for en og kørte ud i narkoprostitution - Har været på klinik i Århus, Odense og Kbh. i nævnte rækkefølge.
Men hvem vil forstå, at jeg var ulykkelig over at have mistet min mor totalt - kun 8 år gammel, mens hun boede i en anden bydel af Espergærde.
Jeg har ikke nogensidne kunnet med min klamme stedmor som kom, da jeg var 13 år og den lille husmor!
Jeg røg ud som 16 årig og tog fat på arb. markedet - hjemløs. Det er mig eller hende, sagde kællingen!
En pusher førte mig til undergang, perverse karl!
Nu ynker man mig fordi jeg var luder, er overgreb ikke bare tusinde gange værre, men det udsættes vi jo også for, fordi vi ikke kan få ordentlige arb. vilkår.
Hvor får en luder supervision, psykologhjælp når en dag er gået helt skævt?
Tænk jer om for helvede kvindesagsforkæmpere!
Jeg arbejdede gerne som luder, hvis ikke det villle såre så mange!
Efter igår er jeg ikke til at skyde igennem, Eks og Bayka på besøg, hun havde været fin til træning. Bare jeg får lov til at tage med næste søndag!
Det er meget hårdt, når de vender snuden hjemad efter timers godt (bedste) selskab og gåtur!
Man vågner godt nok tidligt her, personalet larmer om natten, og jeg er træt endnu. Vågnede kl. 5.30 og kl. 6 igår. Huset er lyt siger de! Idag havde de tabt noget opvask! Igår var den helt gal!
Kurt og jeg var på samme afd. i Nykøbing Sjælland. Han var 68 år gammel og havde fået en alvorlig depression. Personalet var skrappe, jeg fik besked om ikke at trøste ham, når han som oftest græd - efter at have vadet rundt på gangen - helt afmægtig.
Jeg spurgte om han havde mistet sin kone og fik et bekræftende svar fra ham, det passede ikke sagde personalet. Vidste de, hvem du var, du var bare et nummer mere. Men da du forsvandt vrimlede det med politi - hunde og en helikopter gennemtrawlede luften indtil ti-tiden om aftenen.
Jeg måtte ikke nærme mig dig, det har jeg det skidt med.
Du var helt desorienteret over behandlingen, kunne jeg høre. Du skulle vist starte på ECT behandling - det må have skræmt dig til døde og hvad skulle det hjælpe, spurgte du bekymret personalet, og ja du var et nummer i køen - det har hjulpet så mange andre, fik du at vide, folk var blevet meget glade igen.
Du var en anstændig mand, jeg vidste du var død, da jeg erfarede, hvem jagten var sat ind på. Så det på tv, alvorligt deprimeret mand efetrsøges... og dagen efter dit navn også offentliggjort! Personalet sagde, at nu skulle jeg ikke dramatisere det, men ældre mænd - elller bare mænd er succesraten med selvmord størst!
Nu sidder jeg selv en times kørsel i bil fra mit netværk, og 2-3 timer fra de, uden den luksus det er at have en bil, som må tage det offentlige, og jeg får besøg og gaver alligevel.
Møgregering, V/K tror I ikke der er nogen der savner Kurt, måske var han bare for langt hjemmefra, for besøgende til at få taget sig sammen til rejsen, det er jo i bedste fald 4-6 timers transport - frem og tilbage, og det er ikke sjovt.
Kurt, hvor må det have været svært - du blev fundet næste dag i havnen.
Vi vil have sengepladser i nærmiljøet, er det forsvarligt på nogen måde at centralisere sengepladser op til mellem 60-100 km fra det kendte! Herfra kan jeg end ikke finde ind til centrum, hvis der er et sådant, det må jo næsten være der, bus herfra hver 2. time goddaw mand økseskaft, og så passer den måske ikke med planen videre. Og V/K nedlægger hensynsløst sengepladser, vi får det ikke bedre af det - eller måske skal man betragte sit hjem, måske som mor eller far som psykisk syg, som en aflastningszone, så bare send rengøring og madlavning hjem til os - selv de psykotiske og især de maniske - som holder hele familien vågen til ud på morgenstunden, så kommer der rigtig gang i den.
og så V/K regeringens vanvittige, de burde spærres inde på en galeanstalt, behandlingsgaranti af psykisk syge - indenfor 2 måneder - ved de intet!
Jeg græder over, at der er så langt, vi er førtidspensionister/pensionist - mig og mine, kun enkelte er ikke, men det er ikke de allernærmeste! Min eksmand og hans elskelige familie, min mummi og papa - som vi deler!
DcH i Hjørring afholder i dag officielle DKK lydighedsprøver, og jeg var deroppe for at hilse på. Lige inden jeg skulle hjem, nåede jeg desværre at overvære en scene, der nok engang fik mig til at fare i flint over de metoder, der anvendes i træning (især når folk får konkurrence på hjernen).
I en af klasserne var de deltagende hunde lagt i fællesdæk. Førerne var gået i skjul. En af hundene rejser sig, og går hen til den nærmeste hund (en steriliseret tæve), og begynder at parre hende!!! Føreren af hanhunden fjerner selvfølgelig sin hund, men i stedet for at stille sig uden for banen, går vedkommende ned i det fjerneste hjørne af pladsen, hvor hunden får et møgfald både verbalt og fysisk.
Det er meget menneskeligt at reagere på den måde, MEN hunden opfatter i bedste fald, at den bliver straffet for at gå ved siden af hende eller sidde foran hende (hvad det nu var den gjorde, da hun tog fat i den). Den forbinder OVERHOVEDET IKKE straffen med den gerning, vedkommende rent faktisk straffede for (nemlig at forlade dæk/parre nabohunden).
Skal straf nogensinde give nogen mening, skal den falde aldeles prompte i det øjeblik hunden gør eller begynder at gøre noget forkert. Der findes en 3-sekunders regel, der siger, at efter 3 sekunder er handlingen fra hundens side glemt, og så er både straf og belønning omsonst. Det er faktisk forkert! 3 sekunder er alt for meget! På 3 sekunder kan hunden have nået at lave mange andre ting end det, føreren reagerer på, og som fører skal man huske - både når man straffer og belønner - at fra hundens side er det dens AKTUELLE HANDLING, der straffes/belønnes; altså det den gør NU/det den tænker NU.
Så - hundeførere i det ganske, danske land (og udlændinge med) - tag lige og klem ballerne sammen, og få reaktionstiden ned. Og hvis det er så forfærdeligt, at et eller andet går skævt, at det kræver reaktion, så ryk for p..... da noget ukrudt op i stedet for at angribe hunden!
GRRRRrrrrrrrrrrrrrrr!!!
Hilsen Dorte
RE: Straf forfatter Maria Hjørring
Lagt på d. 15-06-2008 16:12
Skrækkeligt... Stakkels hund da... Og var der slet ingen der reagerede...?? Jeg ved at nogle dommere brokker sig hvis folk er for hårde ved deres hund... Der var konkurrence deroppe for kort tid siden, en gut skulle gå lineføring med sin vaps og den bøjede sig så meget ind over hans ben og han rent faktisk sparkede den i hovedet hver gang han tog et skridt, der fik han ren besked af dommeren, ellers blev han disset...
Og mht straf, så ved enhver ordentlig hundeføre vel at hvis man skal straffe sin hud, skal den falde øjeblikkeligt... Jeg straffer nu aldrig mine hunde, men jeg kan godt smide en irettesættelse hvorefter man så IKKE bærer nag...
Mere end almindelig hensyntagen? Borgere med psykiske lidelser – en udfordring for arbejdsmarkedet!
Konferencen giver bl.a. nogle bud på · en handicappolitisk og handicapfaglig tilgang · førtidspension, rehabilitering og rehabiliteringsydelse i fremtiden
Med konferencen inviterer LAP til en bredere belysning og diskussion af, hvordan personer med psykiske lidelser/psykosociale handicap i højere grad, end det nu er tilfældet, kan inkluderes på det ordinære arbejdsmarked.
En afsluttende politisk drøftelse vil bl.a. dreje sig om, hvor vidt en rehabiliteringsydelse som foreslået af Danske Handicaporganisationer, De Radikale m.fl. er en vej frem til at mindske omfanget af førtidspensioneringer og fremme mulighederne for recovery, uddannelse og arbejde.
Læs mere her eller gå direkte til www.lap.dk, hvor du også kan tilmelde dig til konferencen. Baggrund For midler fra Arbejdsmarkedsstyrelsens handicappulje gennemfører LAP projektet: ”Borgere med psykiske lidelser – en udfordring for arbejdsmarkedet”. For at fremme mulighederne og mindske barriererne for, at personer med en aktuel, periodisk eller overstået psykisk lidelse inkluderes på det ordinære arbejdsmarked forsøger projektet via en interviewundersøgelse at belyse: · Hvordan oplever og beskriver personer med psykiske lidelser deres evt. psykosociale handicap i forhold til arbejdsmarkedet? · Hvilken form for støtte, kompensation og tilpasning, efterlyser de for at kunne forblive på eller vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked? · Hvordan nogle virksomheder inkluderer og tilpasser sig ansatte med psykosociale handicap og hvilken støtte virksomhederne har brug for? · Særlige værdier netop denne personkreds kan tilføre virksomhederne.
Udover en undersøgelsesrapport udgives en mindre pjece med nogle positive historier om inklusion, der er lykkedes på det ordinære arbejdsmarked. Konferencen markerer afslutningen af projektet. Tid Konferencen afholdes tirsdag den 25. november kl. 10.00 – 16.30. Ankomst og kaffe/te fra kl. 9.30 Sted HB-salen, 3 F, Kampmannsgade 4, 1790 København V. Tilmelding Hurtigst muligt og senest den 10. november via www.lap.dk eller pr. brev, tlf. eller e-mail til LAP, Store Glasvej 49, 5000 Odense C. Tlf.: 66 19 45 11. Mail: lap@lap.dk .
Deltagelse er gratis. Medlemmer og støttemedlemmer af LAP har mulighed for at få dækket transportudgifter med billigste offentlige transportmiddel. Program:
09.30 - 10.00: Ankomst og kaffe/te
10.00 – 10.10: Velkomst v. Steen Moestrup; LAP
10.10 - 10.35: FN's handicapkonvention og rehabilitering, uddannelse og arbejde for borgere med psykiske lidelser/psykosociale handicap v. Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer og Karl Bach Jensen, udviklingskonsulent i LAP
10.35 - 11.00: Eksempler på tilpasning, kompensation og støtte på uddannelsesområdet, v. Anders Dræby Sørensen, Rådgivnings- og Støttecentret ved Aarhus Universitet
11.00 – 11.15: Pause
11.15 - 12.00: "Mere end almindelig hensyntagen?", resultater af LAP's undersøgelse og sammendrag af enkelte interviews, v. Karl Bach Jensen og Lise Juul Pedersen, LAP
12.00 - 12.45: Frokost
12.45 - 14.00: Eksempler på, at det kan lade sig gøre at forblive eller vende tilbage til arbejdsmarkedet med en psykisk lidelse i bagagen:
Fra angst- og depressionsramt til jobkonsulent v. Finn Nissen, socialforvaltningen, Århus Kommune
Ung og på vej - barrierer og succeser v. Lisa Juul Küttner-Eriksen, LAP-Ungdom, Odense
Muligheder for kompenserende ordninger for personer med psykosociale handicap. Varighedsbegrebet i praksis v. specialkonsulenterne Lisbet Bo og Hanan A. Wallentin El Kaouchi, Specialfunktionen Job & Handicap, Jobcenter Vejle.
Social mentor - hvorfor, hvordan? v. social mentor og jobkonsulent Gert Bruus Michaelsen; kunsthistoriker og rengøringsassistent Jens Ramsing, Jobcenter Odense
14.00 – 14.30: Kaffe/te
14.30 - 16.30: Førtidspension, rehabilitering og rehabiliteringsydelse, tvang eller tilbud? Paneldiskussion v. Stig Langvad, MF Morten Østergaard(RV), MF Sophie Løhde(V), MF René Skau Björnsson(S), MF Knud Kristensen(KF), MF Eigil Andersen(SF), MF Bent Bøgsted(DF), MF Line Barfod (EL), formand for LO Århus og medlem af Århus Byråd Hans Halvorsen (S), direktør og medlem af Arbejdsmarkedskommissionen Hans Bach, næstformand i Landsforeningen SIND Knud Kristensen, repræsentant for LAP.
Tegn et sponsorat på en af de mange, meget dejlige hunde, der ender med at få et hjem i Ølsmose Hundepension. Help a dog! Mennesker ødelægger i uvidenhed hvalpe, så de bliver sværere at lære pæne manerer. Tina Gustafsson kæmper for de mange hunde, sammen med sin mand og søsteren giver også en hånd med.
Eller bedre endnu, tag en hvalp til dig og få noget kvalificeret hjælp, som jeg har gjort med Bayka, hos Lise Andersen i Sorø, med stor succes!
Jeg levede på livets afgrund i et synligt forfald Alle forlod mig da afskeden var nemmere at bære mens jeg var i live og intet kunne tilføje deres liv andet end smerte end når jeg “endelig”, og utvivlsomt var det det jeg som et skibsvrag fanget i malstrømmen drevimod, lå i min grav. Nu har jeg altid været optimist Aldrig taget mine odds alvorligt. at døden kunne indhente mig trods mit stadigt eskalerende misbrug Blev alligevel overhalet indenom med eet valg at gøre. Døden er en ting Et amputeret ben – en helt anden -og det var alt for tæt på næsten en realitet. Havde prøvet at stoppe før men det virkede hver gang som var der et liv bag en lukket dør. Da mødte jeg dig du havde styrke til at åbne en fastboltet dør og vise mig en vej hvor der ikke fandtes en vej før. I dine arme finder jeg altid tryghed, ro og varme det må du aldrig nægte mig jeg går til uden dig. Dediceret til Toke med kærlighed fra din Henriette.
...trodstalegaver og egne tænder - må jeg denne gang have juridisk ekspertise - offerhjælp med - for jeg vil have ordene i munden - ikke aaad og - slet ikke uden filter ...aaad...skulle jeg bide... føj, for en ækel, ægte klam psykopat!
Må politiet informere falsk, for indledende undersøgelser blev ikke tapet, og min advokat - sagde politimanden - det er tidsspilde at vente på ham, han ville være der næste gang - hvilken næste gang - heldigvis er politimanden på min side, så det er nok fordi han kan samle brikkerne - og til min fordel - jeg tvivler?
Advokaten blev ikke bare vred, han sydede... Rationel og udmærket klar over - at det er mine kort - der skal spilles rigtigt - alligevel kontakter Claus Bonnez mig aldrig! På den anden side - han er ingen irriterende oprippende person, der uden kraftigt at kunne argumentere, kæmper din sag! Men han har mere erfaring - end politimanden har - han ville høre om noget, det sagde jeg bare - jeg ikke kunne huske, men klamsvinet er en fuldstændig færdig mand, tvunget til at indrømme - hvad jeg offentligt brækker op - nu - her!
Sad pludselig med knæ på mine skuldre, og fuldstændig passificerede arme efter at være blevet tvunget rundt til vildt sanseløst sexovergreb - med DAMP-barnet, som du sjofler andre, der ikke taler for godt for sig - det lyder da hyggeligt, bruger du mindrebemidlede -"Hvad faen et overgreb, på en, der ikke husker for godt i detaljer - når du føler dig sikker i din sag - billigere end at betale en indvillingende prostitueret - der mister du også kattens leg med musen, ja - mine katte vil meget gerne smage musens blod - alligevel, det er en rotte ved jeg - du har mellem dine benvendt mig - fra min soveposition... Så pludseligt, gennemtænkt... aaad nmvud...
Tal højt, nej jeg er ikke din størrelse Kalorius i kvalmende tanker - der er du nummer 1! jeg hverken kan eler vil overgå din ramme stank - af alkohol og cigaretter - men Henry har du endnu til gode at møde! Samt de, der hart mere end et husnumer - 26 - dit ulykkestal - og mens vi er der - udskift de rædselsfulde briller - så vi ikke behøver se så grimme 4 kantede - igen!
Er Grundlovens §72 værd at kæmpe for? Modig er Erik! Men mine aner er finere - ikke kratluskere, men bag Jensen - kan gemme sig alt - så han tog grundigt fejl, da han kaldte mig en Københavnertøs - ok - 2900 Hellerup - lægger ligefrem op til at kalde mig nedværdigende ting - fordi jeg er ægte vare - I kun sekundære! På hans søns og dennes - troede jeg - søde thailanske kone Bii's (Bee's) fitness-center fortalte jeg i fortroelighed, vi var alene - og det var ikke noget, jeg tænkte - normale mennesker underholdt andre med - det var alene for at træne mere bevidst. Jeg har ingen genoptræning fået - men klaret meget selv, siden 1994, hvor det var super-alvorligt, og livstruende - trods operationer - og manglende smertereduktion - som har ødelagt noget permanent i søvncenteret!
Det var også meget nemt - for alle parter - at overlade mig til min kæreste - nu ingen alligevel havde noget at byde ind med! Temmelig voldsomt - efter min mening - men han er også meget træt tit - og nu igen - så jeg ved ikke hvordan jeg får noget som helst udrettet - men det er jeg jo vant til! Selv spare min kæreste væk, formår røvhullerne igen - igen! Selv må jeg værdsætte de småting, han kan gøre for mig - efterhånden - dem vil jeg helllere undvære - end blive en belastning igen - her i hans fine nye hjem, hvor Bayka og jeg søgte tilflugt fra - en tom lejlighed - eller en off-line lejlighed, hvor der er særligt spændende - især når Dansk Bredbånd sjofler mig - på tredie uge i træk, jeg må have penge tilgode - men hvad hjælper det, når jeg har opbrugt min gæste-konto - hvor jeg kunne lave lidt - også rent praktisk - for mit sinds skyld! Havearbejde er så beroligende for sindet - når ryggen tillader det - også andre ting - ikke at være overlsadt totalt til sig selv, hvor der er så meget mørke - lyset fortrænger det - javist - men elektricitet koster, den mørke lejlighed... Den vil som Jack Nicholson - bude velkommen på Steven kings døde hotel!
§ 72. Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelse, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter en retskendelse.
Bayka og jeg har badet og været på tur - det var så sjovt og vi har hygget os - sådan en tøsedag. Bayka er lige vel træt nok nu - så jeg tænkte - at det er nu, jeg lige lægger et indlæg ind. Hvis ikke du har hørt Amon Amarth - så turn on - for here is both lyricks and tune - så forstår man nok - at jeg har mine tekster og kæmpestyrkende musik - at afreagere på - helt stille og roligt - normalt! Men kommer en storm over land - da får den lidt ekstra-sound, uden at man risikerer høreskader - af den grund! Husk at indstil jeres børns Mp3-spillere, og vær sikker på - at max volume - vil blive brugt - så en god samtale er også helt på plads - når vidunderbarnet får sit højeste ønske indfriet!
Bayka ønsker alt godt - og takker med mig - hendes helte-mor, for at vi får en hel forening - til at bakke op - om hundehold!
Eller imod dårlige hundeforhold, det ser man ikke lige - men her er igen "bare" et enkelt eksempel...
Jeg anklager - og absolut ikke grundløst - for alvorlige tilsidesættelser af udsædvanlig grov karakter - proceduremæssig ligegyldighed - overlægens underskrift - ved en studerendes initialer - vedkommende har måttet redde en eller nok rettere flere ansatte - for at blive set efter i sømmene - indsat i hver eneste af overlægens felter - hvor kun dennes suveræne bestemmelse og signatur - er et reglementsmæssigt krav! Overlægen var ked af det, jeg havde henvendt mig i modtagelsen - jeg græd ret meget - men bare tårene fossede, jeg er vant til at dæmpe mig - det er ikke rart at bevidne, men hvorfor erklære bælteløsning på problemet - hvis ikke man vil løsne for en tissetår - nej - jeg vil aldrig finde det rart - at nogen beskuer mig i situationen - det er normalt gode veninder eller ens kæreste - der i sådanne situationer ikke virker påtrængende.
Sagen HJ versus Afd Ex. 1. sag HJ versus x - 2008!
Heldigvis er vi mange - og mange flere - endnu - der har historien i sindet - lagret i hukommelsen - og nedskrevet på papir - pc og lignende! Vi er her og vi er i live!
Bayka og jeg mødte idag en mand - og tænk - vi fik ham væk fra sin tribune - hvor han fablede om forskellige ting med ølflasken i hånden - det var det eneste saliggørende - glad er jeg - vi fik historien - jeg gav ham ringemønt, selskab - men han kvitterede ved at vise total ligegyldighed - da han erfarede - at vi "kun" var normalt medfølende - og ikke ville betale for historier - de vælter alligevel rundt mellem hinanden - også herinde - det var der, han for anden gang smed en kapsel - og så ville han ikke gå den vej - han skulle - så jeg kunne gå min! Så 4 timer efter var vi hjemme igen - for så måtte han gå min vej og jeg hans - tilbage mod byen - gad vide, hvornår han vendte om - jeg har jo ikke plads til ham - bor her heller ikke selv, vel? Og hans økonomiske problemer - dem løser han nok selv. En hel rullemarie med øl af ubestemmeligt mærke - havde jeg vidst det, havde jeg ikke købt en Classic, sådan en har jeg smagt før, men der findes også en med hvede - føj!
Så længe Johnny S. er i live - er der ingen der overgår ham - rent "forsøgsdyrsmæssigt" og fuldstændig utroligt - han har med sin hjernekapasitet klaret at leve - siden midten af halvfjerdserne - og intelletuelt alligevel - spørg ham selv - formået at kapere mange - endog apokryfe skrifter - til saglig debat - og hjemlig hygge - i sin residens på en af de mange gamle Københavnske mammutinstitutioner!
Jo - jeg endte der selv for 12 år siden - J.S. lever og det på trods af 10-12 forskelige former for hjernemedicin - nogle er dyssende "appetitvækkere" og antipsykotiske - andre er antidepressiva - nogle dyssende igen! "Kun" J.T.'s fysik - har man tilsidesat - vel ikke hans integritet?
Han er trods alt - ja nu, 56 - Johnny - tilgiv mig, hvis du har haft fødselsdag - i så fald er du 57 og nu på afdelingen for de ældste - det må være udfordrende for dit intellekt? Eller bedre - måske laver du ikke "fængselsarbejde" - men kære vener - slap af - det giver måske 47 øre for kun én færdigpakket legetøjsblanding - hvad med de små plastic the-stel - til små piger, der får 4 af hver del - indtil der er 16-20 stk., og 1 af sukkerskål m. låg - the-kande m. låg - fløde-kande m. låg - flot ik' sandt?
Jo - de "dygtige" får" lidt lommepenge i hus - for de under den gamle førtidspension - er det svært belastede - og selv de - der fik den højeste - de betaler blot et ekstra-afbedrag, så også her - er der trang til en grundig revission af vore forhold - under opgivelsessektoren - der er mange pladser i den sektor - J.S. siger det så'n: Jeg skal bæres ud herfra! Det tror jeg fa'en - selv om de nok vil prøve at beordre ham at rejse sig - det er kutume - selv om man nedbryder folk - J.S. - fik frontal lobotomi - sa' jeg det ikke?
Da jeg lavede et soloindlæg på J.S. var der ingen, der fandt det underligt - at man gennem bagdøre - kan fortsætte en fiasko - blot familien er tilstrækkeligt autoritetstro - godt jeg ikke har familie, tænk... Men du bliver forhåbentlig lidt endnu - og J.S. - ærligt talt - er det ikke fint nok - hvis de kører dig ud! Du bor jo lige ved en udgang - nu - men alligevel - kørsel first class, det leverer et par mand - jo nok - men som alle andre - i kisten er der vel fred! Jeg ved ikke hvor ormene kommer fra - eller om almindelig forrådnelse... - he he
Tænk - Bayka - skulle sidde og vente på mig - på en anvist hundelads - udenfor apoteket. Der stod et gigantisk askebæger - det på trods - måtte jeg "cleare arealet" for de første 12-15 skod, og en lang glemt starut - lå der også! Hun leger ikke med ild, ihvert fald ikke såvidt jeg ved, men dårlige vaner - skal hun ikke døje med - eller over - hun ved ikke, hvad det er, så mor-helt var skodsamler, senere prøvede mor-helt at undersøge, hvad danske øl-enthusiaster egentlig drikker - sørgelig kapselsamlig - indenfor små 15 m. Fem dødsyge pilsner og stærkøl - tre i sidste kategori - Elefanter, guld - til de tre! Hvad er pilsner - nok en blandt mange billigøl, dog er den stadig - som alle andre organisk opløsende, derfor er det godt, at såpas mange vælger den - det forsvarer jo medicinen helt ind til benet - eller hvad? Neeej du, det er bare en anden vej at rydde ud i cellerne - men hvad sker der rent kemisk? (Nemt at forstå med alkohol, der optages gennem blodet og strømmer gennem hjernen, dagligt, også selv om det er i en wkisky-hjørne - eller bælte, logisk nok.)
Hvad sker der rent kemisk - når man afskærer signalstofer - dæmper receptorer fra at modtage impulser - eller øger serotoninoptag - bliver vi lykkelige - får man andre problemer - eller er det "bare" fornemmelsen af at kunne mærke sig selv, man går glip af, for det er vel en "lille" omkostning - og lidt sul på kroppen - det har alle det bedst med - så er der rigeligt at stå imod med - i trange tider, man ved jo aldrig, hvad der sker, rundt næste hjørne. Og alle har jo brug for affaldsspande, kapselholdere, eller bare et godt "askebæger" - husk det - jeg synes måske, man kunne nøjes med hundeposer - dem er der masser af. Forsyn dig rigeligt - også i Ikea!
Der er skodsvin og skovsvin - de sidste er heller ikke naturligt opståede - men måske mutanter med vildsvin!
Helt personligt er dog dette - vi der har kæmpet for fred i vore hjem - fri for ambulant tvang ved afhentning - som fanger i en krop - de ikke føler - som deres egen - hvilket den naturligvis heller ikke er - hvilken underlig lavpandet idemager - en spindoktors zoom - at unødvendiggøre rekreation - udelukende have aflåste afdelinger - hvor en kanyle kan holde fangen restriktivt og "forsvarligt" i zoo! Men det mente Lars Løkke åbenbart ikke havde betydning - for de få tusind - vi fik at vide - det var bergent på - men nu er det dog almindelig kotume - mere end det modsatte - i ét foregangsland - vi normalt sammenligner os selv med - Norge - venner - op og stå på ski - der er ikke længe til, her 4 mdr. før juleferien - sætter ind! Bjældeklang... Jo tak, men ville det ikke være mere naturligt, hvis der var sammenhold mellem danskerne - jeg er gammel nok til at huske dengang, der var - sammenhold du - åååhhh - s...
2. Sag. HJ versus EM - men dog blot fordi, han lo mig op i ansigtet - og spurgte mig, hvad der fik mig til at tro, der var en sag - naturligvis at jeg ventede i tre timer over tiden på huslejenævnet - som havde bebudet deres ankomst - 14 dage i forvejen, jeg havde ikke tilkaldt dem, men det skulle være for min skyld - tak, tilbagebetaling af x kr. for meget udbetalt boligydelse - da lejen er temmelig høj! Så meldte jeg ham - endelig! Le mig lige op i ansigtet, fordi han sliper omkring med sine ulovligheder... Kun fordi - han er så forbandet klam!
Grundlovens § 72 er naturlig og helt normalt for masser af mennesker - de fleste aner måske ikke - hvor nemt det har været at lave særlov §? Som tilsidesætter den i Grundloven bestående §? - hvorved anklagen bortfalder - kan det lyde - så Grundlovssikrede bestemmelser - gælder naturligvis ikke, som punkt - i verserende sag HJ versus EM - det er blot en enkelt sag merei bunken, men særligt svær i situationen, når værten får adgang - og ikke vil ud med - hvem han har haft med derind! Han fik adgang - fordi jeg ikke (idiot) havde tjekket hans oplysninger - som var, at nogen fra kommunen var på hans side - pludselig - altså, jeg tror ikke borgmesteren lusker rundt i andre folks hjem - uden gyldige adgangspapirer.
Jeg finder først ud af, hvad der mangler, når jeg får alt på plads i min nye lejlighed. Jeg selv har måttet føje til en liste!
3. sag Hj versus PA
Seksuelt misbrugt - afværgninger og ingen ejakulation, for man kommer ikke så godt i munden - selv om rummet er vådt og varmt - når man tvinges ud, før ofret kvæles i en fuld stodders usædvanligt stive ulækre kvælende kvalme pik, føj da - men det er jo ingen ting - heller ikke om du har kæmpet med udyret, gang på gang - men voldtægt - sker det udelukkende mellem benene, for der ville han særskilt gerne have lov at tage for sig! Fy for en modbydelig stodder, med små end 50 års komplekser - konstant påmindende mig - trods enhver protest - at jeg er DAMP-barn - det er grænseoverskridende, men hvad ved han? Er han sluppet godt fra, at vende et påklædt DAMP-barn, der næsten sov, da der endelig blev lidt roi - idioten spillede musik - så højt, at det vrængede i ørene og røg sine sidste 20 cigs - for at vise mig, hvem der boede her, tillod sig endda - at sætte en smøg i munden på mig, rasende slukkede jeg - i hans askebæger, skulle nok have slukket i ham i stedet, men med min baby, der også var træt!
Heldigvis fik en politimand et helt og temmelig godt statement - der tog mig 3 1/2 time at redegøre fyldestgørende for, det er dog sagen HJ versus PA - min advokat var rasende for politimanden sagde, at det blot var en indledende undersøgelse, hvor jeg måtte tegne indretning i stue og på 1 sal, Det var sagen, hvor jeg måtte ringe og ringe igen og igen - for nærmest at blive holdt for nar - fordi jeg var så dårlig og hæs - de gad bare ikke høre alt det ævl og kævl igen og igen, hos politiet - men jeg ringede i tide og utide - havde de sagt til en brandmand, der er min ven - han forsøgte at få politiet til lige at finde den taxa, hvor chaufføren ville få problemer med at redegøre for en vældig indtjening!
Hvorfor jeg ikke måtte få regningen, før han havde været med indenfor - og hvorfor tager man en taxa, der koster mere end et sleepover hotel. Fordi han lefler og siger, at han kan gøre det til samme pris - og så er du hjemme, når du vågner op! Gider ikke anmelde det længere - alt var linet op for en enkelt patruljevogn, for ikke ale veje fører til Rom! Men nu har jeg ikke nogen beviser - selv! Men han lånte toilettet - selv var jeg tissetrængende... Vupti - farvel... Alle ved det, money lend is money spend!Men plejer der ikke at følge noget med - gevinsten, så du kan glæde dig trods afdrag i ti år!
Bayka er så stor - hun skræmmer heldigvis mænd, der roder rundt, hun hopper op og vil lege, men når de bli'rbange, så morer hun sig, jeg siger naturligvis - på plads og trækker legehunden ind, temmelig dejlig dame at have følgeskab af! Og hun giver ikke plads for at tænke på slige ting, hun vil have kærlighed - åååh - der findes ingen ord - ingen ord - der helt slår til...
Musik - mer' musik - så lyt og læs samtidig - det er tit nemmere at forstå tekster - når de er vedlagt, som her - til Amon Amarth, Arson - vikingerne beskytter deres hjem, mod fjender - udefra:
They came riding at first light Fifty men armed to the teeth The sounding horn called us out to fight We went to meet them with our steel
Outnumbered yet we fought But soon we were overrun We took refuge in our home Our downfall had just begun
They attacked our home, we kept them out Defending ourselves with spear and bow We took them out one by one As the rising autumn sun glowed
There was twenty dead on each side When we first smelled something burn We heard them laughing from outside Taunting us with spiteful words
They set the house on fire In order to smoke us out Only five of us were still alive And our time was running out
Raging flames surrounded us all Our home was under siege Crumbling roof and burning walls There was no way to break free
As we were all about to die We swore a sacred oath Revenge would be claimed if someone survived And we sealed the oath in blood
The roof caved in and cleared a path A way out of the flames It was decided that I'd go first As we made for our escaped
Suddenly the walls came down And trapped the rest inside My closest friends died that day Only I made it out alive
lead by Mikkonen lead by Soderberg
Det er ikke rigtigt - der er adskillige andre - der lever endnu - men længere og længere imellem hvert tilfældigt møde! Det er svært at sige farvel - sepe-rationsangst! Naturligvis, men bare endnu en diagnose!
http://www.hundenstarv.dk/readarticle.php?article_id=46 Er Tyson reddet? Udretter Hundens Tarv noget vigtigt? Hvorfor støtte Hundens Tarv? Er der mange svære sager - uden det dyreværnspoliti - vi kræver! Kan man mon få et politi for mennesker - der ikke findes hjælp til - og som ikke kasn tale - med nogen - mens deres lidelse - øges af mangel på omsorg - deres ikke- eksisterende rekreationssteder byder på tre vagtsskift - hvor al forståelse og alle aftaler lægges brak, så det bare er endnu mere tortur - ja, det kaldes det, når mennesker i fangeskab udsættes for søvnløshed, vi befinder os så fint - her på Guantalamo, det er vi jo vant til - ikke sandt weekend hungrende behandelere - endnu bedre er det - når de ikke gider høre mere brok. Men værsgo - mit ene eller andet hjem, begge betalt for - er totalt ubeboelige - men man forlanger voldsomt meget af mennesker - der har nok at tænke på! Jeg overlever igen?
Det bliver spændende - jeg har ikke løftet noget særligt endnu, men det kommer - hellere deltage forberedt - ellers bliver man jo nødt til - som ofte - at tænke i penge - penge - penge!
Meget mere spændende - er det at tage sig tid til at komme rundt!
Det er et møje og besvær at få folk til at trykke på en brik - det skyldes sikkert Støj på Brikken - som fotofolk - lærer et sprog - andre - andre igen!
Sikke meget man deler ud af, heldigvis findes der mennesker - der giver ved døren - som jeg enthusiastisk - optimistisk - gør, men lad det ikke forsvinde i sortsind!
Konstruktivitet - det er ikke nok?
To sommerfugle og Marion B. mangler her + noget sjovt og hyggeligt - politik og andet - gode nøddeknækkere, noget råt urkomisk - hvadved jeg?
Kommer nogen her forbi, så husk det!
Mit gamle kartotek - forsvandt også - sidst - jeg gik herfra, desværre!
Nix pille - jeg er her - og er i udgangspositionen - udrustet med stor fantasi og rimelig begavelse - det er man vel nødt til at lade - mig - leve med, eller hvad?
Hvad er frihed for dig?
Alle I derude - I ved det - de ting I skriver om, - efterlad en note her - med linket - eller skal jeg søge jer selv - jeg har ikke fået mit adresse-system op og køre - ser I - og Henrik med!
Det er vel hjernen - der bestemmer over sindet - eller er det fysikken som mange underligt nok fortæller folk, der er noget galt med, hvis de ikke er løbere eller joggere - stavgænger eller ? Min fysik - den fejlede i udgangspunktet - heller ingenting!
Lange ture hver dag - og flere af dem! Det byder Bayka med glæde på!
Som smerte-stillende tager jeg hellere en pamol - der vel også belaster leverens funktion! Her gives ved dørene - lidt god lærdom - fra min Fessor - på Hvidovre Hospital, men det er din lever - hellere handle bevidst! Og selvfølgelig guldøl og eller whisky - til trods - der er meget lever - men behandl den nænsomt!
Mange fuldstændige vanvittige selvmord sker jo med kodimagnyl og lignende - der er mange alvorlige farer og konsekvenser - hvis man vil ligge i en uge - så kan man det, velvidende døden står for døren, det er lang tid at have til at gennemleve det helvede det er!
Venner og alle andre jeg kender - er velkommen til at lægge en note - men ligeså vel benytte sig af vores tilbud - vi er dyrevenner - også og især- med hunde!
Ser du - det er nemmere at bede om noget - når man taler et mere forståeligt sprog - hun glammer/barker højere end jeg, men jeg får vel svar. Personligt har jeg to retslige sager kørende lige nu - desuden er en boligsag under udredning!
Well - hellere forsøge - nu er godt og vel 15 år passeret med - bravour - nogen prøver en måde - andre får et tilbud - de ikke kan afslå - på trods - risiko - ba ba beluja - she's my baby - now!
Hvad der sker, det er lige spændende nok - somme tider - især grundet knaphed i hjerteskålen - man burde give folk noget - hvis de ikke har - selv - eller hvad?
Ja ja, det er nemt at være højrøvet og spille fandango - det plejede jeg at mestre for godt selv - før...
Joy - jeg er stolt af dig - universitetsgrader - på prostitution - du vidste udmærket - at joy var fint - så det var det også for alle andre - og hellere 36 somre - godt gået - dine døtre er forhåbentlig godt i vej! Når man får små søde piger - uanset kulør - skal de lære - det er bedst ikke at lade børnene få en duer ikke følelse - og det rikerer man nemt, sarte på visse ting er vel enhver! Men prisen!
Det skal hunde også - vi må videre i teksten - her gør vi dog tingene i ro og mag - nu er det snart slut med Baykas formiddagslur!
Jeg er stolt af så mange af jer alled deruder - i holder fast og mange kæmper -one way or anothber.
Ideer og forslag modtages med glæde - forvent blot ikke at jeg skal give afkald på de sidste år af mit liv, blot - for kun at være her!
Hvordan kan man retfærdiggøre - at proppe noget i munden på folk - og tager de det trods overtalelse ikke - hiver man kanylen frem!
Hvem har egentlig ansvaret for, at der inden for relativt kort tid, kan nedlægges stort set alt - hvad der bare ligner sengepladser - i nærmiljøet! Det er ikke fair play, vel?
Når der i forvejen mangler stort set alt i psykiatriens pengekasse - en sparegris, svin - de har det jævnt så dårligt, at jeg - stort set aldrig - smager kødet mere! Ja, jeg ved det - jeg ka' vel bare købe økologisk - var det, hvad du mente, da du sa' ved du, hvad de sagde? De sa' ta' bukserne af - og det er bare et omkvæd i en sang! Nej - jeg er ikke ansat - til at øge forståelsen, vel?
Lidt Dodo "Giv mig hvad du har", kunne jeg ikke akkompagnere med Youtube.com er ellers sjov at researche i - en sjælden gang må man opgive! Men det betyder mindre, når jeg er ovenpå, det var jeg så... et stykke tid, men det er nemt at knække sarte sjæle, derfor er jeg glad for at Arson endelig fandt sin plads - der, for den har jeg præsenteret herunder, næ det er viking - jeg er oprindeligt, de fine rødder er jeg glad for, for i mit navn skal frugten smages - det er dog ikke i fornavnet, der har fantasien friplads!
Ja, jeg ved det det, og husker at alle rockede og rullede enten det var DM ditten eller datten, og efterlod sjatten - men som idag - kan folk ikke finde skraldespande nok, uanset de er opstillet lige i indgangspartiet!
Jo, tro det eller ej - selv den kære mor, der siger tingene - så det kan forstås - her på hundesprog, nikkede!
Men det er absolut småting, når rokken går - lul lul rokken går...
Næ, du har da vist prøvet jævla lidt?
Krænkende i stor stil er det faktisk - for mennesker - at få trukket tøjet af - efter de i voldsom protest - har værget for sig, men i bæltet ligger de og sover længe - rigtig længe...
Så forventer man at de skal stå ret og forklare noget som helst bag efter, hvis de ikke er nedlagt slagtes de, fordi papirer nemt forvanskes, i den bestående psykiatri - er der ingen tilbud, der kan gavne længere - så gammelt nag - efterlades midlertidigt - bag høje volde - da enemor rollen ikke klæder mig, men måtte lægges sådan - det er nu bedst at vide - uanset hvilke venner man så ellers har, selv at have råd til sine egne unger - og jeg gider ikke spekulere i dyrlægeregninger - eller lignende - når redningslinjen er blevet gammel og syg - for redningslinjen og jeg kommer så godt ud af det sammen - det har vi altid gjort, jeg kigger gerne ind i hans medicinjournal, hvis der opstår forvirringstilstande - eller voldsom vægtøgning!
Klager hun nu over det?
Snart vågner hun vel ikke igen!
Mærkeligt nok, det samme har jeg tænkt - hver gang!
Hvor ville du tage hen, hvis du måtte rekreere - og var helt bevidst om det?
På en psykiatrisk afdeling - skal man bøje og vækkes, når man endelig er faldet i søvn, venner kan tilgives - de har ingen anelse om, hvor slemt det er, når søvnløsheden slider dig halvt ihjel - deror er det ikke et forsogshjem - hvilket ville være ok, hvis man ikke skulle knokle for at få mad - og man - når appetitløsheden...
Ja, det giver sig selv - hun kender måske noget appetitstimulerende?
Men en sag er en sag - der er mange penge i samfundet - men ikke nok hænder - eller hjerne - til at løse opgaverne sammen, det må mennesker, med dårlig ryg eller iturevet psyke - nu konstatere! Brokglog brook brok nok - næ her slipper du ikke, er du med på legen eller ej - jeg er relativt stærk, blot jeg ikke føler mig alene eller efterladt - det er ryggen, nu må vi se, jeg taler med min psykiater om det, men det har hun sikkert også - ellers havde jeg pakket mit gode tøj. Nej tilbage til rødderne - ville nogen sige - jeg siger - vigtigt at have nogen, men er man en belastning... burde gi' mere i kassen - næ - hun klarer sig fint - hun er en survivor - må du konstatere - ukrudt, jeg synes det er dejligt at gå i haven i egne tanker - så det er godt, jeg har rig mulighed for det - også!
Men ptsd - nu med småt for lige at holde fanen højere...
Nej, jeg er mig helt og aldeles rejseomkostningerne bevidst - men Bedre Psykiatri og SIND - er foreninger for mennesker - af netop din kaliber!
Det er rimeligt groft, hvad der foregår på de ulækre anstalter, må jeg aldrig få brug for at søge tilflugt mere...
Nej, det er bedre at vente på en kontrolleret afhentning, så naboerne har lidt til kaffen, røvsygt tv er alligevel opium for folket - mere livagtigt, mere virkeligt at se én man kender eller ikke "kender" - historien bliver vel ikke mindre dårlig deraf?
Nyrup - mistede sin datter, han bad alle der ønskede at ære hende sende penge til pårørendeforeninger, hun havde sikkert ikke hørt om LAP - det havde da været rart - om man havde mødt hende, men en medicinzombie? Uh nej, men jeg mødte hende ikke - det må vel gå - netop - så galt!
Jeg synes, det er sært, at man nu igen skal høre brok og vrøvl - for herinde i reservatet - hører man ting og sager - jeg kommer her godt nok aldrig mere!
Det er, hvad venner vil sige, spørger du dem ad, men ikke heeelt rigtigt - vel?
Jeg synes, der er et underligt klima - i reservater. Dyr og børn forbydes adgang - underforstået er reservatet lukket - det plejede at være åbent!
Jeg gider vel heller ikke høre samme rille om og om igen - det skulle da lige være for at få noget forståeligt ud af visse overdoserede hjerner, som stadig bekymrer mig - voldsomt!
For nogle kan ikke tale længere - eller også forstår jeg ikke det sprog, de har fundet - men de genkender mig trods alt, men er her måske slet ikke mere? Jo, det er vel det mest bekymrende - alligevel - jeg ser dem derinde... Det er skide irriterende - altid at stå for skud, når nogen behøver en skraldespand - men beder folk om en talsmand - er det seriøst nok - for mig! Visse livslinjer er mod bedrevidende cuttet - som sædvanligt!
Det behøver min datter - nu, så jeg vil tage dig med på tur - det er ikke kedeligt - lige så super som mine for fede tattoveringer! Ja, selvfølgelig er de her - bare vent til jeg smøger ærmerne op...
Jeg flytter, så du behøver ikke tænke på det, bare det - at jeg ved, du holder for meget af mig - og derfor taler alvorligt, som til alle andre du kender - af voksne mennesker -T- er ok for mig! Jeg er mig rigeligt bevidst, som du ved - selv en sart sjæl!
In memory - så kan de få en tekst, man muligvis kan forstå, kan man lidt engelsk, når det står skrevet i deres blod! Det er alligevel ofret! Af vanære - det siger sig selv!
Vær så god - de damer og herrer!
Her forventer vi hverken mere eller mindre end normal og artig opførsel, ingen rapper nogen over nallerne, for vi har hunde!
Hvis så bare præsterne og andre mørke mænd - ku' tie et øjeblik - ville jeg hurtigt kunne sætte to og to sammen - og vi ku' passere...
Men vist er hun her selv endnu - bag sine råfede tattoveringer - og hvad kunne hun have fået for de penge - skamfere sig selv og betale for det - tænker de vattede - der ikke selv kan stå nogen distance, ellers kunne de vel prøve selv - men intet opstår ud af intet - den skylder jeg da - netop nu, hvor jeg ville lukke kapitlet - nej - lidt til fantasien - og lidt til "Russian Prison Tattooes". Hermed er det afsluttet!
Vel da... Alt med måde
Jeg lovede intet - jeg ikke holdt - her vel - min krop er min, den udstilles ikke pt - det er det fedeste ved de flotteste - tattooes - købt og betalt - kreativitet på spil - tal med dem du vil - jeg taler seriøst med voksne mennesker!
En pindsvine-egnet have tiltrækker dem, vand i fuglebade fås for 40 -50 kr måske 80, afhyr de penge i de store supermarkeder! De tørster, har ingen kuld lige nu, men der er for få, der er bevidste om det livsvigtige vands betydning!
Blade kviste grene, evt halm i kasser, de vender sig til, en go'fin kompost bunke, til haveaffald,
Fjren ikke skvalderkål mellem hækkene og lad meget gerne et område gro vildt, Jeg anbefaler dog ikke skvalderkål, for det er en større sag at rode sig ud af igen! Men vigtist boligmulighed, lidt tør-kattefodder er med til at det kan hamstre, så det har meget, i sin rede, kunne nemt være i i en yderkant - under et træ gerne flere, de meget smukke engelske haver har vand til dyrene - ofte i form af springvand, men i villaer - og parcelhushaver der lever de attrakvive snegle - som pindsvinet må have mere end tidobbelt hjælp - at udrydde i disse tider, lad dem ikke dø, uden at fjerne ådslet!... Undskyld tanken fløj hurtigere end ordet - fra døde i hvilke mæskende levende - der mæsker sig igen, returner og fjern hele skidtklumpen hvis du har trådt på en - de ernæres af dem selv - endda også af ort, søger lige der fjernes! kan man få det vigtige Clue... ;-), naturligvis sibirske snegle Den såkaldte dræber-snegl, skal jo ikke stortrives, lad os skovgængere i forening - udarbejde en plan til brug et sted - en anden, et andet sted! Tænker man kunne gøre det strategisk, anslå hvor mange områder, der er et område, og forholdene er meget ens mange steder, der bliver meget at kigge into, hvor de stortrives, lad os se lidt af hvert - men gør det, det lille charmerende kræ den tjeneste, væk endelig ikke, det sover tungt, mærk meget forsigtigt - og lad især børn få undervisning/ indsigt heri!
Pindsvinet en ønskværdig beboer og en hyggelig lile fætter! Tiltræk de dyr, du har mulighed for!
Vesignet være behovet for de elskelige små skabninger - med alle deres stive børster - som hunde desværre kan finde på at bide, med sår og dødelig udgang for pindsvinet, til følge - især er det værre, jo større hunden er, hvis den angriber, men Bayka angriber ikke - hun vil lege - er noget efter kattne pt. Det er fotovejr og hvad ved jeg, lad os nyde det - for på tirsdag for vi forhåbent noget tiltrængt regn!
Jeg elsker dem, så pudsige, de er - med deres små gode bevægelige snuder, hårde som næsebjørnenes - med hvilke de roder i jorden efter føde! Næsebjørnen fanger ligefrem rotter med den, finder reder af mus - rotter -, HAR MAN MUS, VED MAN, MAN IKKE HAR ROTTER, DE ANGRIBER I FLOK OG TÆNKER MEGET NÆR MENNESKEHJERNEN, DETTE LILLE UDSKÆLDTE DYR, DER SPLITTER HVAD DEN KAN - OGSÅ MUSEREDER SOM DEN NEMT KLARER! DYR SÅSOM ROTTEN KAN NATURLIGVIS SPISE ALSKENS, MEN SNEGLE TIL ROTTER, HVEM VED - OM NOGEN? Mener ikke snegle var et muligt føde-emne, den lever heller slet under disse breddegrader! den en trede er IKKE familie dyr, de er ikke menneskeegnede, det gør vist mere ondt end godt, har desværre oplevet næsebjørnen Snuden, idet jeg fik ham forærende af en - fortidig x han - long gone!
Min stedmoder rev et A3 eller A2, portræt af min elskede Snude, det eneste jeg fik med mig, da jeg fraflyttede - senere viste det sig, at han havde tilbageholdt og læst - breve adresseret til mig - og gemt dem, mine venner afholdt han mig fra, og det var naturligvis før pc ens tid! Zappa blev oversat således i en tv-udsaendelse i gamle dage, your an asel, your ! NATURLIGVIS VAR HAN EN DEL AF BILLEDET, OG DET VILLE MÅSKE, HAVE VÆRET GODT AT KLIPPE HAM FRA, HVEM VED! Men det var mit Dagens dengang! Det tilkommer ikke andre menesker at overskride og vandalisere ens hjem, hun må ned igen, fra sin selvopstillede pidestal!
16. aug. 2008 11.39 KriminalitetOpdat.: 16. aug. 2008 11.41
En fængselsbetjent i Anstalten ved Herstedvester er nu blevet tiltalt for vold mod en indsat.
Offeret blev slynget ned på en celles gulv, som var overtisset, står der i anklageskriftet. Det skete, da den indsatte nægtede at gøre rent efter at have tisset på gulvet.
Den tiltalte nægter sig skyldig. Sagen skal afgøres af retten i Glostrup.
Flere sager Kammeradvokaten har gransket forholdene i fængslet, hvor nogle stærke og negativt indstillede ansatte etablerede en subkultur og overtog magten fra ledelsen. Flere betjente udviste en "uacceptabel adfærd".
I øvrigt indledte Kriminalforsorgen i foråret tjenstlige sager mod syv fængselsfunktionærer på grund af oplysningerne i kammeradvokatens rapport, som ifølge direktøren i kriminalforsorgen var "trist læsning."
En gruppe funktionærer mobbede chefen for fængslet, Lene Møller-Nielsen, så kraftigt, at hun sidste efterår måtte sygemeldes. Hun kom ikke tilbage til Anstalten ved Herstedvester.
Vi, Bayka og jeg, har fundet os en rar bolig, hvor vi bliver glade for at få nyt tag over hovedet. Vi skal bo et dejligt lille sted - med udgang til indhegnet terrasse - og have omkring! Jubii! ;-) Jeg var ved at blive helt bange for, at vi intet skulle kunne nå at få, for den gamle udlejer har grundigt sat os stolen for døren - Tænk: Han troede, han kunne udleje til hvem-som-helst - uden at skule efterleve nogen krav, hverken fra kommunen eller nogen som helst andre. Og, at han - sådan - var lidt hævet over os andre, fordi han - som rigtig mange andre - "kender borgmesteren". Denne ved da naturligvis hvem min vært er, da han og sønnike har kørt business i nogle år - og sønnen et par gange indenfor et år til halvandet, har været i lokalavisen med sin "driftighed", om man vil, men jeg fik et større skrald - altså! Han er helt "worked up" over mig, nu! Det betyder dog mindre, når blot man ikke ender som hjemløs, omend for hvor kort tid, er det jo slet ikke til at udholde! Men stadig har jeg jo "den gamle vært" at trækkes med - han er jo noget oppe at køre, fordi jeg er - efter ham - som han kalder det, og har tilladt mig, som alle andre vel ville gøre i situationen, at fortælle borgmesteren, at han jo ikke er enevældig, hvilket han absolut medgav, da jeg hmm, pointerede det og at bureaukratiet er det nødvendige onde, der gør - at han sidder der, hvilket han ikke gør ret meget længere, går han rundt og laver studehandler, som i sidste ende får direkte negative konsekvenser for kommunens borgere, hvilket han som borgmester vel udmærket er klar over! Og ja, nu kender han så også mig!
Min vært, ja tro det eller ej - han var på daværende tidspunkt rødglødende rasende, over at en usling, som jeg, tillod mig den frækhed at henvende mig til hans borgmester! Meeen... Det skulle blive meget værre endnu, da skimmelsvampen havde lagt mig brak og jeg klagede min nød, mens jeg slugte penicillin-pillerne - mod bronkitis, noget jeg aldrig før har haft problemer med, endskønt jeg er erklæret allergisk overfor netop skimmelsvamp, på trods af, at der findes stribevis af billeder, med grågrønne endda helt over i den sorte farvetone - af skimmelsvamp - er der ifølge udlejer intet galt med skidtet, og han agter ikke at løfte en finger, det skulle dog lige være på vores indskud i lejligheden, hvilket han da også i et brev har proklameret, med ordene "Jeg anser lejemålet som fuldstændig nyt/nyistandsat, da I flyttede ind, og som sådan vil jeres indskud - nej nej, forsvinde, det skrev han da ikke - helt, men alle de fejl, der var ved lejemålet, al den møje, med hvilken min eks og især én god ven har gået til den, i forsøget på at få normaliseret forholdene, en hel bil er vist næsten nedstøbt i cementen, hvorunder liget, som vennen ikke tænkte på, da han sagde, tænk hvis det vitterlig ér en hel bil, der ligger her under cementen, hvad får man mon i skrotpris - for det? Kære ven - jeg er glad for, at det ikke bevistes, at der lå en bil dernede, og tænker på den indsats du ydede, for at vi, Toke og jeg skulle kunne bo pænt - uden at komme til skade på alle de metaldele og jernstykker, der sad fast - til fare - i cementen, de timer I ydede der - med vinkelsliber og diverse tænger, brækjern i jeres ansigts sed, alt imens jeg sov længe, men vågnede ved den noget larmende affære, og ilede ud med saft og diverse. Alt det, vi gjorde - allesammen, for at gøre det beboeligt og tilgængeligt, nu står det meste i kasser, ovenpå hinanden - tøj - tæpper samt meget andet roder rundt, alt sat på hold, dette er en lortelejlighed til grov overpris, det er naturligvis min skyld, at loven er strikket sammen således, som den er, jeg fik en varsling om, at huslejenævnet ville komme, det gjorde de også - skal jeg lige love for, Toke og jeg var ikke specielt lykeligt overaskede over deres tilsynekomst på arenaen, rent økonomisk gik de nemlig lige ned i vores økonomi, at tilbagebetale kr ?, i for meget udbetalt boligydelse, fordi udlejer har sat lejen til kr 5.300 - og kommunens folk, vurderer den - ja, overvurderet! Jo altså, han kan højest forlange kr 44.00, jo tak! Og for denne forseelse - skal vi bøde med vores - efterhånden rimeligt slunkne pengepung, til vurdering hos en modig udlejer, hvis han agter at gøre som han siger, da han i så fald snyder os - lige lodret lus i pelsen - får han sig, der sidder allerede nogle stoe nogle dér, jeg hører mer' og mer' - efter folk, som kender ham personligt, erfarer, at jeg er endt i klørene dér - og de siger, at han har et noget broget omdømme mest negativt, i hvert fald har ingen indtil nu - haft bare ét positivt ord/indtryk at ytre, og det gælder, sært nok - hele kvarteret rundt hans udlejningsejendomme, samt alle andre, der har haft noget med manden at gøre - en skrupelløs person, der - har han først dine penge i sin lomme - vil forsøge at beholde dem dér! Har han dem endnu ikke - men aner muligheden for at få dem derned - vil love hvad som helst! Stakkels intetanende beboer, der flytter ind efter mig, jeg kan love dig, at der vil spire masser af småblomster op, sansynligvis startende med vintergækker, men at flytte ind i et hus bygget af gasbeton - ubehandlet, er måske blot så tæskedumt, at jeg bør lide alle de pinsler, der åbenbart følger med dette! Mere sært fandt jeg alligevel det faktum, at kommunen sender folk ud for at se på tingenes tilstand, alt mens min læge i alvorlige vendinger udbeder sig en statusrapport, idet jeg ender op med kronisk bronkitis, fraflytter jeg ikke lejemålet snarrest - og jeg, der er blevet så glad for menneskene i nærmiljøet, dem vil jeg da ikke undvære, tilbyder i min naivitet udlejer at blive boende, fjerne mine ting fra lejligheden, mens der bliver sat skik på det, hvortil han næsten griner, og kvitterer med - at han ikke vil løfte en finger - men udleje boligen, som den er, til en anden idiot, som så kan kæmpe med rodalon, for at holde skimmelsvampen nede, tørre drivende vinduer af hver morgen, når først der rigtigt kommer varme på - igen! Rodalon er det eneste mulige bekæmpelsesmiddel, indtil man får tørret det hele rigtigt grundigt igennem med varmluftkanoner og sætter det i stand - grundigt. Det er livsvigtigt at rense væggene ugentligt, alle steder, hvor der er og har været tegn på skimmelsvamp! Det er i værste fald direkte livsforkortende at bo i dårligt indeklima - noget værre end andet!
Jamen... er der ikke anlagt sag fra kommunen af? Ha ha, nej det er der ikke, og der er ikke grundlag for noge sag... ha ha, troede du virkelig det? Demokratiet må siges at have trange kår, og tydeligvis bliver de rige rigere, alt imens vi fattigere - bliver stadigt fattigere, pensionisterne må strejke, "så det rammer hele omsorgs-sektoren", passe hinanden og nægte at modtage hjælp, den økonomiske del kan vi dog ikke løfte selv - der er desværre ingen penge i strejkekassen - til dato!
Nu har jeg dog rejst sagen, og det stopper ikke her, vel vil jeg ej sidde overhørig, at en anden risikerer at blive presset af et så umoralsk menneske, for hvem egen indtjening vægter højere end liv!
I just love it - so creative the idea was my ex-husbands, my photagrapher and Baykas father, with him our norweigen forrest cats, two males, Haakon and Harald all neutralized! As the maine coone female: Freja Fie
I felt real good seeing u again, u did some great work as usual - on request - them tattoo'es kind of tend to grow on me - well u know, but them bodypiercings - I better be carefull with - as u told me - u can have all, u want - placed everywhere in your profession, but it's not for everyone - to have them jeweleries placed right in the face!
I'm feeling good, speaking some funny Murphy kind of irish - too much tele - but it's some good tele - then it should be all right - I guess!I don't watch tele in most of the summertime, so I'm - happily - not-updatet!
This is my 43 year old and rather scarred body - getting some new life, how da u like it?
Never mind, I mean who cares, it's my body - I feel rather good about it! ;-)
My new tattoo - the ying-yang spider symbol, spider going up - continueing comitting crime- spider going down getting out of crime, but what is a crime, law is law, might get some ideas from reading Mr. Law! :D
Summertime and the living is easy
Might give some - a wakeup call! Allready has, feeling a little provocative, and yet, u know dressing out and making special make-up effects, it all adds up to the image! Might show u some different ouyfits sometime, well lets see! But this is the ultimate time of the yaer - for it! Nice and warm! ;-)
Lets get some strong pictures
This is pictures from the process, it's not painfull - in any way - in professionel hands!
First step
Next step to follow:
Finally Lukasz inserts the jewellery - with experienced hands, yet no pain...
All u now need - is soap and water - to keep it clean - I wouldn't go to the beach - especially not into the water - for aproximately two, rather three weeks, unless there was a bathroom or shower, in wich I could cleanse my bellybottom - after enjoying the water! Though...
...having thought it over, guess it's best not to go swimming, cause if it gets infected, u risk having to remove the piercing/s. I've bought some disinfective papertissues at the pharmacy- so I can clean it up in a few seconds - between bathing it twice a day - in perfumefree soap - for sure!
Maybe some remember my firt meeting with the piercing needles, the result was stunning, but yet - this is more - me!
I did Lukasz a favour, so he could have a picture of a backpiercing, Toke took pictures there during the whole process, I got a rather stupid comment, didn't know what to say, but: "Well taste is a personal thing!" It's rather fun - though. I get lots of acquaintances, it's rather nice and - from time to time - lots of fun! It's also nice to act - some-times! Well mostly! But then at other times people are just beeing too much, way across the line - letting my look provoke them - though I'm both nicely dressed, speaking and good-looking mostly - maybe that's excactly why, cause it's not okay, when the woman - who could have been some-bodies granny - and you see agood looking girly
My 2007 scam, made every friend believe - I really did have it made, it was in the last part of the year - close to christmas!
This was taken - Before I got my eagle
Sure - I've got paperpictures for Gitte - they're at Lukasz' place - Extreme art! I also have pictures from "polterabend", like them if you -only the bride or her sister - should read this, you're welcome to get into contact with me - if you'd like them. Look up arnfoto.blogspot.com
Da jeg blev irriteret på Bayka, som stod og gøede hidsigt, og iøvrigt nu gennem et længere stykke tid, har gjort det, og til-og-med har fundet ud af, at lægger hun sig foran kattelemmen, kan hun derigennem se, om der kommer uinviterede gæster, for at drikke af vores fuglebassin, som vi iøvrigt købte i Kvickly til 40 kr. som virkelig kommer retur for fuld udblæsning, når alle småkræ nu gæster os.
Undret mig har jeg dog, for nogle gange, har hun gøet længe, og jeg må have fat i hende og prøve at dæmpe temperamentet ned, en kat smutter i reglen hurtigt, men et lille lækkert levende pindsvin snøfter og grynter lidt, mens den tager, hvad den har brug for. Nu får den så kattemad (Udmærket med tørfoder og vand), så overlever kuldet også, hvis der er et sådant.
ALDRIG MÆLK; HELLER EJ TIL FRAVÆNNEDE KATTE/KILLINGER, GIVER MAVE/TARMPROBLEMER!
Men kun fuglene har mulighed for at drikke, når Bayka ligger og hygger i haven. Hun lægger sig gerne op på en liggestol, en rigtig dejlig solvogn, hvor hun har fuldt udsyn, kun ikke, når der er fuld sol, som der var her i dag.
Bayka fik rigtig løbet og leget, jeg må standse hende og sikre, at hun får rastet lidt ind imellem. Nogle rigtig dyrevenlige drenge i alderen 10 - 15 år legede med hende. Vi drak meget vand, og det er hun vant til at drikke fra mine hænder, når der ikke lige er en skål i nærheden. Og tænk, inden vi gik hjemad, havde jeg fået det meste af en liter vand i en ret uretfærdig vandkamp, men vi havde det hyggeligt og ret sjovt i flere timer, vejret var jo også fantastisk.
Vi hyggede os med nogle supersøde piger i går aftes ved midnat, de luftede deres sorte labrador. Først var de betænkelige ved at slippe ham, han er øjensynlig en værre en, ligesom Bayka kan finde på at være det. Men når hun leger, ved hun udmærket, hvor det foregår, og det er indenfor en rimelig radius, stor hund, men måske netop derfor er det så meget desto vigtigere, at hun kender visse retningslinjer, så vi ikke får problemer med at lege og være fri.
Jeg må have uploadet nogle fotos, hun er blevet stor nu. En rigtig mors hund! Ja, man skulle tro, jeg var meget yngre end jeg er, men det er både godt og skidt. Godt når det kommer til at kunne lege med Bayka og alle de venner hun trækker til sig. Og sammen har vi en del. Hundevenner, børnevenner og voksenvenner, flertallet af de sidste har selv hund.
Jeg har meget, jeg skal klare, men nu skal jeg på penicillin igen, fordi udlejeren her er bolighaj, der er skimmelsvamp, har måske beskrevet det før, men vi må flytte førend jeg får kronisk bronkitis. Min læge advarede om, hvad der rent faktisk ligger i ordet - kronisk lungebetændelse.
Pindsvin er natdyr og færdes kun ude når det er mørkt. Så hvis du ser et vandre rundt om dagen, så er det nok sygt. Du kan søge hjælp via ovenstående link.
Velvidende, ikke en katastrofe - ud af det blå, men en livsstil i hvilken vi kender udfaldet, næsten så sikkert, som vi nu kender omfanget af tsunamiens ødelæggelseskraft!
Ingen alderdom. Junk. Fantastisk som i drømme at flyve Lange mareridtsagtige tilstande i evig bevægelse Fortielser fordi svagheden når sandheden bliver sagt ses Som fodspor i hjertet. Stoffet glitrer gløder flammer fortærer sjælen. Blå læber hviskelyde bliver til skrig.
Iskold nedtur - kulde og abstinenser på gaden går hun på våde glinsende brosten med alt for høje hæle og lårkort nederdel nylonstrømperne løber ligesom hendes næse hun kan dårligt holde sig oprejst for smerterne der flår i hendes mave hun tænder en cigaret med rystende hænder enLook fordi de er længere. Neonreklamerne flammer som ild i hendes hår giver hele scenen et uvirkeligt skær men det er virkelighed Hun er nu desperat og vil gøre hvad som helst for et hurtigt lindrende fix hun bliver tilbudt 500 kr. for at lade sig spanke og indvilliger. Hun kører med kunden ud på et øde fabriksareal der sætter de sig om på bagsædet og kunden bestemmer hvordan hun skal lægge sig i et fast greb mellem hans ben og han slår og bliver ved skønt hun græder. Endelig kan hun igen klæde sig på øm og mørbanket. Pengene er hurtigt brugt og hun føler varmen brede sig i hele kroppen opfyldt af glæde i et kort sekund døsig og mæt som i de smukkeste drømme endelig rask igen om end for en kort stund siddende på et beskidt og stinkende offentligt toilet uden at bemærke det længere. Stofferne giver hende alt og hun giver alt for stofferne udmagret og hulkindet men lykkelig – lige nu.
Motherhood is lovely, but it often keeps women from living out a dream like this - little dancing queen. I think her child has got what every child needs and deserves - love a nice childhood.
Børn er dejlige, men kære mødre - det er I også, husk at leve mens I kan, elsk jer selv - som jeres børn. Kærligheden til de små kommer helt af sig selv, og kommer desuden tifold igen!
Jeg er glad for at have haft en fantastisk god weekend, mange ting er gået godt og har været hyggelige! Bayka lever med mig, hun kan rejse, selvom både hun og jeg trættes af det, så har vi godt af det!
Men det koster godt nok penge at leve! Man må leve - mens man kan!
Er jeg mindreværdig, fordi jeg i årevis ikke har haft noget valg, som hovedparten af befolkningen dog har mht, hvad de ønsker at opleve, og hvoraf mange flere af deres ønsker, er som mine ikke kun flygtige drømme, de realiseres re, oftere! Ja, faktisk en gang årligt eller - hos nogle - måske mht feriemål, fladskærm eller hvad ved jeg!.
Engang ville jeg, ganske ung, være naturfotograf. Specielt fandt jeg mine eksotiske dyr, leguaner, phytons, rats (my pets breeding - for fresh food too) og en næsebjørn - Snuden - især ham skød jeg meget på, jeg smed mig rundt, tog ham kommende i direkte kurs mod jorden, i god fart, nedad store stammer - med hovedet først, men det var alt sammen papir, og jeg havde også mit arbejde og gik for meget i byen, samt jeg forsøgte at videreuddanne mig mht kemi og mat.
Jeg havde ret gode lærere, men mange ting ændrede sig!
Jeg blev flyttet i systemet, væk fra én psykopat, ok, og også væk fra alt velkendt, over på den anden side af Lille- og storebælt!
Totallitært! Tarveligt, jeg havde godt arbejde, jeg blev udstødt og stigmatiseret, og jeg havde bare fået det så dårligt, fordi jeg fik en spontan abort...
Min hjerne forsvarede mig, det er værre end alt andet, at føle sig som SKYLDIG!
Hun var død, jeg vidste ikke jeg var gravid. Jeg trak hende ud i toilettet, hvad kunne jeg gøre, havde betragtet hende i toilettet - til jeg ikke kunne mere...
Der er tydeligvis problemer på You Tube! REDIGERET 12.50
I mellemtiden vil man ikke kunne hverken se, at der ligger en video, visse musik, visse musiklyricks, andre ofte engelsksprogede videoer, med facts og holdninger, udebliver desværre også fra bloggen. Det er ret cap-handy, men ikke særligt handy... Generende, men det er vel ens for alle! :(
Håber, du kigger forbi en dag, på et mindre "uheldigt tidspunkt"! Dette har stået på siden i går aftes!
OPDATERING
Nu forsvandt problemet, måske var det kun på min pc, efter genstart er jeg tilbage på banen!
Overlevet igen - igen/ukrudt forgår ikk' så nemt!//Suicidal/ikke din skyld!!!//Mening med livet/selvværd...//Glæden vokser ud af de givende/krævende succesoplevelser!//Moderskabet/omend ej biologisk - i nogen forstand!
Undskyld "far", ARN! For fortidens synder, de ramte DIG hårdest, af alle, du som altid har stået mig nærmest igennnem11 år, omend noget fattige, sikke en livskvalitet, jeg pludselig fik, overvældene: You were always there - not in front and not behind, but side by side! By my side through everything!
Loving, caring, hardworking to comfort me...
Darlin' - please - don't you ever in your wildest dreams - think, that I don't understand, that I hurt you, and never heve been loved so caring - by anyone...
Pressemeddelelse fra LAP, landsorganisationen af nuværende og tidligere psykiatribrugere.
Vi vil også være med! - Mange kommer sig efter psykisk lidelse
I dag udstødes mange pga. psykiske vanskeligheder fra arbejds-, familie og samfundslivet. 75% af førtidspensioner til unge under 30 gives pga. psykiske vanskeligheder. Hver eneste dag i år 2008 indtager 400.000 danskere en pille mod depression: Nogle som følge af et arbejdsmarked, hvor kravene bliver stadigt skrappere, mens årsagerne for andre er mere personlige.
Vi kan alle rammes af en psykisk lidelse. Heldigvis får mange det godt igen. At komme sig, også efter psykisk lidelse, er en proces, hvor den enkelte igen finder sin vej og sit ståsted i livet.
Familie, arbejde, uddannelse - opbygning af relationer er vigtigt, men endnu vigtigere er det, at mennesker, der har det psykisk svært, ikke udstødes fra væsentlige sammenhænge. Mange kommer sig, men er præget af års samfundsmæssig udstødelse og det, man ikke har nået.
Kriminaliserer psykiatrien? Ofte får mennesker med psykiske lidelser langvarige behandlingsdomme for ubetydelige lovovertrædelser. At modsætte sig overgreb som bæltefiksering eller tvangsmedicinering under en psykiatrisk indlæggelse kan give en behandlingsdom på 3-5 år. Denne domspraksis er menneskeretsstridig og bør ophøre.
Kort om LAP: LAP blev stiftet i 1999. I dag er psykiatrien på vej til at ændre sin forståelse af, hvad psykiske vanskeligheder er, og hvordan de skal tackles. LAP præger denne process. LAP arbejder for, at mennesker med en psykisk lidelse skal behandles som alle andre:
Vi vil gerne tage vores tørn. Men det kræver, vi bliver lukket ind - og accepteret. Vi ønsker at genoptage en meningsfuld plads i livet med samme rettigheder og pligter som andre borgere i samfundet.
Vi både kan og vil gøre en forskel. Det kæmper vi for. www.lap.dk
Lise Jul Pedersen 20 14 24 22 Medlem af Landsledelsen og arbejdsmarkedsgruppen.
Og
Steen Moestrup 28 22 27 65 Medlemmer af Landsledelsen og forretningsudvalget.
Lets not ever forget hunger, katrophes of nature, but even more often war is their dayli reality!
I could go on forever, children living wihtout mom and dad... Please Stop me!
It's horrorfighing!
Sangen er gammel, men alt ved det gamle, man havde endnu et håb for tredie verdens børn, der døde som fluer, nu er allle aldersgrupper repræsenteret til og med, i meget høj grad grundet AIDS, herhjemme behandler vi, mens vi lader børn miste deres forældre andre steder og også svigter dem for behandling, så de forgår, man ønsker det sådan, ellers foregik det ikke. Men det er ikke mennesker verden mangler og slet ikke analfabeter, som end havde hørt om, hvad det er, der fåregår rundt om dem. Hvad smittekilden er, har kendskab til kondomer osv.
Afrika er bare én verdensdel, børn lider umenneskeligt . alle steder!
Der findes ingen ord - ingen ord der helt slår til...
Citat af Lars Lilholt - mener jeg, eller er det Poul Krebs, nej vel?
Syg behandlet i rædselsregime, overgreb, råben til, mishandlet, søvnløs i smertehelvede, ringeagtet -som mindre betydningsfuld end af skårne blomster i en vqse, dem skifter man vand på, hvis de skal stå pænt længere, kapper 1-2 cm af stængel for bedre ernæringsmulighed, vand tilførsel til de smukke blomster.
Kender du udtrykket; at skide i bukserne af skræk?
Hvor ofte mener du, du har prøvet det?
Mange torturofre har, men det taler man jo ikke om. Det gør man heller ikke der, hvor jeg kommer fra.
Jeg er psykiatribruger og tidligere narkoman. I kraft af dette er jeg gentagne gange blevet udsat for ringeagt og mishandling. Dette har medført, at jeg også lider af posttraumatisk stress syndrom.
Alt dette ville jeg gerne kunne lægge bag mig, men jeg risikerer at det gentager sig, det er selvfølgelig sket flere gange. Alt for mange gange.
Det er ikke lysten der driver værket, når jeg skal fortælle en historie om magt contra afmagt, der involverer afføring og overlast af seksuel karakter.
Jeg blev indlagt første gang som 18 årig – anden gang som 20 årig og har aldrig været voldelig under indlæggelse, før jeg som 26 årig oplevede en helt anden side af psykiatrien, nemlig fuldstændig tilsidesættelse af respekt og totalt fravær af omsorg. Jeg var bare en besværlig skizofren narkoman, som man ikke kendte i forvejen på hospitalet, da jeg ikke ligefrem var svingdørspatient. Det blev jeg imidlertid efter den traumatiske behandling, jeg modtog.
Jeg blev tvangsindlagt på en lørdag og alene indbragt med tvang, fordi jeg ikke havde fået min metadon, som lå på døgnapoteket Amagerbro. For første gang i mit liv var tvang var nødvendigt, fordi jeg godt vidste, at man ikke ville ulejlige sig med et opkald til apoteket for at få bekræftet mine oplysninger.
To mandspersoner havde været oppe og slås i dagligstuen, da jeg ankom, og hele tæskeholdet var travlt optaget, med at lægge dem i bælte og tvangsmedicinere dem. Ingen af delene havde jeg prøvet før.
Jeg bad de eneste tilstedeværende på afdelingen, to praktikanter, som holdt mig i skak på en stue, hvor der i forvejen var monteret et fikseringsbælte på sengen, om de ville være venlige at få bekræftet mine oplysninger om de 100 ml. metadon, som lå parat til mig. Abstinenserne sled i mig. De afslog.
Efter en god halv time kom så hele overmagten ind til mig. Jeg fremførte igen – nu mere desperat min anmodning – men blev igen afvist. Jeg spurgte så om det kunne hjælpe noget, hvis jeg lagde mig på bæltet, jeg lagde mig ned og indenfor 10-15 sek. var jeg fastspændt til sengen. Så hev man mine bukser af mig inklusive mine trusser – uagtet at der mindst var 8 mænd i forsamlingen. Lægen forlod rummet. Så stod de ca. 12 mennesker og betragtede min nøgenhed. Jeg var nu blevet rigtig bange og helt afmægtig, så jeg truede dem med at strangulere mig i et stykke af lagenet, hvis ikke jeg fik min vedligeholdelsesmedicin. Men lægen kom tilbage med en sprøjte nozinan, nok til at vælte en elefant omkuld med og jeg ville have skidt i bukserne, hvis jeg ellers havde haft nogen på. Det havde jeg selvfølgelig ikke og afføringen blev mit våben. Nok til i dag at udløse en behandlingsdom på 5 år. Sådan var det dog ikke dengang. Jeg kastede den efter lægen og blev straks igen overmandet. Man tvang min kun 40 kg tunge krop rundt i bæltet, som var strammet, som man sadler en hest.
Jeg vågnede og skulle på toilettet efter mindst 1 døgn, men en medicinstuderende sad vagt hos mig og ville ikke løsne bæltet, hun forlangte derimod, at jeg spredte benene, så hun kunne få bækkenet ind under mig. Jeg var for høflig til at tisse i sengen og spredte derfor benene. Hun kunne ikke få bækkenet ind under mig og kaldte ned af gangen, hvor en sommerferievikar responderede, han vidste heller ikke, at et bækken skal gives fra siden – jeg havde aldrig prøvet det før, men følte det ekstremt grænseoverskridende at to yngre mennesker nu stod og masede på mig, mens de gloede mig i skridtet.
Konklussionen var at bæltet var strammet så hårdt, at jeg havde gnavesår efter det, og jeg fik lov til at gå på toilettet med følge.
Jeg kunne imidlertid ikke stå på benene grundet overmedicineringen, og man ville helst ikke støtte mig, da jeg jo havde rørt ved fækalier. Så jeg dejsede om på gangen og slog mig yderligere.
Jeg kunne ikke sidde oprejst på toilettet. Man støttede mig på skuldrene med fingerspidserne!
Jeg fik min metadon mandag, da min læge havde bekræftet mine oplysninger, jeg var meget syg af abstinenser.
Jeg overfaldt personalet, sparkede to mandlige plejere ned, de var blevet mine fjender. Truede med at slå lægen ihjel, hvis hun viste sig på afdelingen. Det gjorde hun ikke. Jeg klagede til patientklagenævnet og fik tre gange besked om, at være klar til at tage af sted, hver eneste gang nægtede personalet mig at tage af sted – sådan noget som 15 min. før afgang. Jeg smadrede ting i frustration, og for alle nævnte forseelser kom jeg i bælte. Jeg lå der i dagevis af gangen.
Overfaldet på personalet er i dag nok til at udløse en behandlingsdom på ubestemt tid.
Efter 1 år modtog jeg en skrivelse. Jeg var nu på Skt. Hans, hvor jeg var blevet stoffri, men jeg var totalt overmedicineret med neuroleptika. I skrivelsen, som var fra patientklagenævnet, fremgik det, at jeg havde et par måneders svarfrist, det skulle besvares skriftligt. Det orkede jeg ikke, jeg lå helst i min seng. Derudover havde lægen angivet, at jeg havde truet med at spise lagenet, og så kunne jeg godt se, at hun ville miskreditere min troværdighed på alle måder. Jeg opgav. Kunne ikke overskue at klage. Har aldrig senere gidet klage.
Der er ingen respekt omkring en psykotisk person, ens troværdighed er ikke eksisterende, man nedbrydes frem for at opbygges.
Jeg kom langt senere i psykoterapi i årevis og har ikke været psykotisk siden. Det takket være en dygtig oversygeplejerske, Pia Oppermann, i distriktspsykiatrien. Det var hårdt, men det hele værd – ikke for samfundet, men for min livskvalitet! Det eneste, der var ekstremt kritisabelt, var, at man gennem alle årene i psykoterapi, nægtede mig at blive medicinfri, og vi taler her om den meget farlige neuroleptika, Zyprexa, som man mister en stor del af kontakten med sin krop under indvirken af præparatet, som i øvrigt er gået off label, dvs. at det bruges til andet end det foreskrevne.
Brug af off label medicin slår årligt tusindvis af mennesker, verden over, ihjel.
Netop Zyprexa, fra medicinalmastodonten Eli Lilly, afskærer bl.a. patientens kontakt med mæthedscenteret, seksualdrift også, men det er jo lidt underordnet, eftersom det gælder utroligt mange former for psykofarmaca, stort set alle sammen, livskvalitet har jo heller ikke noget at gøre med et fungerende seksualliv, man oplyses ikke om ejakulationsbesvær, rejsningsbesvær, orgasmebesvær manglende lystfølelse, det må patienterne altså acceptere som et mindre onde! Har du ikke prøvet det, vil du helt sikkert nyde det, så bare se at få fat i noget af giften! Èn pille koster desuden samfundet omkring 50 kr. men de irreversible bivirkninger, dem, der ikke forsvinder ved ophør af produktet, som med Zyprexa, der er kendt for at kunne give vægtøgning op til 30 kg. på en måned, hvorfor man bl.a. bruger det på plejehjem til at få de gamle til at tage på i en fart, der er desuden adskillige andre generende bivirkninger, såsom svimmelhed, træthed, man sover gerne op til 16 timer i døgnet, men det er acceptabelt, for mennesker, fra hvem man alligevel ikke forventer produktivitet, undtagen på plejecentrene, hvor de tjener under 20 kr. i timen for at supplere deres pension, (man er fattig, når man er på pension /i hvert fald de, der blev ladt i stikken, alle de, der var pensionerede fra før pensionsreformen i 2003), men intet imod, hvor stor brugerbetalingen er for førtidspensionister på hjem, hvor de får lov at rådne op, nogle steder. Arbejdet er heller ikke helt frivilligt, det er vel nærmest en god måde at kontrollere ”indsatte” på, men her taler vi altså om mennesker, der i deres hjem har en indbygget arbejdslejr, nærmest- nej - helt nøjagtigt som arrestanter i vores fængsler, der tjener til deres (oftest) røg!
Men nu til det helt essentielle angående Zyprexa, hvor flere delstater i USA har lagt sag an mod firmaet, da det kom frem, at Eli Lilly helt fra starten har vidst, at Zyprexa ophober sukker i blodet og fremprovokerer diabetes type 2, det er en meget alvorlig sygdom, især også fordi mange af den type patienter ender med amputationer, oftest benene.
Der er indtil videre kun rejst én sag, til min viden, i Danmark mod Eli Lilly, af en nu afdød ven på egen alder, universitetsuddannet og et behageligt menneske at samarbejde med, nåede heldigvis at lære dig at kende Mikkel Dorph, og nød vores samarbejde. Nu kan du ikke mere, men jeg skal nok fortælle de grimme bæster, at du var et helt igennem dejligt menneske, der når du blev rystet over fremtidsudsigterne til endnu en indlæggelse, (Naturligvis mens du var medicineret netop mod at skulle få det dårligt, hvilket paradoks – ja undskyld mig!) tyede til at drikke lidt vin. Ikke en eller anden ubehersket alkoholiker, men havde du været det, kunne de alligevel godt have behandlet dig blot en anelse anstændigt.
Mennesker på medicin, der svarer ærligt , når adspurgt, skal virkelig passe på, din livskvalitet var naturligvis kraftigt for nedadgående, da du yderligere fik konstateret sukkersygen.
Du kunne tale med alle, du havde akademiker sproget og var tålmodig, når en forklaring krævedes, opfindsom, kreativ og en rigtig god fyr, det er svært, alle de ofre, vi kender/kendte - alle os, der selv har været gennem møllen – en del døde og mange fuldstændig nedbrudt i den hellige ko, medicinalindustriens indtjening på sælsomt virkende medicin.! FØJ!
Omlæg, nedlæg psykiatrien og pas på de hårdest skadede, de har ikke bedt om de hjerneskader og følgevirkninger, man har påført dem igennem deres behandling – ofte givet under tvang.
Men Mikkel sagen var klar, du der var så intelligent, har naturligvis selv påført din krop denne diabetes type 2. Det kan der ikke ydes erstatning for, medicinalfirmaet har indtil videre brugt flere millioner til forlig, (Tænk om deres guldæg blev dømt ude, som mange dødsensfarlige piller før dem er blevet taget af markedet, de tjener billiarder her – underkend aldrig en stenrig mastodont – forlig på forlig, mens mennesker dør som fluer!) for det er hårdt at kæmpe imod en mastodont, når man – trods som dig, Mikkel, var kommunikationsuddannet på RUC, er nede med en sygdom, der kræver en total forandring i livsstil, mens man beskyldes for at være alkoholiker, kan de snart synke lavere, de profitmagere, der tjener fedt på andre menneskers lidelser!.
EAT YOUR OWN PILLS! They are killing their patients, have a pill ever treated a person with mental problems – free of them… No sorry. The answer is NO! Then WHY use them? In the name of profit everything is possible – obviously!
Hejsa Christian... en lang dag lakker mod enden... http://www.hundenstarv.dk/news.php Det lyder virkelig rigtig godt, og nej jeg er ikke bange for noget. I hvert fald ikke mht at gøre et stykke arbejde, som kommer vore firbendede venner til gode. Jo flere og jo mere forskellige vi er, jo bedre repræsenterer vi hundeejere overalt!
Jeg håber virkelig, jeg kan gøre et godt stykke arbejde, som sådan nyder jeg den slags, i den gode sags tjeneste. Jeg er meget udadvendt og har nemt ved at komme i kontakt med folk, jeg skal naturligvis lige sætte mig ordentligt ind i jeres mærkesager, principprogram, samt vedtægterne, så jeg er klædt godt på. Send mig endelig noget materiale.
Jeg håber, I havde en god arbejdsweekend - på hundepensionatet, der er altid nok at gøre, lyder virkelig godt, alt det jeg indtil videre har erfaret om Hundens Tarv!
Sif
Sikke en bedårende lille én jeres sort spids, det er helt utroligt, har aldrig set en hunderace, der i den grad,som Sif, ligner vores Bayka, jeg kan godt forstå, du lige har luret lidt. Herligt! Bayka er dog ret larmende pt, hun har fundet ud af, hvor godt det lyder, når hun lige synger mod månen, eller når en hund i nabolaget sender en hilsen ud, så bliver den sandelig besvaret. Jeg troede ellers ikke, hun ville sige så meget, har selv også haft en skøn genbrugshund, Tim - langhåret schæfer, han var ovre den alder, hvor alt nyt er spændende, men han trængte så forfærdeligt til ro, kærlighed og regelmæssighed. Det ligger dog små 15 - 20 år tilbage, derfor var der ikke den store tvivl i mit sind. Nu må jeg indrømme, havde jeg vidst, helt hvor viljestærke og ekstremt aktiv netop Bayka er, havde jeg måske ikke været helt så kry.
Jeg har meget at lære endnu...
Men ih, hvor jeg glæder mig, hun tror hun er universets midte, så er hun ikke helt galt på den mht. hvordan alle mennesker, der kender hende, uværgerligt kommer til at frydes ved hendes dejlige, glade, kærlige sind, som godt nok kan være vel højt gearet, hvis ikke hun har fået løbet og leget nok. Hun har behov for en makker, hun har lige været på kennelferie, hjemme i plejefamilien, som har både hendes far, Aldo og mor Zani og lille Aldo, nok har hun haft sat alle sejl til, men det er jo i glæde. Brormand er også helt vidunderlig, men det er generelt min opfattelse af hele familien, mennesker og pragtfulde, dygtige, veltrænede, glade sorte schæferhunde: http://www.sort-schaefer.dk/ Det frustrerer Bayka, nogle gange, når hun gerne vil lege med kattene, Haakon, Harald og Freja Fie, norske skovkatte og en Maine coone. www.fotoke.net at de ikke finder det nær så behageligt, som hun og flygter, når hun - med hår i hele munden - ti hi - prøver at få dem til at lege videre. Heldigvis er hun holdt op med at gø, når de har søgt tilflugt højt oppe eller har taget kattelemmen! Det gik i øvrigt ganske smertrfrit mht tilvænningen hund/katte imellem, og Bayka er lærenem, så der var ikke, hvad man måske kunne forledes til at tro jagt og vild gøen, det hele gik meget mere smertefrit, end jeg overhovedet havde turde tro! Men vi havde også tilrettelagt stort set alt - i detaljer. Og det hele lykkedes ret godt! Hun elsker kontakt, jeg tror, måske hun genspejler nogle ting i mig, hvordan det kan være, ved jeg ikke, for som sådan opfatter jeg dem i hvert fald ikke som projektioner. Heldigvis har både hun og jeg brug for søvn, og det er vi gode til at arrangere os ud af, konsekvent lært hende, at hun kan spise, når hun vil om morgenen, men det står der af og til længe, skønt hun har været kortvarrigt ude et par gange. Jeg må slutte, vi er meget trætte nu!
Jeg ser meget frem til at møde jer i hele foreningen, lille eller ej, det er som oftest Tordenskjolds soldater, der går igen. Vi må bare være rigtig gode til at værdsætte hinandens kvaliteter, og få så mange til at engagere sig aktivt, ved at gøre det godt, holde gejsten oppe, håbet og humøret!
Naiv og i god tro, er jeg blevet temmelig traumatiseret op igennem livet især under indlæggelser, hvorfor får vi ikke de skæve boliger, vi forlanger, og som der skal afsættes penge af til?
Det er vel ikke for meget at kræve sin ret, forlange løfter givet af regeringen og penge afsat til formålet i alle regioner. Hvad skal vi ellers overhovedet med denne regering, hvis penge tildelt netop udsatte-området, som er så underprioriteret - syltes i kommunekasserne! Det er åbenbart meget bekvemt, når året går på hæld, og revisionen viser underskud på helt andre områder, det kunne måske være en ny motorvej... Hvad ved jeg? At man så lige flytter lidt rundt på midlerne, for hvad bliver der ellers af dem?
Giv os, hvad tilkommer os, hold jeres løfter til os!
Hvad kan det dog gøre nogen, at der bor nogle anderledes tænkende, opfindsomme og ofte kreative mennesker - med deres husdyr. Sorry, men hvorfor skal det være et privilegie for nogle med tag over hovedet - at de kan have de husdyr, som er en stærkt medvirkende årsag til, at der overhovedet er en sammenhæng i den borgers liv qua sameksistensen med - ofte hunde, men det kan være slanger, hvad ved jeg, der er da ingen, der skal fratage andre grupper i samfundet helt basale goder, selvbestemmelse - indflydelse på hvilken - om nogen godkendt behandling, som samfundet vil trække ned over hovedet på os, undskyld mig - i normalitetens navn - ensretningen og et fuldstændig bizart samfundsmæssigt - nærmest krav - om tilpasning. Vi er svært fremmedgjorte i forvejen! Hvorfor med vold og magt forsøge at afrette os - så vi passer ind i jeres kram med hjerteløs behandling og grove omsorgssvigt.
Vi skiller os naturligvis af med gødning og affald via kommunal renovation, som alle andre, vi elsker også den blomstrende eng eller engelske have, kolonistil osv. Lad os LEVE, ikke alene kæmpe for at overleve! TAK!
Der er regulativer og tilsyn, det er der blot nogle mennesker, der ude af kontakt eller kald det netværk i familiemæssige sammenhænge! Det er ikke nemt at være anderledes, nogle gange er det en pinsel!
Stigmatiseringen og udstødelsen er helt grotekst. Og ofte er disse menneskers liv et rod af dimenssioner. Papirer i uorden, lægetjek eller hjælp og støtte udebliver næsten totalt, og er en tidligere mibsbruger pludselig svært smerteramt, er der bare ingen kære mor, tænk så kommer de der, når det værste er overstået og tilbyder én smertestillende, - idioter - ærligt talt!
Skulle et par service-sekretærer, de må med den brede uddannelse, de får virkelig kunne mestre sådanne menneskelige behov og en gårdmand evt, ikke sagtens kunne afhjælpe mismod dunkelt livssyn, medvirke til at undgå nedbrydning eller medvirke i opbygning i færdigheder, ja - ærligt talt, men hvem er de at minimere borgere i en minde ønskværdig livssituation muligheder for livskvalitet - frem for anbringelse i arbejdslejre som Granhøjen i Nordvestsjælland, hvor kommunen betaler 50.000 kr. mdl. for "opbevaring" af deres svage medborgere og lader dem betale prisen i menneskelige omkostninger.
Hvorfor drikker du en stiv whisky nu - sove - vil sove - sove - sove - nu - medicin - hvem skal blande sig i det? Den stressede borger, der skal op 6.30 næste dag, for at passe sit arbejde, ham om det!
Udvis os dog lidt anstændighed - pengene er bevilliget, men ingen løfter øjensynlig en finger og skaber tag over hovedet på en masse - i forvejen stærkt begrænsede menneskers liv! Det sker bare ikke - endskønt al evidens peger i samme retning, det er en rigtig god - langsigtet løsning, også rent øknomisk, er det en fordel - for alle!
Husk også at en bolig, på samme måde som et arbejde, er en stor del af menneskets identet.
Det faktum, at rigtig mange nærmest selvmedicinerer er ikke nyt over-hovedet, det nye er måske her, at vi kigger mere bredt på hele beflokningen og ikke en bestemt befolkningsgruppe. naturligvis skal folk ikke rende rundt og hverken ryge eller drikke sig ihjel, men generer de ikke andre, er det faktisk helt og aldeles deres eget problem.
Det er katastrofalt, her er man endda klar over, at disse mennesker har mulighed for en rimelig livskvalitet.
Fravalg af medicin burde være helt op til den enkelte, eller hvilke beroligende kemiske blandinger, man vil usdsætte sit sind og sin hjerne for, og om afhængighed føles værre end ulækre bivirkninger - af hjernemedicin, der anretter skader!!
TÆNK OM IGEN!
De skal have tilladelse til at bygge!
NIMB - EFFEKTEN
Det kunne tyde på, at visse mennesker er bange for de ofte mere opfindsomme! NOT IN MY BACKYARD - IKKE I MIN BAGHAVE - et udpræget egoistisk livssyn og fuldstændig uforståelig for de mennesker, der er tvunget ind til hovedstaden eller de større byer, hvor natcaféer er en mulighed for at få en anelse sikkerhed for natten.
Har alle mennesker ikke ret til tag over hovedet, skal vi dø af evindelige lungebetændelser, leve uden nogen form for støtte, naturligvis må man få noget almindeligt, som andre får at sove på, selv om man reducerer al form for støtte af os og nærmest i store dele af systemet, overruler os totalt!
En smule anstændighed, tak!
Harmreduktion: KLare regelsæt og enighed - borger, ansat og udbyder - imellem. Udviddede borgerrettigheder, det er ikke prestigebyggerier, men det mange af os ønsker os mest, grønt - ly i naturskønne omgivelser, rindende vand, toilet, internet...
Revisionen af psykiatriloven om brug af ambulant tvang overfor psykisk syge sætter unægtelig nogle meget ubehagelige tanker i gang. Hvornår kan man f.eks. tillade sig at bruge tvang i behandlingen af syge mennesker, hvem ved hvad et andet menneske har bedst af etc.
Selvom man er psykisk syg er det ikke sikkert, at man føler, at den bedst mulige behandling er medicinsk behandling. Mange psykisk syge lider lige så meget under bivirkningerne af deres medicin, som de gjorde af symptomerne af deres sygdom. Og hvem kan tillade sig at underkende den beslutning, det enkelte menneske træffer om sit eget liv, om hvilken behandling man vil underkaste sig og hvilken man ikke vil modtage.
Skal den psykisk syge beskyttes mod samfundet eller skal samfundet beskyttes mod den psykisk syge.
I dag er der nogle meget klare regler for, hvornår man kan tvangsbehandle mennesker imod deres egen vilje. Det kan man, når disse er indlagt eller når de er dømt til behandling. I modsætning til de mulige tiltag, som man påtænker at indføre, hvor psykisk syge kan risikere at blive afhentet i deres eget hjem for at blive ført til nærmeste hospital eller ambulatorie og der blive tvangsmedicineret for dernæst at blive sat fri. Det modsætter Landsforeningen Af tidligere og nuværende Psykiatribrugere, LAP sig. Vi vil have samme rettigheder som andre borgere i Danmark. Det gælder §72 i Grundloven : Boligen er ukrænkelig. Vi forlanger samme grundlovssikrede rettigheder som alle andre danskere. Vores mening om vores eget liv er mindst lige så vigtig, som alle andres mening. Vi har ret til at tage mod behandling, og vi har ret til at forkaste behandling, hvis det er vores ønske. Og faktisk er de fleste skizofrene lovlydige borgere ligesom de fleste andre mennesker. Skal det at være blevet diagnosticeret forringe borgerens retssikkerhed? LAP mener, at tvang kun bør anvendes i påviseligt livstruende situationer. Henriette Buemann Jensen.
Psykisk syge - Dumpekarakter til psykiatrisk behandling
Mens psykiaterne er fulde af lovord om den antipsykotiske medicin, der bliver brugt i behandlingen af sindslidende, så frygter de psykisk syge medicinen. De beretter om invaliderende bivirkninger og efterspørger andre behandlingsformer
Afstanden mellem psykiatere og deres patienter er stor. På den ene side taler psykiatere om antipsykotisk medicin som absolut epokegørende i forhold til behandlingen af sindslidende. På den anden side vil dem, der skal modtage medicinen, nemlig de psykisk syge selv, paradoksalt nok helst undgå den. Socialpædagogen skrev den 15. juli om, at Sundhedsministeriet har bestilt en ministerrapport, der foreslår, at psykisk syge kan tvangsmedicineres i eget hjem. Men de psykisk syge tager afstand fra det forslag og peger på, at medicinen ofte har så slemme bivirkninger, at de overskygger effekten af medicinen. Det fortæller 40-årige Steen Moestrup, som har været i medicinsk behandling i mere end 10 år. I de sidste tre år er det dog lykkedes ham at klare sig uden medicin. –Det påvirkede mine muskler meget. Mine tæer var fuldstændig krummet sammen. Men efter jeg er holdt op med medicinen, har de rettet sig ud. Det betyder også, at jeg nu bruger et nummer større i sko end i de mange år, hvor jeg fik medicin, fortæller Steen Moestrup. Han er formand for foreningen LAP, der har godt 800 medlemmer og repræsenterer nuværende og tidligere psykiatribrugere.
Begejstrede psykiatere Kramper i musklerne og bevægeforstyrrelser, som man også kender det fra parkinsonisme, er ifølge psykiaterne velkendte bivirkninger. Til trods for det er psykiaterne begejstrede, når de fortæller om den nye type medicin, der fik sit gennembrud først i 1950erne.
Der skete en fantastisk udvikling i 1952. Her opdagede man for første gang et præparat, som virkede specifikt overfor de psykotiske symptomer, nemlig klorpromazin. Siden har industrien udviklet en lang række nye præparater. Og de nye typer anden generations antipsykotika, som vi har i dag, er kun i ringe grad forbundet med de samme bivirkninger, som de første præparater, fortæller Henrik Lublin, centerchef og speciallæge i psykiatri på Psykiatrisk Center i Glostrup.
Set fra hans kontor er der ingen tvivl om, at den antipsykotiske medicin har været et fremskridt i behandlingen af sindssyge mennesker.
–De antipsykotiske præparater blokerer dopamin D2 receptorer i central nervesystemet. Dopamin er et signalstof, som bevæger sig fra den ene nerve til den anden, og udgør altså den måde nerverne kommunikerer med hinanden. Nye teknikker, som for eksempel PET skanninger, har vist, at der er en forøget transmission af dopamin visse steder i hjernen hos nogle af de individer, der er psykotiske. Medicinen kan standse denne øgede transmission ved at blokere for modtagestationerne på nerverne. Den ønskede effekt indtræder som regel i løbet af nogle uger og viser sig ved, at de psykotiske symptomer aftager, fortæller Henrik Lublin, der har forsket i antipsykotisk medicin i mange år.
Piller overtog mit liv Sådan ser behandlingen ud fra forskerens skrivebord. Men mens psykiaterne betegner bivirkningerne som noget inferiørt, eller helt undlader at omtale dem, så betaler de psykisk syge en høj pris. Der er nemlig ikke alene tale om bivirkninger, der er fysisk invaliderende, men også bivirkninger, som påvirker hele personligheden, fortæller Steen Moestrup.
–Jeg er enig i, at der kan være tilfælde, hvor medicinen er nødvendig. Men i de år, hvor jeg fik medicin, følte jeg, at pillerne havde overtaget mit liv. Jeg sov meget. Jeg var ikke i stand til at tænke selvstændigt. Mine tanker var sløvede, og når jeg kigger tilbage, kan jeg se, at jeg på nogle områder var blevet dum eller nærmest sinke. Det var jeg ikke klar over, mens det stod på. Men det er logisk nok, for medicinen virker ved at blokere tankevirksomheden.
Efterspørger alternativ til medicin I de cirka 17 år Steen Moestrup har været i det psykiatriske system, har han efterspurgt andre behandlingsformer. Men uden held. Efter flere års kamp og med hjælp fra blandt andet en allergilæge er det lykkedes ham at komme fri af den medicinske behandling og det, han kalder ‘systemet’. I stedet har han stykket en behandling sammen, som han selv er tilfreds med.
–Jeg har fundet ud af, at jeg er allergisk over for gluten. Og at min kost også har stor indflydelse på min sindslidelse. Men det er ikke det eneste, som har betydning. Min barndom og opvækst spiller også ind. Jeg kan ikke give noget entydigt svar på, hvorfor jeg er blevet psykisk syg, men jeg vil gerne have, at man lytter til mig, og at behandlerne ser på det hele menneske frem for bare en del af det, siger Steen Moestrup, der i dag er førtidspensionist.
Mangler viden Den behandling, som Steen Moestrup giver dumpekarakter, er da også behæftet med mange mangler. For selv om forskerne har fået ny viden om sindssygdomme og betegner den medicinske behandling, som fantastisk, så har de ikke nok viden til at kunne kurere sindssygdomme.
–Medicinen kan ikke helbrede. Den kan fjerne de psykotiske symptomer. Der er mange hypoteser om, hvad eksempelvis skizofreni er. Det kan være arveligt. Men miljømæssige faktorer spiller også ind, siger Henrik Lublin.
For nylig er der ellers kommet et lovende præparat på markedet med navnet Abilify. Det nye stof nøjes nemlig ikke kun med at blokere modtagestationerne også kaldet receptorerne. I en vis udstrækning stimulerer det også modtagestationerne på nerverne, sådan at man ikke opnår en fuldstændig blokade. Og på den måde kan man forhindre de meget kedelige bevægeforstyrrelser i at opstå.
–Men efter at stoffet er taget i brug, har der vist sig tilfælde, hvor midlet har ført til en forværring af den psykotiske tilstand, sådan at patienterne er blevet endnu mere sindssyge, oplyser Henrik Lublin.
Der har været nogle enkelttilfælde, hvor præparatet har ført til en forværring. Der er mange alvorlige bivirkninger, som først dukker op år efter, at medikamentet er taget i brug. Sådan er det med alle præparater. Det er ikke bare inden for psykiatrien. Det er derfor, at der er en lægemiddelstyrelse.
Førte til dødsfald Selv om eksperterne langt fra kender den fulde virkning af den antipsykotiske medicin, så afviser Henrik Lublin, at der er tale om eksperimenter. Han forsikrer, at det er helt naturligt, at bivirkningerne først viser sig efter, at præparatet er taget i brug. Det kender man også fra tidligere, da stoffet klozapin, også kendt som Leponex, blev taget i brug i begyndelsen af 1970erne.
–Klozapin viste sig at være uden bivirkninger inden for bevægeapparatet. Desværre gav præparatet blodforstyrrelser i form af for få blodlegemer, så der var patienter, der døde af det. Det blev taget af markedet for en periode. Men er kommet tilbage. Patienterne skal blot regelmæssigt have deres hvide blodlegemer kontrolleret, fortæller Henrik Lublin.
Den medicinske behandling er altså behæftet med alvorlige bivirkninger, som har ført til dødsfald. Og alt i alt har Steen Moestrup svært ved at have tiltro til behandlingen. Ikke kun fordi der er alvorlige bivirkninger, men også fordi han har erfaret, at psykiaterne har vanskeligt ved at finde ud af, hvad han fejler.
–Jeg har svært ved at tro på dem. Det hænger også sammen med, at jeg har fået 17 forskellige diagnoser i den tid jeg har været i systemet, fortæller Steen Moestrup fra sit rækkehus lidt uden for Hillerød.
En ny lov om tvang i psykiatrien åbner op for mere brug af tvang ikke bare i psykiatrien, men også efter udskrivning i folks eget hjem. Loven medfører mere medicinering og mere tvang og er derfor et stort skridt i den forkerte retning. Stort set alle dem som loven kommer til at berøre – de sindslidende og de der skal udmønte tvangen i praksis - er imod. Alligevel er der positive forventninger til loven, blandt andet fordi den kan være med til at spare penge i den allerede hårdt trængte psykiatri.
Af Karl Bach, Thoridt Allermand og Henriette Buemann
Når man ikke er syg nok til at være indlagt på sygehuset, må man formodes at være rask nok til at være på fri fod blandt sine landsmænd. Det må principielt betyde, at man skal behandles som disse med samme frihedsrettigheder og samme retssikkerhed. Men sådan er det ikke. I hvert fald ikke hvis regeringen får held med at gennemføre forslaget til ”Lov om ændring af lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien”.
En del af den nye lov handler om ambulant tvang. Det vil i praksis sige patient efter endt behandling på en psykiatrisk afdeling udskrives med en klausul om, at patienten, hvis patienten ikke møder op på afdelingen og tager sin medicin, vat enil blive hentet af politiet i eget hjem og mod patientens vilje fragtet til en psykiatrisk afdeling for her at få sin medicin.
Et af argumenterne for at indføre loven er at man vil undgå de eksempler på tragiske sager, der har været oppe i medierne, hvor svært sindslidende har forvoldt skade på andre. Man forestiller sig, at hvis der er regelmæssig kontrol med at den sindslidende tager sin medicin, så vil det medføre færre udsving i sygdomsforløbet. Det vil betyde færre genindlæggelser og ikke mindst forestiller man sig, at det vil minimere mulighederne for aggressive udfald/kriminelle handlinger. Stephen Kisely, der er professor ved Dalhouise universitetet i Halifax, Canada har regnet ud, at for at undgå en enkel genindlæggelse skal 85 personer udsættes for ambulant tvang. For at undgå en enkel arrestation skal 238 sindslidende udsættes for ambulant tvang. Normalt vil man ikke acceptere, at så mange modtager en behandling uden effekt. Til sammenligning kan man forestille sig, hvis man behandlede 238 mennesker mod grå stær og det kun havde effekt på én af de mange. Kan man forestille sig at politikerne, skatteborgere eller mennesker med grå stær for den sags skyld, synes at det var en god ide at indføre og bruge skattekroner på denne behandling?Næppe!
Til Amtsrådsforeningens blad MANDAT udtaler Stephen Kisely:
”Et sådant resultat ville aldrig blive accepteret for ny medicin. Her accepterer man maksimalt, at to ud af tre ikke får gavn af behandlingen.”
Indførelse af ambulant tvang for at dæmme op for genindlæggelser og kriminelle handlinger begået af psykisk syge har et element af forebyggelse over sig. Men det svarer til at fængsle samfundsborgere, der ikke har begået kriminalitet for at dæmme op for antallet af bankrøverier. Heller ikke dette vil formodentligt blive betragtet som en farbar vej.
Efter voldsomme nedjusteringer af antallet af sengepladser i psykiatrien igennem de sidste årtier – i forbindelse med indførelse af distriktspsykiatri - er der i perioder massive problemer med overbelægning på de psykiatriske afdelinger rundt omkring på landets sygehuse. Antallet af sengepladser er dalet fra over 10.000 til omkring 2.000. Set i det lys er det klart at man må frygte, at indførelsen af ambulant tvang vil føre til eksperimenterende udskrivninger i pressede situationer. Ligesom man kan frygte at de patienter, der betragtes som særligt ”besværlige” vil blive udskrevet før tid. Mange sindslidende er igennem langvarige indlæggelser - nogle gange op til flere år. Men mange har den erkendelse, at det er hvad det kræver for at komme sig efter eksempelvis en svær psykose. Medicinen er desværre ofte det eneste alternativ i deneksisterende behandling. Medicinen kurerer ikke lidelsen, men omsorgen, erkendelserne og psykologsamtalerne gør muligvis, det kræver altså tid.Derfor kan det kræve længerevarende indlæggelser at komme sig. Men spørgsmålet er om det også i fremtiden er en mulighed. Retslægerådet skriver i deres høringssvar til Indenrigs- og sundhedsministeriet:
”Efter retslægerådets opfattelse vil der være endog yderst nærliggende risiko for, at ambulant tvang erstatter nødvendig langvarig indlæggelse på psykiatrisk afdeling.”
Brugen af ambulant tvang forudsættes alene at kunne udøves over for de sværest syge patienter. Men det giver ingen mening, da de hårdest ramte sindslidende kræver intensiv og højt specialiseret behandling og omsorg – med andre ord: behandling, gerne på et døgnhus ledet af socialpædagoger, psykologer og brugere. Det er fremtids visioner, som LAP går ind for.
Ambulant tvang vil føre til at personalet på de psykiatriske afdelinger får endnu videre beføjelser i forhold til patienterne. Det vil meget vel kunne medføre alvorlige forstyrrelser i en i forvejen ofte skrøbelig behandlingsalliance. Undersøgelser viser, at der i mange tilfælde er alternativer til tvang. Grundlæggende for alle disse alternativer er, at de bygger på respekt, omsorg og tillid. Det kræver menneskelige og dermed også økonomiske ressourcer. Men spørgsmålet er om vi i spareiverens og den fastfrosne trækprocents hellige navn vil acceptere at behandle en allerede udsatgruppe med yderligere overgreb. Det er klart at vi i Landsforeningen AfPsykiatribrugere højt og klart svarer: Nej!
Indførelsen af ambulant tvang vil medføre øget medicinering og øget tvang. Ingen af delene mener vi er et udtryk for en udvikling i den rigtige retning. Psykiatrien har historisk set været genstand for mange tvivlsomme eksperimenter, men psykiatrien er i takt med udviklingen i det øvrige samfund slået ind på en mere humanistisk vej, med respekt for individet også i svære perioder med psykisk sygdom. Det er derfor et stort skridt i den helt forkerte retning når Indenrigs- og sundhedsministeren foreslår at give videre beføjelser til brug af tvang. Det giver mindelser om lande vi normalt ikke ønsker at sammenligne os med.
Psykiatrien har igennem en årrække været igennem en værdimæssig omstrukturering. I dag bygger behandlingen i højere grad på moderne værdier. Det handler om gensidig respekt, omsorg og at mødes i øjenhøjde. I praksis handler det om samtale, at lytte og prøve at forstå, at tilbyde den enkelte psykiatriske patient et bredere tilbud af behandlingsmuligheder. Vi fornemmer en udvikling i den rigtige retning. Men den behandlingsalliance der er mellem den sindslidende og sygehuspersonalet er skrøbelig. Kombinationen af nedlagte sengepladser i tusindvis og indføring af ambulant tvang, driver en kile ned mellem sygehuspersonalet og patienterne. Konklusionen er åbenlys. Indførsel af ambulant tvang medfører mere tvang, mere medicinering, mere magt til sygehuspersonalet og større utryghed hos de sindslidende.
For de danske læger har psykiatrien lav prestige. Det betyder, at der er stor mangel på læger og kun en meget beskeden søgning til området fra nyuddannede læger. Hvis lægerne skal forvalte en lov, der i højere grad bygger på tvang, så kan man frygte, at det bliver endnu sværere at rekruttere læger til psykiatrien i fremtiden.
Sindslidende udgør en stor del af de hjemløse vi ser på gaderne og sindslidende udgør en markant risikogruppe, når man taler om risikoen for at ende uden tag over hovedet. Problemet med loven om ambulant tvang, er at den vil være med til at skubbe en gruppe af sindslidende endnu længere ud mod den afgrund, der hedder hjemløshed. Den eneste måde at undgå at blive hentet af politiet og udsat for ambulant tvang, er ved at undgå at opholde sig på sin bopæl. Loven kan på den måde få den konsekvens at en gruppe af sindslidende vil blive tvunget til at flygte fra eget hjem og leve nærmest som fredløs.
Socialpædagogernes Landsforbund skriver:
”Vi finder, at forslaget om ambulant tvang vil være en krænkelse af grundlovens bestemmelse om boligens ukrænkelighed.”
På den måde har loven nogle klare retsikkerhedsmæssige komplikationer. Indførsel af ambulant tvang vil ramme en gruppe sindslidende, men ikke kriminelle, som kriminaliseres og potentielt ender med at opgive deres eget hjem af frygt for at blive hentet af politiet, hvorved de ender med et problem på halsen – hjemløshed.
Efter udskrivning og ophør af eventuel psykiatrisk frihedsberøvelse bør sindslidende opfattes og behandles som alle andre civile borgere med samme civile rettigheder. Alt er andet er urimeligt og diskriminerende.
Langt de fleste sindslidende oplever magtanvendelse som krænkende, nedværdigende og ydmygende. Der findes ingen dokumentation for, at tvangsbehandling fremmerprocessen mod at blive rask, kaldet recovery – at komme sig, tværtimod tyder forskning på, at det holder den sindslidende fast i sygdomsbilledet og bekræfter den sindslidende negativt i, at vedkommende ikke selv kan tage ansvar for sit liv. Magtanvendelse i behandlingen- uanset hvor nødvendigt det må synes at være – er altid et overgreb og et indgreb i det vi betragter som vores grundlovssikrede ret til selvbestemmelse. Det er ikke kun de sindslidende, der oplever tvang som overgreb. Også sygehuspersonalet, der er med til at fastholde og fastspænde psykiatriske patienter oplever, at det kan være en overskridelse af deres grænser. Derfor er de primære involverede faggrupper i sygehuspersonalet – blandt andet sygeplejerskerne, social- og sundhedspersonalet og lægerne - også imod brugen af ambulant tvang.
Retslægerådet der består af nogle af landets mest velestimerede psykiatere skriver i deres høringssvar til indenrigs- og sundhedsministeriet: ”Der er ingen dokumenteret effekt af ambulant tvang – nærmest tværtimod. Retslægerådet finder det ”uetisk” at indføre et så vidtgående indgreb som ”ambulant tvang” uden nogen viden om, hvorvidt det bedrer patienternes situation.”
Også Retspsykiatrisk Klinik, der hører under Justitsministeriet og blandt andet rådgiver i kriminalsager begået af psykisk syge er stærkt kritisk i forhold til indførelsen af ambulant tvang.
”Der er ingen sikkert dokumenteret effekt af ambulant tvang. Klinikken finder det uetisk, at indføre et så vidtgående indgreb som ”ambulant tvang” uden viden om fordele og ulemper for patienten.”
De foreninger og fagforbund, der organiserer de andre faggrupper i sygehuspersonalet er alle betænkelige ved indførelsen af ambulant tvang. Alle nævner de den manglende dokumentation for effekten af behandlingen. Det drejer sig blandt andet om Socialpædagogernes Landsforbund, FOA – Fag og arbjede, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Sygeplejeråd, Lægeforeningen m. fl.
Det undrer formodentligt udenforstående hvorfor diskussionen overhovedet er nået så langt, når der ikke findes dokumentation for effekten af brugen af ambulant tvang. Historien er, at forud for revisionsarbejdet med Psykiatriloven bestilte Indenrigs- og Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen en rapport som skulle revidere den eksisterende psykiatrilov fra 1999 hos konsulentfirmaet Rambøll Management. Denne rapport, der blandt andet anbefaler brugen af ambulant tvang har været genstand for massiv kritik fra blandt andet Retslægerådet. Ifølge rapporten, der fremstår som en uvildig, videnskabelig undersøgelse af feltet, har der igennem hele udarbejdelsen været afholdt styregruppemøder mellem konsortiet og opdragsgiver med henblik på løbende dialog og sparring i forhold til delresultater og metodiske tilgangsvinkler. Denne metode er ifølge Retslægerådet ikke god videnskabelig praksis.
”Uafhængig forskning indebærer ifølge Retslægerådets opfattelse, at der er så at siger er en ”mur” mellem ”opdragsgiver” og det videnskabelige forskningsteam, jf. herved f. eks. debatten om, hvorledes det sikres, at medicinalindustrien ikke får indflydelse på videnskabelige undersøgelser af lægemidler.”
Generelt kritiseres rapporten for at være gennemgående overfladisk og sjusket lavet. Den mangler essentielle referencer til litteratur og undersøgelser på området. På baggrund af gennemgangen af rapporten fra Rambøll Management, konkluderer Retslægerådet:
”Samlet finder Retslægerådet, at det indsamlede kvantitative og kvalitative datamateriale og de anvendte analysemetoder er så usikre og behæftet med så mange fejl, at det kun vanskeligt – om overhovedet – kan anvendes som grundlag for en egentlig videnskabelig undersøgelse.”
Senere i samme gennemgang skriver Retslægerådet:
”Spørgsmålet om ambulant tvangsbehandling indebærer efter Retslægerådets opfattelse så alvorlige praktiske , etiske og juridiske overvejelser, at spørgsmålet ikke kan behandles på baggrund af rapportens særdeles løse grundlag.”
Med andre ord underkender landets ledende ekspertise indenfor psykiatrisk forskning og klinisk erfaring den rapport som Indenrigs- og Sundhedsministeren ligger til grund for lovforhandlingerne om brugen af ambulant tvang i psykiatrien.
Vi anerkender at det kan være et problem, at sindslidende begår kriminalitet. Ligesom det er et problem når andre grupper i samfundet begår kriminalitet. Det der gør det særligt problematisk er, at den kriminalitet der begås af psykotiske er begået af mennesker med momentant manglende realitetssans. Men vi mener ikke, at løsningen er at opruste med tvangsbehandling og tvangsmedicinering – tværtimod frygter vi, at det vil forværre situationen for en gruppe af mennesker, der allerede har det svært. Etisk råd, der også er af den opfattelse at ambulant tvang er en betænkelig affære, mener at en del af løsningen på problemet er at styrke den opfølgende indsats, styrkelse af det opsøgende arbejde og den distrikts- og socialpsykiatriske indsats. Etisk råd er således på kurs med de andre parter i den psykiatriske behandling. Indførsel af ambulant tvang kan ikke accepteres som en løsning før distrikts- og socialpsykiatrien er ordentligt udbygget. Der findes ingen smutveje. Ultimative behandlingsmetoder løser ikke problemet, selvom det nok fjerner det momentant.
Alt har en årsag. Også den adfærd, der for en udenforstående kan opfattes som komplet uforståelig, har sin egen logik og sine egne grunde. Det er desværre nok næsten utopisk at tro, at man kan eliminere brugen af tvang fuldstændig, når det handler om sindslidende med meget aggressiv adfærd, eller beskyttelse af mennesker der vil forvolde skade på sig selv. Vi mener, at det er muligt at nedbringe antallet af magtanvendelser og minimere brugen af tvang. Men det kræver at man arbejder mere aktivt, dybere og i højere grad fremadrettet med mindre indgribende foranstaltninger og ikke mindst kræver det at de mennesker, der arbejder i psykiatrien ønsker at forstå de årsager og sammenhænge, der ligger bag den enkelte sindslidendes handlinger.
Det argument, der taler ultimativt for, at vi tager hul på at diskutere etik frem for teknik er, at magtanvendelse altid – uanset hvor nødvendigt det skønnes at være – er et overgreb!
Skønt at få min baby hjem fra pleje, helt igennem skæppeskønt!
Vi har haft indkøbsmani i dag, GODBIDDER OG LEGETØJ, hun har næsten tabt alle sine hvalpetænder, så nu skal der tygges, gnaves og gnaskes. Lidt over 500 kr. fik ben at gå på, jeg lykkelig, da jeg hældte det hele ud. KRAM og lidt kortsigtet legetøj, oj, hvor er livet dejligt, at se hendes vilde glæde, selv tage første ting op af posen, og ud for at lege, men pludselig var der strøet legetøj på hele køk. gulvet, og resten lå i kurven, som hun fortrækker til en sjælden gang, Den er kæmpestor, sort li'som Bayka, nogen gange har hun været forsvundet, men nå jeg finder hende sovende der, min sorte schæfertave, kan jeg selvc være der og lige falde til ro, rart at være to!
Vi skal råhygge hele weekenden, må det samme gælde dig, der læser dette!
Blev her på det sidste lidt vel dagbogsagtig, måtte sende verden et budskab eller to, jeg er ej forlist i en gummibåd på havet, alt ordner sig - skal vi få se, lad os bare tage den med ro, det er primært det og tests + penicillin, der skal til.
Mænd udstråler naturlig fysisk styrke og mod, selv må jeg se at finde én, jeg bli'r ligeså forgabt i, som jeg i elleve år - delte med dig som livredder og som min livsledsager. Ville engang dø for det, men smerte er relativ. Dette må jeg overleve, elskede - håber altid du, som du siger, vil huske de mange http://www.photosight.org/ownpage.php?authorid=2033 fantastiske ting, vi to har udrettet sammen.
IKKE SÅ LIDT!!!...VEL min fritflyvende Ørn? Håber du ALTID vil glæde dig lidt over de mange år, elleve blev det til. Må du aldrig tænke at ét var for meget, aldrig fortryde, at du satte mig fri, for det opdagede jeg jo også, da du var væk, selv om det først var alvorligt skræmmende. Kærlighed er at sætte fri, husk det var det største offer jeg kunne give DIG! Fik du en øre for hver en tåre, der faldt... milliardær var du -nu!
Jeg vil ALTID elske dig, men som du sagde, vi elsker ikke hinanden mere! Aldrig vil jeg spærre for - alt det gode, der venter dig, derfor er det så'n!
Måske har vi bare haft for dårlige vilkår til det, vor Kærlighed virkelig død.Åh! Måske er der trods alt heller ikke mere tilbage at savne! Det var jo den, jeg levede for. Beder til vi begge får en god fremtid, de år jeg delte med dig, du gav mig ren, uforfalsket kærlighed, den savner jeg mest, selv penge, gods, guld, har ingen værdi overhovedet - nu!
Nu gælder det om en del ting at få i orden, tankerne sommetider i ring, men ikke som reelle bekymringer... - Og husk det nu - hver dag har nok i sine egne. Eller tænk som så, de fleste går aldrig i opfyldelse, alligevel, så skub dem gentle til siden! Sådan levede vi, det må vi kunne hver for sig - med.
LEV VEL - VEN AF MIG - jeg vil altid have et strejf af dig!
Der skal laves flere være- og bosteder som NABOcenter Amager, vi har brug for, at mennesker, som kender os, dette gælder især for den svageste gruppe af borgere, som jeg selv tilhører, hvoraf mange bruger socialpsykiatrien vi får således et reference sted, hvortil vi kan henvise, når indlæggelse synes uundgåelig, et sted vi er trygge ved og overbeviste om, at de vil os det bedste - der!
Det er en støtte til den indlægningstruede, at der er nogen, der, med professionel baggrund, kan gå ind og støtte op!
Diagnoser uddeles med let hånd, og i kaotiske perioder af et menneskeliv, er det svært at fokusere, på det behandlerne finder relevant, man har måske sin kat derhjemme, og er fortvivlet over, at ingen er kommet for at hente nøgle og instrukser. Måske er ens bolig totalt ufremkommelig, og intet til at finde i rodet og måske også svineriet, hvad sker der, når der spørges mod vest og svares i nord, er patienten psykotisk, hallucineret, suicidal eller hvad, en borger splittergal! Vi skal høres, men bliver end og af og til - især af professionelle i hospitalspsykiatrien overhørt, man er sin diagnose og derudfra behandles vi desværre som oftest, medmindre vi har nogen at referere til, der taler samme sprog som dem selv.
Niels Hjort er tidligere psykiatrisk sygeplejerske, men kunne ej leve med den behandling patienterne fik, - alt revet væk under fødderne på dem, og især de førstegangsindlagte paralyserede eller aggressive over den mærkværdige verden, de overhovedet ikke forstår.
Uddannelse, arbejde, fremtidsdrømme fratages borgeren i et hug, du er SYG, SINDSSYG - tænker ikke normalt, og selv efter endt behandling, udskrivelse hjemtil måske, men hvor erHÅBET dog henne??? Og hvorfor fratages det borgeren med besked om et liv på medicin - som eneste sikre løsning!!!
Ingen tvivl om, at bruges den, har vi snart endnu en omkostningsfuld førtidspensionist, som mister flere og flere af sine før fuldt fungerende kompetencer.
Jeg har ofte måttet henvise til Niels Hjort, tidligere leder af NABOcenter Amager, nu psykiatrikoordinator i Albertslund kommune, hvor der er en knivskarp nødvendig adskillelse melem hosp. og soc. psykiatri.
Det har været en helt uvurderlig hjælp. Et menneske, der har en professionel tilgang til psykiatrien, og som ikke er direkte følelsesmæssigt knyttet til det borgeren nu er degraderet til – nemlig patient. At få adgang til en del af borgerens netværk - i mange tilfælde eneste netværk, er en uvurderlig hjælp for borgeren, også selvom denne er velformuleret og normalt velfungerende, for som sådan behandles vi desværre ikke, vi bliver udsat for mentalisme dvs. vores ord har ingen vægt. Da familier desværre stadig er pinligt berørte over, at deres datter/søn søster/bror osv. er faldet så uheldigt ud og derfor skammer sig, fordi intet opstår ud af intet, mister rigtig mange disse relationer. En tyveårig veninde måtte ikke komme hjem til jul, hun var dømt psykisk syg, det var ikke acceptabelt - i hverken familien eller vennekredsen, sådan et helt totalt tabu, som hun skulle huske på, når hun mødte bekendte af familien! Jeg selv ødelagde simpelthen en juleaften ved ikke at være på dupperne. Uagtet jeg deltog hele aftenen, min mor, en højtuddannet jurist forlanger, at jeg lægger min fortid bag mig, ellers vil hun ikke have noget med mig at gøre, det agter jeg ikke, hun forlod mig som 8 årig og skal godt nok ikke stille krav til mig - et voksent menneske, hvis passion og eneste uddannelse er som erfaringsekspert som ufaglært arbejder, har arbejdet siden jeg som 16 røg ud hjemmefra - grundet min stedmors jalouxi osv.
Som hjemløs arbejdede jeg trods alt! Både på fabrik, tøjforretning, plejehjem, trykkeri; hovedsaglig serigrafi, børnehave, narkoman, psykiatrioverlever og prostitueret på alle planer. Der skal i langt mindre grad fokuseres på medicin, medicinen helbreder alligevel ikke, den er udelukkende symptom dæmpende. Den giver ikke borgeren nogen form for "sygdoms"erkendelse, og i værste fald bliver borgeren endnu dårligere, da medicinen er svært handlingslammende, samt at et hav af forskellige bivirkninger knytter sig dertil.
Selv troede jeg, at jeg grundet de mange bivirkninger, der knyttede sig til medicinen, at jeg var offer for forgiftning under min første indlæggelse. Jeg kunne da umuligt tro, at jeg skulle have det så dårligt af medicin, som de hældte i mig, for at helbrede mig, der ud over tog jeg 23 kg på indenfor de første 3 måneder, og deres antagelse havde endda været, at jeg havde problemer, allerede på det tidspunkt, der relaterede til anoreksi. Det var ikke tilfældet, blev det først, da jeg solgte min krop, kvalmende med for meget sex, med mænd man ikke føler for. Derefter har det ligget latent, og nu har jeg været på proteindrikke i et års tid.
Man har jo fra barnsben været vant til, at man blev rask igen, når man havde brug for medicin – slet ikke at man blev dårlig af det, kun i de heldigvis forholdsvis få tilfælde, hvor det er kræftbehandling. Og man bruger Gud ske lov mange ressourcer på at gøre kræftpatienter klar til den ubehagelige, slemme behandling, det kan man ikke med et psykotisk ungt menneske, men helt at undlade at gøre opmærksom på de bivirkninger, medicinen medfører – burde være strafbart! At jeg netop fremhæver NABO er ikke et tilfælde, jeg har aldrig mødt større forståelse og empati i socialpsykiatrien, end netop i NABO. Det, at vi har adgang til akut værelser, når væggene derhjemme truer med at lukke sig helt omkring én, er det en befrielse, at have et tilflugtssted, især et sted, hvor man har tillid til, at ingen får mærkelige tanker om at tvinge en til indlæggelse eller med tvangsmedicinering. Der er ingen vanvittige krav til, at man partout skal stå op til morgenmad, i de fleste tilfælde, og måske med undtagelse af depressioner, er søvnen det mest helbredende for patienten. Og helt alvorligt, har man ligget vågen hele natten må selv såkaldt normale mennesker kunne forstå, at man ikke vil vækkes af det morgenfriske personale, der partout vil have en ud af fjerene, endskønt man måske kun har sovet en time eller to, det tilbyder man da heller ikke andre grupper af patienter, hvis de er alvorligt i søvn-underskud. Selv personalet er jo mennesker, og de forlanger også, når de har medicineret én tilbage til stenalderen, at man skal kunne følge samfundets normer for normal dagsrytme. Hvad gør de selv, når de er sygemeldt, stiller de mon virkelig vækkeuret, så de ikke kommer ud af rytmen. Nej vel? Men psykisk sygdom er ikke acceptabelt. Vi/ patienterne, har bare at opføre os normalt. Som maniker og paranoid skizofren diagnosticeret er min største skræk vitterlig at blive indlagt, jeg kæmper til sidste blodsdråbe for at undgå det. Hvorfor? Fordi der uværgeligt er en periode, hvor jeg får det decideret dårligere og bliver aggressiv over de nedladende holdninger, jeg bliver udsat for!
Desværre magter jeg ikke at være på en åben afdeling, der er simpelthen ikke personaleressourcer nok, og patienterne har brug for omsorg, som jeg kun i en kortere periode er i strand til at give dem, når de så ikke følger mine råd bliver jeg arrig, fordi de har været med til at tære på mine sidste ressourcer, helt uden omtanke for, at jeg er også er syg - omend jeg har lært at tackle det bedre med tiden - især uden psykofarmika! Lad mig slappe lidt af på nogen benzodiazepiner, dem kender jeg. Tak!!!
Den nuværende psykiatri kan man udelukkende klandre politikerne for! Vi forlanger bedre kvalificeret personale og ikke udbrændte mennesker, hvis menneskesyn er blevet forrået, det er omtrent som politi og brandfolk, de er nødt til at distancere sig fra deres arbejde – for at kunne levere varen, der desværre indenfor de sidste tyve år, er nedgraderet til i det mindste at møde op og træne ugentligt på passificering - på skift - af en af dem selv, "der flipper ud", vor herre bevar os, træn dog i samtale ofg ikke i skideballer og stødende sprog! Empati, tjae… man møder den sjældent!
De fleste bliver efterhånden svingdørspatienter, fordi de ikke færdig-behandles under indlæggelsen. En sengeplads er temmelig dyr, og nok i de fleste tilfælde ikke nødvendig for at færdigbehandle borgeren. Vel?
Tyer man til antipsykotisk medicin, må borgeren lide under at erstatte det problem, der fremprovokerede indlæggelsen med et andet. Syptombehandling er ikke altid at kimse af, hvem der har lidt af stærke smerter, vil, alle som en, medgive, at det var en hjælp, men psykiske smerter er sjældent væk, omend symptomerne er erstattet af bivirkningsproblemer/gener!
De unge jeg har lært at kende i systemet tror mere på en pille, end på sig selv! - Kvalmende - klamt! Hvad er behandling egentlig? Behandling burde tage udgangspunkt i borgeren - og ikke i kroner og ører, som den gør nu. Og den adækvate behandling er vidt forskellig fra patient til patient. Udgangspunktet burde tage afsæt i et samarbejde med patienten og dennes problemstillinger og ikke nødvendigvis foregå på et hospital. Det er her, jeg mener, vi skal sætte socialpsykiatrien mere i fokus. Der skal samarbejdes på tværs af de nuværende sektor- og faggrænser, for at sikre en hurtigere hjælp og en bedre sammenhæng, udvikling og helhed i behandlingen. Åbne samtaler – hvor netværket bringes ind i behandlingen er vejen frem. Det sikrer også patienten for udstødelse fra familien, samfundet og muligheden for at blive et mere helt menneske, der også sættes pris på.
Ikke kun i familien, men det giver også bedre forudsætninger for, at borgeren ikke stigmatiseres og opgives – uden fremtidshåb – med mulighed for at spille en aktiv rolle i samfundet, her tænker jeg i særlig grad på et mere rummeligt arbejdsmiljø, ikke en succeshistorie, men som alle andre især unge mennesker, et bedre selvværd. Og for mennesker i almindelighed - en del af en acceptabel identitet!
Det er ikke spor morsomt at sættes i bås, måske allerede inden den første gang man taler med en ukendt behandler. et nyt menneske, der i bedste mening spørger, hvad laver du? Personligt kalder jeg mig lobbyist ikke førtidspensionist, for allerede der adskiller vi os markant fra omgivelserne. Jeg blev næsten vred, da jeg læste en folder med fokus på at ”integrere” psykisk syge på arbejdsmarkedet. Det var en person der tydeligt ikke evnede det samme, som man forventer på arbejdsmarkedet. Hvorfor skulle vi dog ikke evne det samme som alle andre? Måske fordi systemetpropper os med de seneste nye præparater, som gør os trætte og uoplagte. Jeg ved ikke, hvorfor der i medierne fokuseres så meget på psykisk syge som farlige og ikke som ofre. Hvorfor ikke, ofre er da det, vi er blevet grundet manglende lydhørhed - i systemet. Jeg troede ikke, jeg var psykisk syg, endskønt jeg havde to indlæggelser som 18 og 20 år, ikke før et af mit livs værste mareridt som 28 årig, var en realitet. Det er der ikke tid til at fortælle om nu! Jeg arbejdede, som størstedelen af befolkningen og havde det fint, jeg tog ikke andet medicin end det, jeg som narkoman ordinerede mig selv. I lange perioder var jeg ansat i alskens forskellige ufaglærte stillinger. På trykkeri/serigrafi, i diæten på det største industri køkken på daværende tidspunkt, Svaneparken. På gartneri i sæsonen. Osv. osv. Indtil jeg traf mit livs mest fatale beslutning og lod mig ansætte som prostitueret på en klinik i Århus. Derfra gik det ned af bakke. mit selvværd var baseret på mit udseende og mænds reaktioner på mit ”håndarbejde”. Derudfra fulgte ydmygelse på ydmygelse i systemet. Tag ikke håbet fra de "psykisk syge", i særdeleshed ikke fra debutanterne i psykiatrien. Håbet er centralt for alle mennesker i modgang. Psykiatriborgere ligeså. Samarbejd på tværs af faglighed og lad intet forhindre patienten i at søge hjælp i forskellige terapiformer. Oplys patienten om mulighederne og frem for alt arbejdALTID udfra mindste middel princippet. Lad ikke medicinalindustrien sætte grænserne for, hvor store doserne skal være eller kan være, ihukom altid at det er deres fortjeneste, de sætter i højsædet. De er ligeglade med medicinske forgiftninger.
Jørn Eriksen, uddannet sygeplejerske, arbejder som leder af Slotsvænget i Lyngby, et bosted for borgere dømte som psykisk syge, efter han kom til, har han elimineret medicin forbruget med to tredjedele. Det er vejen frem. De fortabte er ikke så fortabte mere. Ophavsmand til stemmehørernetværket i Danmark. Mange hører stemmer, det betyder ikke nødvendigvis, at de er syge, men det tør man ikke tale om i dag, hvor man hører, at stemmehørere beordres til at myrde og slå sig selv ihjel. Jeg er stemmehører, tog indimellem en lille medicinsk behandling, men udelukkende fordi de nogen gange holdt mig vågen. Kort sagt tag udgangspunkt i borgeren og dennes oplevelser, lad borgeren få indflydelse på sit eget liv og i sin egen behandling. Lad ikke hjælpen tage udgangspunkt i diagnoser, det er for nemt for psykiateren at tage hele journalen og se på sidste side, for derefter at medicinere borgeren ud af problemet. Jeg ved ikke om der er nogen til stede, der har fået det væsentligt bedre ovenpå et knæk, udelukkende ved at drikke en flaske vodka. Jo måske lige rent akut, men når branderten ophører er problemet som regel ikke forsvundet, det er måske oven i købet vokset sig større. Snavsetøj og opvask forsvinder heller ikke af sig selv. Lad håbet leve se mulighederne frem for begrænsningerne.
Malika's - måske Maliekaeses, små Dronninger i flertal.
- i denne anlednning, og stadig husk altid, holder du andre ansvarlige, mens du er ude, ja - ja, visse mus nyder at danse på bordet, sådan rent instinktmæssigt
Føl dig i så fald aldrig for sikker!
Alle løfter udleves indenfor
din egen Malikas' verdensbegreber
den etik, hun mener ret
har du selv elsket frem i hende
og se hun åbner for din oplevelsesfære
i et ukendt univers
Måske har den sultne kvindelige vampyr
et svar, der forudsætter ren frihed
Som inddrager hele dit jeg,
Men aldrig en ren kemisk reaktion,
hvor du risikerer andet end den befriende tilfredshed,
ærlighed ;-) bringer dig altid længest
fantasi har sin helt og aldeles fulde berettigelse
alt der udleves til stor tilfredsstillende nydelse:
Jeg behandles fuldstændig som lovovertræder, frem for som det offer, jeg er i disse - uheldigvis flere grove sager begået mod mig af flere forskellige mænd - i en psykisk og fysisk dårlig periode af mit liv. Ingen, end ikke en brandmands ven, som søger at få politiet til at tage mig alvorligt,kan hjælpe mig, det på trods af, han udover brandmand, er kørerlærer og derfor har meget med politiet at gøre.Flere politifolk er han endda på fornavn med - eller lad os sige er på ret god fod med. Han fik gennemført, at min vært, som pludselig over night - fuppede sig ind i lejligheden, ved at påstå, at han og to mand fra kommunen skule bese den igen, nu bliver observeret!
Mange mennesker har det slet ikkke specielt morsomt, men det er vel også en del af kunsten, at man kan, så respektfuldt over ham. Hej :0 Torben... :)er du med?
da jeg nu er sat til at skulle tilbagebetale 1500 kr. pr måned, jeg har boet her. da lejemålet end ikke var godkendt, Udlejer, Erik Modig, begik endnu en fejl over for mig, idet jeg gerne ville vide, hvor i kommunen sagen lå, at Hr Modig nægtede at oplyse mig navnene på embedsmændende, han havde tiltvunget sig adgng til etablissementet. De gjorde mig naturligvis vred og mistænksom og ret bekymret. Banddmand Torben hjalp mig at få den sag anmeldt, idet politiet, var rent lokale. Jeg f år inge forklaring på nogegt swom helst. Informeres slet ikke - aldrig en enesetnogen forklaring eller henvendelse, hverken telf. pr. brev eller ved personligt fremmøde. Jeg er Henriemilie alene i verden!
Drugrape, ingen gyn. undersøgelse, blev smidt af, hver gang jeg præsenterede mig, tilsidst endda endnu før det. Min Eks. mand farligt vrede, da han måtte give mig en smule validitet og bringe mig ind til degt politi, midt om natten, omkring 1 - 1 1/2 døgn efter "episoderne" omkring misbruget af min magre 50 kg lette krop. Han udgav sig for medarrangør af noget bålbrand, Skt. Hans og politimand, påstod han og Torben, der havde haft vagt dernede samme aften, va4r hans barndomskammerat, jeg anede ikke ud eller ind! Men det gik som så.
Selv kom jeg i den situation, at en taxachauffør påstod, at jeg stort set lige så godt kunne køre med ham hjem, end at overnate på hotel. Ikke megegt dyrere, sagde "Ahmed". Værre er det næsten at han er en Allah- allah, for det er jo racistisk at fortælle,m at sådan en har røvet mellem 5000 - 6000 kr. fra mig, grundet min egen naivitet, jeg inviterede ham ind, han skulle iøvrigt tisse - ovenpå den lange tur, det skulle jeg også. Da jeg gik på toilettet startede vognen. Jeg havde insisteret på at få kvitteringen, i bilen, men han slog det sådan væk uden jeg egentlig blev mistænkelg, var desuden dødtræt. To unge andengenerationer, zstjal min pung, men kortet lå i lommen på minde bukser. Visa! Pyh, men se hvordan kan HELE DET ETABLEREDE SYSTEM SVIGTE ET MEDMENNESKE I STOR NØD?
Jeg fik helvedesild, påbegyndte behandling i min ferie, den 20, med piller, da var der endu ingen udslæt, det er der virkelig nu, og smertestillende er en by i Langtborti-Stan. Det kom mener jeg bestemt, men det kan ingen skjule, natten mellem d. 17og 18 juni.
Jeg er efterhånden helt ødelagt.
Hvor får man hjælp, når hele systemet svigter, min egen læge ville tvangsindlægge mig, så jeg måtte gå i 8 dage uden piller mellem første og anden portion på 35 stk. til en uge, 5 pr dag. Skulle have været rask igen indenfor den første uge mere bestemt skulle ilden være slukket på 5.dagen.
Hvor er mine menneskerettigheder?
Nu drysser jeg lige gennem sikkerhedsnettet.17 kg lettere end sidste år, de sidste 7 kg indenfor de sidste 3 måneder, hvor belastningen over ikke at vide, hvor jeg kan få tag over hovedet, især fordi jeg har hund, sort schæfertæve. Det, der især har udløst et væld af problemer, er, at der her på min nuværende adresse er fyldt af skimmelsvamp, jeg astmatiker, allergiker og netop overfor skimmelsvamp konstaterede lunge og allergispecialist, John Arnved utvetydige allergiske reaktioner - for omkring mindest 6 år siden, hvor han forskækkede mig slemt ved også at konstatere begyndede KOL, hvorfor jeg kvittede mine mindst 20 cigaretter dagligt!
For min ikke rygende ven, en enorm brfrielse - på alle mulige områder især også rent livskvalitetsmæssigt.- En stor omvæltning til det bedre - både for mig selv og mennesker, der holder af mig. Har du set min blog, hvis, hvad synes du da?
27. jun. 2008 08.46 skrev Kirsten E. H. Fællesrådet København, hvorfra vi kender hinanden i sin tid, hvor jeg brændte for at få et psyk. info i Region Hovedstaden, underligt vi ikke har et der, da det simpelthen er en uundværkigex
> > > ---------- Forwarded message ---------- > From: Henriette Buemann Jensen <buemannjensen@gmail.com> > Date: 2008/6/27 > Subject: AKUT AKUT AUT - ikke indlæggelsestruet, men bliver det snart > To: Redaktionen <redaktion@outsideren.dk> > > mobilkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkk > > Kontakt LARS RAHBEK, HAR INTERVIEW FILMET M. SANDRA
> Ingen undersøgelse på hosp. > Har nu hentet underbukser, min bare røv! > Av av, hvorfor skal jeg leve med smerter, hoordan kan nogle væe så onde i deres > >
Kom til at skrive Kæleskabe, men det er ofte dem, der venter i den anden ende af rejsen hjemmefra! Eller taler jeg som en novice? Så må I undskylde mig, har ikke rigtigt været på ferie i omkring 20 år, en til Sverige, jeg var helt overvældet, manisk psykotisk kalder man det. Jeg stod på ski med skole og lifte - med mange pragtfulde venner. Kristian og Kidder, shit happens, jeg havde helt ondt selv. Kristian, leder og chauffør fik fingrene i klemme i en bildør! Kidder min medarbejder, lidt sky var jeg vel, det er mange år siden nu, men jeg husker så meget godt fra den tur, jeg var en stjerne, dengang. Nu igen en prinsesse med fejl! Men det har alle prinnsesser vel?
I'm an indian one right now. Not with feathers, and especially not borroughed ones, colours and in balance and full contact with nature!
Look up tonight, if not cloudy - dark, youll see a reversed c, a new moon, the full moon was extremely high above calling me. Periods - if not messed up with p-pills, follow the rythm accurately, set your trust to someone who knows or simply instinktly have a body to follow! Without even lifting a finger...
Hæld den klumpede Thiese kærnemælk i det tilkalkede wc, skrub alt hvad du kan med den første halve liter, kom godt under kanten, specielle wc-børster har en slags børstering, ca. 80 kr. hvid, fra Imerco, har du ikke prøvet det før, bliver du slemt ...Det kan ikk' pakkes ind, sorry, store lortebrune klumper ïblandet kalk vælter ud fra sit uhumske skjul. Toiletkanten, voldsomt, næsten lige så uhyggeligt, som med Saddam Hussein, drugged og udmyget, manden var vel straffet nok der, at han ikke besad empati, er vel en konsekvens af svigt - sandsynligvis på et tidligt tidspunkt i livet, omsorgssvigt fra den ene af de nærmeste, sikkert netop mennesket der nursede ham, når han var faldet. Til han ikke længere græd den dengang lille skønne to-årige dreng Saddam, jeg rystes ved tanken, det gjorde jeg også første gang, jeg rengjorde et wc - med en ind under kanten børste!
Den sidste halve liter thiese kærnemælk, hæles i, så må det gå.
Knofedt er den vigtigste ingrediens, lidt eddike tager det sidste skidt, lad det blot stå i blød, når dine hænder smerter, lige før vablerne bryder ud, dejligt at det er rent og pænt, ikk'?
Al økologi er mere værd end produkter, der fremvises på rene reklameprtogrammer, de holder vor klode ren og vore dyr fri for at bli' udsat for ulækre forsøg! Der er så mange rengøringsprodukter nu, flere tusind kemiske produkter på harmløse dyr, behøver vi virkelig fler', nej hvis du spørger mig!
Se supermarkedshylderne de bugner af onde, unødige dyreforsøgs-præparater , men knofedt er altid essientielt, hvis kalk har sat sig, noget brændt fast, det hele er nærmest en joke! Men ikke mindre alvorlig grundet netop det fact!
Undskyld mig min morale og især min mærkelige humor, den er vist svær at forstå, hvis ikke absurditerne, sarkasmen, forståes som den er ment!
This is me...
You give me everything, dearest friend, now we both know - though it took several years and it had a price, we can't really live without the love we share - you said it was dead, I know better - and allways will, still you care... For me... I found uot when I sat you free... You're a part of me...
Thanks Lukasz - Extreme tatomaker and body shaper. I had a good time with you yesterday, we made some agreements, but you taought me somethings, and I'm afraid I'll look around to see, if there was a rib tatoo, that fitted better to me. I send You perposals, You know pictures that look stunningness on paper, but don't look good at the skin, I can't wait to see you again! Sorry body, I do disturb, without a piercing needle or tatoomaschine somehow barried in me, but then I get a little more thoughtful, trying to keep thoughts away, not really by piercing needles, but I have to give you room in wich to work, dont want to look disturbing too, enough beeing it! MY Friend - I know when I'll see you again.
6 uger gammel, husker mors alder som 30 år og farmands som 36, måske tager jeg fejl, men se den lille unge, havde ikke meget plads, undskyld små bitte fødder, i skal bære i mange år, passer bedre på næste gang, kunne ikke lade alle vente, til jeg var helt tilfreds, tilladelse granted! Til at sætte jer på min hjemeside, I ved det ikke , men jeg blander giodt og ondt, beskytter de svage og forsvarsløse rundt omkring. Ikke alle er f.eks ønskebørn som Thomas, åh pretty little one, dyr, børn, politisk, religiøse- og andre systemkritikere.
I var så fine i går, på tur den helt ny lykkelige familie, lad denne side lære jer lidt, jeg var en af de bedste i min klasse, nu er jeg dømt til livets skyggeside, men vær ikke ked, jeg har det fint, mest til tider, men dagen igår, og den sidste tid, har været meget svingende, skal have min baby hjem, flytte fra en rotterede - med skimmelsvamp - allergiker er jeg netop mod det og tobak, samt husstøvmider + tvangsovergreb. ... nok hunden eller dine katte , sagde udlejer frækt, men jeg kan ta det. Blev netop testet for den slags ting, selv for rotter og marsvin, ren - jeg voksede op i hjem med dyr, og mange lykkelige stunder, indtil min mor gik og jeg ikke så hende andet end, når hun passerede på gaden. Hun boede ved Strandvejen, vi få km væk, hun er vist ude for pædagogisk rækkevidde, sagde en pige, der ville mig det godt, hun havde bare lært, at medicin hjælper. Men samtalerne fik jeg lidt ud af, forstod dog aldrig helt mine svage sider, den ene separationsangst, men måske var det bare fordi, jeg først så hende 10 år efter, hvor jeg blev tvangsmedicineret, man fastspændte mig dog ikke og tvang mig ikke til sprøjter. Man brugte gerne timevis, hvergang jeg smed pilleglasset hen over gulvet, samlede ind og talte, og nu sku' jeg opføre mig ordentligt. Man måtte jo forsøge at forbinde de hjerne celler, der var blevet delt, som et blodsystem, fed forklaring, men det gjorde mig slap, jeg sov ret meget, vejede 40 kg ved indlæggelse, tre måneder senere 65 kg. Havde aldrig passeret 53 kg, lignede og var en zombie, skulle udskrives til behandling,m "psykisk syg "grundet en spontan abort, sendte mig til stiknarkomaner, der var ikke andre pladser, jeg sagde mit arbejde op, og tog afsted i kjæmpe-protest, hele møllen skulle afprøves på mig, hvad havde jeg gjort, tog amf. for 24 år siden, men ikke efter aborten, fik en lede så stor, sultede måske væsenet, i min danseglæde, men kunne ikke spise mere efter hendes ankomst - i WC'et.
Aldrig pulver til mig igen, tro det endelig ikke, jeg skulle sidde oppe hver onsdag, sommetider til tre og fire om natten, ris og ros, måtte ikke forsvare mig, voldtægt af mit sind, mødte en stakkel, der havde det svært, han gav mig ej første sprøjte, har været fri for dem siden jeg næsten mistede benet, et fejlfix i lysken, har ikke prøvet det siden. ca. 15 år, nu vil jeg ha en varm kaffetår, dagen står på reng. oprydning, tag ikke fejl af mig, jeg kommer aldrig mere til at blive umyndiggjort, jeg er en rigtig levende person med integritet, ikke noget at takke systemet for, enten knække eller overleve! Se nu Thomas 6 små uger, håber han og far så stolt, vil bringe jer glæde, det gør de hos mig - knus Henriette Emilie Lev så længe du tør og kan, havde en dejlig dag.
Gode minder kan ingen tage men overskygges de kan, udsæt mig ikke for det, på forhånd tak!
I want to show you an ugly truth. But I've really tried, my creditcard is not around, but i'll show you something just as scary as youngsters killing their friends as on the Colombinekilling they where all on psykiatric drugs, this should make the hair in your neck raise in disgust, I hope, they kill and make money dooing it, is nothing wrong?
Sorry if it's bad taste I leave in your mouth, but I've been here and there tring to get some video with a proper sound! Hope I found it now!
Press to see:
http://www.mmk.info/ Try going there when you've read my words! The film should easily start, but want, from this page, sorry guyes and dolls!
It's just a bit, but I know, how it makes me feel, helpless and in pain for the pour youngsters, who have b een treated badly, if treated is a word, you can use in this connection.
Are you sane now, or are you left alone, the pain inside looks to get more place to grow, maybe I'm just a fool, but you might never know...
An ugly trouth is not to be told!
judge for yourselves, please use your brain, there could easily be given you a diagnose, from icd10, but that want happen, you never suffered any pain, or did you, my friend...
Glad noone brought you into the race, of money running down in pockets, of the medic psykiatric world!
FROM THE BOOK "RUSSIAN PRISON TATTOES" ALIX LAMBERT
THANKS TO EVERYONE WHO MADE THIS A WONDERFUL DAY!
GREETINGS ESPECIALLY TO LUKASZ - EXTREME TATTOO - YOU ACCEPT, I´M MY SELF! like you a lot, great seeing you again, greetings to your pretty girl and also to Edward. Might have to surch for a more fitting picture, for my skin, looking forward to have somethings done, Please keep up the good work, Lukasz, We all like you a lot! Wish for your family, every a sunny day, but it rains sometimes, to keep us all alive.
AND GREETINGS TO TWO TIMES THOMAS - THINGS ENDED NOT AS TOLD, DIDN'T SEE MANY FLOWERS, BUT THE PEOPLE I MET - THEY BLOOMED!
THE WIFE TO BE... A REAL PRETTY NICE GIRL, HER INTERESTED SIStER, I HUGGED THEM BOTH, AND PRAY FOR LOVE WORTH TO FIGHT OR WORK FOR. HAPPY, SMILING FACES, NOONE KNOWS ME, IM THE GIRL, THEY CANT TELL WHERE ARE OR WHY, I BRING A SMILE TO SOMEBODYES FACES! I MIGHT HAVE A MISSION, BUT THE FIRST ONE IS TO WAKE UP OUR GOVERNMENT! TREATING SOME LIKE SHIT, MAKING OTHERS SHINE LIKE GOLD AND HAPPINESS, I'M NOT JUST TALKING BOUT MONEY, THERE IS SOMETHING WRONG, WHEN EVERYONE CAN BE TREATED FOR PSYKIATRIC DISEASES, THEY WOTE, THEY TREEAT PEOPLE WITH SHIT FROM FARMACY, LEFT OVERS FROM THE PILLS THAT REALLY HAVE A FUNKTION, HAVE YOU BEEN CURED ON ANTIPSYKOTIC MEDICINE, IF YES, DO YOU STILL HAVE TO EAT THAT BRAINDAMMIGING DRUG, YUO THOYGHT SAT YOU FREE.
I MIGHT HAVE A DRINK OR TWO - MAYBEE FEEL WELL, BUT SHOULD THAT ALLOW TREATMENT, WITH ALCOHOL - SEVERAL TIMES A DAY, AND WOULD SOMETHING COME OUT OF CONTROL!
ATE ALONE IN HOLBÆK, ZEPHOS, ENJOYED IT AS USEALLI, MAYBEE EVEN MORE! østershatte, pasta - YOMMI GOT HALF OF IT WITH ME HOME!
MET A SHY AND PRETTY GIRL, HOPED FOR A REPLY, TRIED TO WRITE HER A CODE TO MY PHONENUMBER - HERE, BUT GUESS SHE NEVER FOUND IT, THE CODE HAD BEEN EASILY BROKEN, SORRY IF SOMEONE WONDERED, WHAT WAS GOING ON. HERE...
My lovely friend, give a sound, if you get the time, I was told I was in B.T. friday, hadn't agreed to participate, but It's no secret anyway, for those who knew me from www.henrietteemilie.smartlog.dk PERSONALY... TOO OF COUSE , THOUGH I TRICKED THEM TOO . I WILL NOT STAY CHAINED, REMEMBER MY SIZE
I'M MY SELF, LIKE GITTE LINDSKOW, SPECIAL FRIEND OF MINE! WE WILL FIGHT TO CHANGE THE SYSTEM AND TRY SAVE OUR SELVES AND EVERYONE WHO IS TO FOLLOW - IN THIS MAD SYSTEM OF PSYKIATRI.
ONE DAY I FELT, THE WORK HAD COME TO AN AND, ERASED IT EVERYTHING, NOTHING WAS KEPT, SAD WITH THE POETRY, BUT THEN YOU KNOW IT'S JUST ME.
Nu fik jeg besøg, og fire liter thiese sødmælk. Udaf døren vi snart kan gå, uden at svigte nogen. Baika du har det vidunderligt hos Buller og Gitte - med biologiske forældre af og til og i selskab med Lille-Aldo.
Har du nogensinde holdt en schæferhvalp, mærket dens blødhed og varme, hjerterytmen og samhørighed, du får alt mer' end dobbelt igen!
Husk aldrig overmotioner en fra HD-disponeret race. Ingen trapper det første år, Hjælp, rammer vi 30-35 kg. Bayka, Buller, Gitte, Aldo og Zani, især også til lille-aldo Baykas bror, lad hende lige hvile lidt af og til, nu kender I jo hendes skønne temperament, legesyg, glad, forkælet og sød, giv alle et stort, grønt energiben i dag - fra Baika af. De er ret store koster 25 kr. stk. Superbest har dem måske også på tilbud hos jer, og hvem spaer ikke glad en femmer eller mer' på de allerbedste goidbidder!
Mødte en lille fe-prinsesse i går. Hun fik et grønt herte af mig, som jeg havde fået af en anden og selv valgt, der skal billeder i. Jeg håber Maria, du husker mig, din lillahårede, tatoverede HenriEmilie. På hjertet er små rosa blomster på, Maria og mor Kristine, tak for at I tog jer af mig!
Respekt, børnevenlig snak og skjult alvor!
Senere på aftenen blev jeg franarret, røvet 5-6000 kr. Tak møgdyr, taxachauffør. politiet gad ikke checke, om du kunne fanges tilbage mod Kbh. Der er kun den ene motorvej og for ca. 1086 taxameter spir! Du, Ahmed, fik 1100 kr. inde var så frygtelig stille, jeg skulle være helt alene, Bayka sendt væk, godt nok lige på et hængende hår, dog snert nært lige til tiden, savner mors pige, smukke sorte schæfer.
Men hov, har ligget med åbentstående havedør hver nat, til jeg ikke ku klare mer og måtte lukke for kulden - i hvilken jeg frøs, det gjorde jeg her ved 5-tiden, så pludselig - halløj Freja Fie, tak alle gode bønner blev hørt. Nu er du hjemme igen. Spindende og lykkelig! Op og kysse mig pænt nu sover du, min lille, jeg fik lidt gryderet, jeg lavede for dagevis siden, med 38% creme fraishe og godt med Thiesefløde - en god sund fedende ret, i fryseren portioner blev lagt. Nu kommer de mig til gode, en ret tilbage! Ligger blot her, skal hente Thiese sødmælk til kaffen - jeg har mig selv lovet!
KRISTINE TAK IGEN!
"KLØ PÅ HENRIETTE EMILIE, UND DIG LIDT RO, DET HELE SKALNOK GÅ, SE LIDT LYSERE PÅ TINGENE, FORFALD IKE TIL SÅ DYSTRE TANKER!"
FREJA FIE - BLØD SPINDENDE, MAIN COONE - OPAD MIN NUMSE. UHM! MIT LIVS NAT OG DYNEDAG I MIN KNOKLEDE SOFA, EN PELS SÅ BLØD..
ANMELDETE FORBRYDEKSER IGNORERERES ???
JAmen ryger jeg en lile røg nu, så bliver der noget at tale om, om såend en 6/1 eller 7/1del af et gram, uden den giftige tobak, pliti overalt på Christiania, anholdelser og visitationer, bødeuddeling med endnu dyrere inddrivelse, sikke en økonomisk brøler, og hekse-jagt-agtig middelmådighed, som om der ikke var virkelige store forbrydere, der sidder trygt, hist og her, om hvem vi ville falde ned af stolen, om vi vidste, hvad der er gang i...
Koffeinfri naturligvis, det ændrer nu ikke meget ved det fakta, at kaffe er bedst latte. Drikker Egekilde tranebær med brus i stedet., stuetemperatur, men ok aligevel 1,5 l har stået på bordet hele dagen, mens jeg har slumret ud og ind af søvnen.
Kære Henriette, Tak for din interesse for TV 2s programmer - og for din henvendelse, som jeg har videresendt til orientering til redaktionen af TV 2|NYHEDERNE.
Hvis redaktionen ønsker at gå videre med din henvendelse, har den hermed fået dine oplysninger, dit navn og din e-mail-adresse.
Hvis du ikke hører nærmere fra redaktionen, skyldes det, at de p.t. ikke har ønsker om eller mulighed for at gå videre med dit forslag.
Det er naturligvis suverænt redaktionen selv, der afgør, hvilke indslag der skal med i NYHEDERNE. Men jeg er vidende om, at redaktionen modtager mange, mange flere ideer og forslag, end man har plads til i udsendelserne. Så derfor skal forslagsstillere generelt ikke have for store forventninger til, hvad der kan lade sig gøre for deres konkrete henvendelse.
Med venlig hilsen
Anna Krusenstjerna-Hafstrøm Bülow TV 2|Kommunikation
-----Oprindelig meddelelse----- Fra: Henriette Emilie [mailto:buemannjensen@gmail.com] Sendt: 30. juni 2008 12:57 Til: tv2 Emne: Lighed for loven - gælder også handikapgrupper
I den ny FN-Konvention, som DK har tilsluttet sig, konkluderes at handikapgrupper ikke må diskrimineres. Jeg lå i et bælte på Afd. E ,Dianalund, grundet mgl. plejepersonale. Jeg lod mig overtale til at lægge mig. Aftalen var, at der ville sidde en fagperson o og tale med mig, dett kræver loven nemlig, øjenkonakt, ikke samtale, hvilket jeg ikke forstår! Aftalen lød på 1 time som forsøg! Fri adgang til toilet, naturligvis, jeg lå 4 timer i min urin, slap ud af bæltet 2 gange, grundet manglende former, forårsaget af enormt vægttab. 7 kg. på tre mdr. Kom fredag aften, overlægen satte mig op til 80 mg. metadion, som beroligende, nu er de fratahet, helvedesild uden smertyestillende, mangler søvn, skal prostituere mig ifølge misbrugskonsule JaN hERFORTH oDSHERRED misbrugsambulatorie. Kednder ingen narkomaner heroppe, flyttede for få år siden fra Kbh. OG ALT. sOCIAL PSYKIATRI HAR IKKE TID TIL AT HJÆLPE, JEG NSELVMEDICINERER, HAr lånt penge til selvmedicinering, Undskyld.Per Kragh Nykøbing hatr voldtæghtssagen, hvor jeg blev afvist 4 gange, røret blot lagt på. I a'm a nobody to them... People who cares cryes!!!
SV: Lighed for loven - gælder også handikapgrupper IndbakkeX
Svar alle Videresend Svar med chat Filtrer meddelelser som denne Udskriv Føj til listen med kontaktpersoner Slet denne meddelelse Rapporter phishing Rapporter ikke phishing Vis oprindelig Vis i skrifttype med fast bredde Vis i skrifttype med variabel bredde Er meddelelsesteksten forvansket? Hvorfor er dette spam/ikke spam? Anna Bülow til mig Vis detaljer 30. jun. (2 dage siden) Svar
You're welcome to sing along, without food in your mouth!
It's not fair to eat with food in your mouth - you know - I might have a point there, don't doubt, I feel fair!
A guy called Søren tought me this, I never forgot, if you're out there, send me a word, also you, you might just have had your lunch - so please finish I hate strong cheece!
My house acould be an old hotel, sometimes I feel happy - then at times sad, but the love I pocess for my dog and my cat keeps me up dooing - what has to be done - living, succeding and nursing working pain,
Give life - the expressing of feelings an opportunity, THANK YOUl - especially the government, they are - should be clear for everyone to see -we´re headding for our own destrucktion, following like sheepsa - blind fate following the shepard - all dressed in white - he might be yhe goodlooking guy - a saviour- but might slice their throaths - a butcher - or saviour - by the time your enlightned - your either dying or or being carried on strong shoulders to a shelter of your own..
Menneskelige følelser og reaktioner sygeliggøres, det koster liv, men værst dårlig livskvalitet.
Vi er alle syge, psykiaternje burde se bjælken i eget øje - før de "forsøger" at fjerne bjælken i vore andres!
Live and let live!
Welcome the original, we are not maschines!
Tving mig ikke til at være som som alle de andre, og slet ikke som min psykiater, jeg dømmer ikke, det tilkommer ike mig, jeg håber på en dommens dag, det er dog noget ganske andet!
Ingen tror på Gud, lad mig tro, at Jesus har været her engang. At han skabte furore med sit kærlighedsbudskab, at han var dadelfri.
Bild mig ikke ind, at psykiatri sker i kærlighedens/omsorgens navn.
Giv mig et bevis, på en kur, der har hjulpet, skabt et lykeligere menneske med "den rigtige fantasi", "de rette tanker". Jeg har ikke mødt noghen, der har sagt, jeg havde brug for den overmagt. DEt var godt at blive spændt fast, det er ikke nedværdigende for mig at besørge på et bækken, ej heller at ligge i timer, dage, uger...et cetera, jo det sker, i årevis, fastspændt til en seng. Blodproppen i hjertet kan komme meget belejligt, for alle de, der fik fred til sidst!
Freja fie er en gammel vildkat. Mor til et uanet antal maine coone killinger!
Fie ner nok død, hun har aldrig været væk mere end 1/2 time af gengen. Erik Modig, udlejer, lukkede mig ind i anden lejers rum. Han er desværre lidt afstumpet, idet han nægtede, at lade mig være alene med tøsen, hun kunne være et utal af steder. Under spærrene i loftet, ak, rod, snavs og svineri ALLE steder, og så rendte han rundt og rodede i lejerens ting, endskønt jeg havde forklaret, at hun skulle VIDE sig ABSOLUT alene med mig. Min vildkat, savner min puttepige, det er en sorgens nat.
Alle dyrs ret kunne ikke gøre noget. Ville ikke!
Hvor henvender jeg mig nu, bortset fra hos politiet. Vi har lige passeret midnat. Erik Modig er nu advaret!
Venter på at fange ham med kamera, hvis han ellers har taget truslen alvorligt, om at pudse dyreværnet på ham. Jeg lå i øvrigt i alt det støv, cementstøv. Mine sorte bukser bliver vel stive, kommer de i berøring med vand.
Freja Fie - i din kattehimmel ser du ned på mig, der var da én der elskede dig! -Snøft...
Du smukke gamle sterile kat, du fik ro et par år, kærlighed, tryghed og mine taknemmelige bløde arme om dig hver nat. Skal klatrestativet nu stå tomt? Freja - lad det være en anden - en fejltagelse, men har du haft kat, så ved du, at man kender mjaven fra enhver anden, din høj insisterende og vedhopldende.
Kom tilbage til din mor!
Alle dyrs ret (Axel) mente jeg er syg. Medlem gennem to år, medkæmper for dyrs rettigheder, han sendte mig videre til dyrebværnet, nu tilkalder jeg først politiet! 0.22 d.30/6
MIdt- og Vestsjællands politi ignorerer mine forsøg på at trænge igennem til til "ordensmagten", end ikke min voldtægt, desværre ike første gang, gad de optage rapport på, førend en anden mere samlet person tog røret. Ofret har ikke krav på en gynækologisk undersøgelse, jeg havde holdt det ud på det tidspunkt i 36b timer, ååååhhhhh - så dejligt et bad, søvn og fred, nu er missen væk, Erik advaret, vand mad og diverse, skal derind, men aldrig har jeg hørt et så stygt skrig, hun havde kaldt i omtrent to timer, kunne ikke bevæge mig ind i mnørket, hvor vinduerne er murede til, undtagen et, alt glas ligger i haven, tyrkerne haqr åbenbart en anden fremgangsmåde end os, når de tilmurer vinduer. Smadrer glasset ud i haven.
Kom Axel, her er skimmelsvamp, jorden er giftig og losseplads tillige. Ingen tak til visse dyrs ret. Hvorfor ikke min fie - reagerede jeg for stærkt?
Hun døde indenfor nogen skrækkelige minutter, jeg kunne end ikke sende hunden derover efter retning, glasset taget i betragtning. Har lige opgivet, politiet er ligeglade, de lægger på, jeg må sørge og leve videre med de største skadedyfr, voldelige mænd, udueligt politi og det stigma, at psykisk syge ikke kqn kende sandhed fra løgn!
Voldtægt - trods nej, nej, stop, hold op, lad mig v-ære, skilsmisse, eller rettere seperation snart en realitet. Elskede den mand. Faldt i selskab med den forkerte, da han ikke længere var der, how do you tell!
Trist, skuffet, ikke røntgen fotograferet fod/ankel - sådan opstår gakkede gangarter vel? ti hi... Undskyld noget sort. Min er totalt gakket i hvert fald. Førstehjælp til trods, burde vel også have være genopfrisket, har i flere tilfælde haft god gavn af den! Burde kunne stabilisere min fod - ordentligt, men det kræver megen træning, fik kun en stærk og stabiliserende forbinding lagt, på skadestuen dagen efter skaden var sket!
Hvorfor vil de se hende i sexindustrien, valget for min veninde er ikke svært, når man påtænker kriminalitet kan medføre behandlingsdomme, og dine rettigheder der eksisterer som ikke-eksisterende. Medicin, der medfører aggresivitet, sucidal adfærd, skader hjernen, -Og man ved det hele. PÅTÆNK OFRENE for den sindsyge psykiatri.
I normalitetens navn foregår meget, hvori ingen genkender fornuften! Heller ej de gale underkuede og stigmatiserede, nedværdigede og ekskluderede – udsatte! Empati kan ikke læres, enten er det der, eller ej, ofte ikke i større mudstrækning, der hvor der er travlt. Faktisk værre der, end steder, hvor det ikke er et krav!
Møgdyr, Jan Herforth, at stemple mig, mishgandle enb maniker med helvedesild, forsøge at lukke min dejlige mund, du er endda en røgstinker, jeg v ed mere om dig, end du tror. Magtmisb rug og tortur har mange grimme ansigter, digt særligt slemt. Hold hellere op med de livsstilsproblemer, du tydeligvis har, hvordabn kunne jeg have forestillet ig, atr selv i mani med hgelv edesild, ville du udnytte det. Take advantage of my pourly hurting ånd sleepless body. You ugly little, or round, how am I to tell you the truth...
Some tried before me, but you went far to long this time, crying, selofpdetty you'd say, turn your back towards me - to hide your winning smile. B ut the one who laugh in the end, i8s tyhe persobn who has proven your rodden nature, and miswtreating of people in the biggest need. I'll get rich in a short time, maybee I have a not yet discvovered disease, ICD10, manglende appetit plus begærlighed, skal jeg tvinges derud igen, for så er der penge, min overførsel kan begtale mine regninger, kommer oven i købet automatisk ind på nem-konto, så jeg ikke gflemmer dem. Behgøver ikke stå op, før til ludertid, tak, har vidner, kriminel eller prostitueret, aldrig en krumme hos dig.Ikke egt mg. og hvordan kan man vide, at der ikke er nogegt lå p-dag-. ikke påskebryg - men pengedagh for os på overførsel, et enormt wtigma! næppe kan det vel kaldes løn, og hvordan kunne man komme på at gennemfcøre en pensionsreform i 2003, og udelukke allde de, man indledte hele reformen pga, reel fattigdom, grænsen nået. vi skylddes milliarder.
øgsvin
Hvem har en god smag i munden. Hvorfor må vi ikke få et filter, er vi ked og trist, i USA er valium et helt normalt - og anderledes tilvænnende. Men man skal ikke gennemleve et utroligt spektrum af bivirkninger, på lister så lange og oven i købet ofte ikke færdigudarbejdede. NYT produkt, endnu mere fantastisk, men stopper angst og ubehag, mærkelige symptomer. Ingen kureres, mon så man ville bruge det i kræftbehandlingen, som f.eks.
Undskyld, men hvordan kan man lovliggøre, at levevde mennesker og forsøgsdyr lider det h...!
Min veninde er gået fra psykofarmaca, hun vil bare leve et liv i fred og ro, har ikke gjort andet, siden hendes mand forlod hende, nu er hun efter at være sat op af overlæge i psyk., som vedstår, men hvor får hun sin medicin,m syg til marven, hun er snart ikke mer. jeg sender alle hilsner til dig -
- du fjern og nær...
Tænker på dig tøs! Rolig nu, vi er godt på vej til at rejse os mod THE WALL off psykiatry.
Voldtægt - trods nej, nej, stoip, hold op, lad mig v-ære, skilsmisse, eller rettere seperation snart en realitet.
Trist, skuffet, ikke røntgen fotograferet fod/ankel - sådan opstår gakkede gangarter vel. Min er totalt gakket i hvert fald. Førstehjælp til trods, burde vel også have være genopfrisket, har i flere tilfælde haft god gavn af den!
Hvorfor vil de se hende i sexindustrien, valget for min veninde er ikke svært, når man påtænker kriminalitet kan medføre behandlingsdomme, og dine rettigheder der eksisterer som ikke-eksisterende. Medicin, der medfører aggresivitet, sucidal adfærd, skader hjernen, -Og man ved det hele. PÅTÆNK OFRENE for den sindsyge psykiatri.
I normalitetens navn foregår meget, hvori ingen genkender fornuften! Heller ej de gale underkuede og stigmatiserede, udstødte og ekskluderede – udsatte!
Rummelighed og lihged, jeg lover dig, jeg ved helt besked me det hele - Jan Herforth, try making my life a living hell, sorry I 'VE YET SURVIVED TO GO OUT AND TELL. You make me puke, little ugly man, oh no you're not.
Gå ej i bad, hvis du bliver voldtaget. Insister på, at retsteknikerne undersøger dit tøj for spor, også selv om disse ikke er at finde i trusserne - seksuelle overgreb er ulovlige uanset om han ikke kommer inde i dig, er det ulovligt.
Hun er en nutcase, hvorfor vi vælger at tilsidesætte hendes rettigheder om advokatbistand, også selv om jeg påpegede, at min advokat og jeg ikke ville finde os i en politiafhøring af mig, uden dennes tilstedeværelse.
Blå mærker o.a, som ridser og friske afskrabninger til trods. Ingen fotos. Heller ingen gynækologisk undersøgelse.
Nogle tror, bæsterne ryger lukt i det sorte hul, men for de der overfalder udsatte, findes der åbenbart formildende omstændigheder, og det er desværre ikke altid tilfældet, at det er krænkerne, der straffes.
Jeg fik ovnikøbet stukket en smøg i munden, mens Paw Axelbo Jensen- fra Nykøbing Sj. Vesterbro røg en 20 stk. for at vise mig - hmm - sin magt, måske.
Jeg flippede helt ud over det, sad pludselig med den stinkepind i munden. Jeg var lige kommet ind, og havde fortalt om mine dårlige lunger, men Paw morede sig åbenbart. Jeg havde aldrig før mødt ham, men han sagde, at jeg var gået den forkerte vej - og jeg kunne bare ikke mere - sagde bare ja, da jeg blev tilbudt at låne en sofa.
Bayka var også dødtræt.
Udenfor var det midt om natten, hundekoldt.
Musikterror udsatte han mig derpå for, jeg kunnne ikke gå derfra, jeg vidste ikke, hvor jeg var. Jeg noterede mig det minitiøst, da jeg røg ud næste morgen med 300 kr. som han hentede til mig, til at fange en taxi. Sådan en alkoholiseret idiot. Men ikke helt dum, pengene til en vogn får du, hvis du skriver tak for husly - på dette papir. Jeg undrede mig, men ville hellere kunne komme rundt til politi og lignende, hvorfor jeg skrev som han havde sagt på papiret. Tak for husly - Underskrift.
Og han havde fået travlt, for han var faldet i søvn, jeg havde kæmpet med ham, det seksuelle overgreb startede med, at han lod som om, vi skulle sove på hver sin sofa. Jeg var lige faldet hen, da han stak sit stive lem i munden på mig. Jeg kunne have brækket mig. Men jeg fik ham - til hans store fortrydelse - hurtigt ud af munden igen. Men han kunne ikke bare slukkes, som den smøg han tidligere havde stukkket i minden på mig.
Han tvang mig så op i soveværelset.
Jeg måtte bære Bayka op, kunne ikke lade min hvalp ligge alene - udenfor kontakt.
Jeg kæmpede i meget lang tid med ham, han var helt vild og klam.
Han kom ikke rigtigt, for jeg fik ham til at tro, at vi kunne finde ud af noget, hvis han kunne tage det lidt roligt - bare ligge i ske med mig og give mig lidt ro og tryghed, som jeg bildte ham ind.
Og han kunne selvfølgelig ikke holde sig vågen, da han troede alt var godt - eller ville kunne blive efter hans ønske, imødekom han blot det lille krav fra mig.
Det var tidligt om morgenen. Jeg lod ham sove, Bayka var ikke opskræmt, for vi havde nærmest haft en form for brydekamp, hvor han kom med lydene, og jeg indædt forsvarede min ret til ikke at villle give sex for "husly" - uden en lyd andet end end en lidt anstrengt vejrtrækning - fast besluttet på, at Bayka ikke måtte opleve afmagt i forhold til at kunne forsvare mig.
Og det er jeg glad for, hun ikke har prøvet, nu er hun jo stor nok. Hehe ...
Hun har været med mig i Nykøbing på værtshuse, hvor vi lige har kigget rundt efter ham og jeg har slået ham med knytnæver og givet ham albuer. Bare mig og Bayka. Han tør ikke gøre mig noget nu.
Da jeg vækkede ham var det næsten lyst. Han blev helt befipppet, skulle i banken, hev bare bukserne på uden underbukser. Løb ud af døren. Kom tilbage ret hurtigt derpå, og sagde, at jeg fik 300 kr. til taxi, hvis jeg skrev "Tak for husly + Underskrift".
Jeg kunne kun tænke på, at jeg skulle til politiet, og det kunne jeg ikke komme uden penge. Jeg skulle også på Holbæk Hospital - mente jeg - til nærmere undersøgelse.
Men det skullle jeg slet ikke, jeg skulle henvende mig lokalt, når stationen var åben igen, fik jeg at vide på Holbæk Politistation, hvor jeg indfandt mig derpå.
Min advokat havde sgat at det var vigtigt, at han deltog i afhøringen, det fortalte jeg den politimand, der gerne lige villle vide lidt, jeg skulle blandt andet tegne lejligheden Paw bor i. Afhøringen blev mere og mere ubehagelig. Det virkede som om, at jeg nærmest ikke havde oplevet noget unormalt i politimandens opfatttelse af det, hvorfor jeg sagde, at jeg ikke kunne huske alt.
Han var for indgående og vendte og drejede alt, hvad jeg sagde.
Nu var jeg bare i forhør - uden advokat eller vidner.
Nå, Paw blev ikke dømt, og jeg agter at give ham nogle flere slag, ikke at han skades direkte, men han kan ikke så godt fortælle sine venner, hvorfor han skulle være den forurettede.
Altså slår jeg ham på hans territorie. Må bare gøre det igen og igen.
Han blev bare frikendt - og jeg blev ikke dømt for falsk vidneudsagn, der er da noget, der slet ikke stemmer - hvis ikke det er alvorligt at påstå, at man ikke ved om man er blevet voldtaget, men har fået en pik i munden, helt uden varsel?
I normalitetens navn foregår meget, hvori ingen genkender fornuften.
Heller ej de gale stigmatiserede, underkuede og ekskluderede – udsatte!
Denne ny blog pinges kun på Overskrift.dk, jeg aner ikke, hvad jeg gør forkert, men igår fik jeg første gennembrud på Overskift.dk
Vi skal på ferie i dag, glæder mig.
Dog bekymrer det mig, at man nu vil samle alle sengepladser i den forhadte psykiatri, i Region Sjælland i slagelse.
Netværket er vigtigt for mennesker, der traver rundt på lange gange, ligger døvede i sengene, og de fastspændte, hvem man kan nægte besøg, når man skønner, det er bedst for patienten.
En veninde er indlagt i Herning, hun har 15 min. tlf. tid dagligt. Og det er endda heldigt. Sidste omgang, som hun trods et par års bearbejdning, ikke er kommet sig over endnu, hvor hun oven i købet har klaret at miste sin far i mellemtiden, var hun skærmet. Det vil sige isoleret. Hendes forhold brast, hendes kæreste anmeldtes for trusler mod personalet, men sagen gik i retten og de vandt, trods løgnagtigt sammenhold iblandt de psykiatriske "vagter", personalet. Hun fik med sin advokat medhold, alligevel ingen erstatning, det sker meget sjældent i psykiatri-retssager. Man kan jo ikke stole på de "syge". Det er jo netop et af deres problemer, eller hvad tænker du?
Stigmatiserer du også, måske endda intetanende, dine medmennesker, når du erfarer, at de har en psykiatrisk diagnose. Psykiatriborgere har det svært.
Mange føler sig ødelagt og hjerneskadede af tvangsmedicinering og andre tvangsforanstaltninger, man har sat i værk overfor os, når vi var længest ude eller nede. Nedbrudte og traumatiserede!
Børn tvangsmedicineres og mishandles også i psykiatrien i Norge.
I Danmark har de nye regioner muliggjort, at man kan samle hele børnepsykiatrien i Region Hovedstaden, hvor også de bornholmske børn, forventes at kunne "bedres". Tilpasses så at sige.
Mobning resulterer i mange horrible ting, her en sag fra Norge, hvor alle offentlige instanser svigter barnet, barnets rettigheder er ikke eksisterende.
Hvorlænge må omsorgssvigt pågå under myndighedernes velsignelse i Norge?
WSPA har sat fokus på de urimeligt lange dyretransporter der tager livet af mange - endnu før de er nær destinationen.
Se med egne øjne rejserne, der sendte chokbølger gennem vort lille hjem i vinter, på trods af de, allerede dengang, kendte sager om overfyldte lastvogne med døde smågrise, der længe rasede i medierne.
Enkelte svinske vognmænd - ok, men at der pågår disse lidelsesfulde transporter, hvorunder dyr lider, lemlæstes og mange dør - dagligt - verden over, det er ren ondskab.
Skriv under og se her dokumentationen, hvis du magter det, ellers nøjes med at give din underskrift. Advarsel, det er grumme sager:
Ved bæltefiksering af mennesker i en i forvejen omsorgskrævende situation, da de har det skidt på en eller anden måde. Hellere skulle de have lov at tale om, hvad der udløste deres psykes ubalance, hvilke/n hændelse, der fik dem til at få det dårligt psykisk, mange kroner kunne spares, og mange nedbrudte mennesker, kunne have været såkaldt normale arbejdsdygtige borgere. Men med remme om håndled, ankler, og et "mavebælte", som ofte spændes unødigt hårdt, behandler man mennesker, man mener er syge.
Det er lidt sært at forstå, for de fleste mennesker der ER syge, regner med en smule venlighed, hvis det kommer så langt, at de lader sig indlægge. Force majure er ikke tilfældet, når et menneske ligger fastspændt i dage, uger eller måneder.
Et enkelt tilfælde kom offentligheden for ørerne på et tidspunkt, en kvinde havde ligget fastspændt i hundredevis af dage. Skal forsøge at finde materiale om netop den sag.
Menneskerettigheder som ordbogen beskriver disse: Sæt af normer – skrevne eller uskrevne - der tilsigter at regulere forholdet mellem individ og kollektiv, mellem enkeltmenneske eller stat. Det er de normer, som sikrer enkeltmennesket, grupper, racer, etniske, politiske eller religiøse minoriteter mod overgreb og angreb på egen integritet. Det er samtidig de normer, der sikrer kollektivet eksistensbetingelser, selvbestemmelse og identitet. Blandt menneskerettighederne regnes også mulighederne for at udvikle sig i overensstemmelse med egne interesser og evner, organisations- og ytringsfrihed, samt frihed fra sult, nød og krig. Menneskerettighederne er historisk blevet institutionaliseret med FNs universelle menneskerettighedsdeklaration fra 1948.
Foreningen Alle Dyrs Ret sætter skarpt fokus på den rædselsfulde mishandling, der pågår overalt i Danmark og kræver et dyreværnspoliti NU. Det har længe været en af foreningens store mærkesager, blandt de utallige dokumenterede enkeltsager, hvor der kæmpes for retslig indgriben, domsfældelse, frigivelse fra stalde, lænker og ubegribelige forhold menesker lader dyr eksistere under. Overleve - så længe de arme dyr magter det. Pensionerede dyrlæger kan vejlede og hjælpe de, åbenbart fuldstændig hjælpeløse, politifolk, som modtager anmeldelser om vanrøgt og mishandling - overalt i landet - dagligt. Opgaver, som de slet ikke, hverken ressource- eller kompetencemæssigt bestrider - indenfor lovens stadig spæde dyrevelfærdsrettigheder - omend beviserne på mistrivsel er fotografisk dokumenterede og/eller bevidnes af naboer og andre, der lider med dyrene - over deres beskæmmende forhold.
Hvad der pågår i stalde er naturligvis sværere at dokumentere, end ting der sker under åben himmel, men der lægges ikke skjul på, at søer, der fikseres, hvilket er kotume i landbruget, lider forfærdeligt. Yngelpleje og pleje af sig selv umuliggøres, de er stressede, har liggesår og tusindvis aflives hvert år, måske bliver de sindsyge over det umulige i deres situation og smerterne i deres sår, de kan jo ikke røre sig overhovedet.
Det må åbne op for mulighed for øjeblikkelig indgriben og tvangsfjernelse af de mishandlede og/eller vanrøgtede umælende dyr, når man ser deres forhold, men sagen er oftest en helt anden, endskønt beviserne skriger myndighederne lige op i ansigtet - udsætter man dyrene for totalt urimelig videre lidelse, og der kræves ofte et pågående engagement i enkeltsagerne og opfølgning, flere anmeldelser, mens mange dyr dør i processen, ventetiden, som myndighederne åbenbart lader hånt om.
I det ny medlemsblad, fra Alle Dyrs Ret, beskrives efterfølgende fund af skeletter og biledet af en druknet ko rådnende i et vandløb. En kalv mistede sin mor, da det var billigere at skære halsen over på den syge ko, end at lade den dyrlægebehandle - de andre køer går hen og tager afsked med den døde, ved at støde mulen mod den, stiller sig og betragter hende, til de er færdige med denne særlige afskedsadfærd, kalven vogter over liget. Disse køers forhold havde været politianmeldt, da de var afmagrede og tydeligvis fejlernærede, hvis man kan tale om ernæring, når de har levet af træflis og tjørn eller tidsel, det skriger til himlen!
I første omgang forlød det, at køerene havde ædelse og intet blev gjort! Lad der rulle hoveder! Men det gør der aldrig alligevel. Det ville dog skabe en præcedens, som uværgerligt ville få de ansvarlige embedsmænd til at tænke sig om en ekstra gang, før de blåstemplede ulovlighederne - uden reelt at have det nødvendige kendskab til sagerne.
Dyrenes tavshed gør dem til udsatte hjælpeløse ofre, og fotobeviser til trods, samt talrige anmeldelser fra bekymrede borgere i nærområdet, er uden effekt. Det er både frustrerende og bekymrende - især når vores kendskab til dyr, deres behov, velfærd og trivsel - endnu i 2008 ikke har fået justitsminister Lene Espersen til at reagere med en ordentlig indsats - bl.a. det påkrævede Dyreværnspoliti - trods en stadig strøm af henvendelser fra private, såvel som fra de mange foreninger, store som små, der overøser ministeriet med underskrifter mod vanrøgt og mistrivsel af både produktions- brugs- og "kæledyr", hvis man kan kalde de sidstnævnte det. For hvem kæler med dyr, de end ikke kan ofre evt. pelsplejeredskaber på, som er filtrede og uhygiejniske til dyrets frustration og lidelse, eller underernærede - fejlernærede og syge af at spise af inventar eller andet forhåndenværende fylde til den slunkne mavesæk.
En mand havde anskaffet sig en potensforlænger, en såkaldt kamphund. Han tog den lille hvalp og og klippede med en saks ørerne af den, under hylen og skrigen fra den skrækslagne lille, som kæmpede forgæves mod overmagten og kun kunne hyle og skrige, pibe og bløde. Svineriet i mandens køkken fik ham til at binde den nu amputerede, stadigt blødende hvalp ud på trappen, hvor nogen forfærdede mennesker opdagede dyret i hele dens elendighed og anmeldte mishandlingen. Der er endnu ikke faldet dom i sagen, men selvtægt er den eneste mulighed for hjælp til dyr, der lider overlast fra deres ejere, Dyrenes Beskyttelse blev nemlig nødt til at frikøbe hunden fra ejeren med 5000 kr. Sagen var i Ekstra bladet d. 14. juli 2007, hvad der sker er uvist, men han får nok en bøde og forhåbentlig frataget retten til at eje et dyr fremover - i al evighed! Amen!
Perversiteterne vil ingen ende tage!
Bevidner du vanrøgt eller mishandling, så anmeld det anonymt, hvis det er det føles tryggere end at gå til politiet selv, til Alle Dyrs Ret, ja, hvem ved hvad sådanne umennesker kan finde på, anmeld det til Alle Dyrs Ret, der behandler alle anmeldelser seriøst, ike som politiet, hvem man kan ringe forgæves til om mange grume ting og sager, fordi de må prioritere, hvad justitsministeriet kan finde på af ting og sager.
Alle Dyrs Ret eksisterer på trods af manglende statsstøtte og et stort fuldtidsengagement fra formand Axel-Erik Sørensen, bliv medlem eller send en benzin skilling afsted.
©ARNFOTO 
